I slutningen af den tyske besættelse af Danmark (1940-1945), kom 12.000 (måske lidt flere) ungarske tropper til Danmark. De kom hertil som tyske hjælpetropper. Tyskerne havde dog ikke megen tillid til de ungarske soldater, og de blev mest benyttet til simple vagtopgaver og som arbejdssoldater.
En gruppe af de ungarske topper opholder sig på Garderkasernen ved Rosenborg i april 1945. Den 22. april samledes soldaterne på eksercerpladsen, hvor en tysk officer oplyste dem om, at de skulle sendes til Østfronten.
Der var tilsyneladende ikke nogen af de ungarske soldater, der har lyst til at kommer i kamp mod de fremrykkende sovjettropper på Østfronten. De ungarske soldater stak af fra kasernen og spreder sig ud i de omkringliggende gader.
Tyske soldater ved kanon foran Botanisk have i København, muligvis i forbindelse med ungarske soldaters mytteri den 22. april 1945. Foto:
Robert Rydberg/Frihedsmuseets fotoarkiv, 1945.
Det kommer til ildkamp mellem de ungarske tropper og tyske soldater. Under kampene omkommer 7 civile danskere og flere blev såret. Hvor mange tyske og ungarske soldater der omkommer eller såres i kampen vides ikke.
Citater fra samtidige kilder
Regulær Kamp mellem ungarske Soldater og Tyskerne i København
“En Afdeling ungarske Soldater marcherede i Gaar Morges ved 7-Tiden op paa den tidligere Garderkasernes Eksercerplads foran Rosenborg Slot mod Gothersgade. Umiddelbart efter viste deres tyske Officerer sig og for kyndte, at de i Løbet af Formiddagen skulde afgaa til Fronten, og at man ventede, at de vilde kæmpe til sidste Mand og sidste Patron mod “Verdens fjenden”. Ungarernes Svar paa denne Opfordring lod ikke vente ret længe paa sig. Der blev pludselig Uro i Geledderne, og et øjeblik efter flygte de samtlige Ungarere mod Porten ud til Gothersgade. Aabenbart havde ikke een eneste af dem Lyst til at kæmpe for Tysklands Nederlag og deres egen Tilintetgørelse.
Knust kældervindue i forbindelse med de ungarske troppers mytteri. Nørre Voldgade nr. 11. Foto: —/Frihedsmuseets fotoarkiv, 1945.
Denne Faneflugt blev Indledningen til en af de mest dramatiske Søndage, Københavnerne endnu har oplevet. Tysk Militær blev øjeblikkelig udkommanderet. Det kom til voldsomme Ildkampe mellem Ungarerne og deres tyske Vaabenfæller, og i de næste to – tre Timer bragede Skudene fra Karabiner, Pistoler, Maskinpistoler og Fodfolkskanoner i hele Kvarteret. Samtidig gav tunge Drøn af Haandgranater Genlyd mellem Huse og Gaarde i den indre By, og da Kampen omsider stilnede af ved 10-11-Tiden var de Ungarere, der havde taget Kampen op, ganske vist nedkæmpet, men til Gengæld var hele Afdelingen spredt for alle Vinde. Medlemmerne var flygtet ud over Byen, hvor de nu holder sig skjult, og hvor Gestapo i de nærmeste Dage indleder Jagten paa dem – hvis de faar Tid.
