Sparts maraton-testløb er en institution i det københavnske maratonmiljø I dag var der 10 km test i Fællesparken.
Sparta Atletik og Motion er i sig selv en stor forening med over 1.500 medlemmer. Sparta står også bag to af Danmarks størst løb: Copenhagen Marathon og Copenhagen Half Marathon. Op til begge løb arrangere foreningen åben træninger hver søndag. Her kan alle deltage.
Den åbne træning til Copenhagen Marathon starter et halv års tid inden løbet. Det er gratis at deltage i træningerne, der alle starter ved Østerbro Stadion søndag 09:30. Herfra sendes løbehold afsted på ugen lange træningspas. Der er hold i følgende tempi (min/km): 4:15 · 4:40 · 4:50 · 5:00 · 5:10 · 5:20 · 5:30 · 5:45 · 6:00 · 6:15 · 6:30 · 7:00.
Løbeholdene ledes af de Sparta-medlemmer, der til Copenhagen Marathon er fartholdere og som løber med balloner for at være synlige. Det er altså erfarne løbere, som er blandt de bedste til at holde et stabilt og forudbestemt tempo.
Træningensæsonen sparkes i gang med Maraton start op-løbet i oktober – her koster det selvsagt noget at deltag. Herefter starter den gratis træning her søndag frem til Copenhagen Marathon.
Med det lange forløb lægges der op en en gode træning, hvor kroppen stille og roligt bygges op til maratonløbet. Det er en fornuftig tilgang, der mindsker risikoen for skader.
Tre søndage i løbet af sæsonen, er de gratis træninger afløst af testløb: Nike Maratontest. Her koster det noget at deltage. Første testløb er 10 km, det næste 15 km, og til sidst løbes der et halvmaraton. Grundlæggende er Spartas løb ikke i den billige ende, men de er velorganiserede med et professionelt setup.
Dagens løb
I dag skal vi løbe 10 km. Jeg stillede op sammen med kæresten og sønnen. Sidstnævnte, Andreas, kan tjene 500,- kr hvis han slår min PR på 10 km inden han afslutter gymnasiet. Så det var noget på spil i far/søn-dysten.
Vi finder alle hinanden i godt tid. Én har glemt sig startnummer, men får let et erstatningsnummer. Det er nok ikke først gang Sparta har oplevet, at en løber glemmer sit startnummer. Vi gør os klar i Idrætshuset, hvor der er en masse andre løbere. Taskerne med skiftetøj og jakker efterlader vi og håber det bedste.
Kæreste er ikke helt så hurtig på 10 km som mig og Andreas, så vi følger hende i bagende af feltet, hvor vi efterlader hendes sammen med nogle fartholdere med balloner. Selv om der kun er et par minutter til start og løbsspeakerne annoncere, at der er 1.700 tilmeldte, er det intet problem for Andreas og mig, at bevæge os op foran 04:30-ballonerne.
Efter ét minuts stilhed for maratonløberen Henrik Jørgensen der døde 26. januar, er der under et minut til start.
Henrik Jørgensen fik hjertestop på sin daglige løbetur nær hjemmet på Bornholm. Han er en ægte løbelegende. Henrik Jørgensen vandt London Marathon i 1988 og er stadig indehaver af den bedste danske maratontid, 02:09:43, løbet i 1985.
Tre to en – og så afsted. Ruten snor sig rundt om og i Fælledparken. Ikke mindre end fire gange løber vi på Edel Sauntes Allé – to gange får jeg her hilst på kæresten.
Vejret er fint. Lige over frysepunktet og kun en smule vind. Jeg har været forkølet i nogle dage og vejrtrækningen er lidt hæmmet. Men jeg holder mig fint under de 45 minutter, som var dagen mål. Hverken Andreas eller jeg sætter PR, så intet nyt i far/søn-dysten.
I Hvidovre afvikles der tit Kanonkugle maraton. Siden det første løb i februar 2014 er det blevet til mere end 150 løbsarrangementer. Det er ikke så tit jeg er med, men nu har jeg gennemført Kanonkugleløbet 10 gange.
Løbet arrangeres af Rene Hjorth Olsen, der også står bag Damhus Cannonball. Løbene annonceres på sitet Cannonball marathons, hvor der også ligger resultater fra tidligere løb. Som ved andre cannonball er der også diplomer til deltagerne. De kan dog være længe undervejs, nogle gange tager det flere uger inden diplomet ligger klart på sitet.
