Bertel Budtz-Müller endte sine dage på Vestegnen. Han blev født i Viborg i 1890 og voksede op i Thisted i et konservativt hjem. Som ung blev han officer i garden, men 1. Verdenskrig radikaliseredes hans verdenssyn. Efter hans flamske beskrivelse af sammenstødet mellem demonstranter og politiet under Slaget på Grønttorvet, blev han udstødt af hæren.

Som forfatter debuterede han i 1917 med “I Kains spor : Et oprør”, der var et kritisk indlæg i værdikampen under 1. Verdenskrig.

Han meldte han sig under fanerne i Socialistisk Arbejderparti og skrev jævnligt i Klassekampen. Efter Slaget på Grønttorvet, skrev Bertel Budtz Müller “De røde faner”, som kom på forsiden af Klassekampen.

“Politibetjentene vandt Sejr over sagsløse Tilskuere og tvang Fanerne bort – for een Dag. Men naar Betjentene vadsker deres Knipler og Hænder, naar Borgerskabet ser Blodet skylle i Rendestenene, da vil de med en utryg Anelse for det kommende se, at den røde Farve lader sig kun udbrede og ikke tilintetgøre med Vold – hvor Fanerne forsvandt og tav, vil Blodet skrige, skrige rødt om Hævn og Krig.”
Efter den svada i Klassekampen blev Bertel Budtz Müller verfet ud at hæren, ude det dog blev sagt, at det var hans politiske standpunkt der var årsagen.

Da Socialistisk Arbejderparti blev splittet i 1919 fulgte han den flok, der sammen med SUF dannede Venstresocialistisk Parti. VSP blev i 1920 medlem af Komintern ændrede det navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

Bertel Budtz-Müller gør sig som skuespilforfatter og fra 1921, en tid som redaktør for tidsskriftet “Baalet” og som medarbejder for Arbejdet og Arbejderbladet. I 1924 stillede han op for kommunisterne ved folketingsvalget, men han opnår ikke valg. Herefter forlader han DKP og nærmer sig i stedet socialdemokraterne.

“Budtz Müller var en farverig person. I de seks-syv år, han var med i den revolutionære bevægelse, satte han sig mange spor. Han var en mand med mange talenter, men som også efterlod forskellige projekter halvfærdige bag sig”
(citat: Morten Thing: Kommunismens kultur : DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1. Tiderne Skifter, 1993.)

I 1925 oprettede Bertel Budtz-Müller Arbejdernes Teater. Teatret åbnede med Staunings skuespil “Livets Løgne”. Det øvrige repertoire var Sophus Claussen, Ernst Toller, Budtz Müller m.fl. I 1929 overlod han ledelsen af teateret til Robert Schmidt.

Bertel Budtz-Müller skriver mange skuespil og teoretiske artikler om skuespil. Han skriver desuden en rækker fortællinger om thyboer og Thy.

I 1938 flyttede Bertel til Hvidovre sammen med sin kone Frida Budtz-Müller. De slog sig ned i Rytterskolen til en årlig husleje af 1.000 kr.
Både Frida og Bertel blev kendte personer i kommunen. I hjemmet var arbejderdigteren Oskar Hansen en hyppig gæst og Hemingway skulle også have været forbi, da han var på vej til Stockholm.

I 1943 blev Bertel Budtz-Müller optaget i Kraks Blå Bog. Her er hans tekst fra bogen:
“BUDTZ MÛLLER Bertel Forfatter; f. 13 Juli 1890 i Viborg; Søn af Stadsdyrlæge H. Chr. Müller, Winthersmøllegaard ved Thisted og Hustru Mette Mathilde f. Madsen; gift m. Skuespillerinde Frida B. M., f. 7 April 1894 i Kbhvn., Datter af Albertina Larsson, Tidan, Vester Götland.
Udgaaet fra Thisted Realskole og Thisted priv. Gymnasium; studerende ved Landbohøjskolen; beskæftiget ved Forstvæsenet til 1913; værnepligtig Officer ved Sikringsstyrken til 1918; dramaturgisk Uddannelse herhjemme og i Udlandet; Stifter af og Bevillingshaver ved Arbejdernes Teater 1923-28; Leder af og Bevillingshaver ved Sommerspil i Søndermarken (1928).
Har skrevet: Livsspillene Det døde Kød (1918), Floden (1918) og Blændværket (1923); Dramaerne Ebbe Skammelsøn (1918) og LIden Engel 1922 m. fl. Guld (Betty Nansen Teatret, 1933); Ingildskvadet og Folkeviserne (dansk Skolescene, 1924); Tribunespil (Riddersalen, 1921-23); endvidere Om Iscenesættelse (1930); Grønne Dage i den grønne Skov (1935) og en Række andre Bøger; Hørespil; Film m.m.; Novellist og Kronikør ved en Række Dag- og Ugeblade herhjemme og i det øvrige Skandinavien til 1939; redaktør af Jægerbogen 1937-42.
Medlem af Bestyrelsen for Dansk Forfatterforening 1924-33; Skandinavisk Medlem af Den internationale Forfatterorganisations grundlæggende Komité i Paris 1932; Formand for Thyboforeningen 1941-43.
Adresse: Rytterskolen, Hvidovre pr. Valby.
Sommerbolig: Winthermøllegaard pr. Thisted.
(citat: Kraks blaa bog : Fem Tusinde nulevende danske Mænds og Kvinders Levnedsløb indtil Aar 1943. Gad.)

I 1946 døde Bertel Budtz-Müller. Posthum udkomme romanen “Det rette erotiske Compani” (1947).

1. maj 1948 skrev Frederiksborg Amts Tidende: “En Komite har igennem nogen Tid arbejdet med Planens Gennemførelse, og Arbejdet er for saa vidt nu afsluttet, idet Billedhuggeren Johan Galster har lagt sidste Haand paa den ovenfor afbildede Portraelmedaillon.
I Overværelse af Bertel Budtz Müllers Hustru, Skuespillerinden frida Budtz Müller vil Mindestenen blive afsløret den 26. Juni.”

Inskription på gravsten: “DIGTEREN / BERTEL BUDTZ-MÜLLER /// FØDT D 13. JULI 1890 /// DØD D 2. MATS 1946 /// DE FATTIGE HAR ALTID / RET DET VAR HANS TRO”.

Dansk Forfatterleksikon
Danske Litteraturpriser