Peters koncept er, at løbe 120 km på 14 dage fra den 16. marts til 29. marts. Formålet er at holde formen ved lige. Det koster 150 kr for diplom og medalje og overskuddet går til forskning i COVID-19.
16. marts: 30,24 km, trail. 02:59:00. 05:55 min/km. 304 højdemeter
18. marts: 5,75 km, fartleg. 00:25:15. 04:23 min/km. 15 højdemeter
19. marts: 27,43 km trail. 02:37:39. 05:45 min/km. 58 højdemeter
20. marts: 7,69 km løb. 00:37:52. 04:56 min/km. 22 højdemeter
21. marts: 21,10 km løb. 01:42:44. 04:52 min/km. 37 højdemeter
22. marts: 10,41 km løb. 00:47:36. 04:34 min/km. 39 højdemeter
23. marts: 9,14 km løb. 00:41:47. 04:34 min/km. 29 højdemeter
24. marts: 30,39 km trail. 03:02:36. 06:00 min/km. 426 højdemeter
26. marts: 6,05 km fartleg. 00:28:07. 04:39 min/km. 16 højdemeter
29. marts: 19,79 km løb. 01:38:04. 04:57 min/km. 80 højdemeter
Aneste Fredskov blev en kendt figur i offentligheden da hun i 2012-2013 løb 366 maraton på 365 dage. Hun løb videre og i dag rundede hun de 800 maraton!
Det første maraton løb Aneste i 2010 i Frankfurt. Flest på et år løb hun i 2013, hvor det blev til 218 gennemførte maraton. Anestes PR på maratondistancen er 03.32.14, løbet 19. maj 2019.
Det var en lørdag morgen og der var cannonball-løb i Esbjerg. Det regnede fra morgenen af da vi kørte fra Vejen hvor vi overnattede. Inden vi ramte Esbjerg var regnen stilnet af. Det var stadig gråt og vådt, med masser af fugt i luften.
Depotet til dagens cannonball lå tæt på Blue Water Arena, hvor det lokale Superligahold dagen forinden, havde overrasket med en sejr over ps&e. Depotet var placeret i en bålhytte hvor der var læ for vinden. Inden start fortalte løbsarrangøreren lidt om dagen løb og regler for tidtagning m.m.. Der blev taget et gruppefoto – og så var det af sted.
Løbet blev afviklet i Vognsbølparken. Løberuten ser ud som en retningsforvirret løber der løber rundt om sig selv med bind for øjnene. Det var måske derfor der ikke blev sagt så meget om ruten til briefingen inden løbet. Der blev blot sagt, at vi skulle følge pilene. Det var også nok. Markeringen var i top, så det var ingen problemer i at komme rigtigt rundt på ruten. Turen rundt var godt 5 kilometer lang, så jeg måtte otte gange rundt for et maraton.
Vognsbølparken er Esbjergs store rekreative bypark hvor esbjergenserne vandre, løber eller cykler en tur. Der var også en del andre på stierne denne lørdag. Vi løb forbi Karl Åge Rigets skulptur “Obelisk”, i en indhegning derefter gik en flok uspecificeret rådyr.
Vognsbølparken ligger lige uden for Esbjerg midtby. Ganske centralt. Skulle nogen komme med tog var der omtrent en halv times gang. Alternative kunne deltagere komme fra stationen til start på en kvarterstid med bus 8C.
Jeg sætter selv stor pris på de cannonball-løb der afvikles tæt på hjem og tænker at Vognsbølparkens maraton er til stor glæde for de lokale løbetosser.
Karl Åge Rigets skulptur, “Obelisk”. Oprindeligt opstillet i gågaden i 1981 men senere fjernet i forbindelse med renovering. Genplaceret i Vognsbølparken i 2017.
Depotetet var velforsynet med slik, cola, vand, banan og andet godt. Efter løbet var der varm kakao og kaffe. Genialt på sådan en våd og blæsende februardag. Der var flødeboller og tak-fordi-i-kom-kage. Jeg tror faktisk jeg endte med et pænt overskud i dagen kalorieregnskab.
Vognsbølparkens maraton var velarrangeret og jeg snupper gerne en rundforvirret rundtur i Vognsbølparken en anden gang.
— Vognsbølparkens maraton # 40 – vinterferien er slut
Arrangør: Christian Topp Eliasen og Marianne Eliasen
Denne løbsomtale læses med størst udbytte med Gustav Holsts “Planeterne” som musikalsk baggrundstæppe.
Deltagerne i Maraton PopUp kommer godt omkring. I dag løber vi gennem solsystemet. Heldigvis er der ingen der brændte op mens vi passerer solen.
