Noget om København – i gamle dage.
70 år efter 2. Verdenskrigs slutning
Ny mindetavle på Axeltorv for BOPA-lederen Børge Thing.
Arbejderne synger
De samvirkende københavnske Arbejdersangkor (DSKA) havde 25 års jubilæum i 1943. I den anledning samlede A. C. Poulsen et jubilæumsskrift hvor læserne får et indblik i korets virke indtil da.
Arbejdets folk organiseres
De samvirkende Fagforbund (DsF) blev dannet på et stiftende møde den 3.-5. januar 1898 i Folkets Hus på Vesterbro.
Bispegården-sten
Det er nok ikke mange der ved runesten er der – og endnu færre har set den. Men i porten til Bispegården på Nørregade findes en runesten.
Bryggeriet der aldrig bryggede øl
Aktieselskabet Trekroner Bryggeri blev stiftet i 1898 og året efter stod et store bygningskompleks klar til at brygge overgæret øl på Trekronergade (dengang Bryggerivej). Bygninger blev tegnet af arkitekt Caspar Leuning Borch (1853-1910).
Danmarks store filmstjerne
Skuespillerinden Asta Nielsen var stumfilmens første stjerne. Og stadig i dag synes der at være noget dragende over hende. På Gammel Kongevej erindres hun med en mindetavle.
Den unge modstandsmand
Modstandsmand dræbt ved Gl. Kongevej efter flugtforsøg fra tyskerne.
Ellehammers værksted på Vesterbro
Jacob Ellehammer (1871–1946) var en entreprenant mand. Han udtog omtrent 59 danske patenter. Ellehammer var den første i Europa der kom i luften med en flyvende maskine.
Et skilt på muren
Nicolai Eigtved, 1701-1754, var hovedarkitekten bag planerne for Frederiksstaden. Han mindes med en tavle ved Amalienborg.
Fingerplan før fingerplanen
Den store plan: “Det, der vil præge vort Syn paa Arkitekt Råvad i faglig Henseende, er hans Interesse og Arbejde for Plan i Københavns Udvikling”, sådan indledes nekrologen for Alfred Råvad (1848-1933) i tidsskriftet Arkitekten. Råvad var en pioner inden for byplanlægning. Få år inden hans død udgav han “Borgmesterbogen” som skitserede en samlet plan for hovedstadens fremtid.
Fra konflikt til egen forening
I 1906 blev Kvindelig Idrætsforening dannet efter uenigheder i Københavns kvindelige Gymnastikforening, men først et hurtig smut forbi det ugymnastiske Østerbro.
Gymnastik for handelsstandens unge mænd
Handelsstandens Gymnastikforening (HG) blev stiftet i april 1880 med det formål at udvikle handelsstandens unge mænds færdigheder i gymnastik og våbenbrug.
Hebe i baggården
I Indre By, tæt på Christiansborg, kan du møde en gudinde i en baggård.
Ildebrandshuse: Gråbrødretorv 1
Københavns brand 1728 var en stor katastrofe for hovedstaden. Store dele at byen brændte ned og efterfølgende forestod et større genopbygningsprojekt.
Jutlandia var mere end et skib
Hospitalsskibet Jutlandia var Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Koreakrigen. Skibet sejlede under tre flag: FNs, Røde Kors’ og Dannebrog.
Kopi af Skardestenen
Mange kender Admiral Gjeddes Gaards hyggelige baggård med gule bindingsværk og den store trætavle med husets historie. I gården står der også en lille runesten.
København 1908 – Forsikringskort
Kort er en spændende kilde til at anskueliggøre Københavns udvikling. Kortene viser hvordan kystlinjerne har flyttets sig efterhånden som mere og mere af havneløbet er fyldt op og gjort til land. Det bliver tydeligt hvordan land til bliver til by efterhånd efter at København fra midten af 1800-tallet begynder at vokse ud over byens volde.
Lys over byen
Da Danmark blev elektrificeret og der kom lys over København var firmaet Kemp & Lauritzen med. Et jubilæumsskrift fortæller om firmaets første 50 år og indeholder en rækker spændende fotos.
Martin Andersen Nexø i København
På Bornholm kan du besøge Martin Andersen Nexøs Mindestuer, der holder til i forfatterens barndomshjem i byen Nexø. Du kan også møde forfatteren til “Ditte Menneskebarn” og “Pelle Erobreren” i København.
Mejeriarbejdernes mindetavle
Det startede med en lockout. Den 16. november 1897 var en god del af mælkekuskene fra A/S Københavns Mælkeforsyning samlet på Gimle.
Museumsgaden
I 1981 stillede København Bymuseum (nu: Københavns Museum) en udstilling af gadeinventar op i Absalonsgade. Inventaret er fra perioden 1857 til omtrent 1935. De fleste udstillede gadeinventar er siden renoveret væk, men der er stadig lidt at se i museumsgaden.
Opfinderen Valdemar Poulsen : På vej mod trådløs samtale
Mindetavlen fortæller: Valdemar Poulsen opfandt buegeneratoren og telegrafonen og var med til at bane vejen for radioens og båndoptagerens udvikling.
Oplysning til arbejderne
Engang lagde arbejderbevægelsen stor vægt på folkeoplysning og på at øge vidensniveauet i arbejderklassen. Arbejdernes Læseselskab, stiftet i 7. oktober 1879, var sat i verden for at understøtte styrkelse af oplysning og viden i den danske arbejderklasse.
På cykel i København
Fortællingen om dengang cyklen kom til hovedstaden.
Rundkørselsgavhøj i København
Rundkørselsrundhøjen på Østerbro ligger i rundkørslen på Bolandsvej. I Kulturarv.dk‘s beskrivelse står der: “Formodet rundhøj. Ses på foto fra ca. 1900 og er afsat som gravhøj på de Høje Maalebordsblade.”
Sidste dag på biblioteket
Kultur og Fritidsudvalget i København vedtog sidste år, at Rådhusbiblioteket skulle lukkes pr. 1. juni 2015. Fredag den 29. maj var sidste åbningsdag i det historiske bibliotek.
Skudt ved Kongens Nytorv
Modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen (1925-1945) var medlem af Den sjællandske Organisation hvor han var en del af den illegale bladvirksomhed. I februar 1945 blev han dræbt af hipofolk.
Sophus Falck
Den første Falckstation: Sophus Falck grundlagde Falcks Redningskorps. Den første station åbnede 3. oktober 1906 i Ny Kongensgade. I dag ses en mindeplade på bygningen, hvor historien om Falck startede.
Teatret i Lille Grønnegade
Teatret i Lille Grønnegade åbnede i 1722, men fik en kort levetid. Teatret erindres på en tavle i Ny Adelgade.
Titan
Jernindustri på Ydre Nørrebro. Gennem årtier blev der bygget elevatorer, kraner og dynamoer i karréen mellem Tagensvej og Vermundsgade.
Tobaksproduktionen i København
I 1805 etablerede tobaksspinder Peter Abraham Bock en tobaksfabrik, på Kultorvet.