Morten Brogaard gør sig som løbsarrangør.Temperaturen er ikke høj, men der er forårsfornemmelser i skoven.Der kan løbes runder af 7 km, halvmaraton, maraton og 50 km. Og der er mange deltager på de første runder af løbet. Senere kommer der mere ro på ruten.Kærlighed i skoven.Størstedelen af ruten er skovvej.Terrænet er kuperet og der er lidt højdemeter på ruten.En tur i Bidstrup Skovene kan klart anbefales.HØP er en forkortelse for “her må du gerne gå”.Kage, i et i øvrigt velforsynet depot.
Morten Brogaard Jakobsens # 200
Efter at Morten Harboe-Jepsen og Allan Hallin meldte at de ikke længere ville står for Hvalsø cannonball, og Hvalsø Løbeklub nedlagde Skovløberen, så det skidt ud med muligheden for at løbe løb i Bidstrup Skovene. Men som en fugl føniks er Hvalsø cannonball tilbage – nu med Morten Brogaard Jakobsen som den drivende kræft. Stor tak til ham for at gribe depechen, så vi fortsat kan komme på løbetur i den skønne skov.
I dag var første gang Morten Brogaard Jakobsen stod for løbet. Han løb også sit halvmaraton nummer 200. Stort tillykke Morten!
Med start klokken 15:00 er Run4700Happiness et oplagt fyraftensløb. Hvis du altså går lidt tidligt fra arbejde. Denne fredag er det intet problem for mig at møde op i Næstved til løb klokken tre, for der er lige nogle feriedage der skal afvikles inden maj.
Jeg parkerer bilen ved den store parkeringsplads ved Rådmandshaven og finder – med lidt hjælp fra lokale løbere – vej til Torvestræde hvor der er start, depot og mål.
Depotet er placeret i en baggård, så vi kan have vores ting stående uden alt for mange nysgerrige forbipasserende. Det er meget godt, da jeg har en pandelampe liggende til senere brug.
Løbet er i gang. Solen skinner. What’s not to like.
Run4700Happiness er blot et af flere lokale cannonball i Næstved. Løbet arrangeres af Maja Florens Scheel der bor downtown Næstved. Inden start lancere Maja dagens rute. Den er ny. For mig er forskellen ens, da jeg ikke har løbet Run4700Happiness tidligere og potentialet for at løbe forkert er lige stor på en gamle som på den nye rute.
Jeg havde egentligt forstået, at det var en halvmaratonrute vi skulle løbe – to gange. Men det var en 6-omgangsrute, med tre lange runder og tre kortere runder for et maraton som er dagens program.
Kanalen set fra Næstved Svingbro.
Vi er en lille eksklusiv flok, der sætter i løb efter at Maja har taget startfoto. Nok er vi i en baggård til Torvestræde, men vi løber ud af en port til Skomagerrækken, fortsætter over Axeltorv, videre ad Sanct Peders Kirkeplads, Købmagergade, Slagkildevej til Toldbodgade hvor vi er kommet til rutens særkende: Næstved Havn og senere Kanalen.
Det er kun et kort glimt af havnen vi får ved Toldbodgade. Vi skal uden om lidt små industri og haveanlæg. Det kommer vi ad Fabriksvej og hvor den ender rammer vi Lagunestien som vi løber ad langs Kanalen. Vi følger Kanalen til vi kommer til Vestre Ringvej.
Næstved Havn.
Vi løber over Næstved Svingbro. Her bliver det spidsfindigt. På de første tre omgange skal vi løbe en lille runde i Ydernæs, hvorefter vi løber retur mod Næstved ad Kanalvej – igen med udsigt til Kanalen. På de sidste tre runder drejer vi ind mod byen med det samme fra Vestre Ringvej og rammer igen Kanalvej.
Ved Næstved Roklub forlader vi Kanalvej og løber videre ad gangstien langs kanalen og havnen. Vi rammer Toldbodgade og løber samme vej tilbage til depotet som vi kom ud ad.
Næstved Havn.
På store dele af ruten er der udsigt til Kanalen og Næstved Havn. En havnerundfart – uden fart, for det har jeg ikke i benene for tiden.
