Den første Falckstation: Sophus Falck grundlagde Falcks Redningskorps. Den første station åbnede 3. oktober 1906 i Ny Kongensgade. I dag ses en mindeplade på bygningen, hvor historien om Falck startede.
Allerede inden “Københavns og Frederiksbergs Redningskorps”, det senere Falck, officielt var trådt i funktion, var Sophus Falck og hans mænd i aktion. Det var i forbindelse med oprydningen efter en brand på hjørnet af Sønder Boulevard og Hartmannsgade, den 28. august 1906.
Den 3. oktober 1906 kl. 16.30, årsdagen og tidspunktet for udbruddet af branden på Christiansborg Slot 22 år tidligere, trådte korpset officielt i funktion. Som ung havde Sophus Falck selv oplevet slotsbranden. Han havde deltaget som frivillig og været med til at redde indbo fra de altopslugende flammer.
På åbningsdagen for hans nye redningskorps dannede den første redningsstation i Ny Kongensgade rammen om en brandøvelse. Her viste redderne, hvordan de kunne redde en såret brandmand og medvirke til at begrænse vandskaderne fra brandslukning til glæde for forsikringsselskaberne. Mange københavnere var mødt op for at overvære optrinnet. I 1910 flyttede redningskorpset fra Ny Kongensgade 15 til større lokaler i Ny Kongensgade 9.
Mindetavlen
Mindetavlen sidder på Ny Kongensgade 15. Den blev afsløret 3. Oktober 1991. Teksten på tavlen er: “MINDEPLADE / SOPHUS FALCK STIFTEREN AF FALCKS REDNINGSKORPS / OPRETTEDE I DENNE BYGNING DEN 3. OKTOBER 1906, / KLOKKEN 16.30 DEN FØRSTE FALCKSTATION UNDER NAVNET / KJØBENHAVNS OG FREDERIKSBERGS REDNINGSTJENESTE / FALCKS REDNINGSKORPS VELFÆRDSTJENESTE / OPSAT 3. OKTOBER 1991”
Det er en kold og blæsende vinterdag. Maraton PopUp popper op i Stenløse – nordvest for Storkøbenhavn. Vi er en lille flok løbere der skal have hakket Egedal kommune af på kommunemaratonbingopladen.
Engang var Stenløse en lille landsby nær landevejen mellem Frederikssund og København. Men så fik byen en station. Det var dengang jernbanen mellem København og Frederikssund blev anlagt. Siden er Stenløse vokset. Det så meget, at Stenløse er vokset sammen med Ølstykke til et samlet byområde med over 22.000 indbyggere.
Løbet er i gang.
Dagens løb har start, depot og mål i udkanten af Stenløse ved Lærkeskolen. Ruten er af den slags, der skal gennemløbes seks gange for et maraton. Inden start introducere arrangøren ruten som “Vildt kedelig og bakket” – så er den da ikke oversolgt.
Vi starter med at løbe ned ad Degnebakken til cykelstien langs Frederikssundbanen og drejer mod sydøst. På cykelstien er der et par småbakker, men intet at regne i forhold til den bakke vi skal op ad for at komme op til Veksø.
Vi løber en lille runde blandt villaer og rækkehuse i udkanten af Veksø inden turen går retur til Stenløse ad cykelstien langs banen. Tilbage i Stenløse runder vi lidt af Præstegårdsvej inden vi er tilbage ved start. Eller det bør vi gøre! På første runde finder jeg en alternativ sti og får set lidt ekstra Stenløse – Præstegårdsvej venter pænt på anden runde.
Lidt at drikke – og så afsted igen. Jeg synes egentlig de første par omgange føles okay. Tempoet er ikke imponerende, bevares, men jeg kommer fremad. Efter omtrent 15 kilometer begynder benene at blive tunge. Efterhånden som kilometerne hober sig op bliver hele kroppen tung og til sidst er jeg som kold og våd bly.
