Alle indlæg af Sune Hundebøll

Ægypten 2012

16. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

En uge på Nilen. En uge i Sharm el Sheikh.

Deir al-Medina, landsby hvor de arbejdere der 1500-1100 fvt. byggede gravene i Kongernes Dal boede. Ligger på Nilens vestbred over for Luxor.

Vedligeholdelse af Hatshepsuts dødetempelet.

Hatshepsut var den femte farao i det attende dynasti. Hun var en af de få kvindelige faraoer i oldtidens Ægypten. I starten regerede hun på vegne af hendes stedsøn Thutmose III. Men i stedet for at overdrage magten til ham udråbte hun sig selv som farao. Hun sad på magten i godt 20 år frem til hendes død i 1458 fvt.

Horustemplet er et velbevarede ptolemæiske tempel bygget over en peiode på 180 år og stod færdig i 57 fvt.
Templet menes at være bygget på stedet, hvor det store Horus-Seth-slag fandt sted.

Den ene side af dobbelttemplet er indviget til Horos. Det andet til krokodilleguden Sobek.

Drinks på Nil-krydstogtskibet Renaissance.

Handel ved Esna-slusen. — Handel ved Esna-sluse.

Krims krams på Royal Peninsula Hotel & Resort.

Publiceret på sh.newsun.dk 17.02. 2012

Ikke kategoriseret

Statistik 2011

15. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Besøgsstatistik for sh site.

	I alt		Pr. dag		Visning pr. besøg
	Besøg	Sider	Besøg	Sider
Januar	3.605	5.455	116	176	1,5
Februar	3.355	5.640	120	201	1,5
Marts	3.486	5.937	112	192	1,5
April	2.984	4.198	96	140	1,5
Maj	3.905	6.925	126	223	2
Juni	2.829	4.207	60	116	1,5
Juli	3.100	4.591	100	148	1,5
August	3.835	5.708	124	184	1,5
September	4.242	6.246	141	208	1,5
Oktober	3.881	6.253	125	202	1,5
November	3.906	6.680	130	222	1,5
December	3.751	5.758	121	186	1,5

Besøgsstatistik for sh blog. [link]

	I alt		Pr. dag		Visning pr. besøg
	Besøg	Sider	Besøg	Sider
Januar	193	336	6	11	1,5
Februar	185	304	7	11	1,5
Marts	198	293	6	9	1,5
April	176	255	6	8	1,5
Maj	176	249	6	8	1,5
Juni	149	209	5	7	1,5
Juli	128	201	4	6	1,5
August	156	238	5	8	1,5
September	223	330	7	11	1,5
Oktober	276	460	9	15	1,5
November	189	271	6	9	1,5
December	179	284	6	9	1,5

Mest besøgte sider: sh site
Top 50, 2011

#	side	visninger
1	Danske dagblade på nettet	27.835
2	sh site [forside]	2.901
3	Danske Mestre siden 1913	1.151
4	Gravballemanden	1.080
5	sh site – Historie	905
6	Tidslinje	808
7	Assistens Kirkegård	803
8	Historisk oversigt på Danske Nazister	784
9	sh site – Billeder – Arkiv	742
10	sh site – Billeder	660
11	Valgplakat	630
12	Valgresultat	571
13	Fodbold – Fokus på Brøndby IF & FC St. Pauli	526
14	Københavnske lokalaviser på nettet	497
15	Brøndby-links	439
16	Fodboldbilleder	356
17	Skarabæ	326
18	Gravene i Kongernes Dal	320
19	Ægyptentur	318
20	Ægypten	312
21	sh site – Sport	310
22	sh site – Politik	297
23	Brødby-trænere siden 1964	272
24	sh site – Kultur	269
25	Truppen 2005	259
26	The BIF-File 2010-2011	258
27	Store hvide mænd	239
28	Solidaritet	237
29	sh site – Fra Print	235
30	Nakskovsagen : Redegørelse for de faktiske omstændigheder ved begivenhederne i Nakskov d. 2. Februar og d. 1. og 2. Maj og den paafølgende retsag og dom	228
31	Agnete og Havmanden	224
32	Pokalvindere siden 1955	220
33	sh site – Fra Print – Arkiv	218
34	Sjostakovitj & Sovjetstyret	212
35	Musik	208
36	Nakskov 1931 – arbejdsløshed, demonstrationer, retssager m.m.	208
37	Kongernes Dal	207
38	City Art	206
39	sh site – eKomemntar	206
40	Publiste 2200	201
41	De dårligste fodboldspillere	200
42	Nakskov 1931	195
43	Ægypten 6. – 21. december 2007	194
44	Arbejderhistorie	192
45	sh site – Internet	190
46	Dromedar-tur	188
47	HC Andersen	182
48	Polsk øl på dåse	181
49	Gasolin’ på nettet	172
50	Bøger & Tidsskrifter	168