Ude på næstsidste runde fornemmer jeg mørket. Inden sidste omgang finder jeg pandelampen frem i depottasken.
Den del af ruten der ligger uden for byzonen bliver et rigtigt pandelampeløb. Super hyggeligt. Da jeg kommer rundt ad Kanalvej og løber ned langs kanalen/havnen er der genskin fra gadelamperne og lyset fra Stacy’s Diner på det sorte vand. En smuk afslutning på dagens 42 komma en snas kilometers løbetur.
Det er egentlig en mærkelig hobby. At løbe veje – sådan fra ende til anden og med alle afstikkere. Men det er også en måde, at komme rundt lokalt og se nogle afkroge der ellers ville forblive u-spottede.
For mig startede det med corona-nedlukning. Under coronaepidemien har jeg fået løbet alle veje i Ishøj og Vallensbæk kommune. Men det bliver ikke længere til så mange nye veje. Nu hvor alle løb igen er tilbage på programmet og der ikke er restriktioner på at mødes. Det er nu engang sjovere alle løbe et cannonball-maraton end at dække hver en meter af villavejene i Vallensbæk.
Af de veje jeg har fået løbet er Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard opkaldt efter den tidligere Brøndby-borgmester. Vejen hed tidligere Brøndbyvester Boulevard. Til ære for den tidligere borgmester blev vejnavnet ændret i juni 2021. Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard er det længste vejnavn på Sjælland.
Fra en løbetur forbi Brøndby Rådhus.
På Nørrebro, har jeg fået gennemført Solitudevej. Vejen er nok mest kendt på grund af Poetens (Poul Sørensen) vise “Solitudevej”, hvori jeg-personen, Gertrude, aldrig gift med Kaj og ender i jomfrubur på Solitudevej.
“Ind i porten skrås overfor så jeg de gled, og på tredje sal blevet gardin rullet ned. Og der stod jeg, mens de leged’ brudeleg. Om manda’n. I regnvejr. På Solitudevej.” (citat: Solitudevej af Poeten (Poul Sørensen, sunget af Elga Olga sang i 1953).
Weekendtur til Thy for at løbe Thy Trail Maraton. Vi overnattede på Munkebo B&B nær Faddersbøl. Dagen inden løbet fik vi vandrede lidt ved Bøgsted Rende og vi var en smut forbi Nørre Vorupør.
Nationalpark Thy dækker et areal på 244 km². Her kan du opleve Vesterhavskyst, klitter, klithede og plantager og masser af søer.
Simon på stranden ved Nørre Vorupør.Bølgerne slår ind over Nørre Vorupør Mole.Stranden ved Nørre Vorupør.Kort vandretur ved Bøgsted Rende.Lodbjerg Fyr. Startsted for maraton-distancen til Thy Trail Marathon.Lidt vand på sporet i Thy.En tur på af en klit.Thy Trail Marathon giver deltageren en flot og varieret naturoplevelse.Ind i mellem oplever deltagerne til Thy Trail Marathon at de får helt rene sko.Ruten byder på forhindringer. Her en af Naturstyrelsens bomme.Lillehav.Kalenderen siger februar. Men solen og fuglesangen giver forårsfornemmelser.Ruten til Thy Trail Marathon er fint markeret med orange flag.Et kuperet klitlandskab forceres.På sidste halvdel af ruten til Thy Trail Marathon er der masser af strandløb.Udløb.Op igen.… og op igen.På de sidste 15 kilometer bliver jeg overhalet af en del løbere.Ind i mellem løb vi ad Redningsvejen.Efter at have gennemført Thy Trail Marathon er Thisted kommune hakket af på kommunemaratonbingopladen.
Thy Trail Marathon sælger sig som Danmarks barskeste maraton. Om det er det barskeste du kan finde på dansk grund, skal jeg lade være usagt. Men en stor oplevelse, det er turen gennem Nationalpark Thy.
Efter at have overnattet på Munkebo B&B nær Faddersbøl, indtaget en portion havregryn og en kop kaffe kører vi til surferparadiset Klitmøller. Vi skal dog ikke ud og lege på havets bølger. Vi skal ud og løbe trail.
