Den anden af tre. Den første for mig. Der er Kommneserie-weekend. Tre løb på tre dage i tre forskellige kommuner. Denne gang har Maraton Danmark lagt løbene i Hørsholm, Allerød og Hillerød kommuner.
Fredag var der maraton/halvmaraton i Hørsholm. Jeg var på arbejder og sad i tørvejr, drak kaffe og bildte mig ind, at det var bedre end at løbe rundt i mudderet i Hørsholm.
Nu er det lørdag og der løbes i Lillerød. Start er i skovkanten ved Allerød Bibliotek. Her er der, som det nu så ofte er, også depot og mål. Ruten er sat af Benjamin Holst Kjeldsen, som også præsenterer den og de seværdigheder der er langt ruten, inden der bliver taget et gruppefoto og vi sendes afsted.
Vi starter på skovveje og passerer hurtigt Nymøllevej. Benjamin Holst Kjeldsen løber foran og sætter markeringen foran de forreste løbere.
Vi kan vinke til kæmpen Hanna Halerød der står på Mørkebakke i Ravnsholtskov – godt 100 meter fra ruten. Kæmpens navn kommer af, at hun har en 125 meter lang hale. Hanna er en af de mange kæmper skabt af Thomas Damsbo.
Skovvejen erstattes af asfalt, der efterfølges af skovvej, som efterfølges af asfalt etc. Vi passere Oxenholm, hvor Aqua-Lene engang boede sammen med Søren Rasted. Det var i en anden tid og siden er Oxenholm solgt for 23,5 millioner kroner.
Vi lader 90’erne være 90’erne og forlader Aqua-land. Løber videre og rammer det Gamle Tipvognsspor som fører op til Blovstrød Teglværk. Teglværket lukkede i 1968 og er i dag hjemsted for foreningen Blovstrød Banen – Dansk Jernbaneklub.
Herfra er der ikke langt ind til Lillerød og tilbage til skoven ved Allerød Bibliotek. En omgang af tre. Jeg holder tempoet på anden omgang og sætter det snas op på tredje omgang. Et halvmaraton på en dejligt rute. Nærmest ingen regn og læ på det meste af ruten.
Ved Blovstrød Teglværk var der lavet et selfie spot af rutesætteren. Vi var en del der gjorde holdt og forevigede os selv med Blovstrødbanens tog i baggrunden.
For første gang har jeg løbet et halvmaraton til et Kommuneserieløb. Så kan jeg nå kandidatfest for min datter Tara og hendes kæreste Jacob. I morgen er det mig der sætter ruten i Hillerød og her har jeg ingen bagkant, så der står den på et maraton.
Indtil videre har foråret været lidt en skuffende affære, men i dag er vejret okay til en løbetur. Overskyet, plusgrader og ikke så meget vind. Scenen er Tisvilde Hegn og omegn. Distancen 50 kilometer.
Jeg får ikke rigtig hørt efter løbsbriefingen, men der bliver sikker sagt noget klogt og oplysende om dagens løb: North Coast Ultra. Der er flere distancer, men kun en ultra og vi, der løber den, får lov at starte først. Klokken otte er det af sted fra parkeringspladsen for enden af Hovedgaden i Tisvildeleje.
De første ti kilometer løber vi i den nordlige ende af Tisvilde Hegn. Det er en blanding af skovveje og stier. Ind imellem kommer der nogle stigninger, hvor jeg tænker det er kloget at gå op, så det gør jeg – og det er der i øvrigt mange andre der også gør. Men nu løber jeg jo heller ikke med de hurtigste heste i feltet.
Lidt efter at vi har rundet de 15 kilometer, er der nogle lokale bæhoveder der har fjernet markeringsflagene. Ruten er ellers godt markeret og det er så godt som umuligt at løbe forkert. Ja, i første omgang tror jeg, at jeg har misset et sving og jeg bevæger mig tilbage, ad den sti jeg er kommet af for at finde tilbage til ruten.
Inden jeg kommer tilbage til et sted med markeringsflag, arrivere en lille flok løbere, der kommer løbende imod mig. En af dem har downloadet en gpx-fil med ruten til sit Garminur. Vi er reddet og i øvrigt på rette vej.
Efter at have løbet et lille stykke passerer vi en stor bunke markeringsflag, bæhovederne har efterladt sig i vejkanten.
Omkring de 24 kilometer inde i løbet finder jeg en vandpyt. Den er ikke stor, men det lykkedes alligevel at få højre fod godt ned i den. En våd sok. Ikke godt for ligevægten! Vi bevæger os efterhånden længere syd på (retteligt sydvest for de pedante).
