Kategoriarkiv: Historie

Mejeriarbejdernes mindetavle

EnighedenDet startede med en lockout. Den 16. november 1897 var en god del af mælkekuskene fra A/S Københavns Mælkeforsyning samlet på Gimle. Her talte formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, M.C. Lyngsie, om deres ret til at organisere sig i kampen for bedre arbejdsforhold.

Et flertal af kusken valgte derefter at organisere sig. Blot med det resultat at de blev lockoutet. Nye kuske stillede dagen efter får at køre mælk ud. Det kunne de lockoutede kuske selvfølgelig ikke gå med til, og sammen med mælkedrengene indledte de en strejke. Fem uger efter at kuskene blev organiseret i en fagforening, dannede de deres eget mejeri: Enigheden.

Det først mælkevogne kørte ud fra Enigheden 12. marts 1897. Dengang havde selskabet adresse på Falkoner Alle 8. Senere flyttede firmaet ud på Lygten, Nordvest.

I anledning af selskabets første arbejdsdag skrev “Socialdemokraten”: “Hver kusk får fem drenge til sin assistance under det daglige arbejde i byen, og hele styrken sendtes i går ud til deres respektive kvarter, hvor de præsenterede sig for de gamle kunder og uddelte cirkulærer med anbefalinger af det nystiftede selskab.
De 100 drenge (hele den styrke der før strejken var ansat ved “Kjøbenhavns Mælkeforsyning”) vakte opsigt, hvor de kom.”

Startkapitalen blev rejst med aktier lyden på 10 kr, og indbetalt med 25 øre om ugen af arbejderne. I bogen “Eventyret om mælkeriet Enigheden” der udkom i 1949 står der at “Gennem 50 år er denne spæde kim vokset til en mælkeforsyning, der spiller en betydelig rolle inden for Storkøbenhavns samlede mælkebranche. Den bevægede start og de beskedne kapitalforhold gav de første år en urolig udvikling; men efterhånden blev vanskelighederne overvundet, og selskabet gled ind i en støt og rolig kurs, der har ført det frem til sin nuværende position”.

I 1912 solgte mejeriet 9.628.818 kg mælk og fløde. Det tal var steget til 17.358.447 kg i 1930. Smørproduktionen stig i samme periode fra 41.574 kg til 98.120 kg.

I slutningen af 1940erne modtog mejeriget ca 130.000 liter mælk dagligt, der efter behandling blev emballeret på ca. 200.000 flasker.

Jubilæum og mindetavle

Den 12. marts 1947 havde mejeriet 50 års jubilærum. I den anledning overrakte personalet et tårnur og en mindetavle til firmaet. Tavlen og uret kan stadig ses på enden af Enighedens gamle bygningen på Lygten 39-41.

Om jubilærumsarrangementet berettede Social-Demokraten (13.03. 1947) bl.a.: “Vognene kørte ud som sædvanlig, men Ismejerierne var i Forvejen underrettet om, at baade Kuske og Medhjælpere meget gerne vilde være tilbage paa Mælkeriet senest Kl. 9:30. Ogsaa af den Grund gik Udleveringen ekstraordinært glat og hurtigt, saa samtlige 700 Medarbejdere sammen med tidligere Kollegaer og Ledelsen kunne samles til et festligt Fællesmøde. Personalet overrakte Virksomheden et Taarnur med Slagværk og en Mindeplade med Vers af Oskar Hansen.”

Teksten på mindetavlen er: “MANGE LANGE ARBEJDSAAR / -TIDEN GAAR, TIDEN GAAR- / MERE LYKKE, BEDRE KAAR / MEDENS TIDEN GAAR / – / SKÆNKET AF ARBEJDERE / OG FUNKTIONÆRER / 1897 · 12 MARTS · 1947”

Eventyret om Enigheden sluttede 19. januar 1996. Den sidste mælk var laveret fra arbejdernes mejeri i Nordvest. På det tidspunkt havde MD-FOODS købt produktionen fra mejeriet. Og under påskud af MD/KLØVERs mælkmonopol lukkede de Enigheden ned.

Kilde: Nyt fra lokalhistorien. Nr. 86, december 2011.

Tobaksproduktionen i København

MindetavleI 1805 etablerede tobaksspinder Peter Abraham Bock en tobaksfabrik, på Kultorvet.

Røgfri tobak på Kultorvet

Under englændernes bombardement af København i 1807 blev Bock fabrik ramt. Han rejste efterfølgende et forsikringskrav på 10.749 rigsdaler, 2 mark og 4 skilling. Tre år senere døde Bock og Hans Henrich Groth overtog virksomheden.

Langt senere overtager køb- og handelsmanden Hermann Krüger tobaksfabrikken. Opkøbet resulterer i et navneskrift til Hermann Krügers Tobaksfabrik.