I Klitmøller er der mål, så nu er vi der for at komme med bussen til start. Jeg løber maraton og skal med bussen klokken 9. Mette kan slappe af til klokken 11 hvor halvmaratonløbernes bus kører dem til Stenbjerg Landingsplads.
Jeg kommer med bussen der kører til Lodbjerg Fyr. Vi ankommer tids nok, til at jeg kan finde et træ i skoven som trænger til vand. Inden start er der løbsbriefing.
En vandpyt i Thy.
Klokken bliver 10 og Thy Trail Marathon 2022 sættes i gang. Jeg har vel tørre føde i omtrent 600 meter. Fyffer plyffer det er koldt. Men der er ingen vej uden om. Ikke længe efter er der vandgang igen. Sjovt nok føles det knap så koldt anden gang.
Der er vand masser af steder på ruten på den første halvdel. Men det når sjældent over knæhøjde. Vi løber gennem lynghede og skov. Underlaget skifter mellem sand, jord og grusvej. Der er nærmest skuffende lidt vand i Lillehav i år – det er ikke stedet med det dybeste vand i år.
Efter 19 kilometer rammer vi stranden. Ind til nu har mit tempo været fint – uden at være prangende. Sandet trækker lidt tempo ud af benene og tempoet kommer ikke rigtig tilbage. Ved halvmaraton er der varm saft i depotet. Et fin lille supplement til vand, energidrik og banan som der er i alle depoterne.
En løber med fart i benene.
Efter fire kilometer i strandsandet løber vi op i klitlandskabet, men kun for at vende rundt og løbe tilbage på stranden ved kilometer 25.
Hvis temaet var vand på det første halvmaraton, er det sand på anden halvdel af løbet. Men vi får også lov at løbe i det kuperede klitterræn – og et par enkelt vandpytter er der også.
De sidste to kilometer inden mål er på stranden. Det er en smuk vej ind til Klitmøller, men strandsandet er lidt hårdt at løbe i efter 40 kilometer i Nationalpark Thys smukke natur.
De der jeg-er-et-med-naturen-typer der sætter sig ud på græsplænen og meditere over sommerfuglens vingeslag, burde – hvis de altså vil være et med naturen – komme til Thy og løbe med, her hvor vi virkelig kan mærke naturen.
Søndagen byder på en smuk vintermorgenhimmel mod øst, da vi kører ad motorvejen fra Ishøj til Ejby. Dagens løb er et Maraton PopUp-arrangement, denne gang i Glostrup kommune.
Løbet har start, mål og depot i den nordlige ende af Glostrup kommune på Statenevej ved Ejby. Ejby menes at være grundlagt i vikingetiden og navnet kommer formentlig af at der har været en nærliggende egeskov. Ejby er afskåret fra resten af kommune af Frederikssundmotorvejen og Nordre Ringvej.
Klokken lidt i otte informere løbsarrangør Henrik om dagens rute og får – med lidt besvær – samlet deltagerne til et fællesfoto. Og så er det afsted.
På vej over motorvejen.
Vi løber fra Ejby over Frederikssundmotorvejen til Vestskoven og sætter retningen mod Herstedhøje. Vi skal dog ikke over Vestegnens bedste træningsbakke, men drejer mod nord lige inden vi kommer hen til bakken. Efterhånden som vi nærmeres os depotet i Ejby, kommer vi ind på de samme veje som vi løbe ud ad fra start. Omtrent 1½ km til/fra depot er med modløb. Hyggeligt.
Højdemeterne er få og ruten må kategoriseres som flad. Ved start og på Herstedøstervej er underlaget asfalt, resten (og størstedelen) er skovvej – grus og jord. På broen over motorvejen og hen over sletten ved Herstedhøje mærkes vinden.
Ruten har start og mål i Glostrup kommune, men en del af ruten ligger i Albertslund kommune.
Dagens løb var mit maraton nummer 228 og det var 20. gang jeg løb Maraton PopUp. Nu er Maraton PopUp det løb jeg har løbet flest gange. Efterfulgt af Skinnermaraton, som jeg har løbet 19 gange.
