Nogle gange bliver vi vidne til noget stort, helt uden at vi på forhånd ved, at det sker.
På de første omgange er benene friske. Det ændre sig.
I dag stod jeg op og tænkte det blev en stille og rolig dag, med en masse ture rundt om Tueholm Sø i løbeskoene. Det blev en dag med masser af runder om søen. Men der var én med ekstra meget fart i fødderne
Allerede fra start var der en ung mand, der gjorde sig bemærket. Han kom piskende forbi i et højt tempo. Igen og igen og igen. Ganske imponerende.
Og efter fire timer var det stadig det samme. I høj fart fór han forbi. Gang på gang. Mod slutningen af dagens 6-timers løbetur, blev der lidt længere mellem hans overhalinger. Men han holdt et højt tempo hele vejen. Et tempo højt nok til at slå Brian Arreborgs 10 år gamle Danmarksrekord på 6 timers distancen.
Kæmpe tillykke til Mads Lund Skaaning. Mads satte 88,416 km på kontoen i dag og er den nye indehaver af Danmarksrekorden for 6 timers løb.
Jeg kom selv ganske fornuftig rundt og endte med 64,942 km i benene. Nok til en femteplads.
Godt inde i løbet, med knap så friske ben. Foto: Lars Elgaard Larsen.
Vi er skrevet ind til et par overnatninger på Hotel Udsigten, der ligger i den nordlige ende af Marstal.
Engang var bygningen plejehjem, hvilket stadig ses, for de gamle samtaleanlæg har fået lov at blive på værelserne – der nu er hotelværelser. Samtaleanlæggene er nu uden funktion, men en fin måde at formidle lidt af bygningens historie.
Vi er her for at løbe Den fynske ølrute maraton i Søby. Men har også tid til at vandre rundt i Marstal.
Hotellet vi bor på lukker ned for vinteren ved udgangen af uge 42. Som ejeren siger til et par af de andre gæster: “Her sker ikke en skid”.
Og det er da også en næsten uforstyrret vandring, vi er på gennem Marstals, ofte smalle, gader.
Udsmykningen på huse og i gaderne refererer oftest til byens fortid som maritim centrum.
I 1863 grundlagde J. C. Jepsen sin Navigationsskole i Marstal. Det blev begyndelsen til Marstal Navigationsskole.
Marstal er Ærøs største by med 2.077 indbyggere og dækker et areal på et areal på 1,4 km².
“Marstal opstod ved en naturhavn og blev til et fiskerleje. Da Ærøskøbings købstadsrettigheder blev brudt i forbindelse med delingen af Ærø i 1634, fik marstallerne mulighed for at drive skibsfart. Stedet udviklede sig til en søfartsby og fik status af flække, dvs. en by med næringsrettigheder og egen forvaltning ligesom købstæder, men uden egen domstol og politi.” (citat: Trap Danmark : Bind 20 : Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland, Ærø. Trap Danmark / Gad, 2021.)
Den fynske øl-rute maraton afholdes på Ærø – syd for Fyn. Så vi løber ikke en ølrute på Fyn – men en kort rundstrækning på Ærø, og så drikker vi masser af øl.
På Fyn er der indtil flere små og store ølbryggerier. Der er Anarkist, Vestfyn, Ørbæk, Refsvindinge med flere. På sitet Visit Fyn er en oversigt over bryggerierne. Siden hedder “Besøg de fynske bryggerier“. Tidligere hed siden “Den Fynske Ølrute” – og deraf navnet til dagens maraton. Der er desværre ikke en afmærket vandrerute med navnet “Den Fynske Ølrute” – dertil ligger bryggerierne måske lidt for spredt. I stedet løber vi på Ærø.
Vi er i Søby. En lille havneby hvor færgen fra Faaborg ligger til. Det er den by på Ærø, der ligger længst mod vest og så langt væk som muligt fra Marstal, hvor vi har overnattet på Hotel Udsigten.
Hygge inden start.
Inden start få vi hilst på flere af vores fynske og jyske løbevenner. Arrangøren siger en helt masse inden start. Jeg hører ikke halvdelen af det, men hovedpointen er vist, at vi skal løbe og drikke øl. 12 gange skal vi rundt i Søby.
For hver omgang er der en ny øl fra et af de fynske bryggerier – eller det lokale bryggeri på Ærø.