I starten af 1900-tallet var der omkring 40 skråtobaksfabrikker i Danmark. Bocks gamle tobaksspinder flytter til Østre Fasanvej 23, men beholder et udsalg i Indre By på Købmagergade 67-69.

I Christian Christensens erindringer “En rabarberdreng vokser op” er det muligt at læse lidt om arbejdsforholdene på Krügers Tobaksfabrik, hvor hans far arbejde som sovsekoger og han selv som dreng: ”Det rum jeg blev skubbet ind i var et stort halvmørkt lokale, hvor jeg skimtede en maskine og en mand i baggrunden. Fru Sørensen, en svær kone, kaldte på mig og fik at vide, at jeg hed Christian. Hun var meget flink, og viste mig, hvorledes jeg bundt for bundt skulle tage råtobakken, røre stilkene rundt i venstre hånd til de skiltes ad og derefter vikle baastbåndene af og skille bladene fra hinanden og lade dem falde ned i en stor kurv.”

I 1916 omdannes selskabet til et aktieselskab med Erik Peter Stokkebye som direktør. Han driver i forvejen en tobaksfabrik i Odense og i 1927 afvikles produktionen på Frederiksberg.

Siden Bocks død har virksomheden skiftet navn, ejer og sortiment. Den har skiftet adresse fra København til Odense og kendes i dag som House of Oliver Twist.

Mindetavlen

Mindetavlen sider på ejendommen Kultorvet 13, hvor Bock i sin tid grundlagde hans tobaksspinderi. Teksten på tavlen er:
“Anno 1805 grundlagde Tobaksfabriqueur / Peter Abraham Bock / på dette sted et spinderi for / røgfri tobak, der siden skulle / blive kendt som Oliver Twist. /// Opsat af: / Selskabet for Dansk Memorabilitet 2005”

Kilde: Stræderne i København. 2011, december.

Arbejdets folk organiseres

De samvirkende Fagforbund (DsF) blev dannet på et stiftende møde den 3.-5. januar 1898 i Folkets Hus på Vesterbro. Har var godt 400 delegerede samlet. De repræsenterende omkring 70.000 organiserede arbejdere. Forbundets først domicil lå i Brolæggerstræde 11, det erindres med en mindeplade.

En mindetavle i byen

Indbyderen til mødet i Folkets Hus var De samvirkende Fagforeninger i København. Her var repræsentanter fra landets 40 fagforbund. Festsalen i Folkets Hus var udsmykket med fagforeningernes gamle og nye faner.

60 år senere interviewede Oskar Hansen mælkekusken Ole Christensen. Han erindrer: “Jeg vil hævde, at jeg så mange år efter husker mange enkeltheder, men der er et par ting, der særligt har fæstnet sig. Det ene er begejstringen, da sammenslutningen blev vedtaget. Alle i salen og på balkonen rejste sig, og så husker jeg da vi – nogle kammerater – sammen gik derfra. Kors hvor vi diskuterede, hvad der var sket. Vi var sku vågne dengang. Det var satme en fornøjelse at ha’ med at gøre.”

De Samvirkende Fagforbund ændrede senere navn til LO (Landsorganisationen).

Mindetavlen

De samvirkende Fagforbund

Tavlen sidder på ejendommen Brolæggerstræde 11. Her havde De Samvirkende Fagforbund kontor 1898-1900. Teksten er:
“I DETTE HUS HAVDE / DE SAMVIRKENDE FAGFORBUND (LO) / DERES FØRSTE DOMICIL / 1898-1900”

Mindetavlen blev sat op i forbindelse med LOs 100 års jubilæum i 1998. Da næstformand Tine Brøndum afslørede pladen, afslørede hun også gravørens fejl. I stedet for 1898 stod der 1858 på pladen og LOs historie var således forlænget med 40 år. Fejlen blev hurtigt rettet.

Kilde: Stræderne i København. 2011, maj.

Store Darum Andelsmejeri og Peter Lauritzen Hundebøll

To copy&paste tekster om Peter Lauritzen Hundebøll.

St. Darum Andelsmejeri

P. L. HundebøllOprettet 1885. – Postadresse: Bramminge. – Jernbanestation: Bramminge (7,2 km). – Telefon: Darum 5. – Mejerikreds: Ribe Amt.

Begyndte 1885 som Fællesmejeri og overgik 1890 til Andelsmejeri. – Beboelsen i Mejeribygningen rummer 6 Værelser, heri Personalets. – 162 Leverandører med 700 Køer. – Kloakvandet udnyttes ved Overrisling. – De to Medarbejdere lønnes med 750 Kr, – Faktor 2. – Flora danica. – Firkantet 15 m høj Skorsten.