Publiceret på sh.newsun.dk 07.01. 2012

Idræt

Änglamark Nytårsløb 2011 : Et halvmaraton

15. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

København, 31. december 2011

Resultat

Startnr.: 2192
Distance: halvmaraton
Placering samlet: 396 af 535
Placering mænd: 310 af 386
Nettotid: 01:54:12
Bruttotid: 01:56:50
Tempo: 05:24 min/km
Hastighed: 11,08 km/t
Nettotid som 21-29 årig: 01:49:37 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

Så er det nytår igen og jeg har lige løbet et halvmaraton. Havde nogle for 12 måneder siden sagt, at jeg i løbet af 2011 skulle løbe to halvmaraton, havde jeg dømt vedkommen som tosset.

Ikke desto mindre er det hvad jeg har gjort. Og det for at nå næste delmål “Copenhagen Marathon” i maj. Når det, som bliver mit første maraton, er overstå skal jeg til at kigge hen mod det egentlige mål: Et maraton i Sahara i 2013. Men tilbage til dagen løb.

Änglamark Nytårsløb var som sagt mit anden halvmaraton. Startskuddet lød i morgentåren på Østerbro på en 2,5 km rundstrækning der skulle gennemløbes 8 gange og så en lille ekstra krølle til slut.

Fra start var der en del uro og det var svært at ramme en rytme i det tætte løbefelt. Men det blev bedre efter de først par kilometer. Herefter gik det rimeligt jævnt frem til 15 km., hvor dagens anden løbe blev sat afsted. Det nye felt var med mange børn og det tog et par kilometers løb med zig zag og kromspring inden de var passeret.

Jeg kom i mål på tiden 01:54:12. I forhold til midt første halvmaraton “Powerade Halvmaraton” i august var det en forbedring på 20 minutter og 47 sekunder.

Næste gang er målet at kommer under 01:50.

Publiceret på sh.newsun.dk 31.12. 2011

Historie

Mejeriarbejdernes mindetavle

13. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Det startede med en lockout. Den 16. november 1897 var en god del af mælkekuskene fra A/S Københavns Mælkeforsyning samlet på Gimle. Her talte formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, M.C. Lyngsie, om deres ret til at organisere sig i kampen for bedre arbejdsforhold.

Et flertal af kusken valgte derefter at organisere sig. Blot med det resultat at de blev lockoutet. Nye kuske stillede dagen efter får at køre mælk ud. Det kunne de lockoutede kuske selvfølgelig ikke gå med til, og sammen med mælkedrengene indledte de en strejke. Fem uger efter at kuskene blev organiseret i en fagforening, dannede de deres eget mejeri: Enigheden.

Det først mælkevogne kørte ud fra Enigheden 12. marts 1897. Dengang havde selskabet adresse på Falkoner Alle 8. Senere flyttede firmaet ud på Lygten, Nordvest.

I anledning af selskabets første arbejdsdag skrev “Socialdemokraten”: “Hver kusk får fem drenge til sin assistance under det daglige arbejde i byen, og hele styrken sendtes i går ud til deres respektive kvarter, hvor de præsenterede sig for de gamle kunder og uddelte cirkulærer med anbefalinger af det nystiftede selskab.
De 100 drenge (hele den styrke der før strejken var ansat ved “Kjøbenhavns Mælkeforsyning”) vakte opsigt, hvor de kom.”

Startkapitalen blev rejst med aktier lyden på 10 kr, og indbetalt med 25 øre om ugen af arbejderne. I bogen “Eventyret om mælkeriet Enigheden” der udkom i 1949 står der at “Gennem 50 år er denne spæde kim vokset til en mælkeforsyning, der spiller en betydelig rolle inden for Storkøbenhavns samlede mælkebranche. Den bevægede start og de beskedne kapitalforhold gav de første år en urolig udvikling; men efterhånden blev vanskelighederne overvundet, og selskabet gled ind i en støt og rolig kurs, der har ført det frem til sin nuværende position”.

