Vildtbanegård er navnet på Det Sociale Boligselskab af 29. januar 1946 almene boligkompleks i Ishøj. Engang var det en bondegård.
Den seneste Vildtbanegård blev opført efter en brand i begyndelsen af 1870erne. I 1875 blev den købt af Jens Bay. Hans søn Valdemar overtog sener gården og efter ham overtog Jens Bays barnebarn Philip den.
Philip Bay måtte afhænde gården i 1964, men blev boende på gården frem til 1969, hvor Vildtbanegård (som gård) måtte vige for byggeriet af Vildtbanegård (som almen boligkompleks) afd. 2.
Vildtbanegård havde i sin tid 50 tønder land. Navnet “vildtbane” kommer fra de kongelige vildtbaner omkring Tranegilde.
På vildtbanen ved Tranegilde jagtede kongerne markvildt. Området var afgrænset af vildtbanepæle. Én af dem står stadig og kan ses i Dyreparken vest for Tranegilde.
Køge Bugt loven
Køge Bugt loven blev vedtaget den 17. maj 1961. I henhold til lovens §1 var lovens formål “…at bistå de kommuner i området langs Køge Bugt, som må forventes at blive omfattet eller berørt af en kommende bydannelse i området, med at tilvejebringe et grundlag for de enkelte kommuners byplanlægning, at samordne byplanlægningen af området med hensyn til dets anvendelse m.v. og at sikre områdets udbygning i en hensigtsmæssig tidsfølge.”
Loven tegnede en fremtid med byområderne langs Køge Bugt. Det betød nedlæggelse af mange gårde og gartnerier. Få år efter vedtagelsen af Køge Bugt loven måtte Vildtbanegård vie for byudviklingen.
Almene boliger
Det Sociale Boligselskab af 29. januar 1946 købte den første grund i Ishøj i 1969. De første lejligheder i Vildtbanegård afd. 1 stod klar i 1971. I 1973 startede byggeriet af Vildtbanegård afd. 2, hvor de første lejere flyttede ind i efterår 1974.
Efter nogle økonomiske vanskelige år for Det Sociale Boligselskab begyndte byggeriet af afdeling 3 i 1977.
Siden er facaderne på alle tre afdeling blevet renoveret.
Etagebygningerne i afdeling 1, 2 og 3 blev bygget med flade tage. Omkring 1990 blev de flade tage udskiftet med traditionelle saddeltage med røde teglsten, kviste og stort udhæng.
Ud over at løse problemet med utætheder i de flade tage, skaffe tag-renoveringen nye lejligheder og forskønnede betonblokkene betydeligt. I dag fremstår Vildtbanegård afdeling 1, 2 og 3 ganske indbydende og er klart skønner end eksempelvis Vejlegårdsparken i Vallensbæk.
Vildtbanegård afd. IV er den senest tilkomne og består af to bygninger ved Ishøj Station. Begge bygninger har butikker i en del af stueetagen. Afdeling IV er bygget i 2012 og adskiller er arktiske fra de øvrige afdelinger.
Fokus på Afd. II
Inden de flade tage blev udskiftet, med skrå tage og de medfølgende nye lejligheder med skråvægge, var der 644 lejligheder i Vildtbanegård afd. 2.
Bygningerne blev opført i 1973-1975. Arkitekt på projektet var Mangor og Nagel.
Blokkene er anlagt omkring en central plads med en gennemgående sti der forbinder de overordnede stisystemer i Ishøj.
Bebyggelsen blev opført som et elementbyggeri med bærende tværvægge i beton. Facaden var oprindeligt malet med forskellige mættede farver. Døre og vinduer var malet med klare signalfarver for at bryde monotonien. Opgangsnumrene var udført i supergrafik og gavlene var forsynet med billeder i kraftige farver udført af maleren Poul Agger.
Parkering og bilisme var fra starten henlagt til kvarterets periferi, så byrummet mellem husene kunne benyttes til rekreative formål.