Desværre forløb dette Mytteri ikke uden Ofre fra dansk Side. Fredelige Fodgængere og Folk, der intetanende opholdt sig i deres Lejligheder i Kvarteret omkring Kampzonen, blev ramt af Angribernes eller Modstandernes Kugler, og ialt 7 Mennesker mistede Livet paa den Maade.” (citat: Information. Nr. 463, 23. april 1945)
Daglige Beretninger om Begivenheder 1944-1945
“Episoderne omkring Garderkasernen. Til Morgenbladenes Meddelelser om, at der i Gaar Formiddags er blevet dræbt 7 Danske og saaret en halv snes i Nørrevold-Kvarteret, kan yderligere føjes, at de første Meldinger lød paa, at tyske Soldater var i Kamp med danske Civile ved Garderkasernen. Et Kvarter senere meddeltes, at tyske Styrker var indviklet i Kamp med ungarske og østrigske Soldater. Siden havde Episoden udelukkende Karakter af indre Skærmydsler. Al Sporvejstrafik gennem den indre By blev indstillet, medens det heftige Skyderi foregik. Tabene paa tysk Side menes at være forholdsmæssig store.” (citat: Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse : fra Januar 1944 til Maj 1945, 23. april 1945)
Afvæbnede ungarske soldater på lastbil foran Købmandsskolen. En ungarsk styrke på Garderkasernen havde modsat sig at blive sendt til fronten, hvilket førte til omfattende skyderier i de omliggende gader, også med civile danskere blandt de dræbte. Foto: Nordisk Pressefoto/Frihedsmuseets fotoarkiv, 1945.Bagsiden af ovenstående fotografi.
“Episoden paa Garderkasernen. Udgangspunktet for Episoden paa den tidligere Garderkaserne Søndag Morgen menes at være et Intermezzo, som opstod ved Afsendelse af et Hold ungarske Soldater, der skulde til Østfronten. De ungarske Soldater skal have sat sig til Modværge og være flygtet ind i Kongens Have og ned ad Nørrevold. En Del af dem blev skudt, andre indfanget, medens nogle undslap.” (citat: Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse : fra Januar 1944 til Maj 1945, 24. april 1945)
Rudersdal maraton har eksisteret længere tid end jeg har løbet maraton, og det er efterhånden nogle år siden jeg løb det første. Selv om det afvikles i min hjemregion, er det første gang jeg deltager.
Engang gik Rudersdal maraton under navnet Løbemagasinet Rudersdal maraton, så blev det Z Adventures Rudersdal maraton. I dag er der en ny sponsor, så nu går det som Edora Rudersdal maraton – hvis man skal have det hele med.
Løbet arrangeres af Tor Rønnow, der er kendt for at rejse Jorden rundt og gennemføre maraton alt mens han tager en masse foto. Efterfølgende publicere han de mange fotografier på Tor on Marathon.
Løbeturen
Jeg er kommet i god tid og går ned i det lokale fitnesscenter, hvor jeg låse mit bagage ind i et skab. Det er planen, at vende tilbage efter løbet og få et bad. Ren luksus.
Vi passere gennem flere skove på Rudersdalruten.
Dagens udgave af Rudersdal maraton er navngivet “Steve Fuller Marathon”. Det er til ære for amerikanerne Steve Fuller som var den første til at gennemføre et maraton hver af de 50 stater i USA.Hen er noteret for over 280 gennemførte maraton og i over 40 lande. Til morgenbriefingen synes jeg Tor siger, at han har været i alle verdens lande. Steve Fuller er i hvert tilfælde god til at rejse.
Rudersdal maraton afvikles på Rudersdalruten, der er en vandre- og cykelrute opmålte til den officielle maratondistance: 42,195 km. Ruten snor sig gennem Rudersdal kommune.
Primitivt depot ved Vedbæk med vand og lidt frugt.
Løbet er et socialløb, hvor vi løber i grupper med forudbestemte sluttider. Jeg har tilmeldt mig gruppen der skal løbet på 4½ time. Vi er kun to i gruppen, så jeg opgradere til gruppen der løber på 4 timer (vi kommer lidt for hurtig rundt).
Vi starter i Birkerød, løber lidt langs Sjølsø, gennem Rude Skov og kanter lige Gammel Holte. Herefter løber vi lidt nordpå i retning mod Vedbæk, drejer om mod syd og kommer gennem Enrum Skov og senere Jægersborg Hegn. Vi passerer under Helsingørmotorvejen, nord om Søllerød, gennem Holte og retur til Birkerød via Bistrup Hegn og Store Kalv.
Langs Store Kalv (Furesø).
De, der engang har sat ruten, har været gode til at finde de grønne områder i kommunen. Vi kommer gennem lidt af byerne, men der er ingen bysightseeing. På den måde er det lykkedes, at lave en attraktiv maratonrundstrækning i Rudersdal kommune. Skiltningen kunne godt forbedres lidt.
