Alle indlæg af Sune Hundebøll

Esrum sø rundt

Fredensborg. 31. august 2014.

Resultat

Startnr.: 1421
Distance: 27 km
Placering samlet: 216 af 1242
Placering mænd: 200 af 948
Placering mænd 40-49 år: 97 af 423
Nettotid: 02:04:22
Bruttotid: 02:04:31
Tempo: 04:36 min/km
Hastighed: 13,03 km/t

Løbsoversigt

En tur rundt om Esrum Sø med start og mål ved Fredensborg Slot.

Esrum sø rundt
I kongernes fodspor

Publiceret på sh.newsun.dk 31.08. 2014

24 timers løbet i Viborg : 23 gange rundt om Søndersø

Viborg, 9.-10. august 2014.

Resultat

  • Startnr.: 41
  • Distance: 24 timer
  • Placering mænd: 12 af 40
  • Nettotid: 19:22:59
  • Bruttotid: 24:00:00
  • Km: 131,333
  • Tempo: 08:51 min/km
  • Hastighed: 6,78 km/t

Løbsoversigt

Sune

Først løb jeg et seks timers løb, så fordoblede jeg til 12 timers løb for et år siden. Anden weekend i august var det tid til at fordoble timetallet igen og teste udholdenheden på 24 timers løbet i Viborg.

Klokken 12:00 lørdag blev løbet sat i gang. Herfra var der 86.400 sekunder til at løbe i.

Løbet blev afviklet på en rute rundt om Søndersø. Mål, start og depot var på vestbredden af søen.
Fra start løbes der mod syd, og ruten rundede sydspidsen af søen via Søndersøvej. På østsiden blev der løbet på en grussti langs søbredden op til Kloster Allé. Vandrestien langs søens østside blev anlagt af unge arbejdsløse i et kommunalt beskæftigelsesprojekt i 1932-1933. Aktivering er ikke noget nyt fænomen.

Fra Kloster Allé fortsatte ruten ad Randersvej-broen og derfra sydpå ad en asfalteret sti tilbage til målområdet. Hver runde var 5,71 km lang.

Søndersø er den største af de to bysøer i Viborg. Søen dækker 145 hektar, hvor den lidt mindre Nørresø dækker 123,4 hektar. I mange årtier blev spildevandet fra Viborg ledt urenset ud i Søndersø, hvilket gav en lav vandkvalitet og en mindre flatterende stank. Sådan er det heldigvis ikke mere, men søbunden er stadig dækket af et tykt lag fosforholdigt slam.

Nær målområdet var der et område reserveret til singleløbere. Her havde vi hvert vores telt med eget depot, ekstra tøj/udstyr og eventuelle supportere, der kunne hjælpe. Jeg havde god support fra kæresten og sønnen, der gjorde hvad de kunne for, at jeg kunne holde mig i gang.

De første 12 timer gik stort set efter planen. Det regnede og blæse fra start. Først på aftenen stilnede regnen af og senere aftog vinden også. Ved midnat nærmede jeg mig de 100 kilometer og var ved godt mod. Jeg havde dog været en tur forbi toilettet med lige lovlig tynd mave. Jeg fortsatte og håbede det var det.

Lidt over midnat var sønnen faldet i søvn i teltet, og kæresten var taget på hostel for at sove. Jeg var alene i mørket, men havde Eluveitie og Korpiklaani klar på mp3-afspilleren. Det blev dog ikke mørket, der blev udfordringen, men mit fordøjelsesapparat. Jeg havde tilsyneladende mistet evnen til at optage både flydende og fast føde. Hver gang jeg så et toilet, måtte jeg ind og tømme tarmene og ustandseligt måtte jeg stoppe og tisse. Det føltes som om, der kom mere ud, end jeg indtog. Samtidig kunne jeg konstatere at tempoet var dalet drastisk – og jeg måtte også til at gå ind i mellem. Jeg fortsatte dog frem til daggry.