Det hele tager fire timer, enogtyve minutter og nogle sekunder. Første maraton efter at jeg var nede med corona er gennemført. Ikke i elegant stil. Ikke i en godt tid. Men gennemført – og Egedal kommune er hakket af.
Egedal kommune
Ved Strukturreformen (2007) blev Egedal kommune skabt ved en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke Kommune.
I Egedal kommune er der 43.696 indbyggere (2021), de har 125,8 km² at boltre sig på.
12,3% af boligerne i kommunen er almennyttige boliger. Det er en lavere andel af boligmassen end både Ishøj (48,1%) og København kommune (18,6%).
“De bebyggede områder består typisk af villaer og rækkehuse og ligger tættest i Ølstykke-Stenløse, Ganløse, Veksø og Smørumnedre, mens de åbne marker og gartnerier dominerer omkring Jørlunde og Ølstykke-Stenløse. 14 % af kommunens areal er skov, hvoraf de største ligger langs kommunegrænsen mod nord.” (citat: Trap Danmark : Bind 28 : Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, side 12.)
Veksøhjelmene
På vej ud af Veksø passere vi en mindesten der erindre fundet af Veksøhjelmene. Veksøhjelmene blev fundet i 1942 i Brøns Mose.
Mindesten med teksten: “FUNDET I SEPT. 1942 / I BRØNS MOSE /// I KRIGENS MØRKE TID / SKAR MAN TØRV MED FLID / VI DANEFÆ OG VARME FIK / VED HJÆLP AF SKOVLENS BLIK /// VEKSØ FASTELAVNSKLUB / 15 SEPT 1992”.
De smukke hjelme med lange snoede horn, er fra bronzealderen (1000-800 f.v.t.). Det menes at hjelmene er forestillet til kultiske ceremonier.
“Hvor de fremmedartede Viksø-hjelme er produceret, er ikke fuldt afklaret, måske i Mellemeuropa, måske i Nordtyskland. Helt udelukkes kan det dog ikke, at de er fremstillet i Danmark. I alle tilfælde har håndværkerne været påvirket af bronzekunsten i det østalpine Donau-område. Hornede hjelme må have været velkendte i Norden. Talrige helleristninger, især fra Vestsverige, viser dem i brug.” (citat: Nationalmuseet: Viksø-hjelmene)
Denne uges lange tur er på Vestsjælland. Sammen med Mette er jeg kørt til Kragerup Gods, der ligger omtrent 10 kilometer nord for Slagelsen, men i Kalundborg kommune.
Hovedgården Kragerup Gods’ historie går tilbage til 1300-tallet. Dengang lå landsbyen Krakæthorp ved gården. Den nuværende hovedbygning består af dele opført i 1627, 1801-1802 og 1838-1843.
Rutemarkering.
I 1801 købte Jens Kraft Dinesen Kragerup Gods og stedet er stadig ejet af Dinesen-slægten.
“Kragerupgaard ligger midt i sine Jorder; disse bestaar overvejénde af god, bekvem Lermuld, en mindre Del af noget lettere Beskaffenhed, største Delen paa Lerunderlag. Terrænet er ret jævnt, Kultur og Gødningskraft god, Jorden er drænet og trænger for Tiden ikke til Kalk. Engarealet er god, sund Lavmose, delvis indhegnet, Skovens Bevoksning blandet, væsentlig Bøg og Gran.” (citat: Større danske Landbrug : Statistisk, topografisk, historisk Håndbog : Bind 2. Holbæk, Sorø og Præstø amter. Udg.: 1930.)
Kragerup Gods driver stadig landbrug, men profitten hentes også hjem ved hotelvirksomhed, aktivitetspark, konferencer samt fest- og firmaarrangementer.
På ruten var der enkelte bakker.
Løbet
Dagens løb arrangeres af godset i samarbejde med 3600 maraton.
Vi der løber på maraton-distancen starter klokken 8:00 – for halvmaraton er der start halvanden time senere. Teoretisk set giver det en god mulighed for at jeg kan løbe i mål sammen med Mette.