Der kommer et langt stræk på det lokale mountainbikespor. Med modkørende trafik. Alle tager det med et smil og hilser venligt på hinanden. Det er en sjov passage, men også lidt hårdt. Det går hele tiden op og ned – uden at der er egentlige bakker, hvor jeg kan retfærdiggøre en lille gåtur.
Vi ender helt nede ved Melby Overdrev og Liseleje Plantage. Vi nærmer os de 40 kilometer og vender rundt i klitterne ved Liseleje Plantage. Tilbageturen byder på en del strand- og klitløb. Sten og sand. Vi får også lidt mere skov og mod slutningen får vi fornøjelsen af sukkenes dal. Derefter mangler kun afslutningen på stranden op mod parkeringspladserne for enden af Hovedgaden i Tilvildeleje.
En flot tur er slut. Depoterne var ved 7, 21,5, 26, 33 og 44,5 km. Der var vand, PurePower energidrik, PurePower gel, PurePower energibar og frugt.
I mål venter kys og kram fra kæresten. Gert konstaterer tørt, at i dag var han den hurtigste. Tillykke til ham og alle de andre seje kvinder og mænd der gennemførte North Coast Ultra 2023.
Jeg er flyttet. Jeg bor ikke længere på Vestegnen, men nord for København. Inden jeg flyttede havde jeg løbet alle gaderne i Ishøj og Vallensbæk kommuner. Og jeg manglede få veje i Brøndby kommune.
Jeg mangler stadig få veje i Brøndby kommune. Planen var ellers, at tage et par løbetur efter arbejde og få kommunen gjort færdig.
Jeg har været på Vestegnen for at løbe efter at jeg flyttet. Først var jeg tilbage i Ishøj hvor der var kommet et par hundrede meter ny asfalt. Jeg måtte en tur forbi for at kommer tilbage på 100%.
Jeg har været forbi Vestegnen for at løbe maraton – i Ishøj, i Strandparken og på Vestvolden. Det var alle steder hvor jeg havde løbet utallige gange før.
Ingen fremskridt i registreringen af veje i Brøndby kommune. Projektet venter stadig på at blive afsluttet.
Til gengæld er der sket lidt i Hillerød kommune. På et års tid er jeg gået fra 117 gennemløbede veje til 344.
En bonus ved kommuneprojektet (et maraton i hvert af landets kommuner) er, at vi får set en masse lokaliteter vi ellers ville gå glip af. Det er når vi løber og ofte dagen inden eller undervejs hjem fra løbet.
I går varmede vi op med frokost på restauranten ved Gram Slot. Bakskuld og gammeldags æblekage. Det smagte godt. Kalorier var der så rigeligt af, men nok ikke den mest hensigtsmæssige ernæringsopladning til et maraton. Æblekagen kan godt have den virkning, at vi vender tilbage til Gram Slot en anden dag.
Hvorfor vi var ved Gram Slot, når løbet er på Kruså-egnen? Det var fordi vi overnattede hos Mettes far i Vejen. I det nabolag fik vi i øvrigt spottet et par runesten.
Rend’ og Hønsnap
Til Gummimus cannonball er der forskudt start: Maraton starter 09:00. Deltagere der spadser halvmaratondistancen starter også 09:00. Langsomme løbere der deltagere på halvmaraton starter 09:30, resten af halvmaratonløberne starter 10:00 – her starter 10 km gang også. 5 og 10 km løb starter 11:00. Jeg løber klokken ni – og håber alle kommer af sted til rette tid.
Vi er samlet i landsbyen Hønsnap, hvor Kim har inviteret til cannonball-løb. Under løbsbriefingen får han sagt, at byen består af ca. 60 huse og cirka det samme antal mennesker.
Kort efter oplysningerne om Hønsnap, ruten og nogle af reglerne fra Klub 100s løbekriterier får vi lov at løbe.
Fra Bygaden hvor der er start, depot og mål løber vi mod nord ad Hønsnapvej. Vi drejer af ad Byglængvej og underlaget skifter fra asfalt til grus. Hurtigt blive grus til skovvej og vi løber en lille runde i den del af Kelstrup Plantage, der ligger vest for Hønsnapvej.
Vi kommer ud til Hønsnapvej igen og løbe lidt længere mod nord, inden vi drejer inde i Kelstrup Plantage øst for Hønsnapvej. I denne del af skoven er der lidt højdemeter. Dog ikke noget der for alvor udfordre.
Efter en god tur i skoven kommer vi retur til Hønsnapvej og løber tilbage til Hønsnap og vender i depotet. Første gang vi passerer depot, har vi løbet et kvart maraton.
Undervejs er der masser af løbere der overhaler, eller som bliver overhalet. Der er løber som hilser de steder på ruten, hvor der er modløb. Det er vældig hyggeligt med de mange forskudte starter.
