Kategoriarkiv: Idræt

Copenhagen Half Marathon

København. 19. september 2021.

Resultat

  • Startnr.: 5244
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 1.674 af 15.208
  • Placering mænd: 1.503 af 9.832
  • Placering mænd 50-54: 82 af 1.016
  • Tid: 01:30:55
  • Tempo: 04:19 min/km
  • Hastighed: 13,9 km/t

Løbsoversigt

Den store Københavnshalvmaraton der kommer rundt på Østerbro, Indre By, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Mål og start er placeret mellem Blegdamsfælleden og Klosterfælleden.

3 løbere
Ved 15 km.


Copenhagen Half Marathon # 7 – #nolimitsedition

  • Arrangører: Dansk Atletik Forbund og Sparta
  • Land: Danmark
  • Start: Øster Allé, Østerbro
  • Distance: halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 15.208
  • Sko: Adidas Adizero Sub2

Copenhagen Half Marathon

Skovløberen : sidste tur

Bidstrup Skovene. 5. september 2021.

Resultat

  • Startnr.: 1034
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 13 af 43
  • Placering mænd: 12 af 36
  • Tid: 03:52:44
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Årets skovtur i Bidstrup Skovene blev afviklet i weekenden. En fin tur med sol og glade løbere. Jeg kom rundt i en sub fire tid. Havde egentlig tænkt mig at tage det mere med ro. Men efter første tur over Gyldenløves Høj tænkte jeg: “Det var jo ikke så galt” og så blev tempoet sat efter de knap 4 timer.

En øv-nyhed

I august kom der en nederen nyhed på Facebook. Styregruppen bag Skovløberen meddelt at 2021 blev det sidste år med Skovløberen.

Det blev til 19 år med Skovløberen og maraton i Bidstrups Skovene. I dag var min tredje deltagelse. Det er ærgerligt at arrangørerne trækker stikket.

Bidstrup Skovene er et dejligt sted at løbe maraton og da Hvalsø cannonball også er stoppet, er vi gået fra at have så rigeligt med mulighed for at løbe maraton Bidstrup Skovene, til ingen mulighed at have for at løbe maraton i Bidstrup Skovene.


Skovløberen # 18

  • Arrangører: Hvalsø Løbeklub og Hvalsø Orienteringsklub
  • Land: Danmark
  • Start: Hvalsø Hallerne
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: skovvej og sti
  • Sko: Brooks Levitate 4
  • Deltagerantal: 348

Skovløberen

Batman Cannonball Marathon : Syvårssøerne

Frederikshåb Plantage. 28. august 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:57:22
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Batman Cannonball Marathon er et løb der har hjemme i Odense, men i dag er det rykket vest på. Dagens løb er i terrænet omkring Syvårssøerne.

Batman Cannonball Marathon arrangeres af Ricky Batman og Lone. De har flere gange deltaget i sh løb, så det er på tide (og med stor glæde) at Mette og jeg nu kan sætte kryds ved deres løb.

Batman har rundet de 450 maraton og Lone har løbet over 400 maraton. Derudover har de en del ultraløb på cv’et, så det er et par erfarne løbere der står bag arrangementet.

Vi løb i Frederikshåb Plantage med start, depot og mål på Vestre rullebane/Almstokbanen. Herfra løber vi til højre af Nørrevej. Den følge vi rimelig længe.

Løbet er i gang.

De første 5 km af kvartmaratonruten er nydelig skovløb på flade grusveje. Herefter kommer et kort asfaltstykke ad Rygbjergvej. Hvor vi forlader asfaltstykket er der et lille vanddepot. Snart herefter følger rutens højdepunkt ved Syvårssøerne. Et meget smuk område med sand og lyng og lidt vand. Der er ikke så meget vand i søerne i dag. Her er også et sandet trailstykke. Masser at opleve!

Tilbage mod depot (og senere mål) kommer er der et kort sandet stykke mere. Men der er mest grusvej og vi slutte på et lige opløb ad Søvej. Seværdig rute.

Der er et par småbakker og terrænet går lidt op og ned. Men ruten må kategoriseres som flad. Alligevel bliver den sidste runde hård. Måske pga sandet – eller også er det bare mig der er ved at blive en halvgammel mand.

Rute er markeret med flag og for dem der er til den slags, er ruten lagt ud som gpx-fil på løbet site.