I badet, i fitnesscenteret, er jeg helt klart den eneste der har været ude og løbe et maraton i dag. Nok også den eneste, der har løbet over 5 km.
Dagens arrangement er en fælles produktion af Letting run og K2 maraton. Ruten må vel tilskrives Vejdirektoratet eller hvem det nu er, der er ansvarlige for vores fælles cykelstier.
Vi skal løbe fra Kongens Nytorv til Frederikssund St., sådan cirka. Vi skal løbe C97, som er en af landets supercykelstier. Ruten kaldes også Frederikssundruten og er 42,7 kilometer lang. Ruten “løber hovedsageligt i eget tracé som dobbeltrettet cykelsti i grønne omgivelser langs S-togsnettet”, står på Supercykelstier.dk.
Vi prøver at få varmen ved at bevæge os. Senere kom solen med varmen.
Det første lange stykke ud af København er langs (når Indre By og Nørrebro er overstået) Frederikssundsvej, der bliver til Herlev Hovedgade, som fortsætter som Skovlunde Byvej, Ballerup Byvej og endeligt Måløv Skovvej.
Kort inden Kildedal St. drejer vi af den lange vej, der startede med Dronning Louises Bro og blev til Nørrebrogade, inden den gik over i Frederikssundsvej – og nu må jeg hellere stoppe mig selv. Helt kort: Fra Dronning Louises Bro og de næste 20 kilometer, skal vi ikke dreje. Lige ud af landevejen.
Højbanen, grænsen mellem Nørrebro og Nordvest.
Fra Kildedal St. følger vi S-togslinjen mod Frederikssund, med nogle omveje, hvor den største tur væk fra togbanen er ved Stenløse og Egedal hvor vi må se langt efter skinnerne.
Pizza, ingen bliver fristet.
Dagens overraskelse kommer kort inden Stenløse, hvor Per Foss pludselig kommer løbende i modsatte retning, sammen med tre andre løbere. Det var vist Blå stue der er lukket ud i den friske luft. De præsterede et noget højere tempo end det jeg formår, og det er endda mig, der har vinden i ryggen.
Vi forlader Storkøbenhavn.
Ruten er delt i to, næsten lige lange dele. Storbydelen gennem Storkøbenhavn, hvor landskabet hæver sig lidt efterhånden som vi kommer væk fra havet. På anden halvdel er det landbrugsdanmark og småbyernes landskabet, der er bagtæppet for løbet. Her bugter ruten sig mere op og ned.
Hvilken vej vælger du?
Der er et pænt stykke på cykelsti langs banen på ruten anden halvdel – men “hovedsageligt i eget tracé som dobbeltrettet cykelsti i grønne omgivelser langs S-togsnettet”, er vist en lille overdrivelse, når man kigger på hele ruten.
Den nye by ude på landet; Vingeskudt.
Tillykke til Klaus Grønhøj, der i dag løb sit maraton nummer 200.
Jeg er ikke meget til cannonball med runder på 5,3 km, hvor man skal 8 gange rundt for at samle meter nok til at maraton. Men Morten Brogaard har knækket kode til hvordan man laver et godt byløb! på en 5,3 km rundstrækning.
I dag er arrangementet flyttet ud af Bidstrup Skoven, som plejer at være scenerummet, når vi mødes til Hvalsø cannonball. Vi er i sted i Hvalsø, for vi skal fejre Sabine Korns halvmaraton nummer 100, og hun har adgang til et beboerhus i Hvalsø.
Morgentrafik.
Der er to starter. En klokken 08:00 for maratonløbere og de halvmaratonløbere der har en speciel selvsadistisk trang til at stå tidlig op på en fridag (os på maraton har ikke noget valg). Sovetrynehalvmaratonløberne har muligheden ikke til den anden start klokken 10:00.