Da solen stod op var tanken om at stoppe tænkt første gang. Jeg løb langsommere end en pensionist med rollator i modvind. Da kæresten kom ved syv-tiden søndag morgen var tanken blevet til beslutning. Det gav ikke længere mening at fortsætte, og jeg trak stikket. Hun kørte mig tilbage til hostlet, hvor jeg fuldstændig tømt – sådan rent fysisk – og med lidt feber kravlede i seng. Det blev derfor kun til godt 130 km på 19 timer og 23 minutter.

Efter løbet mener jeg stadig det var den rigtige beslutning at stoppe. Selvom jeg selvfølgelig havde drømt om flere kilometer, er jeg tilfreds med min egen indsats. Det første halve døgn gik godt. Derefter kæmpede jeg en brav kamp for at komme gennem natten – og da det nærmede sig det absurde, havde jeg overblikket til at stoppe, inden legen blev alt for absurd.

Træning uge for uge

 UgeTræning
 21Løb: 50,52 km; gennemsnitstempo 05:38 min/km
 22Løb: 70,59 km; gennemsnitstempo 06:36 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 23Løb: 33,45 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 24Løb: 108,69 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
 25Løb: 89,89 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 26Løb: 75,52 km; gennemsnitstempo 05:56 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 27Løb: 81,53 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 28Løb: 111,19 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 29Løb: 91,17 km; gennemsnitstempo 05:16 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 30Løb: 107,50 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 31Løb: 60,45 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
 32Løb: 146,51 km; gennemsnitstempo 08:35 min/km
heraf 24 timers løbet i Viborg: 131,33 km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min

Jeg kan godt lige mit eget selskab når jeg løber. Men det er også rart at møde andre løbere og løbe andre ruter end mine vanlige træningsruter. Derfor har jeg som en del at træningen til 24 timers løbet i Viborg løbet en række mindre løb: North Sea Beach Marathon 29. juni, Skinnermaraton 6. juli, Bagsværd Sø løbet 7. juli, Rundt om solen 9. juli, Skinnermaraton 13. juli, Skinnermaraton 20. juli, Midt i maraton 22. juli, og Skinnermaraton 26. juli.

24 timers løbet i Viborg

Publiceret på sh.newsun.dk 17.08. 2014

Skinnermaraton : Maraton i Strandparken

Hundige Havn, 26. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:46
  • Tempo: 05:34 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Fotos fra Skinnermaraton den 26. juli 2014.

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton


Skinnermaraton logoSkinnermaraton # 53

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Brooks Glycerin 10
  • Deltagere antal: 12

Skinnermaraton

Løbsrapport Sommermarathon på Vestegnen i LøbeMagasinet. Nr. 68, marts 2015.

Publiceret på sh.newsun.dk 26.07. 2014

Midt i maraton : Skovtur ved Sorø

Sorø, 22. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:06
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Så fik jeg tilføjet et nyt maraton til rækken af løb jeg har gennemført. Denne gang til turen til Sorø hvor Michael Jensen arrangere Midt-i-maraton. Er man ikke til 42,195 km kan man nøjes med at løbe halvmaraton eller omgange á godt 7 km.

Start var i et villakvarter i Sorø. Herfra løbes der ad Engsvinget til Sorø Sønderskov hvor der løbes en rundtur på 5 km. I byen var underlaget asfalt og i skoven grusvej.

Med start klokken 16:00 på en juli dag, var der høje temperaturer. Den lå omkring 28° ved start, men faldt heldigvis lidt som tiden gik.

Ruten gennem skoven er flot, specielt nu hvor træerne står frodige og grønne. Der er mange små sving og det er dejligt afvekslende.

Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton


Midt i maraton # 7

  • Arrangør: Michael Jensen
  • Land: Danmark
  • Start: Lokesvej, Sorø
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, skovsti
  • Sko: Asics GEL-Nimbus 14
  • Deltagere antal: 36

Midt i maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 22.07. 2014

Skinnermaraton

Hundige Havn, 20. juli 2014.