Det er fine forhold på godset. Der er tidtagning med chip og løbenumre til alle. Ikke som proletar-cannonball, hvor løberen selv tager tid!
Vi løber tre omgange på en 14 km rundstrækning. Halvmaratonløberen løber en omgang på 14 km rundstrækningen og en omgang på en 7 km rundstrækning. Alt samme på Kragerup Gods og dets 1200 hektar landbesiddelser.
Skovvej med sne.
Start og mål er foran hovedbygningen. Efter lidt info om ruten og markeringer langs rutens sendes vi af sted. Der er en lille prolog til Kragerupgårsvej og retur forbi hovedbygningen og videre ned i Kragerup Gods’ aktivitetspark Go High. Der er lidt dis og det er ikke helt lyst endnu. Fed stemning, hvor de hurtige løbere forsvinder ind i den hvide dis, uvis om hvad der venter.
Det der venter finder vi efterhånden ud af hvad er. Et blandet underlag. Asfalt. Mark-, skov- og grusveje. Masser af smat. Vi ser marker, skov, jægere med ladte jagtvåben og vindmøller. Ruten er fint markeret med pile og små flag. Nogle af markeringerne er udstyret med pandelamper eller små lyskæder.
Første omgang. Tjek. Anden omgang – nu med hurtige halvmaratonløbere der nærmest i sprint passere mig på de smattede veje.
Tredje omgang. Tøvejret har tilført mere væde til vejene og de mange løbere har jokket smatten til pløre. Nu viser mine Brooks-løbesko, sig som de skøjter de er. Men jeg ryger trods alt ikke på røven.
Jeg håber at jeg indhenter Mette på den sidste kilometer. Men jeg er lidt for hurtig og hun er ikke at se nogle steder. Jeg arrivere i mål lige under de fire timer. Venter. Det bliver hurtig koldt for vi har kun fået en bilnøgle med og den har Mette.
Mette i mål.
Mette kommer i mål og jeg kan få skiftet tøj til noget tørt. Der er gløgg og nogle ynkelige undskyldninger af nogle dejklumper, der kalder sig æbleskiver efter løbet, Det er dejligt med noget varmt at drikke.
Store Dyrehave er et dejligt sted at løbe. Det har den lokal løbeklub Langgarverne forlængst fundet ud af og i år har deres juleløb 40 års jubilæum.
Selv om Julestjerneløbet er et arrangement med mange år på bagen, er det første gang jeg har fundet vej til løbet. Mette er selvfølgelig med – og i dag løber vi begge halvmaraton. Vi har også lokket nogle af vores unge børn med – to af Mettes og et af mine.
Centrum af stjernen, hvor parforcejagtvejene mødes. Kort: OpenStreetMap.
Start og mål er for enden af Ottevej ved Overdrevsvejen (hvor Ottevej for øvrigt er blevet til Glarmestervej). Fra midten hvor parforcevejene mødes, løbes der frem og tilbage ad de øvrige syv vejen indtil vi har været hele vejen rundt og så løber tilbage til mål ad Ottevej. Der løbes ikke lige langt ud af hver vej, så stjernes arme har forskellig længde. Men det er ikke det der fucker stjerneform op. Det gør til den gengæld forlængelse af turen, der er for enden af Firevej, hvor vi løber omtrent halvanden kilometer ud til siden.
Det er de brede skovveje vi løber på. Enkelte steder er der lidt sammenpresset, frosset sne som er lidt glat. Ellers er der ikke de store udfordringer på den kuperede tur.
Julestjerneløbet er et familieløb med hygge og opvarmede telte på pladsen. Ud over 5, 10, 15 km og halvmaraton er der et kort børneløb.
I mål er der varm, velkrydret supper og alle løbere får en gul, stjerneformet medalje.
Lidt nordøst for Søndersø ligger Glavendruplunden ved Stenager. Det er en lille lund, med store oplevelser. I lunden findes bl.a. Glavendrup-monumentet fra vikingetiden og to oldtidshøje (Flinthøj og Rævehøj) fra bronzealderen.