Jeg har heldigvis fået et lift med Kent Filsøe fra Høje Taastrup, så jeg kan stå klar til start klokken 08:00. Det er gråvejr, småkoldt, men ingen regn og ikke meget vind. Så det er helt fint til en løbetur.
Morten siger en masse ord til morgensamlingen. Jeg hører ikke ordentlig efter, men fange at der er nogle lyserøde flag og nogle kridtpile. Så går det nok. Fællesfoto og så kan vi komme afsted.
Af en byrute at være, er der bemærkelsesværdig meget andet underlag end asfalt.
Vi starter på asfalt mellem rækkehusene på Brunebanke. Stikvejen bliver til cykelsti og videre på mere asfalt. Det starter ikke specielt opløftende, men Morten har lovet 70 højdemeter på pr runde, så et eller andet må der jo ske på et tidspunkt.
Vi følger cykelstien gennem Den grønne kile – sådan en er der også i Hvalsø – indtil vi kommer til Hyllegårdsvej. Underlaget bliver grov grus, mens vi løber nedenom villaerne på Hyllegårdsvej. Ruden drejer omkring og turen fortsætter retur ad Hyllegårdsvej, nu på asfalt igen. Vi kommer tilbage til cykelstiren og fortsætter mod vest.
Lunden ved Elverdamså.
Via Hyllingård Høje og Elverbakken kommer vi til Frikøbing. Et meget charmerende bylandskab med rundet huse og … . Underlaget er i øvrigt skiftet til grus og bliver snart jord à la markvej. Vi er kommet ud af byen og bum – så kommer der et fedt nedløb. Derefter græssti frem til en lille lund ved Elverdamså. 100 meter trail på rutens smukkeste passage.
Efter at være kommet ned, skal vi op igen. Det at grusvejen langs den lokale skydeklub. Vi rammer atter byen og asfaltunderlaget og ikke længe efter, er vi atter på Brunebanke.
Der er et velassorteret depot, men jeg holder mig til mit eget medbragte energi og fortsætter – i den modsatte retning.
Hanne Riffel og kammerjukker sov længe, så det blev ikke så spændende som man kunne frygte.
For hver omgang skal vi ændre retninger. Ud over at vi ser noget andet, når vores blik er rette i modsatte retninger, betyder det også noget for løbeoplevelse på en varieret og kuperet runde som denne. F.eks. viser det fedt nedløb, sig som rundens høp-bakke, når jeg løber den anden vej. Bakken kommer i to etaper med hældningsgrader der indbyder til gang. (På sidste runde, hvor jeg ikke skal gemme noget til senere, bliver bakken dog taget i løb. Den skal jo opleves).
Selv om der kun er 70 højdemeter på en omgange, bliver det til lidt med 8 omgange for et maraton.
Færdig bliver jeg, som mester Joda ville sige. I beboerhuset er der hjemmebagte boller, kage og kaffe. Det nyder jeg, alt imens dagens løbeoplevelse evalueres i godt selskab.
Jeg når lige at klappe Sabine Korn i mål, inden jeg spadsere op til toget med retning mod Østerbro.
Sabine Korn løb i dag sit halvmaraton nummer hundrede. Tillykke til hende.
10. gang
Hvalsø cannonball arrangeres af Hvalsø Løbeklub. Men det har været enkeltmedlemmer, der har været drivkraften bag arrangementet. Da jeg løb min første Hvalsø cannonball, var det Morten Harboe-Jepsen og Allan Hallin, der trak det tunge læs. Da de slap tøjlerne tog Morten Brogaard Jakobsen over, og det er stadig ham, der er løbschef og altmuligmand, når der afvikles Hvalsø cannonball.
Oftest afvikles Hvalsø cannonball i Bidstrup Skovene, hvor flere forskellige rute er blevet benyttet. Ind imellem tager Hvalsø cannonball på tur og jeg har løbet Hvalsø cannonball i Sagnlandet Lejre og på Orø.
De mange ruter i Bidstrup Skovene gør Hvalsø cannonball til et af de sjællandske cannonball, som jeg holder ekstra af. Bidstrup Skovene er skønne. Der er skøn natur og ikke meget asfalt.