Forman: Gaardejer N. P. Kjær, St. Darum, Bramminge, siden 1906. Majeriets Kasserer, Sogneraadsmedlem, Sognevurderingsmand i “Den almindelige Brandforsikring”, Medlem af Hjælpekassens Bestyrelse. – Tidligere Formand: Gaardejer L. Hansen, Gaardejer N. P. Kristensen, Gaardejer N. J. Helle, Gaardejer S. Vejrup, Lærer Nielsen. – Bestyrer: P. L. Hundebøll, født 30 November 1890. Begyndt Uddannelse på Starup i 1905; senere paa Alslev, Oksbøl og Varde Andelsmejeri. Elev paa Ladelund Mælkeriskole og derfra atter til Varde. Bestyrer paa St. Darum siden 1913.

Store Darum Andelsmejeri

Decimal- og Balancevægt. – “Triumph og Flædepasteur fra P. & L. P. – Ringkøler. – Kørneælteren “Hamlet”. – Kedel fra Ludvigsen (Struer) og Marshall Maskine. – Kulsyre-Kølemaskine fra Th. Th. Sabroe. – Flødetønder. – Petroleum. – Kul.

Store Darum Andelsmejeri

Kilde: Danske mejerier : Ill. haandbog for mejeribruget i Danmark : 4. bind. Redigeret af G. Ellbrecht. Selskabet til udgivelse af Nationale haandbøger, 1918. 465 sider.

Store Darum Andelsmejeri

Peter Lauritzen hundebøllPost- og Jernbaneadresse: Bramminge. Telefon: St. Darum 5.

Oprettet 1890. Ombygget 1917 under Medvirken af Konstruktør Simon Nielsen, Kroager. Beboelsen er særskilt. Brandforsikring 55.000 Kr. Ejendomsskyld 15.000 Kr.
152 Leverandører med 795 Køer, heraf 3 med over 20 Køer, 132 med 4 Køer eller der under. 2 Jersey Køer.
Reduktaseprøve. Kulfyring. Elektrisk Belysning.
Mejeriet er monteret med Sinus Indvejningsvægt (1926), 2 Buaas Udvejningsvægte, Silkeborg Smørvægt, Diskvægt (alt 1917), Dansk Mejeriers Maskinfabriks Pasteuriseringsapparat (1921), Cimbria Regenerativapparat (1917), Sabroe Kølemaskine (1907), Titan Centrifuge, Hamlet Kærne, D. M. M. Kedel (alt 1917), do. Dampmaskine (1928), 3 Centrifugalpumper (1917).
Der anvendes ¾ fortinnende og ¼ Aluminiums Transportspande.
Der sælges ca. 1200 kg Smør hjemme. Resten til Grossist. Ost produceres ikke.

Store Darum Andelsmejeri

Mejeriet anvender Handelssyre. Fløden syrnes i Bassin. Mejeriet har eget Laboratorium. Der afregnes efter Flødeenheder. Personale: Mejeribestyrer, 1 Mejerist, 1 Elev, 1 Laborant, Leverandørernes 7 Kuske.

Mejeribestyreren føre Regnskaberne. Regnskabsaar: November til November.

FORMAND
Kjær, Niels Peter, f. 10. Nov. 1862 i St. Darum, Søn af Gaardejer Niels Chr. Kjær og Hustru Ingeborg, f. Hansen. Gift 26. Marts 1891 med Karen K., f. Jessen.
Gaardejer 1891-1923, Partikulier 1923. Formand for Store Darum Andelsmejeri 1906, Sogneraadsmedlem og Formand for Hjælpekassen 1913-21, Medlem af Bestyrelsen for Brugsforeningen 1906-10, Vurderingsmand for Landbygningernes alm. Brandforsikring 1906, Tillidsmand for Forsikringsselskabet Danmark 1916.
Adresse: St. Darum pr. Bramminge.

BESTYRER
Hundebøll, Peter Lauritzen, f. 30. Nov. 1890 i Kliting, Søn af Plantør Martin Hundebøll og Hustru Marie, f. Work. Gift 21. April 1915 med Kristine H., f. Lønne Møller.
Elev, Starup A/M 1905-08, Mejerist paa A/M Alslev 1908-10, Oxbøl 1910-11 og Varde 1911-12, paa Ladelund Mælkeriskole 1912-13, Mejeribestyrer paa Store Darum Andelsmejeri 1913. Revisor i St. Darum Brugsforening og Sygekasse 1922.

Store Darum Andelsmejeri

Kilde: Dansk mejeristat : Odense Amt. Svendborg Amt. Tønder Amt. Haderslev Amt. Aabenraa Amt. Sønderborg Amt. Ribe Amt. Redigeret af G. Ellbrecht. Vort Samfund, 1931.