Vi bliver sendt af sted. En del deltagere har taget festtøjet på. Der er ikke så mange, der har travlt med at komme afsted. Fokus i dag er ikke på tempo, men på hygge.
Første omgang. Humøret er højt og alle er endnu ædru.
Løbet er et rundeløb, hvor øllene serveres hver gang løberne passerer start/mål. Jo længere deltagerne løber, jo flere øl. Jeg har valgt den længste distance. Maraton. Det giver 12 omgang og dermed 12 øl. Jo, hvis man er alkoholiker med hang til løb, så er Den fynske ølrute maraton nok årets højdepunkt.
Søby er åbenbart en lille knold ved færgelejet, for det går noget opad gennem de små gader i den lille by. Vi kommer nærmest byen rundt, inden der kommer et nedløb mod start-, depot- og målområde. Hvor det er tid til den første øl. En juleøl.
Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Afsted igen. En gang rundt og så en øl. Hov. Nu er der tre øl at vælge mellem. Jeg tog den første og bedste, men der er også en mørk øl, som ser spændende ud. Den ryger også ned. Det med de 12 øl holder ikke. Det bliver til flere.
Sådan forsætter det. Mindst en øl pr. omgang. Ikke en hel flaske, men et glas. Hvis ikke der er flere at vælge mellem, kan man være heldig at få én til hvert ben.
Partybussen.
På en af de sidste omgange møder jeg en anden løber, vel omkring totredjedel vej rundt gennem Søby. Han har et fuldt ølglas i hver hånd. Han påstår, det er til et par andre deltagere, der går hundrede meter foran. Lige meget hvad. Deltagerne går op i det med at drikke øl.
I det jeg kommer rundt på min 10. omgang, løber dagens hurtigste mand i mål. Der opstår dog senere en rygte om, at han var ædru, og derfor ikke kan regnes for en vinder, da han ikke har gennemført konkurrencen i løbets ånd.
Det er en underlig ting, at starte en brandert med et maraton. Jeg fortsætter øldrikkeriet i Cafe Arthur, der ligger ved mål. Her serveres en gratis øl på startnummeret og selskabet er godt.
Ærø kommune
“Efter ca. en times sejlads ankommer færgen til Ærø, og du kan nu godt begynde at sænke tempoet og lægge stress og jag bag dig. Du er på en ø, hvor isolationen er total mellem ca. kl. 21 om aftenen til ca. 5 næste morgen, som er de to yderpunkter mellem sidste og første færgeafgang fra Ærø. Freden, roen og stilheden er det første, du lægger mærke til på Ærø. Her er der meget “højt til loftet” – du kan høre fuglesang! Her oplever du, at stilheden næsten er larmende.” (ciat: “Ærø bogen” af Allan Harsbo, 2011)
Ærø ligger syd for Fyn, mellem Langeland og Als. Frem til 1864 var Ærø en del af Slesvig.
Øl.
Den nuværende Ærø kommune blev til i 2006, da man lagde Ærøskøbing og Marstal kommuner sammen. Kommunen ligger i Region Syddanmark. Kommunens administrative centrum ligger i Ærøskøbing, mens Marstal er øens største by med dobbelt så mange beboere som Ærøskøbing. Ud over Ærø dækker kommunen også Birkholm, Dejrø, Lilleø og Halmø.
Pr. 1 januar bor der 5.960 mennesker på øen, det er 433 færre end i 2014. På sin længste led er Ærø ca. 30 km. Ærøboere har 90,10 km² at boltre sig på. De er dermed 66 personer pr. km² – som de dog skal dele med de mange turister, der besøger øen. Ifølge Visit Ærø havde Ærø i 2023 304.782 besøgende.
Restaurant Fru Berg er en sejlklub-restaurant, som de kendes fra landets mange havne. Restauranten drives af Désirée Berg og har hjemme i Marstal. Her skal vi spise aftensmad, bl.a. fordi der er ærøske pandekager.
Vi har bestilt bord til klokken 18:30, men er i god tid. Vi ankommer en halv time inden, ligesom restauranten åbner. Vi er de første gæster og får en vinduesplads, samt en anvisning om at der er garderobe ude ved toiletterne.
Værtinden virker i første omgang afmålt høfligt, men det viser sig, at hun er ganske lun og professionel.
Restaurant Fru Berg.