Glostrup kommune
Glostrup hed antageligt “Globs torp” til en start. En torp, er en udflytterlandsby, så Hr. Glob er nok blevet træt af typerne i en af de andre landsbyer på Vestegnen og har anlagt en ny landsby, der så blev Glostrup. Byen omtales første gang i slutningen af 1100-tallet.
I Vestskoven er der enkelte væltede træer.
Glostrup kommune ligger på Vestegnen mellem Albertslund, Ballerup, Herlev, Rødovre og Brøndby kommuner. Kommunen dækker et areal på 13,30 km² og der bor 23.380 mennesker i kommunen.
Vestskoven strækker sig ind i kommunen syd for motorvejen og her finder du Oxbjerg og Hvissingestenen. Oxbjerg er kommunen højeste punkt med 39,8 meter over havets overflade
Som resten af Vestegnen, er Glostrup kommunes landskab præget af infrastruktur. Frederikssundmotorvejen skærer sig igennem kommunen fra vest og isolere Ejby mod nord. Motorring 3 ligger som grænsevold mod Rødovre kommune. Roskildevej (kaldet Hovedvejen i Glostrup) og Nordre Ringvej gør også sit til at splitte bylandskabet op.
Klokken alt for tidlige lyder “Wild Fire” på mobilen. Det er mørkt. Jeg kravler ud af sengen og begynder at tage løbetøj på. Mette brokker sig over at mobil-alarmen var alt for høj. Men den virkede. Vi kom op.
I dag går turen til Fyn og der er afgang fra Ishøj 05:50. Bilen er pakket ind i is og vi forlader Vestegnen senere end planlagt. Til gengæld har vi motorvejen mod vest for os selv.
Vi ankommer til Kerteminde tids nok til at nå toilettet inden vi skal løbe. I dag hakker vi Kerteminde kommune af på kommunemaratonbingopladen. Det gør vi til Kerteminde Cannonball.
Løbere i Kerteminde.
Kerteminde Cannonball “er et løb hvor alle kan deltage. Det handler ikke om at være professionel eller kunne løbe solen sort- men det handler om at løbe sammen med andre og hygge sig undervejs,” hedder det sig på løbets hjemmeside. Og der gælder alle de sædvanlige cannonball-regler: Deltagerne tager selv tid. Det er ikke tilladt at stoppe uret undervejs og auto-stop skal være slået fra. Og hvad der ellers er af formaliteter i Klub 100’s løbskriterier.
Løbet arrangeres af Trine Dydensborg. Hun har over 100 maraton på sit løbe-cv og løber selv med i dag. Inden start fortæller Trine lidt om ruten. Det er en ny rute hun har lavet. Det er en kvartmaratonrute med start, depot og mål ved Kulturhuset på Regnar Langesvej.
Løbere i Sybergland.
Efter fællesfoto er der afgang. Først løber vi gennem et villakvarter, der bliver til et industrikvarter. Vi løber ud af byen til naturområdet Sybergland.
Sybergland et et kunstigt skabt naturområde, der indtil 2012 var traditionelt landbrugsland. Det er rutens visuelle højdepunkt med sø, engnatur og græssende langhornskvæg. Turen tilbage til byen løber i ad en asfalteret sti.
Vi rammer Hyrdevej med det der ligner fritidshuse. Herefter er det samme vej gennem industrikvarteret og villavejene som vi løb ud. Undervejs passerer vi en skydeklub og en bikerklub der bor side om side. Overvejer om skyderne og bikerne er relaterede eller bare naboer?
Morgenstemning.
Inden vi rammer depot, er der en omvej med mere villakvarter og efterfølgende et smukt kig ud over Kerteminde Fjord.
I depotet drikker jeg lidt Powerade og begiver mig afsted på anden runde. Det går ikke stærkt, så der er tid til at hilse på de kendte ansigter jeg møder der hvor der er modløb på ruten, eller som overhaler mig – og i et enkelt tilfælde bliver overhalet af mig. Som det står på løbets hjemmeside: Der er fokus på hygge.
