Danmarks smukkeste løb : Karrebæksminde – Bisserup, tur retur

Karrebæksminde. 24. april 2022.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 01:45:25
  • Tempo: 05:00 min/km
  • Hastighed: 12 km/t

Løbsoversigt

I Karrebæksminde afholdes det der kaldes Danmarks smukkeste løb. Bagmændene er Jens Karrebæk, Thomas Larsen, Benny Andersen – vist med Jens som ankermanden.

Denne søndag er der start klokken ni. Solen skinner og prøver at overbevise os om at det er forår, men ikke særlig overbevisende. Vinden er kold og jeg fryser, så inden der er løbsbriefing henter jeg lige en windbreakervest.

Vi bliver informeret om at vi skal løbe et kvart maraton ud og et kvart maraton tilbage igen. At modvinden er på hjemturen. Vi hører lidt om markering og at vi har havet på den ene side med vi løber afsted fra Karrebæksminde, og at havet er på den anden side når vi løber retur. Er det ej således, er vi ej på rette vej.

En flot løbere på en mindre asfaltvej
Afsti afsted – ud af Karrebæksminde.

Starten går. Eller rettere løber. Afsted mod Bisserup hvor vendepunktet for ruten er. Først går det ned ad fra Brentebakkevej ned mod havet. Fra Klinten fortsætter vi ad et fint spor langs stranden. Her og der har havet taget et bid af landet og skrænten ned til stranden er lige lovlig tæt på sporet. Det er et af rutens seværdige momenter.

Vi drejer en smule ind i land og fortsætter gennem Karrebækstorp Skov. Efter skoven er der et kort stykke langs stranden inden det går op ad Strandbakken, forbi fire vindmøller og så er det ud på asfaltvejen. Asfaltfræserne elsker det, men jeg er af den mening, at det er rutens kedeligste stykke.

Da asfaltvejen endelig ophøre, er jeg atter på vej mod havet. Vi løber gennem Kristiansholm Plantage ad hyggelige spor og ganske nær havet. Ude af plantagen rammer vi Gammel Strandvej i udkanten af Bisserup. Vi skal 500 meter hen ad asfaltvejen inden vi kan dreje rundt og løbe retur mod Karrebæksminde – i modvind.

I mål er er der kaffe og dejlig kage.

Små kager
Minikager.

Nok er det en smuk rute langs vandet, men Danmarks smukkeste er nok lige at stramme den.

Synes at erindre noget fra et markedsføringskursus hvor en pointe var, at det var i modstrid med god markedsføring, at lovprise noget som bedst, smukkest, dygtigst, størst – med mindre at det kunne dokumenteres.


Danmarks smukkeste løb # 6

Arrangør: Jens Karrebæk, Thomas Larsen, Benny Andersen
Land: Danmark
Start: Brentebakkevej, Karrebæksminde
Distance: halvmaraton
Underlag: asfalt, jord, grus
Sko: Adidas Ultra Boost 20
Deltagerantal: 26

Danmarks smukkeste løb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.