En lille flok løbere var mødt tidligt op i Valbyparken. Her var der regnvejrsløb på programmet.
— Fredskov 2500 basis # 140
Arrangører: Aneste Fredskov Land: Danmark Start: Rosenhaven, Valbyparken Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km Underlag: grus, asfalt Deltagerantal: 9 Sko: Adidas Solar Boost 5
Ude på Amager arrangerer Philip Reitzel cannonball-løb. I dag skal jeg løbe med.
I dag skal jeg frem og tilbage med det offentlige. Det sidste stykke af vejen til dagens løb, kører jeg med bus 33 fra Ørestad St.
Bag mig sidder et ungt par. Bussen kører et stop eller to, og så rejser den unge mand sig. Han går hen til bussens midterdør og tager affaldsposen op af den lille skraldespand. Han går tilbage til pladsen ved siden af den unge kvinden. Her starter han en serie af opkast, der ikke er slut, da jeg står af ved Ugandavej.
De kan bygge en ny bydel af beton, stål og glas. Men Amager forbliver Amager.
Til sagen
Fra busstoppestedet ved Ugandavej er der ikke langt at gå til startstedet for dagens løb. Det er køligt og de små vandpytter der er, er spejlglatte. Heldigvis kommer der ingen nedbør og fra morgenstunden er der ingen vind.
Jeg har ikke været her før. Der går lige et øjeblik, inden jeg spotter et strandflag bag naturstyrelsens røde port for enden af Ugandavej. Der er depotet. Der er start og mål for dagens maraton.
Her har Philip Reitzel, der arrangere dagens løbetur, sat en pavillon op med sukkervand, slik og varmt vand til kaffe.
Philip er netop kommet hjem efter en måned i Filippinerne. Som en del af dagens morgenmøde, fortæller Philip, at 25,- kr af deltagergebyret går til skoler i Filippinerne. Ganske sympatisk.
Efter morgenmøde og fællesfoto får vi lov at løbe. Vi starter i det åbne, flade landskab. Jeg sætter pris på den manglende vind, med de temperatur der er. Efter én kilometer entrer vi Pinseskoven med sine birketræer.
Vi kommer ud i det åbne landskab på vestsiden af Pinseskoven og løber ad Granatvej og Ellevehøjvej, der fører os tilbage til birkeskoven. Vi kommer atter ud af skoven. Denne gang på østsiden. Her afslutter vi runden med et langt, lige stykke på Kanalvej.
Turen rundt gentages seks gange for et maraton. På de sidste par runder kommer vinden, som mest mærkes på stykket på Kanalvej.
Jeg kommer ganske fornuftigt rundt i en tid under de fire timer. Der er kun en lille bakke på runden, og det hverken regner eller blæser. Det er meget fint. Det vil være vanskeligt, at finde en undskyldning for at underpræstere.
Og kaffevandet. Det er stadig lunkent nok til at jeg kan lave en kop hurtigkaffe.
Regnvejrsdag i skoven. Alt var vådt. En lille del af dagens rundstrækning var på Skjoldungestien. Her fik vi lov til at skøjte lidt rundt. På resten af runden stod vi fint fast i vores asfaltfræsere.
Det siges, at man ikke er hurtigere end det sidste løb. I så faldt er jeg blevet en langsom løber i løbet af den sidste uge. Dagens maraton blev løbet 51 minutter og 35 sekunder langsommere end maratonet i sidste weekend.
Efter 21 kilometer virkede morgenkaffen pludseligt. Der var et toilet i skoven, sådan nogle 100 meter fra ruten. Desværre havde jeg passeret vejen til toilettet kort inden kaffen virkede. De næste 5 km var lidt træls og på det sidste stykke inden toilettet, fik jeg vand i øjnene.
Selv om fingrene blev kolde og mudderet trængte helt ind mellem tæerne, var det en dejlig dag i Bidstrup Skovene.
Med start klokken otte ved Rosenhaven i Valbyparken, var der ikke mulighed for at sove længe lørdag morgen. Jeg kom op. Jeg kom afsted og stod klar til start lidt i otte.
Aneste sagde velkommen og fortalte lidt om ruten, uden at fortabe sig i detaljer. Med kridtpile på jorden som markering, burde det være til at finde rundt.
Ruten er ændret en smule siden sidst jeg løb maraton i Valbyparken. I stedet for at løbe ned til Stejlepladsen, skulle vi løbe rundt i det grønne område øst for Hf. Musikbyen. Her fik vi lov at hilse på de lokale alpakaer.
Jeg brugte dagens maraton til at teste formen. Var der stadig lidt tempo i benene?
Planen var, at lægge ud hurtigere end jeg normalt gør på et weekendhyggemaraton. Udgangspunktet hed 05:20 min/km eller hurtigere fra start. På de 10 km mellem 30 og 40 km på ruten, skulle jeg holde et tempo på 05:10 min/km eller hurtigere.
Begge dele gik fik. Ifølge Garmin løb jeg 05:04 min/km mellem 30 og 35 km og 05:06 min/km mellem 35 og 40 km.