I 1912 solgte mejeriet 9.628.818 kg mælk og fløde. Det tal var steget til 17.358.447 kg i 1930. Smørproduktionen stig i samme periode fra 41.574 kg til 98.120 kg.

I slutningen af 1940erne modtog mejeriget ca 130.000 liter mælk dagligt, der efter behandling blev emballeret på ca. 200.000 flasker.

Jubilæum og mindetavle

Den 12. marts 1947 havde mejeriet 50 års jubilærum. I den anledning overrakte personalet et tårnur og en mindetavle til firmaet. Tavlen og uret kan stadig ses på enden af Enighedens gamle bygningen på Lygten 39-41.

Om jubilærumsarrangementet berettede Social-Demokraten (13.03. 1947) bl.a.: “Vognene kørte ud som sædvanlig, men Ismejerierne var i Forvejen underrettet om, at baade Kuske og Medhjælpere meget gerne vilde være tilbage paa Mælkeriet senest Kl. 9:30. Ogsaa af den Grund gik Udleveringen ekstraordinært glat og hurtigt, saa samtlige 700 Medarbejdere sammen med tidligere Kollegaer og Ledelsen kunne samles til et festligt Fællesmøde. Personalet overrakte Virksomheden et Taarnur med Slagværk og en Mindeplade med Vers af Oskar Hansen.”

Teksten på mindetavlen er: “MANGE LANGE ARBEJDSAAR / -TIDEN GAAR, TIDEN GAAR- / MERE LYKKE, BEDRE KAAR / MEDENS TIDEN GAAR / – / SKÆNKET AF ARBEJDERE / OG FUNKTIONÆRER / 1897 · 12 MARTS · 1947”

Eventyret om Enigheden sluttede 19. januar 1996. Den sidste mælk var laveret fra arbejdernes mejeri i Nordvest. På det tidspunkt havde MD-FOODS købt produktionen fra mejeriet. Og under påskud af MD/KLØVERs mælkmonopol lukkede de Enigheden ned.

Kilde: Nyt fra lokalhistorien. Nr. 86, december 2011.

Historie

Tobaksproduktionen i København

13. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

I 1805 etablerede tobaksspinder Peter Abraham Bock en tobaksfabrik, på Kultorvet.

Røgfri tobak på Kultorvet

Under englændernes bombardement af København i 1807 blev Bock fabrik ramt. Han rejste efterfølgende et forsikringskrav på 10.749 rigsdaler, 2 mark og 4 skilling. Tre år senere døde Bock og Hans Henrich Groth overtog virksomheden.

Langt senere overtager køb- og handelsmanden Hermann Krüger tobaksfabrikken. Opkøbet resulterer i et navneskrift til Hermann Krügers Tobaksfabrik.

I starten af 1900-tallet var der omkring 40 skråtobaksfabrikker i Danmark. Bocks gamle tobaksspinder flytter til Østre Fasanvej 23, men beholder et udsalg i Indre By på Købmagergade 67-69.

I Christian Christensens erindringer “En rabarberdreng vokser op” er det muligt at læse lidt om arbejdsforholdene på Krügers Tobaksfabrik, hvor hans far arbejde som sovsekoger og han selv som dreng: ”Det rum jeg blev skubbet ind i var et stort halvmørkt lokale, hvor jeg skimtede en maskine og en mand i baggrunden. Fru Sørensen, en svær kone, kaldte på mig og fik at vide, at jeg hed Christian. Hun var meget flink, og viste mig, hvorledes jeg bundt for bundt skulle tage råtobakken, røre stilkene rundt i venstre hånd til de skiltes ad og derefter vikle baastbåndene af og skille bladene fra hinanden og lade dem falde ned i en stor kurv.”

I 1916 omdannes selskabet til et aktieselskab med Erik Peter Stokkebye som direktør. Han driver i forvejen en tobaksfabrik i Odense og i 1927 afvikles produktionen på Frederiksberg.

Siden Bocks død har virksomheden skiftet navn, ejer og sortiment. Den har skiftet adresse fra København til Odense og kendes i dag som House of Oliver Twist.

