Oxbjerg og nye sko

Salomonsko

Weekendens halvlange blev en tur til Oxbjerg. Og det var dagen hvor jeg testede mine nye løbesko.

Jeg har to måder at købe sko på. Jeg kan købe nogle jeg kender i forvejen. Det er dejlig nemt og hurtigt overstået. Men når jeg skal en ny sko (nyt mærke eller model), der ikke bare skal afløse en nedslidt sko, bliver det mere kompliceret.

Jeg har endnu ikke fundet en trailsko der helt er som jeg gerne vil have den. Så jeg måtte ud i det besværlige køb.
Efter at have læse nogle anmeldelser og omtaler var jeg sporet ind på en Salomon-sko. Jeg tog ud i Salomon-forretningen i Fields og prøvede skoen. Og her har vi problemet med T købe nye sko. Jeg kan prøve dem nok så meget i forretningen og høre på nok så lange salgstaler.
Det er først når skoene har været med en tur ud i den virkelige verden, at jeg ved om det er et fejlkøb eller ej.

Uden at føle mig helt overbevist, kom jeg hjem med at par Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG.

Efter morgenkaffen søndag, var det af sted i de nye sko ad sporerne på Vestvolden frem til lige inden Jyllingevej – over på den anden side af motorvejen, fire ture op og ned at Oxbjerg og hjem igen ad Vestvolden. En tur på godt 23 km.

Sense 3 Ultra SG er en let sko med det drop på kun 4 mm. Til trods for at Vestvolden var godt fedtet gav skoen god fodfæste. Jeg gled kun lidt på en enkelt nedløb.

De første kilometer skulle jeg lige vænne mig til skoen. Den føles ikke helt som nogle af de sko jeg tidligere har løbet i. Men det var jeg holdt op med at tænke på inden jeg nåede fOxbjerg.

Op- og nedløb af Oxbjerg gik fint. Oxbjerg er en kunstigt anlagt bakke nær Hvissingestenen, som ligger i den østlige ende af Vestskoven. Højeste punkt er 38 meter over havets overflade og ca. 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Bakkens officielle navn er Oksebjerget, men det har jeg aldrig hørt bruge.
Bakken er en del af Hundeskoven, et yndet udflugtsmål for hundeejere, men i dag var der ikke mange hunde med deres mennesker på tur.

Tilbage til Vestvolden og retur mod Brøndby Strand. Inden jeg nåede hjem fik jeg testet snuden på skoen. Under efterårets nedfaldsbladene var der en del rødder. En af den ramte foden og jeg røg i jorden. Skoen tog af og træerne har det fint.

Skoen er godkendt.

Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder

Udsigt fra Oxbjerg

Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder

Publiceret på sh.newsun.dk 16.11. 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.