Ishøj 100%

CityStrides: I november 2020 overførte jeg alle mine løb fra Garmin Connect til CityStrides. Status efter overførslen var, at jeg, via mine vanlige træningsruter, havde løbet 20% af gaderne i Ishøj kommune.

Så var det bare med at sætte i gang og få løbet de resterende 80% af kommunen. Det er nu gjort.

Ishøj er ikke en stor kommune, hverken målt på indbyggertal eller areal. Der er omtrent 23.000 (2020: 22.989) indbyggere og kommunen dækker et areal på 26,50 km². 97,6% af befolkningen bor i bymæssig bebyggelse.

Thorsbrovej. Kommunegrænsen mellem Ishøj og Høje-Taastrup kommune.

En stor del af den bymæssig bebyggelse ligger i området omkring Ishøj Station, mellem Ishøj Sø og Traneparken. Jeg bor selv i området. Derfor ligger de fleste gader og veje tæt på min gadedør.

De lange løbetur får at hente få gader og veje har været få. Men det er da blevet til et par gode ture til om Solhøj og området deromkring.

Projektet er ikke gennemført effektivt. Pointen er at løbe nogle lange (og halvlange) træningstur og at komme kommunen rundt. Derfor er det også blevet til en del tur til den fjernes ende af kommunen.

48,1% af boligerne i kommunen er almennyttige boliger. Villaerne og rækkehuse er det der ellers præget turne i Ishøj By.

Det meste af Strandparken havde jeg løbet på kryds og tværs inden jeg gik i gang med CityStrides. Det er et oplagt sted at løbe med gode stier og smuk natur. Det jeg manglede var Tangloppen og Hummeren.

Lige på den anden side af motorvejen (i forhold til mit hjem) er området omkring Tranegilde og Ishøj Dyrepark. Igen et smuk naturområde. Et oplagt område for gå- og løbetur. Også det området var stort set gennemløbet inden jeg startede projekt løb-alle-gader-i-Ishøj.

Den øvrige landzone i kommunen er præget af marker og enkelte gårde, samt Torslunde, Ishøj Landsby og kolonihaveforeningerne vest for Ishøj Landsby.

Torslundemaglevej: OpenStreetMap.

Torslunde overraskede. En del gange er jeg løbet gennem byen ad Torslundevej, men landsbyens charme blev først afsløret da jeg kom ned på Torslunde Bygade og Lille Bygade.

Endeligt er der industrikvarteret ved motorvejen. Det var knap så interessant at løbe gennem.

Hvad bakker angår, så har Ishøj kommune ikke noget at byde på. Som størstedelen af Vestegnen er her ganske fladt, kun affaldsjord og overskudsjord fra anlægsarbejde samt støjvolde giver et par højdemeter her og der.

Der er ganske få småstier. De der er, f.eks. langs Lille Vejleå, ligger spredt. Det er ikke muligt, at lave en godt trail-træningsrute indenfor kommunes grænser. Til gengæld er der gode muligheder for løbetræning i sand på stranden langs Køge Bugt.

Det har været en fornøjelse at komme Ishøj kommune rundt. Der er flere charmerende steder som jeg aldrig ville have opdaget, hvis ikke jeg havde fået dette, lidt tossede, projekt.
Nu har jeg fået flere træningsruter at vælge mellem.

CityStrides
Ishøj kommune

En tanke om “Ishøj 100%”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.