Da jeg skulle finde vejnavnet på startstedet bemærker jeg en kommunegrænse langs vejen.
Løbet var slået op som et løb i Billund kommune. Men et nærmere kig på Openstreetmap og efterfølgende på Billund kommune på kort og Kort Vejle (Openstreetmap er ikke autoritative data, så mere officiel kilder måtte i brug), afslører at vi startede og løb de første meter langs kommunegrænsen – på Vejlesiden!

Kort mere stjernemarkering syd for sort streg.
Udklip fra Vejle kommunes digitale kort. Den sorte streg er kommunegrænsen. Den lyserøde stjerne markere startstedet. Var vi gået et par meter ind mellem træerne nord for vejen havde vi startet i Billund kommune.

Syvårssøerne

“De mystiske Syvårssøer har deres navn af den simple grund, at de ikke altid er der. Fra gammel tid har man bemærket, at søerne dukkede op ca. hvert syvende år, eller også brugte man blot det magiske 7-tal til netop det uforklarlige.
Fakta er, at søerne opstår og forsvinder med højden på grundvandet. Og selv om store mængder nedbør får grundvandstanden til at stige, er det ikke ensbetydende med svulmende søer. Grundvandsspejlet har sine egne “bakker og dale”, og derfor er Syvårssøerne ganske uforudsigelige.”
(citat: Naturstyrelsen: Syvårssøerne)

Terrænet ved Syvårssøerne.


Batman Cannonball Marathon # 85 – Syvårssøerne

  • Arrangør: Ricky Batman Andersen & Lone Friis
  • Land: Danmark
  • Start: Frederikshåb Skovturs Trec Bane
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, skov, sand, meget lidt asfalt
  • Deltagerantal: 18
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Batman Cannonball Marathon

Maraton PopUp : Betina 100

Vestskoven. 21. august 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:36
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt

Som navnet mere end antyder, så har dette løbe skiftede lokaliteter og popper op både her og der. I dag er det tilbage på Vestegnen hvor Maraton PopUp har hjemme. Vi er i Vestskoven.

Betina Sørensen runder de 100 maraton. En af de store milepæle! Stort tillykke og velkommen i tosseklubben.

Start, depot og mål er i dagens anledning flyttet til Albertslund Ridecenter. Derfor er ruten ændre lidt.

To mænd i snak. Betina siger velkomme bag depotbord
Betina siger velkommen kort inden start klokke 08:21. Det er ikke alle der høre lige godt efter.
Betina fører an i et felt af løbere
Løbet er i gang. Stemningen er god.
Skov. I det fjerne ses en lille flok løbere
Ud i skoven.
Løber
Jesper Ølsgaard på vej i depot inden han napper sidste omgang á 7,1 km.
En flok løbere
Betina er næste i mål på site maraton nummer 100!
Kagedamer
Kage til alle.
David Bredo holder den officielle Klub 100-tale.


Maraton PopUp # 54 – Betina Sørensen nr. 100

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Albertslund Ridecenter
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grusvej, asfalt
  • Deltagerantal: 80
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Maraton PopUp

Frejlev trekantløb : rundt i trekant

Lolland. 15. august 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:56:56
  • Tempo: 05:36 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

I den lille flække Frejlev på det sydøstlige Lolland arrangere Ole Pedersen cannonballløbet Frejlev trekantløb.

Morgenforberedeler.

Frejlev trekantløb afvikles på en 2,5 km lang rundstrækning med start/mål i midten af landsbyen. Rundstrækningen er en trekant bestående af vejene Enghavevej, Eskemosevej og Kettingevej. For et maraton skal man 17 gange rundt på trekanten – og det kan man godt blive lidt rundtosset af.

En vej, en sko, et cannonball løb
Et cannonball løb, en sko, en vej
En kort omgang, en trekant, en stang,
en klokke, der siger ding-dang.

Der var ikke nogen egentlig løbsbreifing inden start. Omtrent 5 minutter inden løbes blev skudt i gang skulle der tages et startfoto. En af de lokale løbere var på toilettet, så vi måtte væbne os med lidt tålmodighed inden billedet kunne tages.
Vi trak ud på vejen og var klar. Kort før start gjorde arrangøren opmærksom på, at maraton distancen startede ved Solstenen et par hundrede meter længer henne ad vejen. Men der var det for sent at begive sig der hen. Så det blev et af de lidt længere maraton.

Som maratonløber stillede jeg til start klokken otte. Det var den mulighed der var. Halvmaratonløbere kan vælge at starte klokken otte eller klokken ti. Der var helt klart mest trafik på vejene de sidste to timer jeg løbe.

Solstenen kan være et soltegn for bronzealderne, men sandsynligvis er et forarbejder til en døbefont fra middelalderen.