Resultat

Distance: maraton
Tid: 03:50:05
Tempo: 05:27 min/km
Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt


Skinnermaraton logoSkinnermaraton # 52

Arrangør: Leif Skinnerup
Land: Danmark
Start: Klithuset, Hundige Havn
Distance: maraton, halvmaraton
Underlag: asfalt, grus
Sko: Adistar Boost
Deltagere antal: 17

Skinnermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 20.07. 2014

Skinnermaraton

Hundige Havn, 13. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:49:23
  • Tempo: 05:26 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt


Skinnermaraton logoSkinnermaraton # 50

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagere antal: 23

Skinnermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 13.07. 2014

Rundt om solen : Sol, maraton og et lille Bjerg

Åmarken, 9. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:09:36
  • Tempo: 05:55 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

Nicholas Feltsen er løber og løbecoach – og så arrangere han cannonball-løbet Rundt om Solen der løbes på grænsen mellem Hvidovre og Valby.

Ruten er godt 7 km lang og kommer gennem Valbyparken og Kystagerparken – og passere Harrestrup Å. Mål og starter er på Bjerget nær Åmarken. For at nå op på maratondistancen løbes ruten 6 gange – og hver omgang byder på en tur op og ned af Bjerget hvor der er depot.

Bjerget i Kystagerparken er omkring 17 meter højt. Den nederste del af bakken stammer fra udgravningen til Kongens Bryghus i 1957. Resten er jorden fra byggeriet af Hvidovre Hospital i slutningen af 1960erne.

Rundt om Solen er et forholdsvis nyt løb. Det blev afholdt første gang i april og i dag var første gang jeg stillede til start.

Jeg stillede primært op for at få nogle kilometer i benene inden 24 timers løbet i Viborg i august, men Rundt om Solen skulle om alle omstændigheder prøves på et eller andet tidspunkt.

Løbet startede klokken 9. På toppen af Bjerget står en metalskulptur kaldet “solen”. Den rundede vi inden det gik ned ad bakken. Ved bunden ramte vi en asfalteret sti som vi fulgte mod Valby Parken.

Solen var på fra starten af løbet og der var ingen der var i tvivl om at dagens udfordring blev varmen. I Valby Parken løb vi ad poppel alléen og videre ad nogel hyggelige stier gennem træbeplantning. Her var skygge!

Herefter løb vi retur mod Kystagerparken. Her fulgte ruten havet omtrent en kilometer mod syd, hvor vi drejede rundt og løbes retur gennem Kystagerparken. Runden sluttede med en fin stigning op ad Bjerget til depotet. Vand, banan, cola, mere vand – og så afsted igen.

Jeg holdt et nogenlunde stabil tempo. Men det holdt hårdt på de sidste 10 km. Jeg måtte citere Jens Voigt ord “shut up legs” og sætte Eluveitie på mp3-afspilleren for at trække mig i mål.

Rundt om solen er et fint cannonballløb. Ruten er flot. Underlaget er en blanding af asfalt og grussti. Der er masser af grønt for øjnene.
Det er muligt at løbe distancer fra 7 km til maraton, så de fleste kan være med.

Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen logo


Rundt om solen – Sommerferieonsdag

  • Arrangør: Nicholas Feltsen
  • Land: Danmark
  • Start: Planetstien Solen, Hvidovre
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7 km
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Asics GEL-Nimbus 15
  • Deltagere antal: 18

Rundt om solen

Publiceret på sh.newsun.dk 09.07. 2014

Bagsværd Sø løbet : Rundt om Bagsværd Sø – og lidt om en ruin

Bagsværd. 7. juli 2014.

Resultat

  • Startnr.: 6955
  • Distance: 10 km
  • Placering mænd 40-49: 2 af 10
  • Tid: 00:44:36
  • Tempo: 04:28 min/km
  • Hastighed: 13,4 km/t

Løbsoversigt

Bagsværd Sø løbet

Bagsværd Sø løbet har start og mål nær Bagsværd Rostadion. Bagsværd Sø løbet arrangeres af Bagsværd Atletik Club og afholdes en gang om måneden. Ikke langt fra mål ligger desuden Aldershvile Slotsruin. Slotsruinen ligger tæt på løberuten, men løberne kommer ikke forbi ruinen. Men den ligger indenfor gåafstand fra start- og målområdet.