De oprindelige lejligheder var fordelt på 7 lejlighedstyper fra et til fire rum – fra 38 kvm til 106 kvm. De fleste var 3-4 rumslejligheder på ca 90 kvm. Med tagrenoveringen omkring 1990 kom der flere lejlighedstyper til og den samlet antal af lejligheder kom op på 817. Der var rejsegilde for de tagrenoveringen 23. februar 1990.
I nullerne blev facaderne renoveret og bragt om til nutidens krav til isolering. De nye facader blev udført med murede stueetager, mens de øvre etager blev beklædt med lakerede alusandwichplader. De oprindelige trævinduer blev også udskiftet, ligesom Poul Aggers malerier og supergrafikken med husnumre er fortid.
Vildtbanegård kerne er stadig bilfri og der er masser af legepladser mellem boligblokkene. I den store centrale gård er der desuden en petanquebane og en svævebane.
Næstved kom for alvor på maratonløbekortet i 2013 da Annette Fredskov gennemførte 366 maraton på 365 dage. Byen har da også hele tre cannonballløb (måske flere?). Annette Fredskovs Fredskov maraton, Næver run marathon arrangeret af Claus Blaabjerg og Succes maraton som i dag blev min første maratonløb i Næstved.
Det var lidt køligt til morgen, til gengæld var der ikke meget vind og solen stod flot på himlen. Jeg var ikke den eneste der var lidt i tvivl om hvor meget tøj jeg skulle løbe i. Droppede jakken men beholdt den langærmede løbetrøje.
Starten til dagen løb gik klokken ni fra Rugvænget tæt på Næstved Station. Her var også mål og deport. Vi begav os ud på den første runde ud af fire. Via Hvedevænget løb vi bogstaveligt talt op til Øster Ringvej. Ringvejen fulgte vil til Skyttemarksvej som vi løb ned ad. Fra skyttemarksvej løb vi en rundtur som bragte os ud til Rønnebæk. På rundturen var omgivelserne absolut værd at bemærke. Skov og natur. Nok under kraftig indvirkning af mennesker, men ikke omdannet til landbrugsørken. Tak for det.
Det meste af ruten er asfalt. Undtagelsen er en kort strækning gennem det militære skydeområde hvor vi løb på en markvej. Her var der fritgående køer og heste.
Tilbageløbet fra Skyttemarksvej var ikke den samme ud udturen. Men gadebilledet var samme danske provinsbillede med røde etagebygninger, Burger King, rundkørsler og hvad der eller høre til.
Dagens løb var et basisløb, dvs deltageren selv skulle have mad og drikke med. Jeg havde taget vand, banan, Powerade og et par energigel med. Der var en deltagerbegrænsning på 25 deltagere, så det var småt og hyggeligt.
Mit løb og tempo gider jeg ikke skrive om. Vil blot konstatere at det var årets foreløbigt langsommste maraton for mit vedkommende.
Der er både en forårs- og en efterårsudgave af Sydkystløbet. Om efteråret afvikles løbet på en kvartmaraton rute med start, mål og depot nær Hundige Havn. Forårsløbet blev tidligere afviklet på en halvmaratonrute med start og mål ved Greve Idrætscenter. Ruten gik via stisystemet langs Køge Bugt Motorvejen til Ishøj, forbi Ishøj Idræts & Fritidscenter og retur til Greve via Strandparken.
I år var ruten til forårsløbet ændret. Distancen var halveret til et kvartmaraton. Mål og start ved Greve Idrætscenter, herfra løb vi rundt om Hundige – først langs motorvejen, derefter ned gennem det grønne område mellem Ishøj og Hundige og tilbage mod vest langs S-togslinjen mod Køge. Ved Krogårdsskolen drejede vi til venstre og løb tilbage til start.