Der er start for enden af Ketteholm. Depot og mål er ved en villa, også på Ketteholm. Fra start løbes der ad Ketteholm hvor ruten fortsætter til venstre ad Kettevej. Her passeres Haveforeningen Kettehøj. Ud over en bilforhandler er der mest ældre murstensvillaer langs vejen.
Ved Byvej drejes der til venster og ruten følge cykelsiten hele vejen til Brostykkevej. Undervejs på Byvej passeres det gamle Avedøre, Poppelgård, et gartneri og et par marker. Det sidste åbne stykke inde Brostykkevej, var i dag rutens koldeste.
Ruten drejer venstre om ad Brostykkevej hvor vi løber på modsatte side af vejen af Avedøre Skole. Vi returnere til byzonen. Efter at være drejet til venstre ad Bredholtvej, hvor indgangen til Haveforeningen Dahlia passeres, er der villaer på begge sider af vejen der løbes på.
Ruten drejer venstre om ad Brostykkevej hvor vi løber på modsatte side af vejen af Avedøre Skole. Vi returnere til byzonen. Efter at være drejet til venstre ad Bredholtvej, hvor indgangen til Haveforeningen Dahlia passeres, er der villaer på begge sider af vejen der løbes på.
For enden af Bredholtvej drejes der til venstre ad Krogholtsvej og hurtigt herefter til højre ad Rosmosevej. Stadig villaer. Et stykke nede ad Rosmosevej drejer ruten til venstre ad Kastanienborgvej – der hurtigt bliver til en grussti. Grusstien er vel et par hundrede meter lang og er ifølge Plandata.dk en del af Byvej – men den lokale skiltning siger Nordlundsstien På alle andre stræk på ruten er underlaget asfalt/fortov.
Grusstien ender ud i Byvej, hvor der drejes til højre og ruten følger igen cykelstien langs Byvej. Vi drejer der til højre ad Kettevej og ved Ketteholm til højre ad denne. Ruten slutter ved depotet i en af rækkehus på Ketteholm. Herfra er det afsted igen. Ruten gennemføres seks gange, hvorefter der følger en syvender og kortere ruten.
På den sidste runde løbes der hen ad Ketteholm, hvor der drejes til venstre ad Kettevej. Straks efter drejer ruten til venstre ned at Grænsevej. Igen en villavej. Forenden af Grænsevej drejes der til højre ad Krogholtsvej. Villaer. For enden af Krogholtsvej drejes der til højre af Rosmosevej. Stadig villaer. Herfor følger runden samme rute som de foregående runder på de sidst par kilometer: Kastanienborgvej, grussti, Byvej, Kettevej og til slut Ketteholm.
Så distancen kommer til at passe med de 42.195 km plus en promille, som Klub 100 maratons cannonball-regler foreskriver.
Depotet indeholder det nødvendige, bl.a. cola/kondi og banan, uden at være prangende. Eller som der står på løbets site: “…man skal ikke forvente en kæmpe slikbuffet, som fjerner fokus fra løbet.” Ved depotet er en udestue, hvor deltagerne kan efterlade bagage og klæde om. Super lækkert, især i vinterhalvåret.
Det store plus ved løbet – og grunden til at jeg har løbet det 10 gange indtil videre – er at det er behagelig, tæt på hjem.
På Facebook-siden Tosseløb kan du møde et par “løbere der får nogle tossede ideer til forskellige ultraløb”. Det gennemgående formål ved alle løbene de løber er, at de skal være hyggelige, sjove og udfordrende. Tosseløberne arrangere også selv løb: Tosseløbs cannonball.
Tosseløbs cannonball afvikles i Ringsted. Løbsarrangørerne har mindst tre forskellige ruter de kan vælge imellem når de annoncere et løb, alle med start, depot og mål på Graversensvej.
Omtrent halv ni ankomme jeg til Graversensvej hvor Tosseløbs cannonball holder til. Vejen hertil er tilbagelagt med hjælp af bus 400S og DSB. Tilmeldingen er klart på forhånd ved at sende en mail til en af arrangørerne og overføre 100,- kr via MobilPay.