I dag var Hvalsø cannonball rykket ind i byen. Selv om det var lykkedes at lave en god byrunde er det mit håb, at det er i skoven vi mødes næste gang der skal løbes Hvalsø cannonball.
HØP.
Uanset rute og startsted er Hvalsø cannonball altid en god oplevelse. Har du ikke været med, så mød om. Det løb skal du ikke snyde dig selv for. Min begejstring for løbet og ikke mindst Bidstrup Skovene var grunden til, at det var her, jeg sidste år løb mit maraton nummer 300.
Besættelsestiden: I Frederikslund Skov ved Holte står et træ, hvor det ungarske nationalvåben er ridset ind i barken. Hvorfor nu det?
I slutningen af 2. Verdenskrig, hvor det tyske nederlag var uundgåeligt, hvor sovjetiske tropper nærmede sig Berlin fra øst og de vestlige allierede pressede på fra vest, ankom over 12.000 ungarske tropper til Danmark.
Fredsslutningen efter 1. Verdenskrig betød, at Ungarn mistede to tredjedele af sit territorium. I mellemkrigstiden ønskede nationalistiske kræfter de tabte territorier tilbage, hvilket fik Ungarn til at indgå i alliance med Nazityskland fra slutningen af 1930’erne.
Ungarn deltog i angrebet på Jugoslavien i 1941 og 27. juni 1941 erklærede Ungarn krig mod Sovjetunionen. Hvor de ungarske tropper senere oplevede store tab ved floden Don syd for Stalingrad i januar 1943.
I 1944 forsøgte den ungarske regering at forhandle en våbenhvile med de allierede. Da rigsforstander Miklós Horthy den 15. oktober 1944 meddelte, at landet havde indgået en våbenhvile med de allierede, blev Horthy afsat af tyskerne. Ferenc Szálasi fra det nationalsocialistisk Pilekorsparti blev indsat som leder. Pilekorspartiet forvandlede Ungarn til en blodig slagmark og deporterede landets jødiske befolkning til nazisternes udryddelseslejre.
Efter tysk ønske beordrede Ferenc Szálasi en total mobilisering, og der skulle oprettes 14 nye divisioner. Så mange blev det ikke til.
I oktober 1944 trængte Den Røde Hær trængte ind i Ungarn fra øst. Den sovjetiske fremrykning fik Pilekorset og tyskerne til at forberede en evakuering. De nye rekrutenheder blev transporteret mod vest, officielt for at blive uddannet i træningslejre i Tyskland.
Færdiguddannede blev enhederne aldrig. I stedet endte nogle af dem i Danmark.
I 1944 ankom 900 ungarske soldater fra en rekrutbataljon til Høveltelejren. De blev bl.a. sat til at bevogte Nordbanen mellem Lyngby og Birkerød.
Ifølge Søllerødbogen (1986) var der i starten af 1945 forhandlinger mellem den ungarske kommandant og modstandsbevægelsen. På trods af sproglige vanskeligheder og tysk mistanke, opstod der en forståelse mellem parterne om “at ungarerne ved alarmering stillede sig under modstandsbevægelsens kommando, med den særlige opgave for øje at “likvidere” den tyske styrke på Høvelte.”
Det kom som bekendt ikke til krigshandlinger i Danmark forbindelse befrielsen. Og det blev ikke nødvendigt for de ungarske soldater at “likvidere” de tyske styrker på Høvelte.
At forholdet mellem tyskerne og ungarerne var anspændt kan ses af notitsen “Tyskerne smider Ungarerne ud af Høvelte-Lejren” i “Aalborg Amtstidende” 8. maj 1945: “Det har i flere Maaneder været øjensynligt, at der bestod et meget anspændt Forhold mellem de ungarske Soldater som Tyskerne hentede herop, og Tyskerne selv. Ved flere Lejligheder er det kommet til blodige Kampe, og nu er der for Høveltelejrens Vedkommende sket et officielt Brud mellem de to Parter. Tyskerne har tvunget ca. 200 Ungarer til at forlade Lejren, og det meddelelse, at disse nu i Smaaflokke flakker rundt i Nordsjælland”.