Mindetavlen

Mindetavlen sider på ejendommen Kultorvet 13, hvor Bock i sin tid grundlagde hans tobaksspinderi. Teksten på tavlen er:
“Anno 1805 grundlagde Tobaksfabriqueur / Peter Abraham Bock / på dette sted et spinderi for / røgfri tobak, der siden skulle / blive kendt som Oliver Twist. /// Opsat af: / Selskabet for Dansk Memorabilitet 2005”

Kilde: Stræderne i København. 2011, december.

Idræt

Maraton start op

13. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

København, 30. oktober 2011

Resultat

Startnr.: 1667
Distance: 10 km
Placering samlet: 384 af 613
Placering mænd: 302 af 399
Nettotid: 00:54:19
Bruttotid: 00:55:41
Tempo: 05:25 min/km
Hastighed: 11,05 km/t
Nettotid som 21-29 årig: 00:51:20 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

Publiceret på sh.newsun.dk 30.10. 2011

Idræt

Powerade København halvmaraton : Første halvmaraton

13. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

København, 21. august 2011

Resultat

Startnr.: 3138
Distance: halvmaraton
Placering samlet: 3813 af 4511
Placering mænd: 2634 af 2889
Nettotid: 02:14:59
Bruttotid: 02:19:50
Tempo: 06:23 min/km
Hastighed: 9,38 km/t
Nettotid som 21-29 årig: 02:09:34 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

En onsdag i starten af juli tog jeg 10 minutters fri Internetsurf på arbejde, faldt jeg over beskrivelsen af et løb: Powerade København halvmaraton .

Ud af det blå tog jeg en beslutning og tilmeldte mig. Et halvmaraton på Østerbro med start og mål på Øster Allé og en rute der bl.a. kom omkring Kastellet og Nyhavn.

Løbekarrieren inden da

…eller mangel på samme.
Den 30. maj 2011 løb jeg 4,2 km. Det var første gang jeg havde været ude at løbe siden DHL-stafetten 2009. Fra den korte tur i maj og til jeg tilmeldte mig halvmaratonen havde jeg ikke løbetrænet.

At jeg i sin tid deltog i DHL-stafetten var en social ting. Noget jeg gjorde for at vise flaget i de sociale arbejdspladsaktiviteter der lå udenfor arbejdstiden. De første fire km. af stafetten gik godt. Den sidste kilometer, der hvor der er meget publikum, blev en kamp mod sidestik og grillrøg. Men jeg gennemførte. Uden at gå!

Jeg har aldrig været den store løber, men skal jeg finde tilbage til en periode i mit liv, hvor jeg regelmæssigt har løbet, er det min to år på Brejninggård Efterskole.

Krise

Hvorfor så pludselig løbe en halvmaraton? En god del af forklaringen hedder krise. Noget med at mærke sig selv, måske endda straffe sig selv lidt. En vigtig del er at mærke sine grænser og at flytte dem. At arbejde med sin holdbarhed og at gå efter et mål. Og nå malet!

Dagen efter at jeg havde tilmeldt mig løbet, tænkte jeg, at jeg heller måtte teste formen. Det lykkedes at gennemføre en tur på omkring 10 km. Tiden snakker vi ikke om, men jeg løb hele vejen.

På vej mod løbet

Den første rigtige holdbarhedstest kom i slutningen af juli, hvor jeg cyklede til Skælskør for at besøge Mogens D. Julsdorf. Motivationen for at kommer frem var klar: Kammeratlig samvær og øl. Udturen gik godt, om end vestenvinden sled.
Turen hjem startede fint. Men fra Rønnede ramte modvinden og særligt de sidste 40 km fra Køge var lange. Det samlede resultat blev 225,8 km., ømme ben og en gennemtræt krop.

Et par ugen inden Powerade København testede jeg holdbarheden og løb godt 20 km. Det gik ikke hurtigt, men jeg gennemførte og følte mig klar. Og her var det jeg fandt mit løbemotto: Jeg er ikke hurtig, men jeg er sej.

Der gik nogle dage hvor jeg var tryg ved situationen. Det skulle nok gå! Men tirsdagen inden Powerade København løb jeg rundt om søerne en sidste gang. Hjemmefra er det en rute på ca. 8,3 km. Benene var tunge. Meget tunge! Og knæene begyndte at blive ømme på de sidste kilometer. Usikkerheden meldte sig.

