Alle indlæg af Sune Hundebøll

Trivsel 24syv maraton : Den hvide rute

Korsør. 9. juni 2019.

Resultat.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:57:49
  • Tempo: 05:38 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Ruten til Trivsel 24syv maraton er 14 kilometer lang og gennemløbes tre gange for et maraton. Ruten består i virkeligheden af to ruter. Den hvide rute og Den lyserøde rute, begge to med udgangspunkt ved Havnearkaderne.

Den hvide rute starter ved Havnearkaderne herfra løbes der over Halsskovbroen. På nordsiden af broen følger den Korsør Nor lidt inden den drejer ind i landet og fortsætter ud til den lokale golfklubs baner. Her kommer løberne ud på en lille runden, hvorefter det er samme vej tilbage til Havnearkaderne.


Trivsel 24syv maraton # 14

  • Arrangører: Kenneth Sommer
  • Start: Havnearkaderne 5, Korsør
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7 km
  • Underlag: grus- og jordsti, asfalt og fortov
  • Deltagerantal: 64
  • Sko: Adidas Solar Boost

Trivsel 24syv maraton

Kanonkugle maraton

Ketteholm. 5. juni 2019.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:26
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt

100 x sub 4: Af de 146 maraton jeg har løbet, løb jeg i dag mit maraton nummer 100 med en sluttid på under fire timer. Hvordan gik dagen tur så?

Jeg stod ud af sengen med megaømme BodyPump-ben. Benene var stadig ømme da løbet startede. Efter omtrent 20 minutters tid lettede ømheden. Herfra var det blot at holde et tempo til en sub 4 timer-maraton – og vente på at banen blev til ømme løbeben – hvilket indfinde sig efter 3 timer.

Fra start var temperaturen høj. Den sidste timer var særdeles hot. Varme og ømme ben var ingen undskyldning for at sætte tempoet ned. I mål tjekkede jeg temperaturen. Den sagde 26 grader.

Væske i depotet.


Kanonkugle maraton # 168

  • Arrangører: Rene Hjorth Olsen
  • Start: Ketteholm, Hvidovre
  • Land: Danmark
  • Underlag: asfalt
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Deltagerantal: 28
  • Sko: Brooks Glycerin 13

Cannonball Marathons

En vandring på Gudernes Stræde

Mette og Sune på tur. Lørdag morgen tog vi toget til Gadstrup. Her startede to dages vandring på Gudernes Stræde.

Første dag: Gadstrup til Kirke Såby

Gadstrup er ingen metropol, så der gik hurtig med at komme fra stationen til bygrænsen og ud i naturen.
Udenfor Gadstrup blev omgivelserne grønne og smukke. Vi passerede et fugletårn ved et vådområde. Her mødte vi en af de lokale i camouflagetøj, udstyret med et kamera og et seriøst zoom. Han fortæller lidt om de fugle der var i området. Vi fortsatte vandring mod vest.

Ruten fulgte Langved Å et godt stykke, men vi komme til at følge den længere end det var meningen. Den første bonustur var en smuk afstikker. Vi endte ud i høje siv med vild natur og masser af brændenælder, samt et overrasket andepar.

Når du er ved Vandværksvej og skal under jernbanen, så se dig for og kom rigtigt videre - du skal ikke bare følge Langved Å og gå ud i sivene og brændenælderne - selv om det er en smuk tur.

Vi fandt tilbage til ruten og fulgte Kumlehuserenden videre frem mod Hovedvejen syd for Øm. Frem til Hovedvejen har har vi vandret en del på HOFORs (tidligere Københavns Vandforsyning) kildepladser. Hovedstaden bruger meget vand.

Ved Øm havde vi valgt en af de alternative ruter der er til Gudernes Stræde, vi missede en markeringspæl og fik en ekstra tur i udkanten af Lejre. Turens anden bonustur var ingen større oplevelse, men det tæller jo alt samme i kilometerregnskabet.

Turen gik videre ad Klostergårdsvej til Lejre. Undervejs passerede vi Øm jættestue. Efter Lejre gik vi over Ledreborg Allé hvor der var en geocach. Dem fandt Mette en del af på turen. Efter at cachen var fundet fortsatte vi videre forbi Lejre Museum og landskabet omkring Sagnlandet Lejre. Smukt og masser af oldtidsminder i landskabet.

De sidste kilometer frem mod Kirke Såby var domineret af monokulturelt landbrugsjord og asfaltvej; men vi var højt oppe i landskabet og hold da op en udsigt.

Vi havde ikke opmål ruten på forhånd. Mette var ikke helt tilfreds med min sådan cirka vurdering af distancen. Vi nærmede os de 30 kilometer og det var ikke meningen.

