Kokkedal maraton : ud til Nivå og tilbage igen

Kokkedal. 11. december 2022.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:46:05
  • Tempo: 05:21 min/km
  • Hastighed: 11,2 km/t

Løbsoversigt

Første gang jeg løb Kokkedal maraton fik vi lov at løbe på trailruten der følge Usserød Å. Det var i efteråret til et “brombær trail”-løb. Nu er vi i december måned og her arrangere Gert adventsløb og i dag er vi kommet til 3. advent.

Jeg tænker egentlig, at præsteskabet synes vi skal bruge adventssøndagene i kirke, men det passer mig fint, at få noget frisk luft og et maraton i benene, i stedet for et reaktionært gok i nøden i det nærmeste bedehus.

Juleperson og dådyrmenneske
Juleudsmykning i depotet. Foto: Mette Jensen.

Mig og Mette kommer i god tid. Det var ikke helt til at vide hvor meget tid der skulle bruges på at skrabe is af bilen og i hvilken forfatning vejene i Nordsjælland var i. Vejene var fine og farbare. Isen var hurtigt af ruderne. Men det er fint at være i god tid hos Gert. Her bliver alle taget kærligt imod.

Til Kokkedal maraton er der en del ruter som arrangørerne skifter mellem. I dag løber vi rute A. Det er ikke trailruten. Vi starter med en lille prolog og så er det af sted ud på den egentlige rute.

Løbere på en snedækket sti
I Å Parken.

Fra Skovbrynet løber vi over Usserød Å og følger stien langs åen mod nord. Å Parkens grusstier er dækket af fasttrampet sne.

Vi passerer Ullerødvej og forsætter af stien op til Møllevej. Her løber vi forbi det lokal juletræssalg og Nivå Kirke. På den anden siden af Møllevej fortsætter vi ad stien til Nivå (altså åen). Vi løber lidt langs åen. Det er et af rutens mere seværdige stræk.

Iskrystaller og bær
Vinterstemning. Foto: Mette Jensen.

Tilbageturen til Kokkedal løber vi ad cykelstien langs Kystbanen. Nok er vinterlandskabet smukt, men strækket langs banen er lidt triviel.

En omgang er omtrent 7 kilometer. Anden omgang løber vi i modsatte retning. Sådan skifter vi mellem at løbe med uret og mod uret hver gang vi er i depot. De første omgange løber jeg i et roligt tempo. På fjerde omgang hilser jeg på skovhuggeren Frans, der pludselig dukker op på stien langs Nivå. Hyggeligt – ham har jeg ikke set siden en Finntroll koncert i Gimle engang før corona.

Julekugler, medalje og gran.
Mere julehygge i depotet

På de sidste to omgange sætter jeg tempoet op. Det hjælper på varmen, som var ved at forsvinde ud af min krop efter de første, rolige omgange.

Efterfest hos Kokkedal maraton er der noget ved. Her er æbleskiver og en ganske god gløgg. For dem der har lyst, er der sauna og isbad i haven. Vi bliver hængende og nyder gæstfriheden.


Kokkedal maraton – 3 advent

  • Arrangør: Gert Jensen
  • Land: Danmark
  • Start: Skovbrynet, Kokkedal
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, asfalt, sne
  • Deltagerantal: 18
  • Sko: Brooks Levitate 4

Kokkedal maraton

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.