Som ved mange andre cannonballøb er der start, mål og depot ved et privat hjem. I husets kælder stiller jeg min taste men ekstra sko og tørt tøj. Her er en del tasker i forvejen og der står en god håndfuld løbere og gør sig klar.
Jeg er arriveret lidt sent, så der er snart start. Mobilen og dankortet i løbevesten. Jeg tager en lille taske med energidrik med ud i garagen, hvor der er depot. Det er et velforsynet depot med sodavand, kage, slik, nødder, banan og meget andet godt. Men lige nu er det svært at få overblik over, da garagen er proppet med løbere der ikke vil ud i kulden for tidligt.
Men ud kommer alle og efter en kort løbsbriefing samt gruppefoto er det afsted. Et minut eller to for sent i forhold til den annoncerede start klokken 9:00.
Temperaturen er lige under frysepunktet og enkelte steder mærker jeg lidt skred i afsættet. Der er sol over Ringsted og efterhånden som tiden går bliver underlaget fint og skridsikkert.
Ruten er en 7 komme noget rundtur i Ringsted by. Ringsted er ikke en kæmpe by, men vi holder os indenfor bygrænsen. Det betyder at der er en del sving på ruten og at vi ind imellem passere nogle trafikerede veje. Fint for mig, men de hurtige gazelle vil nok finde rute lige lovlig snørklet.
Det er arrangørens mål med løbet, at “motivere og inspirere så mange som muligt til at løbe marathon- og langdistanceløb på en afslappet og mindre konkurrencepræget måde.” Det er sympatisk. Om det lykkedes skal jeg lade være usagt. Men det er lykkedes at samle en pæn flok løbere på denne søndag i januar.
Til trods for at vi er en del deltagere, får jeg love at løbe alene næste hele vejen fra start til mål. Men fra 35 kilometer, eller deromkring, får jeg selskab at David Bredo. Det bliver til en fin snak om stort og småt – og i særdeleshed om Ringsteds historie, blandt andet lidt om toldboden ved Sankt Bendts Kirke og bymuren man aldrig rigtig har fundet ud af hvor stod.
I mål og efter at have skiftet til tørt tøj, fortærer jeg en kop kaffe og en cheeseburger fra McD i garagen. Der er ingen undskyldning for at komme hjem fra Tosseløbs cannonball med i minus i kalorieregnskabet.
— Tosseløbs cannonball # 5
Arrangører: Benjamin Olsen, Stine Wissing, Kurt Olsen
Nytårsløb på Amager. Socialmaraton er et socialløb til fordel for Rigshospitalets Børne-Unge Program, arrangeret af Kastrup Rotary Klub. Efter løbet i 2017 kunne Kastrup Rotary Klub donere 113.000 kr, indsamlet i forbindelse med løbet.
Et stort antal Humør maraton er afviklet på en rute med start og mål på Zahlesvej, Ringsted. Herfra med en tur ud omkring Kærupvej. Men der er flere ruter arrangøren kan vælge imellem til Humør-løbet. Efter at arrangøren er flyttet, er der kommet en rute med start og mål på Korsevænget. I dag var min første tur på den.
Dagens løb var et basic-cannonball hvor deltagerne selv havde forplejning med. Jeg havde medbragt Powerade, vand, gel og en proteinbar til efter løbet. Dagens løbearrangements deltagerloft var på 20 løbere. Der var et par ledige pladser og vi var kun en lille, eksklusiv flok på 12 kvinder og mænd der stillede til start her på anden juledag.
Start, mål og depot var placeret på Korsevænget, tæt på Ringsted Stations. Dejligt når nu jeg rejste frem og tilbage med DSB. Herfra løb vi ad Skellerødvej til Skellerød. Videre forbi Høm Mølle og tilbage til Korsevænget ad Ringsted Oplevelsessti langs Ringsted Å. En tur på godt syv kilometer. Dagens arrangement var kun maraton, så alle skulle seks gange rundt.
Der startes på asfalt på turen ud til Skellerød. Her er lidt flere bakker og højdemeter, end jeg havde regnet med at jeg skulle løbe da jeg stod op om morgenen i Ishøj. Efter Skellerød var der et nedløb og lidt efter kom vi forbi Høm Mølle. Herefter blev terrænet mere fladt og underlaget skiftede til fast grussti. Tilbage ved Korsevænget var der en omtrent en kilometer på asfalt.