Anden dag: Kirke Såby til Vellerup Vig/Vejlemølle Å

Fra vores logi i Torkilstrup skulle vi tilbage til ruten ved Kirke Såby. Vejret hvad ændret sig i løbet af natten. Temperaturen var lavere end dagen forinden og regntøj blev fundet frem inden vi havde fundet tilbage på Gudernes Stræde.

De første kilometer på andendagen bød på en del asfalt. Lidt efter Vester Såby kom vi ud i Astrup Skov hvor der var grønt og vi gik på en simpel skovvej.

Vi spiste frokost og fortsatte ad Landevejen. Her var rigeligt med trafik, men heldigvis drejede vi hurtigt af mod Kirke Sonnerup. Ruten fortsatte ad en mindre asfaltvej og der dukkede igen lidt skov op.

Ryegaard og Trudshold Godsers Dyrehave var en oplevelse med fritgående køer, bakker og smuk udsigt. Et godt sted til en kaffepause.

Ved Ejby skød vi genvej og forlod Gudernes Stræde. Det gav en masse kystvandring på strandsten. Udfordrende og med billedskønne strand-views. Turen langs vandet sluttede ved Åhuse hvor vi mødte Troldbykærlingen.

De sidst kilometer var på sti og skovvej, dejligt efter de mange kilometer på asfalt. Vi blev nok engang loaded med grønne indtryk og havde efterhånden ømme fødder.

Fremme ved broen over Vejlemølle Å drak vi kaffe og te. Turen var slut. Vi spise et par småkager og ventede på at vores transport hjem fandt frem.

Første dag gik vi 29,9 kilometer på 8 timer. Anden dag var tempoet lidt højere og vi brugte 7 timer på at tilbagelægge 29,6 kilometer. Tiden er inklusiv geocaching, fotografering og små pauser men ikke medregnet frokost- og kaffepauser.

Gudernes Stræde

Løb med glæde : Løb i NV

Bispebjerg. 30. maj 2019.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:52:14
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Klokken ni nul dut. Start. “Løb med glæde” løbet er i gang. Vi skal syv gange rundt om Grønnemose og to af søerne i Utterslev Mose.

Jeg fik kysset kæresten inden løbet blev sat i gang så alt er som det skal være. Ruten er afmærket med små, gule flag. Der er også en rute med lyserøde flag, men det er kun halvmaratonløberne som skal bruge den – på deres fjerde runde.

Glade løbere i gang med første runde af dagens løb.

Vi er en fin flok løbere der der har fundet vej til det yderste at Københavns kommune, der hvor den grænser op til Gladsaxe. Det går fint med at følge afmærkningen, så jeg lader tankerne vandre tilbage til dengang jeg boede på Nørrebro og trænede op til mit første maraton.

En del gange kom jeg omkring Utterslev Mose på Spartas åbne søndagstræningerne. Altid i flok, opmærksom på de andre – og årvågen for at samle den viden de erfarne fartholderne fra Sparta måtte dele ud af.
Der er sket meget siden og jeg løber sjældent i flok.

Første runde. Depot. Jeg drikker lidt Powerade – en vane jeg fik dengang hvor Powerade var sponsor for Spartas efterårshalvmaraton og som jeg ikke er kommet af med.

Tit løb jeg også alene ud i mose for at få nogle kilometer i benene. Nok især efter at jeg havde gennemført det første maraton. Jeg løb rundt på stierne på må og få, ind til jeg synes jeg havde fået nok og det var tid til at vende snude mod Nørrebro.

WTF! Der er depotet igen. Er anden omgang allerede slut? Jeg kigger på tempo og tid. Jeg er her 10 til 11 minutter for tidligt. I dag skulle jeg ikke løbe på må og få, men følge den afmærkede rute! Jeg må nok hellere fokusere på nutiden og holder øje med hvor jeg er.

Powerade og videre. Ruten er helt flad, der er lidt vinde, men ingen særlige udfordringer på denne halvkolde dag maj. Der er toiletter ved depotet hvilket var ganske godt når jeg nåede den stærke morgenkaffe men ikke toiletbesøget inden vi kørte hjemmefra. Det var før start. Der er også masser af træer på ruten hvor det er muligt at træde af på naturens vegne.

Inden fjerde runde er overstået møder jeg kæresten, men hun er i flow og det er vidst bedst ikke at forstyrre for meget. Jeg fortsætter. Tempoet er stabilt. Jeg fortsætter. Femte gang i depotet står Mette klar med en bar og Powerade. Jeg takker nej. Spiser i stedet en Gu-gel, drikker lidt vand og fortsætter. Ind imellem overhaler jeg nogle af dem der giver sig god tid på ruten. Hilser venligt og fortsætter.