Glavendrup-monumentet er en skibssætning med en stor runesten i den ene ende. Runestene var sunket ned i jorden på en høj og blev fundet i 1806. Skibssætningen er omtrent 70 meter lang og 13 meter bred.
Runestenen blev rejst over stormanden Alle i første halvdel af 900-tallet. Af alle kendte runesten i Danmark, er det den med den længste runeinskription: “Ragnhild satte denne sten efter Alle Sølve, viernes gode, hirdens hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ‘ræte’ vorde den, som [ailti] denne sten eller drager den efter en anden (fjerner den og sætter den som minde over en anden).”
Stenen er undersøgt flere gange, seneste af Erling Albrechtsen i 1958. Ud over de runer Sote ristede er der også skåltegn fra bronzealderen på stenen.
Indgangsportal til lunden fra parkeringspladsen ved Stenager.Rundhøj, dateret 1700 f.v.t – 375 e.v.t.Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.For at løse en geocache skal der ristes runer.For at løse en geocache i Glavendruplunden skal deres fotograferes en stykke træ med ristede runer.En detalje af skibssætningen.
“Ragnhild og hendes mand Alle Sølve kendes ikke fra de skriftlige kilder, men det er tydeligt, at de har haft en fremtrædende plads i deres vikingesamfund. Alle Sølve var viernes gode, det vil sige, at han ledte de store offerhandlinger til gudernes ære, som både kunne foregå i naturen eller ved store offerfester i haller eller templer. Runerne er viet til Thor, så måske var det den gud, som Alle Sølve og Ragnhild foretrak. Alle Sølve var en magtfuld stormand. Han havde en fremtrædende rolle i kongens hird som thegn, og han var Sotes drot, som betyder hersker.” (citat: Viking : ran, ild og sværd af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019.)
Glavendruplund blev anlagt i 1906 og rummer adskillige mindesten – ud over Ragnhilds runesten er der blandt andet en genforeningssten og en mindesten for befrielsen i 1945.
Rødemosegård Cannonball har start på Rødemosegård i Hedeboerne lidt vest for den tidligere stationsby Veflinge. Det er et asfaltløb på den slags landeveje der er ude på landet, hvor der kun lige er plads til at to biler kan passere hinanden.
Løbet er næsten 100% asfalt. Fra start, depot og mål ved Rødemosegård er der en kort markvej op til Elvedgårdsvej. Vi løber mod nord ad Elvedgårdsvej, ikke så langt, kun til Viernevej som vi følger frem til Møllebjergvej. Vi fortsætter til højre ad Møllebjergvej og tager vejen frem til Frigårdsvej som fører os ind til Gamby.
Løbet er i gang og vi forlader Rødemosegård for første gang.
Ad en eller anden grund lugter Gamby ganske grimt. Så hver gang jeg passere gennem den lille landsby, ryger buff’en op over næsen. Det hjælper dog kun lidt. Det er en klejn by med omtrent 200 indbyggere.
Fra Gamby løber vi ad Axel Brahesvej. Der hvor Axel Brahesvej møder Elvedgårdsvej drejer vi fra og følger Elvedgårdsvej forbi Elvedgård og snart er vi tilbage hvor vi startede og tager markvejen til Rødemosegård.
Elvedgård er en smuk gammel gård – der engang var sædegård. Hovedfløjen er bygget på resterne af en voldsted. Gården var mellem 1832 og 1858 ejet af den kendte danske historiker Lauritz Schebye Vedel Simonsen – hvilket erindres på en stor mindesten når gården.