I alt bliver det til fire runder, inden jeg kan sætte mig og nyde en kop varm suppe. Det er luksus efter en lidt kold dag i løbeskoene.
Som så ofte ved de mindre cannonball-arrangementer, er der ikke mulighed for bad. Selv om jeg skifter til tørt tøj, lugter jeg stadig af gnu på turen hjem. Det må vi så håbe, de kan leve med på Den gyldne Måge.
Skulle du, som jeg, undre dig over arrangementets navn: Gummimus cannonball. Så kan jeg oplyse, at Gummimus er kælenavnet på arrangørens gamle hund. Om det giver mening at opkaldet et cannonball efter sin hund ved jeg ikke. Men det er et navn, som springer i øjnene og skiller sig ud.
Aabenraa kommune afgrænses mod syd af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. Mod øst ligger Sønderborg kommune, mod vest Tønder kommune og mod nord Haderslev kommune. Kommunen blev dannet i 2007 ved en sammenlægning af Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa kommuner.
Kommunen dækker et areal på 940,70 km² og der bor 58.693 mennesker (2022). Det er 907 færre end i 2012. Til gengæld er andelen af ældre borgere (65+) vokset fra 19,3% i 2012 til 24,6% i 2022. Til sammenligning, er andelen af ældre 11,7% i Københavns kommune i 2022. Jeg ved godt, hvor jeg vil foretrække at bo som ung.
“Sydligst i Jylland ligger Aabenraa Kommune med hovedbyen Aabenraa i bunden af fjorden af samme navn. Kommuneområdet har været beboet siden 1200-tallet f. Kr., hvilket rigdommen af fortidsminder fordelt over hele kommunen vidner om. Kortlægningen af disse viser bl.a., hvordan området i stigende grad blev bebygget frem mod midten af 500-tallet, hvor pludselige klimaforandringer og hungersnød afstedkom en kraftig befolkningsnedgang. Ved vikingetidens begyndelse var dette dog vendt igen, og Hærvejens passage ned gennem kommuneområdet fik betydning for placeringen af de mange nye bopladser. (citat: Trap Danmark : Bind 17 : Tønder, Aabenraa, Sønderborg. Trap Danmark / Gad, 2021. Side. 129.)
Folk der er til sport og idræt har det lidt lettere i Aabenraa kommune, end i København. F.eks. er der seks atletikanlæg i København og tre i Aabenraa. I Aabenraa er de (kun) 19.564 indbyggere om at dele et atletikanlæg mod 107.405 personer pr. anlæg i Københavns kommune.
Der er 112 registrerede fitnesscentre i København mod beskedne 18 i Aabenraa. Men det giver stadig et forhold, hvor der er 3.260 personer om et center i Aabenraa og 5.754 personer i København.
Fodboldspillerne i Københavns kommune må også kæmpe mere om pladsen end i Aabenraa. I hovedstaden er der 13.787 indbyggere pr. anlæg, mod beskedne 4.041 indbyggere pr. anlæg i Aabenraa kommune.
Så er der hak ved Lolland kommune. Jeg har dermed løbet et maraton i alle kommunerne i Region Sjælland. Den førte regionsplade i kommunemaratonbingo er fuld.
En kold morgen. Igen. Nu synes jeg vi har prøvet det der vinter. Bring mig sol og tocifrede plusgrader. Jeg vil have singletvejr og saltaflejringer på løbetøjet.
I dag er det ikke singletvejr omend en enkelt løber insisteret på korte bukser! Jeg har merinould-undertrøjen på og dobbeltlags handsker.
Efter at Moffe har sagt de indledende vers og vi alle er blevet fotograferet, får vi endelig lov at løbe af sted. Forhåbentligt giver det lidt varme i kroppen.
Vi løber på en rute, der har udgangspunkt i samme sti omkring Søndersø som jeg løb tilbage i 2013, hvor Runing2venus var arrangører. Det var den dag jeg tabte spurten til Johan Melin på de sidste meter.
Tilbage til i dag. Start, depot og mål er et andet sted end hos Runing2venus. Vi starter derfor med at løbe ned mod søen fra Lejrvej, hvor depotet er opstillet.
Strækningen frem og tilbage fra depotet gør runden længere end hos Runing2venus og vi kan i dag nøjes med seks omgange for et maraton.
Der er ikke mange højdemeter rundt om Søndersø, men turen ned fra depotet og op igen sikrer, at dagens arrangement ikke giver en flad fornemmelse.
I dag synes jeg, der er mange store flokke af fodgængere, der fylder mere end stiens bredde og hunde i lange snore, som ejerne tydeligvis ikke har styr på.
Jeg keder mig lidt på de første 25 kilometer, måske er det Hammer Trail blues. Søndersø ved Værløse er ikke helt det samme som Nordbornholm. De sidste 15 kilometer rammer jeg et fedt flow og er løb.