Sjette gang i depot. Jeg tager gladeligt imod Powerade, drikker lidt og afsted igen. Sidste runde og stadig med et stabilt tempo. Regnen truer, men det bliver ikke rigtigt til noget. Jeg fortsætter. Et par af de mange gæs hvæser truende. Jeg fortsætter. Nu kan jeg se depotet. Mette og et par andre løbere klapper anerkendende. Jeg fortsætter – til alles overraskende.

Der er lige et par kilometer fra anden omgang der skal hentes inden jeg kan kalde det et maraton. Jeg løber en god kilometer videre ud ad ruten og vender rundt. Herfra er det retur til depotet og så passer regnskabet.

“Løb med glæde” er et fint løb. Ruten er tydeligt markeret, jeg kan kun klandre mig selv for fejlen på anden runde. Løbet arrangeres af Linda Wind og Martina Müller Holst, der tager 100,- for deltagelse. Medaljerne er lavet af medlemmer fra Nyreforeninger. Foreningen får en andel af deltagergebyret.

Perleplademedaljer.


Løb med glæde

  • Arrangører: Linda Wind og Martina Müller Holst
  • Start: Moseskellet, København
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grussti, asfalt
  • Deltagerantal: 42
  • Sko: Adidas Solar Boost

Løb med glæde

Stemning fra Gudernes Stræde

Videoer fra to dages vandring på Gudernes Stræde, fra Gadstrup til Vellerup Vig.

Vandringsruten Gudernes Stræde er opstået gennem et samarbejde mellem lokalafdelingerne i Danmarks Naturfredningsforening i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve og de lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune. På ruten, der starter ved Køge Bugt og slutter ved Vellerup Vig ved Isefjord, er der masser af naturoplevelser, kultur og historie.

Gudernes Stræde består af en hovedrute. Derudover er der ringruter og alternative omveje som kan tilvælges.

På første dag gik vi fra Gadstrup til Kirke Såby hvor vi forlod ruten og fortsatte op til Torkilstrup. Der havde vi reserveret et værelse på Torkilstrup Guesthouse.

Anden dags rute startede i Torkilstrup hvorfra gik vi tilbage til Kirke Såby. Her kom vi retur til Gudernes Stræde. Dagens mål var der hvor Vellerupvej krydser Vejlemølle Å og Gudernes Stræde slutter – eller starter hvis du vandre i den modsatte retning.

Undervejs var vi inde i dobbeltjættestuen i Åhuse.

Gudernes Stræde
Torkilstrup Guesthouse
Vandringsløse Tidende: Gudernes Stræde

Tosseløbs cannonball

Ringsted. 21. maj 2019.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:50:22
  • Tempo: 05:28 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt

Mig og Solbrud. Nogle gange går det op i en højere enhed på de sidste 10 kilometer.

Adidas Solar Boost efter et maraton i Ringsted. Regn den første times tid ellers stort set tørvejr rejsen af turen.


Tosseløbs cannonball # 12 – Basis

  • Arrangører: Benjamin Olsen, Stine Wissing, Kurt Olsen
  • Start: Graversensvej, Ringsted
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Land: Danmark
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 7
  • Sko: Adidas Solar Boost

Tosseløbs cannonball

Copenhagen Marathon : 40

København. 19. maj 2019.

Resultat

  • Startnr.: 6668
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 3527
  • Placering mænd: 3003
  • Tid: 03:53:12
  • Tempo: 05:32 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Copenhagen Marathon er efterhånden en moden dame og i år var det fyrretyvende gange fyrige mænd og kvinder kastede sig ud på den mytologiske maratondistance i hovedstadens gader.

Til trods for de mange år som gadeløb i København, er det først i år at Copenhagen Marathon har fået officielt label af Det Internationale Atletik Forbund. Men nu kan løbet bryste sig at et Road Race Bronze Label. Tillykke til Sparta med udmærkelsen.

Til det første maraton (1980) i Københavns gader var der 995 løbere. I 1983 var antallet stedet til 3.011 tilmeldt. Men stadig et godt stykke fra de over 13.000 tilmelde i år.

Jeg har på det seneste haft lidt problemer med den højre lægmuskel, så jeg tog den med ro og gennemførte løbet på 03:53:16.
Jeg havde en rigtig fin tur på de første 30 km og fik hilst på eks’en og vores datter på Nørrebro. På de sidste 10 følge jeg mig kogt og de blev af den langsomme slags. Heldigvis brokkede lægmusklen sig ikke.