Træet i Frederikslund Skov
I Frederikslund Skov er der stadig et spor fra de ungarske soldater i Høveltelejren. I et træ er det ungarske nationalvåben indridset. Træet kaldes Det ungarske træ.
Det ungarske træ i Frederikslund Skov. Marts 2025.
Ud over nationalvåbnet, blev der indridset starten af en nationalistisk bøn fra mellemkrigstiden: HISZEK EGY IBTEBEN / HISZEK EGY HAZÁBEN / HISZEK …., som betyder JEG TRO PÅ ÉN GUD / JEG TROR PÅ ÉT LAND / JEG TROR … Slutningen af digtet, NAGYMAGYARORSLÁF FELTÁDÁSÁBEN (PÅ STORUNGARNS GENOPSTÅEN), kom ikke med. I dag er det noget svært at tyde ordene, og enkelte af bogstaverne er helt væk.
Første maraton i april. Ifølge klimanormalen kan vi forvente 188 soltimer i løbet af måneden og en gennemsnitstemperatur på 7,2°. Fra morgenstunden er vi noget under de 7,2°, men det er da blevet til plusgrader, imens vi indfinder os ved biblioteket i Smørum. Og der tigger soltimer ind på kontoen.
Her er velkendte ansigter fra hele landet. Det er de sædvanlige typer der er mødt op, som observeres når Maraton Danmark arrangerer deres serieløb i forskellige kommuner i Danmark.
Løbet er i gang. Her på siten langs Boesagerskolen.
I denne weekend er der Kommuneserie Øst. Der har været løb i Ballerup og Herlev kommune – som jeg desværre ikke har kunnet deltage i, men i dag får jeg lov at være med, når der skal løbe i Egedal kommune – nærmere bestemt i Smørum.
Vi er udenfor forstæderne, der i denne retning fra København, slutter med Ballerup. Smørum/Smørumnedre må betegnes som satellitbyer til Storkøbenhavn. Området er kendetegnet ved mange villabebyggelser, men der er også lidt rækkehuse og enkelte etagebebyggelser.
Over Kong Svends Høj.
Dagens rute er en 7 komma noget kilometer lang rundstrækning skabt af Per Foss. En habil løber der på Klub 100’s rangliste står noteret for 230 maraton og en pr på 03:18:49.
Som skrevet, starter vi ved biblioteket på Flodvej. Her er også depot for hver omgang og mål, når vi kommer så langt. Vi løber meget på cykel- og fodgængerstierne der ligger i de grønne striber mellem villakvartererne.
Udsigt fra Panoptikon.
Dagens højdepunkter er Panopticon og Kong Svends Høj. Kong Svends Høj, der er det højeste punkt Smørum Sogn. Højen er formentlig fra bronzealderen. Vi skal ikke bare forbi højen, men sågar over den.
Et par hundrede meter inden vi kommer til højen passerer vi Panoptikon, hvor der er en fantastisk udsigt over Værebro Ådal. Her er opsat en halvcirkel i jern med støbte cementkopier af nogle af de markante fund fra oldtiden, som er fundet i Værebro Ådal.
Der er meget asfalt på dagens rundstrækning, men der er også andet.
Garmin påstår at der er lige knap 400 højdemeter på de seks omgange i Smørum. Det i betragtning, er jeg fint tilfreds med en sluttid på 03:41:57, selvom føromtalte Per Foss lige præcis formåede at holde mig nogle meter bag sig ved målgang. Men det er også kun når det er varmt, at jeg kan forvente at være hurtigere end ham.
Fin rute. Masser af gode mennesker. En perfekt måde at spendere en søndag formiddag på.
I dag inviterede K2 maraton til cannonball i Rødovre kommune. Dem er der ikke mange af, altså maratonløb, der reelt er i Rødovre kommune.
Der var start, depot og mål i industriområder omkring Islevdalvej. Jeg havde på forhånd frygtet et maraton bestående af 8 omgang á godt og vel 5 kilometer, på veje i industriområdet. Sådan blev det ikke.
