Hareskovby maraton : # 200

Hareskovby. 9. maj 2021.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:33
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km

Løbsoversigt

I dag var min anden deltagelse til Harreskovby maraton. Første gang jeg deltog var i januar 2020 hvor Lise Friis løb sit maraton nummer 500 og Klaus Johansen løb sit maraton nummer 200.

I dag var det mig der løb mit maraton nummer 200 – og Lise Friis løb sit maraton nummer 600!

Fra starten af dagen havde jeg en plan. En fin plan, men det tog ikke mange sekunder at fucke den op.

Planen var en rolig tur på fire timer og noget mere. Det var der to grunde til.
1. Ruten i til dagen løb starter og slutter med lidt byløb i Hareskovby. Størstedelen løbes i Hareskov og der er lidt bakker på den 7,1 km lange rundtur.
2. Det er ikke mange dage siden jeg var i blodbanken for at give blodplasma. Det er i sig selv ikke et problem i forhold til løb. Men da en blodansamling gjorde, at jeg ikke fik mit bold tilbage efter at plasmaet var centrifugeret fra, mistede jeg lidt blod og dermed røde blodlegemer.

En del af planen var. at jeg skulle starte roligt, løbe lidt samme med min skønne kæreste og nyde dagen. Men efter at Klaus havde taget startfoto og sat løbet i gang befandt jeg mig blandt de forreste løbere og langt væk fra Mette.
Lige foran løb Adam Dickmeiss og Betina Sørensen. Det var jo meget hyggeligt så dem fulgte jeg efter de første tre fire kilometer.

Løbet er i gang og der er overraskende mange løbere bag mig. Det var ikke planen.

Efter lidt tid trak Adam og Betina fra. Dog ikke længere, end at jeg fulgte efter dem, da de løb forkert. Så jeg tjente lige en ekstra kilometer inden første omgang var overstået.

Her kunne jeg have sagt, “godt så – nu tager jeg det helt roligt og sætter tempoet lidt ned” til mig selv. Men en ide om en sub-fire sluttid havde sneget sig ind og i stedet tænke jeg: “Nu må jeg løbe lidt hurtigere for at rammen en tid under de fire timer”. Så meget for planlægning.

Af sted gik det. Ind i mellem konstaterede jeg, at måtte trække lidt luft ind end vanligt. Det er prisen for at reducere mængden af røde blodlegemer.

Bakkerne var helt klart flere af på de sidste to runder. De var også blevet større. Desuden blæste helt sikker også mere på de sidste 10 km ende det gjorde om morgenen.

Lækker lagkage.

I mål kom jeg. Og nu tror jeg, at jeg vil citerer lidt fra den tale David Bredo holdt senere, da størstedelen af løberne var kommet i mål:

“Hvis man ser, at Sune står på startlisten, kan man under normale omstændigheder være ganske sikker på, at have en hare til en tid lige under 4 timer.
Fra nr. 100-199 tæller jeg 18 gange på dit fine ark [maraton cv], at du har løbet 3:58 eller 3:59.
Jeg har mange statistikker, men jeg ved dog ikke, om der er flere i Klub 100, der kan præstere at have så mange lige under inden for et spænd af 100 løb. Medregner man ned t.o.m. 3:55 er der yderligere 27 løb, altså i alt 45 af dine seneste 99 løb er mellem 3:55:00 og 3:59:59.

Talen var en del af arrangementet efter løbet, hvor arrangøren have lavet en lækker lasagne og hvor Lise Friis havde bagt helt fantastiske lagkager.
Jeg blev begavet med lidt til ganen, noget til maven og et gavekort til sommerløbetøj. Tak for alle de dejlige gave og tak til alle der var med til at gøre mit maraton nummer 200 til en dejligt dag.

Strengt taget er der ikke den store forskel på at løbe maraton nummer 197 og 200. Og alligevel. De runde jubilæer er noget specielt. En milepæl og en anledning til at fejre at vi stadig synes det er sjovt at løbe godt 42 kilometer gennem landskabet.

Tillykke til Lise Friis med de 600 maraton. Hun er en af de lidt ekstra seje.


Hareskovby maraton # 20 – Lise Friis # 600 / Sune Hundebøll # 200

  • Arrangør: Klaus Johansen
  • Land: Danmark
  • Start: Skandrups Alle, Værløse
  • Distance: maraton / halvmaraton
  • Underlag: skovvej, sti, asfalt
  • Deltagerantal: 29
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Hareskovby maraton

Efter maraton nummer 200. Foto: David Bredo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.