Løbet

København Powerade halvmaraton blev en andet kamp end jeg havde regnet med. I stedet for at løbe til det yderste af hvad min aktuelle form kunne præstere, blev det kamp mod smerten i knæene.
Fra ca. 11 km. fik jeg ondt i begge knæ. Kroppen sagde stop. Dette her er dine led ikke trænet op til. Og rationelt burde jeg have lyttet. Men jeg ville gennemføre. Skulle gennemføre.
Jeg løb gennem smerten, frem til og over målstregen. Tiden blev ikke så god som jeg havde håbet. Men det betyder mindre.
At gennemføre løbet var en tåbelig handling. Men kan jeg gennemføre et halvmaraton hvor de sidste 10 km er et smertehelvede kan jeg også klaret et helt maraton, inklusivt muren!

Og fuck at det var tåbeligt: Jeg gennemførte!

Powerade København halvmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 23.08. 2011

Historie

Arbejdets folk organiseres

13. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

De samvirkende Fagforbund (DsF) blev dannet på et stiftende møde den 3.-5. januar 1898 i Folkets Hus på Vesterbro. Har var godt 400 delegerede samlet. De repræsenterende omkring 70.000 organiserede arbejdere. Forbundets først domicil lå i Brolæggerstræde 11, det erindres med en mindeplade.

En mindetavle i byen

Indbyderen til mødet i Folkets Hus var De samvirkende Fagforeninger i København. Her var repræsentanter fra landets 40 fagforbund. Festsalen i Folkets Hus var udsmykket med fagforeningernes gamle og nye faner.

60 år senere interviewede Oskar Hansen mælkekusken Ole Christensen. Han erindrer: “Jeg vil hævde, at jeg så mange år efter husker mange enkeltheder, men der er et par ting, der særligt har fæstnet sig. Det ene er begejstringen, da sammenslutningen blev vedtaget. Alle i salen og på balkonen rejste sig, og så husker jeg da vi – nogle kammerater – sammen gik derfra. Kors hvor vi diskuterede, hvad der var sket. Vi var sku vågne dengang. Det var satme en fornøjelse at ha’ med at gøre.”

De Samvirkende Fagforbund ændrede senere navn til LO (Landsorganisationen).

Mindetavlen

De samvirkende Fagforbund

Tavlen sidder på ejendommen Brolæggerstræde 11. Her havde De Samvirkende Fagforbund kontor 1898-1900. Teksten er:
“I DETTE HUS HAVDE / DE SAMVIRKENDE FAGFORBUND (LO) / DERES FØRSTE DOMICIL / 1898-1900”

Mindetavlen blev sat op i forbindelse med LOs 100 års jubilæum i 1998. Da næstformand Tine Brøndum afslørede pladen, afslørede hun også gravørens fejl. I stedet for 1898 stod der 1858 på pladen og LOs historie var således forlænget med 40 år. Fejlen blev hurtigt rettet.

Kilde: Stræderne i København. 2011, maj.

Historie

Store Darum Andelsmejeri og Peter Lauritzen Hundebøll

13. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

To copy&paste tekster om Peter Lauritzen Hundebøll.

St. Darum Andelsmejeri

P. L. Hundebøll Oprettet 1885. – Postadresse: Bramminge. – Jernbanestation: Bramminge (7,2 km). – Telefon: Darum 5. – Mejerikreds: Ribe Amt.

Begyndte 1885 som Fællesmejeri og overgik 1890 til Andelsmejeri. – Beboelsen i Mejeribygningen rummer 6 Værelser, heri Personalets. – 162 Leverandører med 700 Køer. – Kloakvandet udnyttes ved Overrisling. – De to Medarbejdere lønnes med 750 Kr, – Faktor 2. – Flora danica. – Firkantet 15 m høj Skorsten.

Forman: Gaardejer N. P. Kjær, St. Darum, Bramminge, siden 1906. Majeriets Kasserer, Sogneraadsmedlem, Sognevurderingsmand i “Den almindelige Brandforsikring”, Medlem af Hjælpekassens Bestyrelse. – Tidligere Formand: Gaardejer L. Hansen, Gaardejer N. P. Kristensen, Gaardejer N. J. Helle, Gaardejer S. Vejrup, Lærer Nielsen. – Bestyrer: P. L. Hundebøll, født 30 November 1890. Begyndt Uddannelse på Starup i 1905; senere paa Alslev, Oksbøl og Varde Andelsmejeri. Elev paa Ladelund Mælkeriskole og derfra atter til Varde. Bestyrer paa St. Darum siden 1913.