Af sted kom vi – forbi Solstenen – og videre ud af Frejlev. Knap var vi kommet i gang, så ramte vi trekantens første hjørne hvor vi drejede til venstre ad Eskemosevej. Omgivelserne var kornmarker og landmændene havde travlt med at få årets afgrøder hjem i laden. Vi passerede Frejlev å og kommer til trekantens andet hjørne, hvor vi drejer til venstre ad Kettingevej. På Kettingevej blæste det – ifølge en af de lokale, så gøre det altid det… Efter en tur i modvind kom vi til trekantens tredje hjørne og drejede til venstre ad Enghavevej og så var i tilbage ved start.

17 omgange for et maraton er lige i overkanten for mig. Det blev lidt for trivielt. Frejlev trekantløb er et fint arrangement og der blev hygget igennem i depotet, men det bliver ikke et af de løb jeg vender tilbage til en masse gange.

Der var en del Team Tvilling-løbere der løb halvmaraton. Jeg tænker at den korte rundstrækning er optimal for dem. Der er et par småbakker på ruten, men den er relativ flad, hvilket nok også er dejligt for Team Tvilling-løberne.

Meget håndholdt optagelse af en runde på ruten til Frejlev trekantløb.


Frejlev trekantløb # 44

  • Arrangører: Ole Pedersen
  • Land: Danmark
  • Start: Enghavevej, Frejlev
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10 km, runder á 2,5 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 50
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Frejlev Trekantløb

Skinnermaraton : sidste løb i 40’erne

Strandparken. 8. august 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:51
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Et maraton kan være mange ting. I dag er det mit sidste løb i 40’erne. Det er også et rum hvor jeg kan være med mig selv og klare tankerne efter min mors død i tirsdags.

Min mor, Eva Hundebøll, var en særlig kvinde, en kærlig kvinde. Hun havde sin menings mod. Hun var tolerant og imødekommenden, hun mødte mennesker som de var. Min mor har levet et langt og indholdsrigt liv, med fødderne plantet i det vestjyske.

Et liv, der på trods af at Eva kun kunne to sprog, vestjysk og rigsdansk, skabte venskaber over grænser til mennesker i både Tyskland og Ungarn – sidstnævnte med udgangspunkt i 2. Verdenskrig.

Mor dannede i mange år forstanderpar med min far på Hoven Ungdomsskole og siden gjorde hun sig som galleriejer i Nr. Nebel.

Min mor døde omgivet af børn og børnebørn der kort forinden havde sunget morgensange for hende. Det var roligt og udramatisk. Tænker det er en okay måde at slutte livet på.

Mor. Tak for livet og din kærlighed.

I morgen bliver jeg 50. Det bliver ikke den fødselsdag jeg havde forestillet mig. Men sådan er livet – uforudsigeligt.


Skinnermaraton # 161

  • Arrangører: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 14
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Skinnermaraton

Regionsløb : Region Hovedstaden

Fredensborg. 11. juli 2021.

Resultat

  • Startnr.: 7
  • Distance: maraton
  • Placering: 4 af 38
  • Tid: 03:56:42
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Regionsløb 2021: Løb · Spis · Sov · Løb · Spis · Sov · Løb · Spis · Sov · Løb · Spis · Sov · Løb · Spis · Sov.

Tak til Henrik, David og Ole for fem, fantastiske dage i løbeskoene.

Den hurtigste maratonløber på de fem maraton blev Brian Jørgensen. Han brugte i alt 18 timer 1 minut og 6 sekunder på de 5 x 42,195 km. Det giver en gennemsnitstid: 03:36:13 pr. maraton. Ganske imponerende.

David Bredo, der løb det fjerde løb (Region Sjælland) på overbevisende 03:11:24, blev samlet den næst hurtigste løber. Bredos totale tid blev 20:10:39 – gennemsnitstid: 04:02:08.

Tredje hurtigste – og hurtigste kvinde – blev Betina Sørensen. Hendes tid for de fem maraton blev 20 timer 27 minutter og 00 sekunder – gennemsnitstid: 04:05:24.

Jeg blev den sjette hurtigste maratonløber (ud af 25) med en totaltid på 20:51:16 – gennemsnitstid 04:10:15. Det er jeg ganske tilfreds med.

Hurtigste halvmaratonløber på de 5 regionsløb blev Rikki Laursen der i alt brugte 9 timer, 56 minutter og 16 sekunder – gennemsnitstid 01:59:15.

I mål efter 5 maraton i 5 regioner på 5 dage. Nu drikker jeg den Warpigs-dåseøl jeg fik af Henrik Hoplarik da jeg havde gennemført mit maraton nummer 200. Skål.