Der er start for halvmaratonløberne klokken 10:00. Jeg når ikke rundt på anden runde inden de er sat i gang. Jeg forsøger at holde tempo så jeg kan indhente Mette.
Ruten er fint markeret og alle kom rundt uden af fare vildt.
Ude i Sybergland er der en lille løkke på ruten, hvor vi løber ved den kunstig anlagte sø. Her kan jeg endelig se Mette længere fremme på ruten. Holder tempo og indhenter hende kort efter vi har forladt Sybergland. Vi følges resten af runden, men da vi rammer depot må hun forlade mig, for at besøge toilettet i Kulturhuset.
Jeg sætter i gang med sidste runde efter at have skiftet til tørre handsker. Der er meget fugt i luften. Jeg gik lidt indimellem da jeg fulgtes med Mette og jeg går lidt på de sidste kilometer. Selv om jeg har holdt mig løbende det meste af tiden, er der stadig et stykke vej til mål, da tiden runder de fire timer. Jeg er pænt træt af corona-eftervirkninger. Men rundt kommer jeg og i mål er der kaffe og brunsviger. Så er alt godt.
Kerteminde Kommune
Kerteminde Kommune blev skabt ved en sammenlægning af Kerteminde, Munkebo og Langeskov kommuner. Kommunen ligger i det nordøstlige hjørne af Fyn.
Jeg er på udebane.
“Villaer og enfamilieshuse er den mest udbredte boligform, men i Kerteminde og Munkebo findes også lave boligblokke og rækkehuseopført af andels- og almene boligforeninger. Kertemindeegnen fik ry som turistområde, da Kerteminde fik station på jernbanen fra Odense i år 1900, hvorefter badegæsterne strømmede til de fine badestrande i weekenderne. I dag tiltrækkes mange også af byens pittoreske miljø og de mange muligheder for naturoplevelser i kommunen, der er er velforsynet med cykelruter i det smukke og varierede landskab. Ca. 13% af kommunens boligmasse er sommerhuse, der især ligger i de kystnære områder.” (citat: Trap Danmark : Bind 18 : Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg, side 252-253.)
Andel almennyttige boliger i Kerteminde kommune er 12,6%. I Odense er den til sammenligning 23,8% og i Ishøj er den 48,1%
I 2021 boede der 23.847 mennesker i kommunen. De har et areal på 206,20 km² at boltre sig på.
Klokken otte om morgenen, i midten af januar, er det stadig mørkt. David Bredo har budt velkommen og Mette Jensen har taget startfoto. Humør maraton er i gang.
I dag løber verdens skønneste Mette sit halvmaraton nummer 100. Men endnu kan hun sidde i Davids køkken og nyde varmen. Alt imens bevæger vi der løber et helmaraton os ud af Ringsted i retning mod Skellerød.
Vi er ikke mange og feltet er hurtig spredt. Men jeg får ind imellem glæde af Davids selskab – og når vi har vendt ude ved Skellerød og løber retur mod Ringsted ad Ringsted Oplevelsessti får vi fornøjelsen af naturen ved Ringsted Å.
Mette i godt selskab.
Jeg formår ikke at få løbet de første tre omgange (et halvmaraton) på under to timer og glipper Mette – og resten af halvmaratonfeltets start. Jeg er dog ikke langt bagefter og efter et par kilometer på min 4. runde, indhenter jeg Mette og den lille gruppe af løbere der følger hende rundt på hendes jubilæumsløb.
Anette Fog pacer gruppen på venlig vis. Hun holder os løbende lidt mere end vi ellers vil, og får os i gang med løb når vi finder en HØP-bakke.
Efter 2 timer, 25 minutter, 19 sekunder løber Mette i mål. 100 halvmaraton. 2.109 trekvart kilometer – en helvedes masse skridt. Sejt!
Kage til alle! …og tillykke med de 100, min elskede.
De samvirkende københavnske Arbejdersangkor (DSKA) havde 25 års jubilæum i 1943. I den anledning samlede A. C. Poulsen et jubilæumsskrift hvor læserne får et indblik i korets virke indtil da.