Slottet Aldershvile blev opført i 1782. Johan Theodor Holm de Holmskiold var bygherren, og det blev tegnet af arkitekt Joseph Guione.

“Stilmæssigt var Aldershvile Slot bygget i empire. En enkel stil med hvide mure, vinduerne i rolig rytme henover facaderne og en kraftigt betonet gesims.” (citat: På sporet af Aldershvile og Grevinden af Bagsværd af Eva Molin)

I 1794 blev stedet overtaget af den landsforviste svenske greve Adolf Ludvig Ribbing, der havde deltaget i mordet på den svenske konge Gustav III. Efter en ulykkelig forelskelse emigrerede svenskeren til Paris.

Omtrent 100 år efter i år 1900 købte Angelica Pierri slottet. Angelica var vokset op hos en plejefamilie på Nørrebro. Plejefamilien drev en beværtning.

Som 20-årig blev Angelica gravid med en rigsgreve, der besøgte plejeforældrenes beværtning. Greven forsvandt hastigt. Angelica blev gift, skilt og gift igen. Hendes anden mand var Adolf Goertz. Han var rig og ejede en diamantmine i Sydafrika. Adolf døde af tuberkulose efter tre års ægteskab.

Tilbage i Danmark og med penge på lommen købte Angelica Aldershvile slottet i Bagsværd. Pludselig var rigsgreven interesseret igen; parret blev gift, og Angelica fik titel af grevinde. Deres ægteskab holdt to år. Efter skilsmissen giftede Angelica sig med en rig kunsthandler. De blev skilt i 1907. Angelica blev gift igen. Denne gang med en jockey. Et af hans talenter var at bruge af Angelicas penge på fester og heste.

I 1909 nedbrændte Aldershvile slot. Forsikringssummen dækkede ikke en genopførsel af bygningen. Efter et års tid var pengene sluppet op, og ægteskabet hang i laser. Angelica blev nok engang skilt.

I 1911 solgte Angelica slotsgrunden med ruinen til hendes tidligere ægtemand, kunsthandleren Gustav Meyer. Selv flyttede hun til Vesterbro. I 1914 begik Angelica Pierri selvmord. Hun efterlod en gæld på 60.000 kr. Slotsruinen er der endnu.

Tilbage til løbet

Bagsværd Sø løbet har to distancer, 5 km og 10 km. Ruten har lidt højdemeter på den første kilometer, men rummer ellers ikke de store udfordringer. Løbet på 10 km byder på en smuk tur rundt om Bagsværd sø.

Løbet bliver afholdt en gang om måneden. Første gang, det blev afholdt, var i 1972. Forplejningen i målområdet består af vand, energidrik og frugt.

Med stigningerne på den første km synes jeg hurtigt, at jeg kunne mærke gårsdagens maraton i benene. Jeg holdt tempo, og efterhånden som jeg fik varmen, fik benene det bedre.

Løbet videre gik fint. Jeg hentede et par løbere undervej og løb stabilt. Det tog omkring 44 minutter at løbe de 10 km. (Da der ikke bruges chip til tidtagning, kommer den officielle tid kommer først efter et par dage). En helt tilfredsstillende tid dagen efter et maraton.

Bagsværd Sø løbet
Bagsværd Sø løbet
Bagsværd Sø løbet
Aldershvile Slotsruin
Aldershvile Slotsruin

Bagsværd Sø løbet
Novo Nordisk løbet

Publiceret på sh.newsun.dk 07.07. 2014

Skinnermaraton

Hundige Havn, 6. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04.01.11
  • Tempo: 05:43 min/km
  • Hastighed: 10,5 km/t

Løbsoversigt


Skinnermaraton logoSkinnermaraton # 48

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Asics GEL-Nimbus 14
  • Deltagere antal: 42

Skinnermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 06.07. 2014

North Sea Beach Marathon : Det danske sandmaraton

Hvide Sande. 29. juni 2014.