# 290
I dag løb jeg mit maraton nummer 290. Så der kommer et maraton nummer 300 indenfor en overskuelig fremtid.
Morten Brogaard Jakobsen har været så venligt, at arrangere Hvalsø cannonball den 2. marts 2024. Planen er, at det bliver der jeg løber mit maraton nummer 300.
De der kender mig som løber ved, at jeg elsker at løbe i skoven. Bidstrup Skovene er et af de steder jeg har løbet mange gange og det er en af Sjællands dejligste skove. Jeg er derfor glad for at få lov at løbe mit maraton nummer 300 der. Jeg håber, at nogle af mine løbevenner er friske på en skovtur til marts.
Arrangørerne har ændre løbet navn fra Skovmaraton til Skovmaren. Maren er et pigenavn, der er en fordanskning af Marina, som er den feminine form af Marinus, som betyder “fra søen”. Jeg ved ikke om navnet henfører en en (for mig) ukendt Maren, eller en af skovens søer som Skovdam, Maltemosen eller Odderdam?
Fanø Krogaard blev anbefalet af et par af Mette konsulentkollegaer, særligt stedet bakskuld skulle være godt. Her opstod et problem. Bakskuld var kun på kroen middagsmenu. Og med en reservation til et bord klokken 20:00 var bakskuld ikke længere en mulighed.
Når det ikke kunne blive bakskuld, blev det dagens fisk. En helleflynder. Det var nu også godt, og til dessert spiste jeg husets æblekage med en Fanø Dram til. Så var der noget at løbe på dagen efter.
Der er vældig hyggeligt i kroen hvor billederne på væggene og nipsene alt samme har referencer til øen eller livet på havet.
Fanø Krogaard ligger ud til havnepromenaden i Nordby, få hundrede meter fra færgen til Esbjerg.
Kroen blev kongelig privilegeret landevejskro i 1664. Den seneste, større renovering af kroen fandt sted i 2019. Der imellem er der sket meget og været mange ejere.
Omkring 1800 fik kromanden bevilling som færgemand, den kunde spæde lidt til krodriften, der ikke var lige givende til alle tider. Færgedriften var dog ikke så indbringende som kromanden havde håbet og fra 1817 var kroen igen kun kro.
I løbet af kroen lange historie, har den også været på tvangsauktion. Det skete i 1899, hvor sagfører J. Oldager fra Varde begærede gæstgiver Nis Backs ejendom Fanø Krogaard stillet til bortsalg ved tvangsauktion den 13 april. Bygningerne var på det tidspunkt brandforsikrede for 16.315 kr. Og kroen var perpetueret ret til værtshushold og gæstgiveri.
Ud over at servere mad og tilbyde overnatning, forhandler Fanø Krogaard Fanø Dram. Vi måtte have en Havtorn, Hyben & Rav, der både indeholder sorte solmodne klitrosehyben og røde hyben, med hjem.
Så har MaratonDanmark igen samlet en god flok løbere, hvoraf de fleste har sat sig for, at løbe et maraton eller halvmaraton 3 dage i træk – i 3 forskellige kommuner. Vi starter i Fanø Kommune, der med sine knap 3.500 indbyggere godt kan kaldes en miniputkommune.
Fanø er kendt for sine sæler, der kan opleves hele året på øen. Og så er der også et eller andet med fliser. Altså den slags der er glaserede og som oftest sidder på en væg – også kaldet kakler. Det siges, at de første fliser kom til Fanø i 1600-tallet. Siden er de blevet flittigt brugt af øen beboere.
Men jeg så ingen sæler, selv om vi løb lidt langs stranden nord for Nordby. Og den eneste flise jeg så, var en der var sat i en træramme og skruet op med en skrue på det B&B, hvor vi overnattede. Ikke særlige autentisk.
Vi starter lige nord for færgelejet hvor Esbjerg-færgen ligger til. Herfra løber vi mod nord langs stranden. Og da der i dag er østenvind, får vi fuld udbytte af den kølige efterårsvind. Efter omtrent en halv kilometer passerer vi to 2. Verdenskrigsbunkere og løber ind i landet. Ikke længe efter er der mere krigshistorie i landskabet: Fanø Nord Flakbatteri.
Vi fortsætter gennem den skønne vestkystnatur og passerer hen over Kikkebjerg, der med sine 17 meter over vandoverfladen, er et af øens fem højeste punkter.
Vi løber meget på naturstier, hvor underlaget er sand og jord. Der er også lidt grusvej og den sidste del af den godt 7 kilometer lange rundstrækning løbes i Nordby. På asfalt. Et langt stæk lige ud af Vesterhavsvej.
Jeg har en lidt sløj, dag hvor jeg ikke er på toppen. Selv om jeg tager den med ro, er jeg urimeligt træt på den sidste af de 6 omgange, jeg skal rundt for et maraton. Håber på superrestitution til i morgen.
