Højdemeter på Vestegnen

Landskabet på den københavnske Vestegne er fladt. Men med lidt planlægning er det muligt at løbe en tur med gode højdemeter.

På turne i videoen passere jeg Herstedhøje. Det er et kunstigt anlagt bakkelandskab bestående af jord, murbrokker og betonklodser, der blev kasseret som byggeaffald.
Herstedhøje ligger nord for Herstedøster. Højeste punkt er 67 meter over havoverfladen og lige godt 30 meter højere end den omkringliggende terræn.

På vej til Vestvolden passere jeg Oxbjerget (Oksebjerget). Igen en kunstig anlagt bakke der er omkring 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Oxbjerget ligger i Hundeskoven.

Vestvolden blev anlagt i slutningen af 1800-tallets som en del af Københavns Befæstningsanlæg. Sporene på selve volden giver en fornemmelse af terrænløb og da det er en vold er det også muligt at hente lidt højdemeter her.

Jeg ved ikke om Plutobakkerne har et officielt navn, de ligger i Mågeparken. Her er igen tale om et par bakker anlagt af byggeaffald.

Mig bekendt har bakkerne ved Brøndby Havn ikke et navn. De er anlagt med overskydende jord fra anlæggelsen af den nye Ringstedbane.

For at det ikke skal være løgn, så er den strand jeg løb på mellem Brøndby Havn og Vallensbæk også kunstig anlagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.