Resultat

  • Startnr.: 16
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 38 af 103
  • Placering mænd: 32 af 92
  • Nettotid: 04:43:51
  • Bruttotid: 04:44:01
  • Tempo: 06:44 min/km
  • Hastighed: 8,9 km/t

Løbsoversigt

Sune

Med 42.195 km på sandstanden ved Vesterhavet er North Sea Beach Marathon ikke helt som de andre danske maratonløb.

North Sea Beach Marathon (NSBM) har start og mål ved fiskeribyen Hvide Sande, der ligger på landtangen Holmsland Klit mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.

Hvide Sande er en ny by, der blev bygget om omkring sluseanlæg mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, som blev bygget i 1931. NSBM er også et forholdsvist nyt løb. Det blev arrangeret første gang i 2000.

De 42.195 km i sand er selvsagt en 42.195 km opslidende løberejse. Der ud over har løbet en uforudsigelig, men ikke ubetydeligt, ubekendt: Vejret. Ved Vesterhavet blæser det som regel, men vindstyrken variere og er det en af de dage hvor den rigtig tager fat, kan sandet blive det mindste problem.

Fra Hvide Sande løbes der mod syd. Herfra løbet et halvmaraton til Nymindegab hvor der vendes rundt og løbes retur mod nord.

Da løbet startede var der vinde fra nord. Men hvad gør det nå vi skal starte med at løbe syd på?

Den sidste vejrudsigt jeg havde tjekket sagde 16° grader og skyet. Jeg havde der derfor taget en løbeundertrøje indenunder min singlet. Undertrøjen kom dog hurtigt af og i rygsækken for der var mere sol end skygge på stranden.

Fra starten var jeg klar over at dette ikke blev et hurtigt maraton. Jeg kunne hurtigt konstatere at det blev et langt maraton. Den rute vi som løbere valgte gennem sandet, var længere end den rute løbsledelsen havde opmålt.

Første halvdel af løbet gik som planlagt med et tempo omkring 6:00 min/km. Nymindegab ligger i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord. I tidligere tider var udløbet fra fjorden til Vesterhavet her. Det var heromkring vi skulle dreje rundt og løbe retur.

Straks jeg vendte mig om for at løbe tilbage mod Hvide Sande ramte vinden. Da jeg have løbet mod syd havde det føles som en mild sommerdag, efter vendepunktet blev det koldere og det føltes mere som en kølig efterårsdag.

Vejret var det samme, men virkningen af vinden var markant. Det blev en hård tur tilbage. Sandet var tungt og det var løbet op så det var svært at finde en god rute. Men tilbage kom jeg med mere end 44 kilometers sandløb i benene.

Jeg kom i mål som nummer 38. Ved halvmaraton lå jeg som nummer 67. Selv om det gik langsom, fik jeg overhalet en del på turen tilbage til Hvide Sande.

Selv om NSBM blev et noget langsommere sandmaraton end planlagt, var det en godt følelse at løbe i mål med saltvand og sand i skoene. Det var en flot tur på stranden mellem havet og klitterne. Og det var en ganske særligt oplevelse at løbe et maraton med bølgeskvulp som lydkulisse fra start til slut. Mp3-afspilleren kom aldrig op af rygsækken.

Strandløb

Fotos fra North Sea Beach Marathon 2014. Foto: Signe Højgaard og Sune Hundebøll.

North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon logo


North Sea Beach Maraton # 15

  • Arrangør: Esbjerg Atletik og Motion, Hvide Sande KFUM´s Idræt, Ringkøbing Atletik & Motion, Holmsland Klit Turistforening
  • Land: Danmark
  • Start: Hvide Sande Sydstrand
  • Distance: maraton, halvmaraton, 1/5 maraton 1/10 maraton
  • Underlag: sand
  • Deltagere antal: 736

North Sea Beach Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 30.06. 2014