Store Darum Andelsmejeri

Decimal- og Balancevægt. – “Triumph og Flædepasteur fra P. & L. P. – Ringkøler. – Kørneælteren “Hamlet”. – Kedel fra Ludvigsen (Struer) og Marshall Maskine. – Kulsyre-Kølemaskine fra Th. Th. Sabroe. – Flødetønder. – Petroleum. – Kul.

Store Darum Andelsmejeri

Kilde: Danske mejerier : Ill. haandbog for mejeribruget i Danmark : 4. bind. Redigeret af G. Ellbrecht. Selskabet til udgivelse af Nationale haandbøger, 1918. 465 sider.

—

Store Darum Andelsmejeri

Peter Lauritzen hundebøll Post- og Jernbaneadresse: Bramminge. Telefon: St. Darum 5.

Oprettet 1890. Ombygget 1917 under Medvirken af Konstruktør Simon Nielsen, Kroager. Beboelsen er særskilt. Brandforsikring 55.000 Kr. Ejendomsskyld 15.000 Kr.
152 Leverandører med 795 Køer, heraf 3 med over 20 Køer, 132 med 4 Køer eller der under. 2 Jersey Køer.
Reduktaseprøve. Kulfyring. Elektrisk Belysning.
Mejeriet er monteret med Sinus Indvejningsvægt (1926), 2 Buaas Udvejningsvægte, Silkeborg Smørvægt, Diskvægt (alt 1917), Dansk Mejeriers Maskinfabriks Pasteuriseringsapparat (1921), Cimbria Regenerativapparat (1917), Sabroe Kølemaskine (1907), Titan Centrifuge, Hamlet Kærne, D. M. M. Kedel (alt 1917), do. Dampmaskine (1928), 3 Centrifugalpumper (1917).
Der anvendes ¾ fortinnende og ¼ Aluminiums Transportspande.
Der sælges ca. 1200 kg Smør hjemme. Resten til Grossist. Ost produceres ikke.

Store Darum Andelsmejeri

Mejeriet anvender Handelssyre. Fløden syrnes i Bassin. Mejeriet har eget Laboratorium. Der afregnes efter Flødeenheder. Personale: Mejeribestyrer, 1 Mejerist, 1 Elev, 1 Laborant, Leverandørernes 7 Kuske.

Mejeribestyreren føre Regnskaberne. Regnskabsaar: November til November.

FORMAND
Kjær, Niels Peter, f. 10. Nov. 1862 i St. Darum, Søn af Gaardejer Niels Chr. Kjær og Hustru Ingeborg, f. Hansen. Gift 26. Marts 1891 med Karen K., f. Jessen.
Gaardejer 1891-1923, Partikulier 1923. Formand for Store Darum Andelsmejeri 1906, Sogneraadsmedlem og Formand for Hjælpekassen 1913-21, Medlem af Bestyrelsen for Brugsforeningen 1906-10, Vurderingsmand for Landbygningernes alm. Brandforsikring 1906, Tillidsmand for Forsikringsselskabet Danmark 1916.
Adresse: St. Darum pr. Bramminge.

BESTYRER
Hundebøll, Peter Lauritzen, f. 30. Nov. 1890 i Kliting, Søn af Plantør Martin Hundebøll og Hustru Marie, f. Work. Gift 21. April 1915 med Kristine H., f. Lønne Møller.
Elev, Starup A/M 1905-08, Mejerist paa A/M Alslev 1908-10, Oxbøl 1910-11 og Varde 1911-12, paa Ladelund Mælkeriskole 1912-13, Mejeribestyrer paa Store Darum Andelsmejeri 1913. Revisor i St. Darum Brugsforening og Sygekasse 1922.

Store Darum Andelsmejeri

Kilde: Dansk mejeristat : Odense Amt. Svendborg Amt. Tønder Amt. Haderslev Amt. Aabenraa Amt. Sønderborg Amt. Ribe Amt. Redigeret af G. Ellbrecht. Vort Samfund, 1931.

Publiceret på sh.newsun.dk 23.05. 2011

Historie

Ildebrandshuse : Gråbrødretorv 1

13. december 2015 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Københavns brand 1728 var en stor katastrofe for hovedstaden. Store dele at byen brændte ned og efterfølgende forestod et større genopbygningsprojekt.
Husene nummer 1-9 på Gråbrødretorv er bygget i tiden efter branden. På nr. 1 erindres det med en ildebrandssten.