Hurtigste kvinde i dag var Etalemahu Zeleke Habtewold (Etiopien), der løb på tiden 02.29.29. Hun blev dermed den første kvinde der løber under 02:30:00 på dansk grund.
Den hurtigste mand blev Jackson Kibet Limo (Kenya) der løb på 2 timer 9 minutter og 45 sekunder – det hurtigste maraton der nogensinde er løbet i Danmark.

Backstage efter løbet.


Telenor Copenhagen Marathon # 40

  • Arrangører: Sparta
  • Start: Islands Brygge, København
  • Distance: maraton
  • Land: Danmark
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 10.870
  • Sko: Adidas Ultra Boost LTD

Copenhagen Marathon

5 tårns løbet : 2 x ½M = M

Kalundborg. 12. maj 2019.

Resultat

  • Startnr.: 4
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 5 af 11
  • Placering mænd: 5 af 9
  • Tid: 03:58:28
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Det er søndag, og som så ofte brugte jeg søndagen på en længere løbetur. Sammen med Mette kørte jeg i morges til Kalundborg, hvor der var 5 tårns løbet.

5 tårns løbet arrangeres af den lokale løbeklub 5 tårns motion. Det med de 5 tårne, kommer af den lokale Vor frue kirke der har 5 tårne. Kirken er formentlig opført mellem 1200-1230.
En mulig tolkning af de 5 tårne er, at de skulle lede tankerne hen på Det himmelske Jerusalem, som man i middelalderen forestilles sig som en befæstet by med 5 tårne.

Til løbet. Det afvikles på samme halvmaratonrute som Kalundborg Vintermaraton – dog lige med en ekstra bakke på de sidste kilometer. Ruten er derfor kendt, men landskabet ser noget grønnere nu, end i januar hvor vinterløbet afvikles.

Os der løb maraton, vi var en beskeden flok på 11 kvinder og mænd, blev sendt af sted klokken 09:00. Halvmaratonløberne startede først 11:00, så Mette havde lige et par timer til sove i bilen.

Det har været et koldt forår og dagen startede også med en kold vind. Den bed lidt i huden på de bare arme i modvind og var kold om ryggen i medvind. Ruten har en del bakker, hvoraf en enkelt, efter omtrent 3 km, var en gåbakke. Her var der god tid til at hilse på et par lokale som var ude og tage billeder med iPhonen.

Den del af ruten der ligger uden for Kalundborg by passer den lokale golfbane et par gange. Ellers var landskabet præget af landbrugsjord. I øjeblikket med en del gule rapsmarker.

Jeg rundede halvmaraton og start/mål ved 5 tårne motions’ klubhus efter en time og 58 minutter. Alle halvmaratonløberne stod klar til start og sendte mig ud på anden omgang klap og opmuntrende tilråb.

Af sted igen. Jeg tog en Powerade med fra depotet hvor jeg havde en lille taske stående med forsyninger. Efter anden tur op ad gåbakken fik jeg selskab af en snaksagelig halvmaratonløber. Vi fulgtes omtrent 5 kilometer. Herfra løb jeg med Solbrud i ørerne resten af turen.

Temperaturen steg i løbet af formiddagen. Vinden forsvandt ikke, men kulden gjorde.

Efter en brag kamp de sidste 3 kilometer, kom jeg i mål et my under 4 timer. Skiftede til tørt tøj, fandt en kop kaffe og satte mig i solen for at vente på Mette – hun mente i øvrigt, at der var mere end én gåbakke på ruten.

Det var gjort noget ud af medaljerne da Lea Witzell og Jimmi Bjerregaard begge løb deres halvmaraton nummer 100.


5 tårns løbet

  • Arrangører: 5 tårns motion
  • Start: Lundemarken 64C, Kalundborg
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton, 13, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 134
  • Sko: Brooks Glycerin 13

Helvede i Nord : Tisvilde Hegn

Tisvildeleje. 22. april 2019.

Resultat

  • Startnr.: 1697
  • Distance: halvmaraton
  • Placering: 229 af 624
  • Tid: 01:57:05
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Billeder fra det traditionelle påskeløb Helvede i Nord.


Helvede i Nord # 18

  • Arrangør: Nordtrim / Tisvilde Hegn OK
  • Land: Danmark
  • Start: For enden af Hovedgaden, Tisvilde
  • Distance: halvmaraton, 10 km
  • Underlag: skovsti, skovvej, strand
  • Sko: Brooks PureGrit 5
  • Deltagerantal: 1.400

Helvede i Nord