Restaurant Fru Berg har til huse i en gammel træbygning, der ser lidt træt ud udefra. Indenfor er alt fint. Væggene er hvide. De har dog ved barområdet fået lodrette blå striber.
Alle bordene er to-personersborde med hvide, blåternede due. De er sat sammen, så de danner to-, fire- og sekspersoneresborde, men kan hurtigt omarrangeres, hvis de ankomne selskaber kræver det. I aften er Restaurant Fru Berg ikke overrendt, så alle borde får lov at stå, som de står. På den side der vender ud mod havnen og havet, er der store vinduer og en god udsigt.
Pandestegt rødspættefilet med friske kartofler, asparges og rejser.
Blandt hovedretterne er der pandestegt rødspættefilet og stjerneskud, som det hører sig til på en havnerestaurant. Der er f.eks. også solskinskylling og ribeye steak.
Én af desserterne er ærøpandekager. Og dem skal vi selvfølgelig prøve. Efter hovedretten, som for mig er en rødspættefilet, skulle man af en eller anden grund ikke være til pandekage, er der andre muligheder som citronfromage og creme brulee.
Priserne er en smule over standard for en sejlklub-restaurant. Til gengæld er madkvaliteten langt over samme standard. Det er den bedste rødspættefilet jeg har sat tænderne i længe.
Ærøske pandekage.
De ærøske pandekager er åbenbart en stor ting. På den lokale dialekt hedder de “løvtens paa´kar”. Ærøske pandekager er gærpandekager, der “løfter sig” når de bages. Ærøske pandekager hører sig til, når der er byfest eller marked på øen. Og så skulle der være lige så mange opskrifter til de særlige pandekager, som der er familier på Ærø.
Nu prøver vi de ærøske pandekager á la Fru Berg. De serveres med rabarberkompot, hvid sukker og is. Der er to pandekager til hver – og alt bliver spist op. Vi er glade, måske lidt for mætte.
En kølige efterårsmorgen. Op ad formiddagen steg temperaturen heldigvis lidt.Morgendis over banen.RUC i morgensol.
Roskilde Universitet (RUC). Et ungt universitet, oprettet i 1972, som aflastning for Københavns Universitet – der har en historie der går tilbage til 1479. RUCs første rektorer var Erling Olsen. I slutningen af 1972 advarende Erling Olsen imod, at RUC kun blive en marxistisk missionsskole.
Gribskov: Nær Kagerup Station ved Maglemosevej står en mindesten. Mindestenen erindre oprettelsen af en skovarbejderskolen i 1948 og katastrofen i 1953, hvor skolen nedbrændte.
Jeg opdagede stenen en dag jeg var ude at løbe i Gribskov. Langs Maglemosevej er der et smalt trail-spor – og der, ved siden af sporet stod stenen. Nysgerrig stoppede jeg op og læste teksten:
“PÅ DETTE STED STARTEDE / UDDANNELSEN AF SKOVARBEJDERE / I ÅRET 1948 / TIL GAVN FOR HELBRED, INDTJENING / SELVVÆR OG FAGSTOLTHED /// SKOVARBEJDERSKOLEN NEDBRÆNDTE EN FORSTKLAR / VINTERNAT I FEBRUAR 1953 /// REJST DEN 3. OKTOBER 1998”
Mindesten for Danmarks første skovarbejderskole.
Jeg erindrede ikke at have hørt om skolen – eller om branden i 1953, så jeg måtte hjem og grave lidt.
Oprettelsen af skolen
Efter krigsårene (1940-1945) var dansk skovbrug sakket bagud. I de store skovbrugslande som Canada og Sverige motorsave, udkørings- og udslæbningsmateriale blevet forbedret. Nye håndredskaber var taget i brug. Skoler var oprettet for at lette arbejdet for skovarbejderne – og for at opnå større effektivitet.
Skovbruget i Danmark trængte til et løft i efterkrigsårene og skovskolen var en del af strategien for at kommer videre. Forbilledet for den danske skovarbejderskole var skovskoler i Norge og Sverige.
28. marts 1948 kunne bragte Social-Demokraten artiklen “Skovarbejderskole i Grib Skov”. Artiklen fortale om de forberedelser som Dansk Skovforening var i gang med, for i samarbejde med Landbrugsministeriet og Dansk Arbejdsmands-Forbund, at etablere en uddannelse for skovarbejder.