Københavns første store brand brød ud den 20. oktober 1728. Den startede i en ejendom nær Vesterport, i nærheden af den nuværende Rådhusplads. Vinden blæste fra sydvest og branden bredte sig med vinden, med kurs mod Nørreport og Gammeltorv.

Først den 23. oktober døde ilden hen. Inden da havde vinden skiftet retning og ført ilden gennem adskillige af byens kvartere. En stor del af byen var agt i aske. Ikke mindre end 1670 huse, seks kirker, en del af universitet, samt en række offentlige bygninger var brændt ned.

Huset Gråbrødretorv nr. 1

Før branden 1728 lå et lille hus, der tilhørte lærredskræmmer Johan Danxt på grunden. Efter branden opførte øltapper og fiskebløder Hans Lau det nuværende hus på Gråbrødretorv nr. 1. Huset er bygget med bindingsværk til gården og naboen, men facaderne er grundmurede. Det blev opført i 1731-1732 og kaldes Fiskebløderhuset efter bygherrens erhverv.

Hans Lou dør i 1739, hvorefter hans enke Bodil Nielsdatter overtog ejendommen. Hun fik i øvrigt huset vurderet af Brandforsikringskassen til 2.500 Rdlr. Enken gifter sig med Christen Hansen Nør, der så blev ejer af huset og Fiskebløderiet.

Gråbrødretorv nr. 1 til nr. 9 er alle ildebrandshuse. De blev bygget efter den store brand i 1728. Forhuset til nr. 3 (Wessels hus) blev opført i 1732 af skipper Mads Børgesen Lund. Huset i nr. 5 stod også færdigt i 1732. Det er et bindingsværkskompleks med grundmuret facade, opført for stolemager Peder Svendsen. Nr. 7 stod ligeledes færdigt i 1732. Det blev opført af isenkræmmer Peder Winnberg.

Guldsmed Bendix Lund fik opført huset på Grådbrødretorv nr. 9. Det stod færdigt i 1729. Bygningen blev forhøjet fra to til fire etager med kvist i 1779.

De københavnske ildebrandshusene er typisk to eller tre etager høje, med fem fags vinduer. Husene er kendetegnet med en høj muret gavlkvist. De blev ofte malet i stærke farver.

Mindetavlen og dens “naboer”

Ildebrandsstenen sidder over døren på Gråbrødretorv nr. 1. Huset ligger på hjørnet af Gråbrødretorv og Niels Hemmingsens Gade og huser i dag Ristorante Sole D’Italia.

Teksen på ildebrandsstenen er: “DEN FÖRSTE / STEEN / JEG HAVER LAGT / HVORFOR JEG SIGER HERN TAK / HVAD ILDEN HAR FORTÆRT / HAR GUD IGEN BESKIÆRT / HL BHL / Ao 1732”.
Hans Lou fik tavlen indmuret over døren. Den senere ejer Jørgen Jensen Pinvig har overskrevet en del af tavlen med sine initialer.

På huset Gråbrødretorv nr. 3, mellem første og anden sal sidder en anden mindetavle. Den er sat for digteren Johan Herman Wessel der boede i huset, mens han skrev “Kærlighed uden strømper”. Johan Herman Wessel (1742-1785) var en dansk-norsk digter. Han var grandnevø til Peter Wessel Tordenskjold.

Midt på pladsen findes en tredie mindesten. I brolægningen er lagt én granitsten med initialerne “WF”. Stenen er placeret, hvor skamstøtten til minde om hans ugerninger stod fra 1664 til 1842.

Teksten på skamstøtten (der i dag er i Nationalmuseet forvaring) er: “Forræderen / Corfitz Ulfeldt (WF) / Til Ævig Spott / Skam og Skiendsel” Gråbrødretorv hed tidligere Ulfeldts Plads. Her lå hans ejendom, til den blev revet ned efter hans dom for landsforræderi.

Litteratur:
Byen brænder af Kåre Lauring. Gyldendal, 2003. 135 sider.
Graabrødre Torv af Peter Linde. Myrdahls Bogtrykkeri, 1946. 175 sider.

Publiceret på sh.newsun.dk 27.02. 2011

Løbekarrieren inden da

Krise

På vej mod løbet

Løbet

St. Darum Andelsmejeri

Store Darum Andelsmejeri

Huset Gråbrødretorv nr. 1

Mindetavlen og dens “naboer”

Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.