Elvedgaard ligger ca. 2 km Vest for Veflinge By; Skoven ligger omkring Gaarden og Jorderne derudenom igen, dog saaledes at Marken støder til Ejendommen mod Vest; Jorden er noget uensartet, største Delen Lermuld paa Lerunderlag, men der findes for øvrigt næsten alle Slags Jord — fra stiveste Ler til Sand- og Mosejord. Terrænet er noget kuperet, Kultur og Gødningskraft god, Jorden er drænet, der er merglet fra gl. Tid, og hele Arealet er kalket i Aarene 1910—30. Engen er god Lavmose, indhegnet til Løsdrift. Skoven er af god Bonitet, Bevoksningen er overvejende Gran, dog findes der ogsaa en Del Bøg. (citat: Større danske Landbrug : Statistisk, topografisk, historisk Håndbog : Bind 3. Præstø, Svendborg og Odense amter. J. J. Hansen. Kappel / Richter Friis, 1930)
Det er seks gange rundt for et maraton. Ruten bølger gennem landskabet. Selv om der ikke er nogle ekstraordinære bakker, kan ruten ikke kaldes flad. Personligt synes jeg det er en lidt kedeligt rute. Asfalt og masser af monokulturel ørkenlandsbrugslandskab. Men på anden omgang møder jeg en flok på syv dådyr hinder der passerer Viernevej et halvt hundrede meter foran mig.
En bakke forceres.
Depotet på Rødemosegård er placeret inde i en opvarmet garage. Det er dejligt når nu det er koldt udenfor og der skal skiftes tøj. Og ikke mindst spises æbleskiver og drikkes kaffe.
Nordfyns kommune
Nordfyns kommune blev dannet ved en sammenlægning af Bogense, Otterup og Søndersø kommuner. Oprindeligt skulle kommunen have videreført navnet Bogense kommune. En folkeafstemning kom på tværs af den idé og flertallet synes åbenbart at Nordfyns kommune lyder meget mere cool.
Morten Andersen har siddet på borgmesterposten siden 2010. Han beholder borgmesterstolen efter det nyligt afholdte kommunalvalg. Om han så repræsenterer det-engang-kulturbærende-(nu-vil-vi-bare-have-mere-landbrugsbistand)-bondevenstre eller fuck-alle-aldre-byvenstre skal jeg lade være usagt.
Ifølge Indenrigs- og boligministeriet er der 29.549 indbyggere i Nordfyns kommune. Af dem er 5,5% oldinge (80+). I Ishøj er det kun 3,1% af befolkningen der er oldinge. Kommunen dækker et areal på 452,30 km². 8% af boligerne i kommunen er almennyttige.
Elvedgård bag dele af en gammel voldgrav.
Der er 3 biblioteker – et for hvert af de gamle kommuner: Bogense, Otterup og Søndersø bibliotek. Kommunen bruger 348,- kr. pr. indbygger på bibliotekerne. Det er mere end Københavns kommune, der anvender 269,- kr, pr, indbygger til biblioteker. Men ikke så meget som Ishøj kommune, der sender 589,- kr. pr. indbygger på til biblioteksvæsenet.
Med under 2.000 indbyggere, er det ikke en storstad Mette og jeg er kørt til i dag for at løbe en tur. Skårup hedder den lille landsby der er udgangspunkt for løbet . Skårup ligger 8 km øst for Svendborg.
Løbet har start, mål og depot ved Skårup Kultur- og Idrætscenter. Herfra går ruten gennem landsbyerne Vejstrup og forbi dem gammel bispegård Klingstrup.
Depot med slik, cola, chips og andet godt.
Det er asfalt hele vejen rundt, kun afbrudt af en kort stykke markvej ved Vejstrupgaard. Vi er på Sydfyn, så det er ingen overraskelse, at der er lidt bakker på ruten. Særlige på vej ind i Skårup via Klingstrupvej er der en stigning op mod landsbyen, som giver større og større fornøjelse for hver omgang. Eller noget.
Der er rigeligt at kigge på af gamle gårde, vandløb og træer. Der er mange sving og ikke rigtige nogle lange lige stræk. Af en asfaltrute at være, ganske seværdig.
Seks gange rundt, at der er meter nok til et maraton. Jeg får dagens løb sneget ind under de fire timer. Mette har også en hurtig dag – og rygterne vil vide, at der kom et lille sejrsbrøl da hun kom i mål.
