Ishus til ishus

Liseleje. 27. august 2023.

Resultat

  • Startnr.: 2167
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 7 af 58
  • Placering mænd: 6 af 32
  • Tid: 01:50:44
  • Tempo: 05:14 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Løbsoversigt

Søndagshyggen er i dag i Liseleje. Her skal der løbes halvmaraton – og når vi kommer i mål er der is.

Mål og start for dagens løbetur er ved Det Gule Ishus i Liseleje, hvor der serveres Hansen Is. Der er noget at glæde sig til. Men første skal vi løbe.

Inden start bliver vi introduceret til ruten. Der er en prolog – ned på stranden og løbe lidt i sandet. Op på asfaltvejen og tilbage forbi Det Gule Ishus, inden vi sætter retning mod Tisvildeleje. Ved Tisvildeleje vender vi rundt og løber tilbage til Liseleje.

Spas på stranden.

Ruten er markeret med blå flag de første 12 kilometer og orange flag på resten af turen. Da vejen frem og tilbage er to forskellige ruter, som krydser hinanden, er det vigtigt at huske.

Melby Overdrev er et smukt sted.

Efter ordene fra arrangøren er det af sted. Jeg gør som jeg har fået besked på og efter at have passeret forbi Melby Overdrev og løbet gennem Tisvilde Hegn, vender jeg rundt og løber retur mod Liseleje.

Tisvilde Hegn er også et dejligt sted at løbe.

Turen ud, er meget på velfriserede skov- og grusveje. Hjem igen er noget sjovere med små spor, mountain bike-spor og sandet hede.

Is & kaffe.

Efter målgang får jeg en isvaffel med to kugler og en kop kaffe fra ishuset. Lad mig i den forbindelse lige anbefale Hansen Is’ lakrids/hindbær is. Den kan noget.

For dem det kunne interesser: Liseleje ligger i Halsnæs kommune.


Ishus til ishus – skov & trail

  • Arrangører: 3600 maraton
  • Start: Det Gule Ishus, Liseleje
  • Land: Danmark
  • Distance: halvmaraton
  • Underlag: grus, jord, sand, asfalt
  • Deltagerantal: 58
  • Sko: Salomon Speedcross 6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.