Da arbejderbevægelsen organiserede sig, først i fagforeninger og politiske organisationer fulgte sangforeninger og idrætsforeninger m.m. Som fagforeninger fandt sammen i De samvirkende Fagforeninger (nu LO) fandt sangforeningerne sammen i DSKA.
“Arbejderkorsagen her i Danmark har udviklet sig Side om Side med den øvrige Arbejderbevægelse, hvis revolutionerende Rejsning fandt Sted i Begyndelsen af Halvfjerdserne. Før den Tid var det de gamle Laugs- og Haandværkersangforeninger, der sammen med StudenterSangforeningen prægede Korsangen herhjemme. Disse Sangforeninger stod Datidens nationale Sange lige saa nær, som de stod Arbejdersange fjernt. Det er forstaaeligt, naar den nyrejste socialistiske Arbejderbevægelse i sin idealistiske Kamp straks tog Korsangen i sin Tjeneste som Agitationsmiddel, thi gennem Sangen kunde der blive givet Luft for alle de dybe Stemninger, den stærke Begejstring og det stolte Haab der fyldte Arbejderklassens Forkæmpere.” (citat: De samvirkende københavnske Arbejdersangkor 1918-1943, side 19)
Københavnerne var langsomme til at få en fællesorganisation for kor. Allerede i 1889 stiftedes “De centraliserede jyske ArbejderSangkor” og i 1899 “Fyns Central Arbejdersangkor”. Først i 1907, på foranledning af “Den sociale Skomagersangforening” blev samarbejdet mellem de københavnske arbejderkor organiseret – i første omgang med henblik på at assistere den internationale Arbejderkongres i København 1910. I februar 1908 gav 23 københavnske arbejdersangkor tilsagn om at indtræde i samarbejdet. Men det blev kun et midlertidigt samarbejde, der ophørte, da Arbejderkongressen var overstået.
Koncert i Rosenborg Have, 30. juli 1919.
Først i november 1917 blev der igen taget initiativ til et møde for repræsentanter for københavnerkorerne, denne gang på foranledning af Cigararbejdernes Sangforening. På mødet talte cigarmager Th. Collemorten for stiftelsen af en fællesorganisation. Han mente, den ville betyde fremgang for de enkelte kor og styrke korsangens placering i arbejderbevægelsen.
Den 3. februar 1918 stiftedes “De samvirkende københavnske Arbejdersangkor” i Rømersgade 22 med følgende formål:
at styrke og udbrede Sansen for flerstemmig Sang,
at vække Interessen for Sangens agitatoriske Betydning indenfor Arbejderbevægelsen, og
at varetage Sangkorenes Interesser, hvor en fælles Optræden er nødvendig.
Ovennævnte Th. Collemorten blev formand for den nye forening. En post han bestred i knapt 20 år.
En af de første opgaver, den nye sammenslutning tog fat på, var at udvælge et fælles repertoire, så korene altid var beredte, når der var brug for deres fælles assistance. Efter en række møder mellem dirigenter og repræsentantskabet blev der i første omgang udvalgt seks sange.
Sangprøve før koncert i Idrætshuset, april 1920.
Da “De samvirkende københavnske Arbejdersangkor” holdt 10 års jubilæum indledte Th. Stauning sin tale med følgende:
“Denne Festtale burde egentlig synges og ikke tales men jeg er bange for, at jeg ikke formaar at faa det rette Sving over Stemmen, som denne Lejlighed kræver! Jeg mindes det kendte Ord “Böse Leute haben keine Lieder”; der skal Sang til for at gøre Livet lyst for sig selv som for andre. Vi trænger til Sangens Fest og Glæde, og vi har ogsaa Brug for den ildnende Kampsang, der bidrager sit til at føre Arbejderklassen frem til lysere Vilkaar.”
Den store plan: “Det, der vil præge vort Syn paa Arkitekt Råvad i faglig Henseende, er hans Interesse og Arbejde for Plan i Københavns Udvikling”, sådan indledes nekrologen for Alfred Råvad (1848-1933) i tidsskriftet Arkitekten. Råvad var en pioner inden for byplanlægning. Få år inden hans død udgav han “Borgmesterbogen” som skitserede en samlet plan for hovedstadens fremtid.