En fin rute uden komplikationer eller ekstraordinære udfordringer. Særligt strækningen langs åen gør sig godt på det visuelle parameter.
Ifølge Garmin kostede løbet 1.664 kalorier, så kom jeg da af med lidt af julesulet. Deltagelse kostede 50,- kr. Det gjorde togturen frem og tilbage til en dyrere fornøjelse end dagens maraton.
Ruten passere under banen mellem København og Jylland.
Det regnede da jeg gik i seng fredag aften. Det regnede da jeg vågnede tidligt lørdag morgen. Det regnede mens jeg spiste morgenmad og senere da jeg gik ned til bilen.
Det regnede på motorvejen og på de små veje omkring Osted og Hvalsø. Omtrent halvni ankom kæreste og jeg til parkeringspladsen i udkanten af Bidstrup skovene på Skovvej. Jeg kiggede lidt ængsteligt ud på skyerne, hun fandt en sovepose og en bog frem.
Klokken ni var der start på Hvalsø cannonball for os der skulle løbe 28, 25 kilometer eller maraton. Så jeg skulle til at gøre mig klar mens kæresten kunne putte sig i soveposen indtil 11:00 hvor der var start på de kortere distancer.
I regn gik jeg fra parkeringspladsen til løbets depot, hvor der også var start og mål. Morten Harboe-Jepsen, der i dag løb hans maraton nummer 100, holdet løbsbriefingen. Herefter gik vi til startlinjen og det til cannonballløb obligatoriske fællesfoto blev taget med en smartphone. En hyggelig tradition.
Så var det afsted. I regn. Ruten er en rundstrækning på godt 7 km der gennemløbes 6 gange, hvis man som mig løber et maraton. De første halvanden kilometer er på asfalt. Resten er på faste skovveje. Der var lidt mudder her og der, men ingen rigtige udfordringer. Det var hverken trail eller tekniske krævende.
Terrænet var kuperet og der var masser af små bakker. Op og ned løb vi i regnen. Jeg startede langsom ud. Kilometer blev tilbagelagt i regn og tiden gik – og jeg blev langsommere. Det gav masser at tid til at nyde den skønne skov. Bidstrup skovene er en klasse for sig. En anbefaling værdigt til løb, vandring eller hvad du nu kan finde på i en skov.
Et par kilometer efter jeg havde rundet halvmaratondistancen, mødte jeg kæresten. Hun var var lige startet på hendes 14 km løb. Det blev til et kys og så videre i regnen. Stadig langsommere.
Jeg havde mit eget depot med, men det var nu et ganske fint officielt depot. Der var vand, saft, cola m.m. Da jeg ikke rigtig brugte arrangørernes depot har jeg ikke overblik over hvad der ellers var. Altså lige bortset fra kage i anledning af Morten Harboe-Jepsen maraton nummer 100.
Selv om det gik langsom i regnen, nåede jeg også frem til sidste omgang. Den synes ekstra lang. Jeg holdt mig løbende, men tampo var der ikke noget af. Et par kilometer inden mål kom David Bredo løbende forbi i fin stil og et noget højere tempo end mit. “Hva’, skal vi ikke slutte ordentligt af?” Jeg svarede et eller andet om at jeg var træt og kort efter forsvundet rundt i en sving.
Jeg kom i mål. Våd og træt. Det begyndte hurtigt at blive koldt så jeg fortsatte ned på parkeringspladsen hvor kæresten og tørt tøj ventede. Grillpølserne og kagen nåede jeg ikke.
Alt i alt en god, omend våd, dag i skoven.
Morten Harboe-Jepsen løb sit maraton nr. 100. Her ude på ruten sammen med Morten “Maraton” Blok.
— Hvalsø cannonball # 12 – De 4 årstider, Skovvej-ruten
Klokken 09:30. Løbet skydes i gang. Jeg messer for mig selv: “Roligt i starten. Tag det roligt i starten” og forsøger at holde igen. Alt for at undgå, at begejstringen resultere i et for højt udgangstempo.
Grenå 6 timers løbet anno 2018 er i gang. Start og depot er placeret ved Grenå Idrætscenter. Herfra løber vi rundt om fodboldbanerne og videre ud i Grenå Plantage. Vi kommer lidt runde i efterårsskoven, inden vi kommer tilbage til idrætscenteret og løbets depot. I depotet er der vand, energi, sodavand og slik. Der er også kaffe, men tager for lang tid.