Fanø kommune
Farverne blå og sølv i Fanøs kommunevåben symboliserer havet og den høje himmel. Søhesten understreger øens beliggenhed i havet. Kommune blev dannet ved kommunereformen i 1970, og de to søheste er pga. de oprindelige sognekommuner Nordby og Sønderho. Kommunen ligger i Region Syddanmark.
Fanø er 16 km lang og fylder 61,1 km². Der bor 3.426 mennesker i kommunen, hvilket gør den til noget af en lilleput kommune målt på indbyggertal. Der er i gennemsnit 56 fannikker pr. km².
Der sidder 11 personer i byrådet. Borgmesteren hedder Frank Jensen (nej, ikke den Frank Jensen) og er fra det Radikale Venstre. De 11 politikere fordeler sig med tre radikale, tre konservative, to venstremænd, to socialdemokrater og en socialist fra Enhedslisten. 2 af byrådsmedlemmerne er kvinder. Det må kunne gøres bedre Fanø!
Fanø er blandt de 14 kommuner, der ifølge Dansk Skoleidræt har gjort sig fortjent til at kalde sig en skoleidrætskommune.
Løbet på Fanø blev det eneste maraton i denne weekend. Jeg stillede stil start i morgen ved Blåvandshuk, men stopper efter 25 km. Der er ikke mere at give af, hver en muskel gør ond og jeg har fået hovedpine. Det skal være sjovt, og det er det ikke mere.
Jeg nåede tre omgange af dagen rute. Den sidste runde var præget af selvynk, men på de to første omgange nød jeg naturen. Specielt på sidse del af rundstrækningen som løbes i skønne klitter – ind i mellem med lidt tæt krat.
Det er sjælden jeg er her på egnen, så nu kører jeg en tur forbi mine forældre gravsted i Nr. Nebel. Resten af weekenden bliver noget med kamillete på sofaen og masser af snotklude.
Sådan omtrent et halvmaraton i Gribskov. Lidt træt i benene efter at have løbet samme tur i aftes. Men jeg vidste det var en god rute, med lækre spor. Det var fedt, at se det hele i dagslys. Ruten bød både på højdemeter. lidt mudder og en enkel passage med garanti for våde fødder.
— ParforceTrail – Langgarvernes trailløb i Hillerød
Sådan omtrent et halvmaraton i Gribskov. Start/mål var ved den gamle asfaltfabrik nord for Gadevang. Vi startede 46 minutter efter solnedgang. Vi var en tur nede og vende i Tyske Plantage og vi løb (eller gik) op til toppen af Fruebjerg ad Sejtrækkeren. Det hele i mørke. Skoven i pandelampens skær er noget helt særligt. Stemningsfuld og intens.
— ParforceTrail – Langgarvernes trailløb i Hillerød
Hvis ikke jeg har løbet en lang tur lørdag, så må jeg løbe en lang tur søndag. I dag tog jeg til Halsnæs for at løbe weekendens lange.
På Halsnæs arrangerede 3600 maraton løbet Spodsbjerg Fyr løbet. Det blev afviklet på en kvartmaratonrunden, som jeg måtte rundt på fire gange.
Der var start ved Hundested Stadion. Rundstrækningen startede med asfaltløb i Hundested, kun afbrud på en kort grussti langs Strandvejen. Efter at have passeret havnen, startede rutens højdepunkt – både målt på stigningsprocenter og på seværdigheden.
Vi passerede Hundested Skanse, der er en af de mange skanser der blev opført på landets kyster efter Englandskrigene. Vi passerede Knud Rasmussens Hus og Spodsbjerg Fyr. Alt imens vi kunne nyde udsigten over Kattegat. Vi fik lov at løbe på siten langs kysten en stykke længere, inden vi ved Galgebjerg forlod kysten og løb ind i landet.
Turen tilbage til start gik gennem en del skov og var fortrinsvis på grusvej og jordsti.
Halsnæs kommune
Med 61 km kystlinje, er det ikke strand Halsnæs kommune mangler. Her er beboerne aldrig mere en 4 km væk fra vandet i endte Kattegat, Isefjord eller Roskilde Fjord. Kommunen dækker et areal på 121,19 km² – og der bor 254 indbygger pr km². Til sammenligning bor der 5.708 indbygger pr km² i Københavns kommune.
I 2007 blev Hundested og Frederiksværk kommune sammenlagt. I første omgang kom den nye kommune til at hedde Frederiksværk-Hundested Kommune, men efter en afstemning blev navnet ændre til Halsnæs Kommune i 2008.
I 2022 var der 31.344 beboere i Halsnæs kommune. I det år flyttede 350 borgere til Halsnæs fra København og 316 til flyttede til Halsnæs fra Hillerød. Den anden vej var der 355 som flyttede til Hillerød fra Halsnæs og 265 der flyttede fra Halsnæs til Københavns kommune.
1. januar 2023 var indbyggertallet i Halsnæs kommune steget til 31.466. To tredjedel af kommunes beboere bor i de to byer Hundested og Frederiksværk.
Kommunens motto er: “Halsnæs – rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte.” Personligt er jeg mere til det der er ægte, end til det der føles ægte.