Vi er på Fyn, så der er brunsviger efter løbet. Kagen serveres med kaffe og vi er i hyggelig selskab af flere af vores fynske løbevenner.
Svendborg kommune
Med dagens løb er der kommet hak ved Svendborg kommune på kommunemaratonbingopladen.
Snakkeklub på maratondistancen.
Denne sydfynske perle af en kommune har 58.588 indbyggere dækker et der areal 415,40 km². For hver km² er der 141 indbyggere i Svendborg kommune. Det giver dem noget mere plads at boltre sig på, end vi har i Ishøj, hvor der er 873 indbyggere på km².
14,7% af boligerne i Svendborg er almennyttige boliger, så her halter kommune noget efter Ishøj, hvor 48,1% af boligerne er almene. Til gengæld er de fredelige i Svendborg, hvor der kun er 1,4 anmeldelse for voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere. I Ishøj er der 3,5 anmeldelse pr. 1.000 indbyggere.
Til kommunalvalget i 2007 var 33,9% af kandidaterne i Svendborg kommune kvinder. Ved samme valg var 40,4% af de opstillede i Ishøj kommune kvinder.
Ishøjplanen (nu kendt som Vejleåparken) blev opført i 1970-1974 – på det tidspunkt som landets største boligområde med mere ende 2000 lejemål. Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og Ishøj Boligselskab var bygherrerne og Kooperativ Byggeindustri var arkitekterne bag projektet.
Ishøjplanen blev opført som montagebyggeri i beton af serieproducerede byggeelementer. Boligerne varierede fra et- til fem-værelses lejligheder i karréer på fire etager. Bygningerne ligger på et areal på omtrent 900 x 450 meter umiddelbart vest for S-togsbanen og syd for Ishøj Centeret.
I 1976 skrev tidsskriftet Arkitektur en artikel om de modstridende opfattelser af Ishøjplanen.
Ishøjplanen blev tænkt som en satellitby for familier og unge med arbejde i København. De første år led Ishøjplanen under den manglende togforbindelsen i København og boligselskaberne havde svært ved at udleje boligerne. Oliekrisen ramte også Ishøjplanen. Mange lejligheder stod tomme og indskuddet for indflytning blev sat drastisk ned fra 11.000,- kr til 1.000 kr.
I en annonce i Søndags Aktuelt (26. maj 1974) forsøgte Arbejdernes Andels Boligforening at lokke med følgende tekst: “Vi har ledige lejligheder med 4 rum (110 kv.m inkl. altan 10 kv.m). Boligafgift kr. 1.197 pr. md. inkl. varme og el til husholdningsbrug. Herfra kan gå boligsikring efter gældende regler. Intet krav om personantal. Der vil kunne ydes Dem et rente- og afdragsfrit lån i 5 år til betaling af boligandelen. Dog må De selv betale kr. 1.000 ved underskriften af boligoverenskomsten.”
De ressourcestærke familier og studerende unge fandt ikke Ishøjplanen tillokkende. I stedet blev de små lejligheder der var tænkt som ungdomsboliger, udlejet til enlige mænd på overførselsindkomst og de større lejligheder blev tildelt indvandrere og gæstearbejdere.
I september åbnede 1976 åbnede S-togstationen i Ishøj. Det var for sent. I folkemunde var Ishøjplanen blevet til Ghettoplanen.
En del af noget større
I 1960’erne blev grundlaget for udbygningen af Hovedstaden ud langs Køge Bugt lagt. “Lov om planlægning af Køge Bugt-området” blev vedtaget 17. maj 1961. På det lovgrundlag blev der udarbejdet en dispositionsplan, hvis grundide var at etablere en række bydele mellem Køge Bugt og den planlagte motorvejsforbindelse (Køge Bugt Motorvejen).