Det officielle depot er placeret lige efter start og omgangsmåleren – antal omgang registreres både digitalt og ved manuel afkrydsning. Omtrent 100 meter derefter er et telt til egen forplejning og ekstra udstyr. Her har jeg placeret Powerade, energigel, salt og lidt ekstra tøj.
Ruten er så godt som flad og består af en blanding af asfalt, grussti og en smugle fast skovbud. Alt samme så fint at det ikke giver udfordringer. Kort forinden løbet blev ruten DAF-opmålt af Klaus Egedesø til 3.121 meter.
Et par løbere i god fart. Foto: Mette Jensen.
Jeg holde et fornuftigt tempo fra start. Efter et par omgange får jeg selskab af en løber fra Horsens. Vi snakker lidt om hvad vi tidligere har løbet. Har er en af de rå typer der har løbet Thy maraton med masser af iskold vand på ruten. Ikke lige noget for mig – men stor respekt for de der tager den kuldegysende udfordring.
Tempoet er fornuftigt, men efter 30 km falder det lidt. Det er ikke min hensigt, men på den anden side risikere jeg, at gøre det rigtigt svært for mig selv på de sidste omgange hvis jeg presser for hårdt nu. Jeg acceptere den lidt langsommere hastighed.
Efter to omgange var jeg ned på en samlet 63. plads blandt mændene. Efter ti omgange havde jeg løbet mig på til en 41. plads. På trods af det lille fald i tempo rammer jeg 28. plads efter 16 omgange – hvilket er min langsomste omgang på 19:09 minutter.
Nu er jeg så langt henne i løbet, at jeg tør sætte lidt pres på. De sidste 4 runder løber jeg med negative splits og de sidst to omgange er de hurtigste.
Energien er der, men det er en truende krampe også. Det er hel tiden en balance. Ind i mellem niver det voldsomt i lægmusklen. Hinker en par gange. Lidt ned i tempo et par hundrede meter. Stille og roligt lidt mere pres på. Indtil næste gange det niver lidt for meget i lægmusklen. Hinke. Hinke. Ned i tempo. Videre. Gentag. Videre Gentag.
Efter 20 omgange passeres jeg mållinjen på en 22. plads blandt de deltagende mænd. Men der er nogle minutter endnu. Jeg har fået en stafetpind jeg kan ligge der hvor jeg ender, når løbet slutter med fire tudehorns tuden forskellige steder på ruten.
Tudehornet lyder. Jeg stopper. Placere pinden på grusstien, så meteropmåleren senere kan finde den og notere min sidste meter på resultatlisten.
Jeg hviler et par minutter. Finder en stor sten så jeg kan strække lægmusklerne lidt ud og vandre roligt tilbage til Grenå Idrætscenter, hvor kæresten og en sandwich venter.
Nuervisnartfærdig-pinde. Foto: Mette Jensen.
Et par timer senere tigger det endelige resultat ind. En 19. plads og 63,330 km. Ganske fint.
Christina Shifris løb 71,795 km og var den kvinde der nåede længst. Tim-Ole Petersen nåede 73,885 km på de 6 timer og blev den længstløbende mand.
Så er der kun tilbage at sige: Tak for et godt arrangement.
Jeg har løbet Skovmaraton en gang før. Det er et stykke tid siden. Det var i 2012 – og det var mit fjerde maraton. Der er løbet lidt kilometer i benene siden. Dengang baksede jeg med at få min maratontid under de fire timer, hvilket på ingen måde lykkedes den dag.
I dag var tiden ligegyldig, men jeg var spændt på hvordan det ville gå, efter at jeg i torsdags fik markante smerter i lægmusklen til Nighttrail. Fredag var smerterne næsten væk, men musklen var noget hård og den var stadig øm, særligt i den nederste del af læggen. Inden løbet var det ikke noget usædvanligt at mærke, men ville smerterne kommer tilbage?
Lægmusklen mærkede jeg ikke noget særligt til. Men i weekendgave havde jeg fået foræret en forkølelse. Omkring de 30 km satte den sig igennem med feberagtige smerter i hele kroppen. Tak. Heldigvis er Store Dyrehave et smukt sted at gå ned – og ned gik jeg, dog uden at begynde at gå.