Frem til 1960erne var Hundige navnet på en lille landsby syd for den nuværende grænse til Ishøj Kommune. Landsbyen blev udstykket til parcelhuse og syd for det område åbnede Hundige Storcenter i 1974. Området heromkring er præget af almen boligbyggeri. I 1976 blev S-togslinjen langs Køge Bugt forlænget fra Vallensbæk til Hundige. Størstedelen af Hundige består af boligområder men der findes også industri.
Både den gamle og den nye rute er flade. Den primære forskel er distancen og så at der er mindre grønt og mere forstad og villakvarter på den nye rute. Ruten er kurvet med en del sving, men kun et meget skarpt ved Søjlegården hvor de hurtige må sætte farten lidt ned. Der er sikker nogle der synes godt om den nye rute, men det er synd at turen gennem Strandparken er skåret væk. Arkitekturen i Hundige er sku ikke så interessant.
Den flade rute bød ikke på udfordringer – ud over at holde sig løbende. Jeg startede roligt på den første omgang, fortsatte med et stabil tempo på de næste to omgange. På sidste omgang gav jeg den lidt mere gas og øgede tempoet.
Sydkystløbet er ikke den store tilskuermagnet. De der er, er primært ved Greve Idrætscenter. Til gengæld er de mange frivillige ude på ruten helt eksponentiel til at komme med opmuntringer og verbale rygklap.
Sjælsø maraton er et nyt cannonball-løb og i dag var det kun anden gang det blev afviklet.
Løbet er primært et maraton, men det er også muligt at løbe halvmaraton eller omgang af godt 7 km. Sjælsø maraton Benjamin Holst Kjeldsen, mål, start og depotet er i det villakvarter som er hans hood.
Den første lille bid af ruten var ned ad en villavej. Herfra fortsætte vi bogstavelig talt ned ad, nu var det på en jævn skovsti. Nedturen fortsætte helt ned til Sjælsø – de sidste meter ad en naturtrappe. Det naturlige landskab er ikke lagt med en vaterpas, men efter nedløbet til søen fortsætte vi med at løb på den mere jævnt Sjælsøstien.
Ved Slugten drejede ruten vi til højre og vi løb videre frem til en stigning op til Ravnsnæsvej. Hen drejede vi i retning mod Ravnsnæs. Ved krydset Ravnsnæsvej og Sjæsøvej var vi kommet godt op i landskabet igen. Her venter et dejligt nedløb af Sjæsøvej og Sjælsøstien frem til det sted hvor vi tidligere drejede op ad Slugten. Herfra gik turen retur ad samme vej som vi løb ud fra start og vi fik lov at løbe op ad de trappe vi tidligere var løbet ned ad.
På de sidste 10 km kom regnen og jeg nåede at blive gennemvåd. Vinden hjalp ikke og mod slut blev det lidt småkoldt.
To tredjedele af ruten er vel natursti, resten asfalt. Stierne er meget jævne og der stille ikke store krav til teknikken. Om det er en fordel er et spørgsmål om temperament og personlige lyster. På et fuldt maraton byder Sjælsø maraton på omtrent 500 højdemeter. Uanset løbelyst, så er det en smuk rute. Depotet er velforsynet og tjekket. Efter løbet var der kaffe og kage. Lige hvad jeg havde brug for.
Jeg skal helt sikkert tilbage til Birkerød og løbe Sjælsø maraton. Forhåbentligt i lidt bedre vejr.
I Sorø afvikler Michael Jensen Midt i maraton. I dag er det 76ende gange løbet afvikles men kun anden gang jeg deltager.
Mål, start og depot for løbet er i et villakvarter i Sorø, herfra løbes 6 runder af lige godt 7 km i bydelen Frederiksberg og Sorø Sønderskov. Underlaget er asfalt og skovvej – mest skovvej.
Fra start på Lokesvej løber vi ud af byen ad Engsvinget. Den vej føler vi hele vejen til Næstvedvej. Efter godt 100 meter på Næstvedvej drejer vi ind i Sønderskov. Asfalt og fortovssten udskiftet med forårsfugtig skovbund. Træerne står stadig nøgne og der går nok lidt tid inden det rigtig bliver forår. Men kalenderen synes sikker i sin sag.