Og jo tak. Jeg fik varmen, mens jeg løb. Til gengæld gik der ikke mange nanosekunder fra jeg stoppede, til kulden indfandt sig igen.
Det var 42 af de hårde kilometer. Vildt smuk rute med nogle fede spor og en masse højdemeter. På Facebook beskrev arrangørerne ruten som “meget hurtig de første 8 km 😃👍🏽 – men så kommer de berygtede tekniske stykker 😎 … Ved første depot har du løbet 11 km med 400 HM+ og mangler “kun” Hammerknuden, hvor der er 500 af de sjove.”
Og det var så en omgang. Et halvmaraton. Jeg fik gælden af de 900+ højdemeter to gange.
Jeg havde ikke min bedste løbedag. Jeg har ellers trænet, spist mine vitaminpiller og sovet fornuftigt. I dag kunne jeg ikke får kontrol over min vejrtrækning. Det er ellers aldrig et problem, og jeg ved ikke helt hvad der foregik. Men jeg kom rundt og jeg nød naturen. Nordbornholm er noget helt særligt.
Der er masser af muligheder for at løbe maraton på Vestegnen. En af de arrangører der ofte lave løb i den vestlige del af Storkøbenhavn er Moffes maraton. Og det er egentlig underligt, at dette er første gang jeg deltager hos Moffes maraton. Men nu passer det i kalenderen, så i dag er programmet maraton i Brøndby Strand.
Moffes maraton arrangerer løb forskellige steder og med mulighed for forskellige distancer – dog altid maraton og halvmaraton. Bag løbet står “en flok sports entusiaster som dyrker triathlon, ultra-triathlon, løb og ultra-løb. Vi er stor fan af cannonball maraton og målet er at komme i Klub 100”. “Race director” Henrik Madsen kaldes af sit barnebarn Moffe – deraf Moffes maraton.
Start i regn og blæst.
Ruten ligner den rute Henrik fra PopUp Maraton har (og som jeg har lånt til sh løb) med start ved Vallensbæk Havn. Hos Moffes maraton er start, depot og mål flyttet til parkeringspladsen ved Strandporten i Brøndby Strand. Hos Moffes løber vi rundt om alle fire søer, hvor vi hos PopUp maraton løber rundt om de tre af dem og løber frem og tilbage langs Rindebæk Sø på havsiden.
Jeg har mange minder i Standparken. Her har jeg løbet mange kilometer med Rosa i en babyjogger. Og der er løbet masser af kilometer i sandet på stranden.
Til sagen – dagens maraton
Det er en kold, blæsende morgen med nedbør. Jeg har sjældent mødt en maratonfelt med så meget morgenbrok inden start. Imens Henrik “Moffe” forsøger af få ørenlyd til en løbsbreafing, proklamerer Lise Friis at hun dnf’er efter to runder. Der bliver vist også taget et startfoto, imens jeg deltager i den stoledans der er omkring depot-pavillonen, hvor der er læ for morgenregnen.
For enden af Holmesø.
I gang kommer vi og regnen stilner af. Fra Strandporten løber vi mod vest af Sivstien. I modvind – og i dag kan vinden mærkes. Det er den helt rigtige dag, Moffes maraton har valgt at lave løb på en strandnær rute i et åbent landskab. Vi er alle taknemlige.
Som skrevet ovenfor er ruten en rundtur om de fire søer ved Brøndby Strand: Ringebæk Sø, Stubbe Sø, Maglebæk Sø og Holmesø. For at få distancen til at passe med seks runder for et maraton, skal vi hen over Vallensbæk Havnevej og et par hundrede meter hen ad Nældestien, inden vi drejer rundt og løber tilbage til Vallensbæk Havnevej. Vallensbæk Havnevej følger vi tilbage til Svingelstien.
På strandsiden af søerne har vi vinden i ryggen. Det er vældig fornøjeligt og der er blå striber mellem skyerne. Inden jeg passerer Strand Cafeen titter solen frem.
For enden af Holmesø drejer vi rundt og er snart tilbage i modvinden på indersiden af søerne. Sjovt nok er det blevet gråvejr igen. Fremad må vi og fremad kommer vi omend det kræver lidt ekstra i dag.
I depotet snupper jeg en lille pose vingummier og løber af sted ud på anden runde.
Maglebæk Sø.
Ud over morgenregnen er der tørvejr stort set hele turen rundt på de seks omgange. Solen titter frem flere gange. På sidste omgang er der stadig kræfter til at løbe og jeg konstaterer at Klippemenneske kan noget i modvind langs Maglebæk Sø.
Alt i alt er det en fin dag på Vestegnens Riviera. Og Lise kom selvfølgelig rundt på alle seks omgange.