Starten var ved arrangørens arbejdsplads, så der var cannonball-luksus som toilet og tag over hovedet.
Start- og målområde.
Fællesfoto var der ikke noget af og morgenprædiken var ganske kort. Ruten var aftenen forinden markeret med grønne kridtpile, forhåbentlig var de der stadig!
Vi skulle 6 gange rundt på en rundstrækning, der var over 7+ kilometer lang. Først ned ad Islevdalvej. Asfalt. Så under Motorring 3 ad Jyllingevej. Asfalt. Krydsede Jyllingevej ved lyskrydset, hvor vi spildte en del tid i løbet af dagen. Asfalt. Drejede til venstre og løb langs Vestvoldens voldgrav. Jord.
Efter omtrent én kilometer på asfalt skiftede underlaget og rutens karakter, til noget jeg ikke havde forventet, da jeg stod op om morgenen.
På volden
Vi drejede ned ad “Den dækkede vej”, der så at sige ligger på fjendesiden af voldgraven, og hvorfra der, da Vestvolden var et fæstningsanlæg, gøres udfald mod en fjende (læs: tysken).
På “Den dækkede vej”.
Heldigvis havde arrangøren sørget for, at vi fik alle de ture, der var muligt, fra “Den dækkede vej” og ned til vandspejlet i voldgraven og op til siten igen. Fem ture ned blev det til, inden vi passede voldgraven af broen syd for Voldpunkt 12.
Herfra var det retur ad jordstierne på volden indtil vi endte ved Ejbybunkeren hvor en lille del af stien var asfalteret. Vi løb over voldgraven ad broen nord for Voldpunkt 15 og kort derefter ramte vi igen Jyllingevej med lyskryds og trafik. Herfra var det samme vej tilbage til depotet som vi startede med at løbe ud.
Broen nord for Voldpunkt 15.
En rigtig fin rute på Vestvolden. Næsten som jeg selv ville have lagt den. Der kunne nok findes lidt flere højdemeter på Voldesiden, men 300 positive højdemeter er ganske fint på Vestegnen.
Jeg er helt med på, at det er smukt med sådan en frostklar martsmorgen med forårssolen på en blå himmel. Men det er sku’ også koldt, mens jeg står i mit løbetøj og venter på start. Dagens menu er 50 kilometer i Tisvilde Hegn.
Selv efter start og de første kilometer på vejene og stierne i Tilvilde Hegn er det stadig koldt. Jeg får tilbagelagt de første små 20 kilometer, inden jeg rigtig får varmen. Skoven ser smuk i forårssolen og fuglene fløjter, så grundlæggende er alt andet fint.
Tæt morgentrafik.
Tisvilde Hegn er en af Nordsjællands naturskatte. Her er 2.126 hektar skov og sandstrand langs Kattegatkysten. På løbets lange distance kommer vi desuden forbi Melby Overderv, der er Sjællands største hede.
I 1500-tallet føg sandet ind over området og det blev næste øde. Mulden, der ikke var for meget af, forsvandt. I stedet samlede sandet sig i klitter på 10 til 30 meters høje. På sin vej gennem landskabet, opslugte sandet landsbyerne Torup og Tibirke.
For at bekæmpe sandflugten begyndte man i slutningen af 1700-tallet at plante skov. Beplantningen fortsatte gennem 1800-tallet. Resultatet blev en af Danmarks ældste sandflugtsplantage med skovfyr som den dominerende træart, suppleret af birk, eg og bøg.
Høj sol, men ikke så meget varme.
I øvrigt kommer navnet Tisvilde af Tyrs Væld, så vi kan passende sende en tanke til rets- og krigsguden Tyr, mens vi løber gennem skoven. Tyrs Væld menes at henvise til en kilde ved Tisvilde kirke.
Det er på de første 27 kilometer, at de fleste højdemeter ligger. Herefter løber vi meget i den del af Tilvilde Hegn, der ligger længst mod vest, ved Melby Overdrev. Vi når næsten til Liseleje inden vi drejer og får den første strandtur. Vi sætter næsen mod Tisvildeleje og mål. På stranden runder vi de 40 kilometer.