“Bebyggelsen ligger i Køge Bugt-regionen. Den er et ægte barn af den avancerede byplanlægning, som af staten blev igangsat, da der var opnået enighed om at lede hovedstadens byudvikling ud langs den planlagte Køge Bugt-bane. I forbindelse med Køge Bugt-planen blev der udarbejdet et normsæt, som skulle sikre, at de nye byer fik den højest mulige miljøkvalitet. (…) Ingen var i tvivl om, at for at opnå dette niveau måtte boligbebyggelserne planlægges i store enheder, en planlægning som først og fremmest boligselskaberne havde kapacitet til at påtage sig.” (citat: Ishøj-Planen, boligbebyggelse i Køge Bugt i Arkitektur. 1976, nr. 1)
Fra planen til parken
Ishøjplanen var tidstypisk for 1960’ernes og 1970’ernes betonbyggeri. Området fik hurtigt et rygte som Vestegnsghetto. I folkemunde blev Ishøjplanen kaldt Planen eller Ghettoplanen.
I 2004 gik en gennemgribende renovering af Ishøjplanen i gang. En renovering der kostede 1,2 milliarder kroner. Den fysiske renovering af området var færdig i 2008. I samme ombæring blev området omdøbt og rebranded som Vejleåparken.
“Ishøjplanen fik en klang af beton, indvandrere og vestegnsghetto – faktisk noget af den samme negative klang som Gellerupparken og Vollsmose har i dag. Vi blev enige om, at det ikke var nok med en fysisk renovering, men at der også skulle en mental renovering til. Derfor fik vi et kommunikationsbureau indover. Vi besluttede at skifte boligområdets navn og de associationer, der knyttede sig til det i 2008, da renoveringen var færdig. Siden da har den gennemsnitlige indflytterindkomst været støt stigende.”, udtalte direktør Christian Høgsbro i “Nyt bolignavn giver højere indflytterindkomster” på Fagbladetboligen.dk.
Istandsættelsen satte gang i en proces hvor beboersammensætningen ændre sig. I 2005 havde nyindflyttere i Ishøjplanen en gennemsnitlig husstandsindkomst på 332.642 kroner. I 2016 var tallet steget til 506.525 kr.
“Da Ishøjplanen blev bygget, blev indvandrerne og de socialt udsatte bare smidt herud. Der skulle bare fyldes op. Men beton-facaderne hjalp jo heller ikke på det. Jeg har set fotos fra dengang og hvis det også havde set sådan ud, da vi ledte efter bolig, var vi ikke flyttet ind. Det er stensikkert.” (citat Wagn B. Jensen, i Vores venner sagde, at vi var fuldstændigt sindssyge, fordi vi flyttede hertil på BT. 06.01. 2018.)
Kommuneserie Vest 2021: Sidste dag på efterårets Kommuneserie og det tredje maraton på tre dag. Stængerne var stive fra morgenstunden, så det er bare afsted. Det bliver næppe værre.
Morgenstemning i Hou.
Med 95 kilometer kyststrækning er der så rigeligt at tage af i Odder kommune. Vi fik lov at opleve lidt at stranden ved havnebyen Hou. Ruten var en godt 5 km lang rundtur i den lille by. Vi startede ved lystbådehavnen. Herfra løb vi nordpå langs kysten. Ved Hou Strand Camping løb vi lidt ind i landet og retur gennem Hous ad villaveje og småstier. En simpel rute uden de stor udfordringer – og uden bakker. Derfor manglede der en undskyldning for at gå.
Vi skulle otte gange rundt på rundturen i Hou. Da der ikke var nogle bakker måtte jeg løbe hele vejen rundt på alle otte runder. Så sidste maraton i weekendens maratonserie blev den hurtigste med en sub 4 timer tid.
Igen skabte Maraton Danmark et super arrangement. Her var et velforsynet depot. Ruterne var seværdige og tilpas udfordrende. Og så formår arrangørerne at samle nogle af de hyggeligste løbetosser, så stemningen er altid god. Tak til de tre herre: David, Henrik og Ole.
Løbet er i gang.