Regionsløb – Hovedstaden

  • Arrangør: Maraton Danmark
  • Land: Danmark
  • Start: Dronningens Kovang
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus
  • Deltagerantal: 57
  • Sko: Brooks Levitate 4

Regionsløb : Region Sjælland

Faxe Ladeplads. 10. juli 2021.

Resultat

  • Startnr.: 7
  • Distance: maraton
  • Placering: 10 af 33
  • Tid: 04:16:00
  • Tempo: 06:04 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Regionsløb 2021: Regnvejrsdag med maraton på Sydsjælland.

Dagens maraton starter med en prolog på 14 km. Den går fra Start/depot/mål i Faxe Ladeplads til Faxe kalkbrud – med en tur ned i kalkbruddet – og så tilbage igen.

Efter prologen løber vi fire runder i Faxe Ladeplads. Mest asfalt, men rundturen byder også på et singletrack i Strandparken ved Faxehus Efterskole og lidt løb på strandengen nordøst for havnen.

“Til Bygningsbrug har Faxe Kalkstenen været kjendt og anvendt i Aarhundreder på Faxe-Egnen, men i de sidste 12 Aar, efter at Fabriken er blevet anlagt, i hvilken Kalkstenen ved Dampkraft saves, høvles, drejse og om ønskes poleres, har Tilvirkningen vundet et meget betydeligt Omfang med Hensyn til hvilket henvises til den efterfølgende Fortegnelse.
Faxe Kalkbrud staar ved dets egen Jernbane i umiddelbar Forbindelse med de andre Jernbaner og dets Havn ved Faxe Ladeplads er nu uddybet til over 11 Fod, ved hvilen Midler og en let og billig Forsendelse af Produkterne altid kan opnaaes.”
(citat: Faxe Kalkbrud udgivet af Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri, 1885.)


Regionsløb – Sjælland

  • Arrangør: Maraton Danmark
  • Land: Danmark
  • Start: Havnevej, Faxe Ladeplads
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, kalk, jord, sand
  • Deltagerantal: 52
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Regionsløb : Region Syddanmark

Skærbæk. 9. juli 2021.

Resultat

  • Startnr.: 7
  • Distance: maraton
  • Placering: 2 af 29
  • Tid: 03:57:52
  • Tempo: 05:38 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Regionsløb 2021: Dag tre i årets regionsløbeserie med maraton i Region Syddanmark.

Dagens start og mål er placeret ved Camp Marsk i udkanten af Skærbæk. Vi er i det sønderjyske marskland. Her er fladt – helt fladt.

Løbere på grusvej i et åbent landskab

Ruten, som er brygget af den lokale løber Karen Gad, er et kvartmaraton, hvor vi skal skifte retning for hvert omgang. Det er fint, for man ser gerne noget andet når man løber den anden vej.

Vi starter med at løbe omtrent 5 kilometer ad en zigzag grusvejen, Den Svorne Vej, til Møllekilen nær Ballum Sluse. Herefter er der en kort asfaltpassage inden vi rammer diget der beskytter marken mod stormflod fra Vesterhavet. Det er valgfrit om vi vil løbe i højt græs på diget eller løbe på markvejen langs diget. På første omgang løber jeg oppe på diget. Når muligheden er der skal det selvfølgelig prøves.

Efter diget rammer vi asfalt og Hjemstedvej som fører os tilbage til Camp Marsk. Op i depot og drikke lidt Powerade, skifte en vandflaske i løbevesten og så af sted – nu med Hjemstedvej først og Den Svorne Vej til sidst.

Pumpemøller i landskab med kanal
Pumpemøller.

Landskabet er fladt, så vi kan se hele ruten rundt. Både den ene vej rundt og den anden vej rundt, giver det den udfordring, at når vi er halvvejs og begynder tilbageløbet mod depotet kan vi se til Camp Marsk. Det ligger der langt ude i horisonten. Vi løber på ingen måde den direkte vej tilbage og længe forbliver Camp Marsk langt ude i horisonten. Det må vi så hver især arbejde med som vi nu bedst kan.

Karens rute er en fed måde at opleve marsklandskabet på. Tak fordi hun gad tage sig tid til at lave den.

Løber på diget der raks trav
Løb på diget.


Regionsløb – Syddanmark

  • Arrangør: Maraton Danmark & Karen Gad
  • Land: Danmark
  • Start: Camp Marsk
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: Grus, asfalt
  • Deltagerantal: 55
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20