Inden vi når mål, kommer vi ind i skoven igen, og et par gange retur ned i strandsandet. På de sidste 5 kilometer er der lidt højdemeter. Nu er jeg så langt, at jeg godt kan brænde nogle tændstikker af og løbe op ad bakkerne.
Det var en god dag, hvor jeg på de sidste kilometer overhalede langt flere end der overhalede mig.
I mål er der en medalje, en burger og en cola. Jeg kan konstatere, lidt til min egen overraskelse, at jeg er kommet i mål i en tid på under 5 timer. Ikke meget, men under!
Der var fint med depoter på turen rundt. Jeg drak mest vand, af min medbragte foldekop. Et enkelte sted spiste jeg et par stykker appelsin. Da jeg havde mit eget energi med, lagde jeg ikke mærke til hvad der ellers var i depoterne – ud over cola, som jeg drak lidt af ved det sidste bemandede depot.
— North Coast Ultra
Arrangør: Trail Fox Series Land: Danmark Start: Hovedgaden, Tisvildeleje Distance: 50, 30, 15, 8, 2 km Underlag: jord, grus, sten, sand Deltagerantal: 1.498 Sko: Salomon Speedcross 6
Jeg er kommet på Verdensranglisten (World MegaMarathon Ranking). Men hvad er nu det, tænker du nok. Og hvor langt nede på listen er jeg havnet?
I mange landet findes der nationale Klub 100-klubber, hvor maratonløbere kan blive medlem når de har passeret 100 maraton. Som medlem kommer løberne på en national rangliste over maratonløbere med minimum 100 gennemførte maraton. I Danmark har vi Klub 100 maraton. Jeg passerede de 100 maraton i 2017 og har siden været medlem af den danske klub 100.
På verdensplan findes der ikke en samlet liste for løbere med 100 maraton på løbecv’et. Den ville også blive en ret lang liste. Men der er World MegaMarathon Ranking (WMMR) som registrerer alle løbere med mindst 300 maraton eller ultraløb på cv’et.
I den danske Klub 100 maraton tæller maratonløb på ranglisten – og kun maraton. Så når jeg står noteret med 334 løb på listen, er det fordi jeg har løbet 334 maraton. Sådan er det ikke i alle klub 100-klubber. I Sverige tæller både maraton og ultraløb på den nationale liste. Når Johan Melin står noteret med 457 løb på den svenske liste, er der fordi han har løbet 457 løb på maratondistancen eller på ultradistancer.
På ranglisten i Klub 100 maraton har jeg pt. en placering som nummer 74, med mine 334 maraton. På klubbens hjemmeside, er der også en liste med de medlemmer der er på Verdensranglisten. På den liste er jeg placeret som nummer 69. Det er fordi, at jeg på den liste står registeret med 32 ultraløb ud over mine 334 maraton. I Verdensranglisten-regi står jeg noteret med 366 løb.
Verdensranglisten
Verdensranglisten opdateres én gang om året, med det antal løb, som de enkelte løbere har registret ved årets udgang. Så min første notering på listen, er ud fra antallet af registrerede (og gældende) maraton og ultraløb pr. 31. december 2024: 366.
På verdensranglisten 2024 er der 1.284 løbere, heraf 101 danske. Tyske Christian Hottas topper listen med 3.330 maraton- og ultraløb. Nummer to på listen er Sigrid Eichner med 2.394 løb, og hun er dermed den kvinde i verden, som har løbet flest maraton eller ultraløb.
Den dansker som ligger bedst til, er fynske Ulrik Pihl med 1.267 løb og en placering som nummer 25.
Jeg er indplaceret noget længere nede på listen – på en 816.-plads. Pladsen deler jeg med japanske Hiroyuki Makuta og slovakiske Frantisék Michalička.
Verdensranglisten er udarbejdet af Kazuyoshi Iida fra den japanske 100 Marathon Club. Som en lille bonusting, er mit navn blev transskriberet til japansk. Det lyder: スネ フネベル