Odder kommune og havnebyen Hou
Hou er en ung by med godt 1.500 indbyggere. Hous første havn blev anlagt i 1881 af hofjægermester Emil von Holstein Rathlou som fiskeri- og kornudskibningshavn. Senere forærede han havnen til lokale fiskere. Der er aldrig blevet bygget en kirke i Hou, så her slipper indbyggerne for den rituelle søndagsmorgenlarmen. Holstein Rathlou foranledigede også, at Hov fra 1884 blev endestation for Hads-Ning Herreders Jernbane.
Min forhold til Hou er begrænset til færgelejet hvor Samsøfærgen sejre fra. Her var jeg forbi en del gange de år hvor jeg gik på Samsø Efterskole.
Hou ligger i Odder kommune omtrent 10 km sydøst for hovedbyen Odder. Min storesøster, Marianne Hundebøll, sidder i byrådet for SF og er genopstille til kommunalvalget i november i Odder kommune. Den nuværende borgmester er fra Venstre, men det kan forhåbentlig ændres sig efter kommunalvalget.
Der er 22.979 indbygger i Odder kommune. Noget nær det samme som Ishøj kommune, hvor der bor 23.131 indbyggere. I Odder har indbyggeren noget mere plads at boltre sig på, her er de 103 indbygger pr km² – mod 873 indbyggere pr km² i Ishøj.
Ad den handicapvenlig sti langs kysten.
“Med sin hele 95 km lange og meget varierede kystlinje er Odder en udpræget kystkommune. Det meste af kysten kantes af et marint forland, som er skabt af den landhævning, der er foregået siden stenalderen. Især langs sydkysten og rundt om Alrø består det marine forland af strandeng.” (citat: Trap Danmark : Bind 13 : Horsens, Odder, Samsø, Hedensted. Trap Danmark / Gad, 2020. Side 128)
Kommuneserie Vest 2021: Anden maraton af tre på en weekend blev afviklet i Riis Skov i det nordlige Århus.
Morgenstemning.
Morgenbriefing til Kommuneserie Vest minder om et kommunalt møde, med en halvlang talerrækker. Henrik sagde velkommen og gav ordet til David som ikke helt vidste hvad han skulle sige. Derpå tog Jesper ordet. Han forklarede ruten og fortalte lidt om lokaliteten. Tilslut fik formanden for Klub 100 ordet og han snakkede om et helt andet arrangement.
Efter alle de indledende ord og et gruppefoto fik vi lov at løbe ud i skoven. Jesper havde præsenteret ruten som flad – altså ud over den lokale dræberbakke.
Det kan diskuteres hvornår noget er terræn og hvornår det bliver bakker, men jeg talte mere end en bakke på rundstrækningen. Efterhånden som kilometerne kom i benene, blev der flere bakker på ruten. Det er mærkeligt hvordan de kan opstå sådan af sig selv.
Løbetur i den skønne skov.
Rundstrækningen var kort. Hovedparten var grus- og skovsti. Vi skulle 10 gange rundt for et maraton, så vi fik glæde af dræberbakken 10 gange. Hurra for det!
Riis Skov ligger nord for Århus Havn og har givet navn til forstaden Risskov. Margrete Valdemarsdatter fastlagde i 1395 afgrænsning af Århus bymark og den sydlige del af Riis Skov overgik til Århus. Her har været skov længe – og det er markeret i skoven, hvor der er rejst en sten.
Hak ved Århus kommune
Målt på indbyggertal, er Århus kommune landets næststørste med 352.751 indbyggere. Kommunen dækker et areal på 468,10 km².
Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men jeg boede en kort overgang i Århus i kollektiv Kaos i Gellerupparken. Jeg tog min HF på Århus Akademi. Dengang var der stadig et bz’at hus i Mindegade, her kunne der købes billige øl og findes varme ved bålet i gården i de kolde nattetimer. Der er løbet meget vand gennem Århus Å siden da.
Op ad dræberbakken.
Med dagen løb, har jeg fået hakket Århus kommune af på kommunemaratonbingopladen, men der er stadig lang vej til fuld plade på Region Midtjylland.