“Skovrider J. Abell, Hvidkilde, ved Svendborg, har i Dansk Skovforenings nyligt udkomne Tidskrift skrevet en særdeles interessant Afhandling om den norske Skovarbejderskole, der er opført i Sönsterud i en af Quisling-Regeringens gamle Barakbygninger. Konklusionen af Skovrider Abells Betragtninger er kort og godt denne: Vi bør ogsaa herhjemme oprette en Fagskole for Skovarbejdere, hvor der kan læres alt om Skovning, Kulturarbejder, Vejbygning, Billæsning, Kørsel med Hest og Redskabskundskab. Endvidere bør Skovarbejderne kunne faa Kendskab til Træets Udnyttelse, Skovens Rentabilitet, Flora og Fauna, Beklædning og Arbejdsforhold og meget andet.” (citat: “Skovarbejderskole i Grib Skov” i Social-Demokraten (28. marts 1948)
Senere på året, kom skolen et stort skridt nærmere en virkeliggørelse da Finansudvalget gav tilslutning til skoen. Udgiften til etableringen af skolen blev anslået til 105.000,- kr hvoraf 65.000,- udredes af statskassen. (Kilde: Vestjyden, 27. oktober 1948)
Klip fra “Roskilde Avis”, 1. december 1948.
Danmarks første skovarbejderskole blev indviet tirsdag den 30. november i Gribskov ved Kagerup Station. Barakkerne som skovarbejderskolen blev etableret i, var tidligere anvendt af Arbejdsministeriet til beskæftigelsesforanstaltninger for arbejdsløse. Det første hold elever var dog tyvstarter og var gået i gang med skolens første kursus den 22. november.
Skolens første leder blev skovfoged Ogstrup. I vinterhalvåret afholdt skolen kurser af 4 ugers varighed. Kursussæsonen strakte sig fra midten af september til midten af april.
I 1998 så Tage Ogstrup tilbage på “Skovarbejderskolens oprettelse og første år” i tidsskriftet “DST : dansk skovbrugs tidsskrift”. Ogstrup skrev: “Al opvarmning skete ved brændeovne. Det skulle senere vise sig at være katastrofalt, da skolen i 1953 nedbrændte på grund af en overophedet ovn. Set med nytidens øjne var det primitive forhold, som hverken brandmyndigheder eller arbejdstilsyn ville godkende i dag, Det var dog acceptabelt dengang. Der var en hyggelig skovhuggeratmosfære og en pionerånd over lejren”.
I de tre første år blev der afholdt 16 kurser og 460 skovarbejder gik gennem skovarbejerderskolen ved Kagerup. Det var de færrestes kursister der havde mulighed for at tage hjem i weekenderne, i stedet blev der arrangeret udflugter i omegnen, f.eks. til Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm.
Branden
Ved 1-tiden d. 9. februar brød en voldsom brand ud i skovarbejderskolen. To af skolens træbarakker blev ødelagt. Den ene barak var mandskabsbarakken. De indkvarterede kursister reddede sig ud af føre og vinduer “i yderste øjeblik”, som avisen “Ny Dag” skrev.
“Zonen fra Helsinge blev tilkaldt, men da sprøjten naaede til Kagerup station, kurede den paa grund af det glatte føre gennem muren ind i stations ventesal, saa sprøjten blev knust, men dens tilstedeværelse var forøvrigt overflødig, idet der ikke fandtes vand i vid omkreds. I stedet dængede man sne over skolens øvrige bygninger og redede disse fra at blive antændt.” (citat: “23 skovarbejdere i brændende træbarak i Grib skov i nat” i Ny Dag (9. februar 1953))
De elever der var på skolen da den brændte, blev indkvarteret på den nordiske Lejrskole hvor de færdiggjorde deres kursus.
Skovskolen ved Kagerup blev ikke genopført.
Mindestenen
I forbindelse med skovarbejderuddanelsen 50 års jubilæum i 1998 blev mindestenen sat af daværende miljøminister Svend Auken. Stenen står hvor den første skovarbejderskole stod.
Detaljer på mindestenen.
I 1998 var der tre uddannelsessteder i Danmark: Skovskolen i Nødebo – og skolerne i Løvenholm og Kompedal, begge i Jylland.
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