Kigger du på et kort over hovedstadsområdet kan du med lidt god vilje se en hånd. Forestil dig tommelfingeren ned langs Køge bugt, pegefingeren som forstæderne ud ad B-linjen mod Høje Taastrup. Langfinger som byerne ud ad Frederikssundsvej. Ringfinger ud mod nordvest og lillefinger op langs nordkysten. Det er nogenlunde sådan Storkøbenhavn ser ud.
Alfred Råvads vision for fremtidens København.
Fingerplanen var en plan for udviklingen af København med det enkle princip, at byen skulle vokse ud af fem linjer mod købstæderne Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Planen, der egentlig hed “Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn” blev udsendt af Egnsplankontoret i 1947.
Selv om planen aldrig blev formelt vedtaget fik den stor betydning for byudviklingen i Storkøbenhavn. Idéen fængede. Konkret fik planen f.eks. betydning for vedtagelsen af byreguleringsloven i 1949. Fingerplanens ide om fem linjer ud fra centrum er den hånd, du kan se på kortet.
Før Fingerplanen
Allerede i 1886 havde Alfred Råvad foreslået, at der blev fundet økonomiske midler til at udarbejde en generalplan for København. Han sendte ansøgningen om støtte til Indenrigsministeriet. Ministeriet udarbejdede et afslag. Det nåede Råvad dog ikke at modtage. Efter 1½ års ventetid, trak han sin ansøgning tilbage og emigrerede til USA med sin kone og fire sønner.
Enghavestævnet. En national hovedstadspark som Alfred Råvad forestillede sig den.
Råvad kom tilbage til Danmark i 1914. Han skrev en del indlæg i relevante blade og var en agtet person inden for fagkredse. Men uden for det snævre fagmiljø var der ikke mange, der lyttede til ham. Den brede offentlighed og det politiske niveau havde endnu ikke erkendt behovet for byplanlægning.
Alfred J. Råvad udtænkte i 1920’erne en plan for Københavns udvikling, hvor idéen var at opdele Københavns omegn i kileformede regioner, med kilernes spids rettet mod det administrative centrum.
En fingerplan årtier inden Fingerplanen
I 1929 udkom “Borgmesterbogen”, først som føljeton i tidsskriftet “Arkitekten” og efterfølgende som en trykt bog. Bogen var henvendt til borgmestre, embedsmænd og skatteborgere for at skabe bro mellem sagkundskab og politik.
En del af Råvads plan var en stor, national hovedstadspark: Enghave Stævnet. Her skulle være torvepladser for handel, varebørs og auktionshaller, torv med prøveudstilling af industri og kunsthåndværk. De rekreative elementer i parken skulle efter Råvads mening rumme områder dedikeret til moralske adspredelser og sundhedspleje som idræt. Råvads “Borgmesterbogen” var en fremskrivning af, hvordan København ville se ud 1999.
I bogens indledning skriver han: “Når det her nævnte tidspunkt, efter dette århundredes forløb, er nåt, vil havneløbet og dettes krydsninger være gennemførte og folketallet vil have passeret 2 million mærket. Bebyggelsen vil da, ikke alene have spredt sig nordefter ad Strandvejen og Lyngbyvejen, men det hele belte langs Roskildevejen vil være bebygget ligesom den søndre strand langs Køgebugten vil have formet sig som en Søndre Strandvej, medens Amager vil være fuldt bebygget, navnlig efter havebyformen, omkredsende havnens industrikvarter. Vej og gadeanlægene vil rettes mod havnekrydsningerne istedet for de historiske voldgatte (Østergat, Nørregat, Vestergat og Amagergat), som vil være gamle minder. Dette er store forandringer, men de er dikterede af stadens geografiske forhold og det vilde være en fornærmelse mod stadens borgere om man tvivlede på ævnen til at følge naturens og historiens vejvisning.”
Borgmesterbogen af Alfred J. Raavad. Akademisk Architektforening, 1929.
Kilde: Stræderne i København. 2017, november.
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