Efter en hyggelig runde i skoven, hvor der stille og roligt kommer spredning på dagens deltager, kommer vi igen Sorø ved Næstvedvej. Turen tilbage til depot er den samme som turen ud af byen. I depotet drikker jeg lidt energidrik og begiver mig hurtigt ud på næste runde.
I er ikke fordi der mangler fristelser i depotet. Der er banan, et varieret udbud af slik og peanuts. Til tørste er der vand, saft og cola – og kakao som nok mest er til efter løbet.
Efter 30 km sætter jeg musik i ørene og sætter tempoet en anelse op. Der ligger en lille gruppe på tre løbere et stykke foran mig. Jeg kan ikke se dem, men jeg ved de er der og jeg tror jeg kan hente dem inden jeg rammer de 42,195 km.
Med ca 5 km igen ser jeg gruppen for første gang. Der er mange sving i skove så jeg kan ikke se så langt frem på ruten. Cirka samtidig med at mit løbeur bipper for at markere at jeg har rundet de 40 km passere jeg gruppen. Fuldstændig ligegyldig, men alligevel en lille smule fedt.
Efter målgang notere jeg min tid. Skifter tøj og pakker min ting sammen. For de der har lyst, er der varm suppe. Jeg prioriterer at nå næste tog mod København, men inden jeg forlader villaen på Lokesvej tager jeg en medalje.
Jeg havde aldrig hørt om Sædder inden jeg en dag ledte efter maratonløb på Sjælland i løbekalenderne på Motionsløb.dk. Sædder (Sæthær (ca. 1370)) en en lille by og et sogn syd for Køge – og dermed ikke så langt hjemmefra. Det er ikke store forhold, i 2016 boede der 1.436 mennesker i sognet.
At komme til Køge er nemt nok. Derfra kører der et tog en gang i timen som stopper på Herfølge St., derfra er der ikke så langt at cykle. Så det gjorde jeg.
Jeg kunne vælge at ankomme i sidste øjeblik eller omtrent en time inden start. Jeg valgte at komme i godt tid, så der var tid til at cykle forkert undervejs.
Ikke overraskende var jeg den første deltager der ankom. På Sæddervej blev jeg godt modtaget af arrangørerne Maria og Morten, og en hund der var lige så venlig som den var højlydt. Der var kaffe på kanden.
Klokke blev ni og jeg måtte forlade kaffekruset. Der skulle løbes. Sædder maraton blev afviklet på to ruter. Først løb vi to runder på en otte km rute der gik gennem Søllerup Indelukke, underlaget var asfalt og skovvej. Derefter fulgte en tur frem og tilbage af Fruedalsvej på fem km. Her ramte vi halvmaratondistancen og gentog det hele en gang til.
Ruten på otte km var klart den mest interessante og flotte, så det var godt det var den vi skulle løbe fire gange.
Vejret var ikke det fedeste. Ægte dansk efterårsvejr med vind og småregn. På positivsiden holdt det op med at regne efter et par timer.
Cannonball – et venligt koncept
Sædder maraton er, som så mange andre af de løb jeg løber, et cannonball. Det vil sige løb arrangeret af løbeentusiaster for andre løbere. Løbene bliver afviklet under primitive forhold og løberne er selv ansvarlige for tidtagning.
Jeg er imponeret og taknemmelig for de mange mennesker der bruger deres fritid på at finde ruter, indkøbe mad/drikke til depot, lave diplomer og medaljer m.m. Særlige beundringsværdig er de løbsarrangører der som Maria og Morten åbner deres hjem og som gøre lidt ekstra ud af det, som i dag, hvor der var varm suppe til alle. Super på en kold og våd dag.
På en grå søndag uden planer steg jeg på bus 300S til Herlev St. og herfra S-toget til Frederikssund. Nu skulle løbet 3600 maraton prøves!
