Endagsvandretur på Ellemosestien og langs Arresø.
Jeg havde en løs plan med hjemmefra. Ta’ togen til Holløse Station, finde Esrum-Tisvildevejen og følg den mod syd. Ring efter Mette når jeg synes, jeg har gået nok.
Selv om vi er i sidste halvdel af september, er vejret til t-shirt – og måske en regnjakke. Regnjakke er for tilfældes skyld pakket i vandrerygsækken.
Holløse Station, hvor vandreturen starter, ligger lidt øde på en mark øst for Tisvilde. Jeg har skrevet et par vejnavne ned på en seddel og følger jeg dem, rammer jeg Ellemosestien og Esrum-Tisvildevejen nær Tibirke Kirke.
Apropos kirker. Så plejer guds huse, at være en sikker garanti for gode skidehuse. Men ikke her. Selv om et skilt annoncerer, at jeg er her indenfor toilettet åbningstid, er der lås. Graveren må have sovet over sig. Jeg må vandre videre – uforløst.
Ellemosestien er en skøn sti. Smal. Etsporet. Og sine steder til den fugtige side. Her er køer og fugle. Ellemosestien er en runde, men jeg forlader den ved Ramløse og følger Esrum-Tisvildevejen videre ned langs Arresø.
Ellemosestien passerer forbi Holløse Bredning, der oprindeligt var en del af en fjordarm. Den lukkede til efterhånden som landet hævede sig efter istiden.
Turen ned langs Arresø veksler med passasger ved vandet og ture ind i landet. Ind i mellem er der lige rigeligt med asfalt, men der er også nogle skønne stier og småveje.
Med et areal på 40 km² er Arresø Danmarks største sø. Navnet betyder “Den brune sø”, nok fordi opvæksten af alger om sommeren giver vandet en brunlig farve.
Jeg har passeret Annisse (hvor toilettet ved kirken var åben) og er ved at have fået nok. Mette er til træning hos Body SDS i kattebakken. Hun er snart færdig og jeg kan ringe efter et lift hjem. Jeg må lige gå lidt videre.
Pling. En sms. Træningen er færdig, men nu ved jeg ikke helt, hvor jeg er! Jeg skriver til Mette, at jeg for en god halv time siden var i Annisse og at hun godt må tage på “skattejagt” på vej hjem.
Jeg kommer ud på Præstevej lige inden den bliver til Nejedevej og kan sende en besked om hvor jeg er. Vi mødes i Nejede. Nærmest synkront med Mettes ankomst, rammer de første regndråber mine bare arme. Turen er slut.