Publiceret på sh.newsun.dk 23.05. 2011

Ildebrandshuse : Gråbrødretorv 1

Gråbrødretorv

Københavns brand 1728 var en stor katastrofe for hovedstaden. Store dele at byen brændte ned og efterfølgende forestod et større genopbygningsprojekt.
Husene nummer 1-9 på Gråbrødretorv er bygget i tiden efter branden. På nr. 1 erindres det med en ildebrandssten.

Københavns første store brand brød ud den 20. oktober 1728. Den startede i en ejendom nær Vesterport, i nærheden af den nuværende Rådhusplads. Vinden blæste fra sydvest og branden bredte sig med vinden, med kurs mod Nørreport og Gammeltorv.

Først den 23. oktober døde ilden hen. Inden da havde vinden skiftet retning og ført ilden gennem adskillige af byens kvartere. En stor del af byen var agt i aske. Ikke mindre end 1670 huse, seks kirker, en del af universitet, samt en række offentlige bygninger var brændt ned.

Huset Gråbrødretorv nr. 1

Før branden 1728 lå et lille hus, der tilhørte lærredskræmmer Johan Danxt på grunden. Efter branden opførte øltapper og fiskebløder Hans Lau det nuværende hus på Gråbrødretorv nr. 1. Huset er bygget med bindingsværk til gården og naboen, men facaderne er grundmurede. Det blev opført i 1731-1732 og kaldes Fiskebløderhuset efter bygherrens erhverv.

Hans Lou dør i 1739, hvorefter hans enke Bodil Nielsdatter overtog ejendommen. Hun fik i øvrigt huset vurderet af Brandforsikringskassen til 2.500 Rdlr. Enken gifter sig med Christen Hansen Nør, der så blev ejer af huset og Fiskebløderiet.

Gråbrødretorv

Gråbrødretorv nr. 1 til nr. 9 er alle ildebrandshuse. De blev bygget efter den store brand i 1728. Forhuset til nr. 3 (Wessels hus) blev opført i 1732 af skipper Mads Børgesen Lund. Huset i nr. 5 stod også færdigt i 1732. Det er et bindingsværkskompleks med grundmuret facade, opført for stolemager Peder Svendsen. Nr. 7 stod ligeledes færdigt i 1732. Det blev opført af isenkræmmer Peder Winnberg.

Guldsmed Bendix Lund fik opført huset på Grådbrødretorv nr. 9. Det stod færdigt i 1729. Bygningen blev forhøjet fra to til fire etager med kvist i 1779.

De københavnske ildebrandshusene er typisk to eller tre etager høje, med fem fags vinduer. Husene er kendetegnet med en høj muret gavlkvist. De blev ofte malet i stærke farver.

Mindetavlen og dens “naboer”

Ildebrandsstenen sidder over døren på Gråbrødretorv nr. 1. Huset ligger på hjørnet af Gråbrødretorv og Niels Hemmingsens Gade og huser i dag Ristorante Sole D’Italia.

Teksen på ildebrandsstenen er: “DEN FÖRSTE / STEEN / JEG HAVER LAGT / HVORFOR JEG SIGER HERN TAK / HVAD ILDEN HAR FORTÆRT / HAR GUD IGEN BESKIÆRT / HL BHL / Ao 1732”.
Hans Lou fik tavlen indmuret over døren. Den senere ejer Jørgen Jensen Pinvig har overskrevet en del af tavlen med sine initialer.

Gråbrødretorv

På huset Gråbrødretorv nr. 3, mellem første og anden sal sidder en anden mindetavle. Den er sat for digteren Johan Herman Wessel der boede i huset, mens han skrev “Kærlighed uden strømper”. Johan Herman Wessel (1742-1785) var en dansk-norsk digter. Han var grandnevø til Peter Wessel Tordenskjold.

Midt på pladsen findes en tredie mindesten. I brolægningen er lagt én granitsten med initialerne “WF”. Stenen er placeret, hvor skamstøtten til minde om hans ugerninger stod fra 1664 til 1842.

Teksten på skamstøtten (der i dag er i Nationalmuseet forvaring) er: “Forræderen / Corfitz Ulfeldt (WF) / Til Ævig Spott / Skam og Skiendsel” Gråbrødretorv hed tidligere Ulfeldts Plads. Her lå hans ejendom, til den blev revet ned efter hans dom for landsforræderi.

Litteratur:
Byen brænder af Kåre Lauring. Gyldendal, 2003. 135 sider.
Graabrødre Torv af Peter Linde. Myrdahls Bogtrykkeri, 1946. 175 sider.

Publiceret på sh.newsun.dk 27.02. 2011