Efter en gåtur gennem den søndagsmorgentyste provinsby ankom jeg til et læskur ved krydset Østersvej/Marbækvej i udkanten af Frederikssund. Her var der start, depot og mål for dagens løb: 3600 maraton. Jeg var ikke den første der ankom og som klokken nærmede sig 08:40 ankom der stadig flere vinterklædte løbere. Det var ikke fordi det var koldt. Omkring frysepunktet i starten, efterhånden steg temperaturen med et par grader, suppleret af en svag vinde. Det er godt vejr i januar.
De to arrangører, Kira og Rudi, udviste et fint værtskab. De hilste begge på alle løberne og gav hånden til alle. Informationen inden start var grundig og under løbet var der skruet op for venligheden i depotet.
Løbet
Efter holdfotos af de mange deltagere var det afsted. Fra depotet løb vi hen til Frederikssundbanen. Den fulgte vi ud af byen i retning mod Store Rørbæk. Et lidt kedeligt stykker der løbes på en cykelsti og som er på knap 3 km lang. Fra banen drejede vi til højre og løb ad Store Rørbækvej til Store Rørbæk. Omgivelserne på det første stræk af ruten er et arketypisk monotont landbrugslandskab. En del af området skal med tiden skal blive til byen Vinge. Jeg er usikker på om Vinge bliver en forstad til forstæderne eller en satellitforstad.
Fra Store Rørbæk løb vi videre til Lille Rørbæk. Cirka halvvejs på ruten var der et minidedpot med vand og banan. Lille Rørbæk emmede af landsbyidyl – hvad der er under overfladen er ikke til at vide. Hidtil havde ruten bud på små bakker. Op- og nedløb, mest op! Efter Lille Rørbæk er der en knold vi skulle op af, herfra var der et længere, lækkert nedløb.
Charmen på ruten til 3600 maraton var helt klart på den sidste halvdel fra Lille Rørbæk til Frederikssund og depotet. Her løb vi ad småvej, hvoraf en del var markveje og en del af den smukke Fjordstien. Der var kig ned til Roskilde Fjord og det jeg vil mene er Kølholm. Desværre forsvandt meget af udsigten i tåge.
Tilbage i depotet var der vand, cola, banan, slik og andet godt. Et kvart maraton var gennemførte. Nogle stoppede, mange tog en runde mere og vi var en lille flok som løb yderligere tre runder.
Mit løb
Jeg havde haft nogle sygedage med feber og smerte i hals/øre i løbet af ugen. Derfor var jeg spændt på hvad jeg havde i benene. Det var ikke meget! De første km forløb fint, men allerede efter godt et halvmaraton blev jeg en tung løber med urimeligt trætte ben. Jeg hang i og med Tyr i øerne på den sidste omgang, fik jeg slæbt mig i mål på en tid lige under 4 timer.
Overtro i det postfaktuelle samfund
Sociologer, symbolanalytiker og andet godtfolk kommer med nye samfundsbetegnelser i samme hast som Donald Trump udsteder præsidentielle dekreter. Lad os her antag, at vi lever i det postfaktuelle samfund. I så fald kan det ikke overraske at overtro stortrives.
I dag løb vi 3600 maraton nr. 14. Sidst løbet blev afholdt var det 3600 maraton nr. 12! Til gengæld blev der i juli 2016 afholdt både et løb nr. 7 og et løb nr. 7½. Jeg er målløs. Det næste er vel at borgmesteren i byen fyre kommunaldirektøren og ansætter en astrolog.
Slutbemærkning
Alt i alt var det en fin dag i Frederikssund og omegn. Jeg kommer helt sikker tilbage. Jeg håber det bliver i solskin og med lidt varmere temperatur. Jeg er ret sikker på, at sidste halvdel af ruten må være en smuk oplevelse når der er blade på træerne og blå himmel. Det glæder jeg mig til.