Solen står på “Bjerget” nær Åmarken Station. Den passeres kort efter start. Start, depot og mål er placeret ved parkeringspladserne ved s-togsstationen. Bjerget er ikke nogen stor bakke, men allerede ved foden af bakken har vi passeret planeterne tættest på solen og er kommet ud til Mars.
Løbet er igang og vi forlader den indre del af solsystemet.
Dagens rute til Henrik Birkedals Maraton PopUp følger Planetstien i Hvidovre. Her er solsystemets planeter placeret i en korrekt afstand til solen – i målstørrelsesforholdet 1:1.000.000.000. Som Henrik sagde til løbsbriefingen: Hver gang vi tager et skridt, bevæger vi os 1.000.000 km (hvis vi holder vores skridtlængde på én meter).
Fra Bakken ved Åmarken og frem til Hvidovre Havn følger ruten kysten ad en asfaltsti lidt inde i landet. Efter havnen er der dømt villakvarter frem til Langhøjskolen, hvor vi forlader Hvidovre Strandvej og følger kysten ad Dæmningsstien. Vi passere Uranus inden vi drejer til højre ad Strandengstien.
Dæmningsstien.
Strandengstien bliver til Mågestien og efter omtrent 6 kilometer passere vi Pluto der er placeret på en bakke i Mågeparken. Vi fortsætter endnu lidt længere, men lige inden Stamholmen vender vi og løber samme vej tilbage.
Turen ud Pluto og hjem til solen løbes 3 gange for et galaktisk maraton, men så har vi også tilbagelagt 42.195.000.000 km.
Ingen brændte sig på solen, men enkelte fik udfordret balancen af blæst fra sydøst. Igen en god dag i solsystemet og på Vestegnen.
I dag poppede Henrik op med en ny løberute i Hareskoven og Frederiksdal skov.
Starten lå ved Hareskovens Parkeringsplads ved Frederiksborgvej tæt på Skovbrynet Station. Her fra løb vi seks runder i skoven på en fantastisk rute. Der var lidt mudder her og der. Der var lidt stigninger på turen rundt og humøret var højt.
View ud over en del af skoven som fornyligt er ryddet.Roere på Bagsværd Sø.Ruten var fint markeret med små flag og pile på jorden.Når det gik ned ad, kom der nogle gange lidt fart i skoene.Der var masser af andre ude i naturen. Her er folk cyklister.Der var også lidt til asfaltfræserne.
Det er mandag og januar. Jeg er den heldige indehaver af nogle plustimer og de bliver fyret af på en fridag med maraton på programmet.
Morgenen starter hos Mette. Vi har Lone Friis fra Odense overnattende så hun kan kommer med ud at løbe. Mette giver os et lift, en lille omvej på vej til arbejde. Vi bliver sat af i Hareskovby mens morgenlyset så småt er ved at få overtaget over nattens mørke.
Mette kører videre og jeg går ned i klæderen hos løbsarrangører Klaus Johansen. Her kan jeg efterlade jakke og tasker og gøre mig klar til dagens løbetur.
I dag er en særlig dag. Klaus Johansen løber sit maraton nummer 200 og Lise Friis runder de 500 maraton. Imponerende.
Jeg er klar og går op på vejen hvor der er start, mål og depot. I depotet er der cola, vand, saft og lidt slik. Klokken er otte og løbet skulle starte nu, men de sidste deltager er første ved at ankomme.
Efter de obligatoriske informationer fra løbsarrangøreren og et gruppefoto kommer vi af sted.
Vi starter med at løbe en kort prolog hen til Hareskovhallen og tilbage til start. Vi løber videre ad Skandrups Allé og er nu i gang med løbets egentlige rute. Ruten fortsætter vider gennem lidt af Hareskovby.
Efter godt halvanden kilometer har vi forladt Hareskovby og løber ind i skoven. Her følger en skøn passage på små stier og med smukke skovsøer. Efter 3,5 kilometer løber vi under Farumbanes spor. Skovstierne er blevet til skovveje. Lineallige med lidt småbakker.
Kort før vi rammer de syv kilometer løber vi under Farumbanen igen og er tilbage i Hareskovby og tæt på depotet.
Omgangen er 7 km og gennemløbes 6 gange for et maraton. Det er et klassisk cannonball-løb, med hygge og rutinerede løbere.
Størstedelen af ruten går gennem Hareskoven. Det meste af skoven er bøgeskov, men der er også områder med gran. Skoven er en af de ældste i landet og i middelalderen fungerede den som græsningsskov. Nu om dage er der ingen græssende kvæg eller får mellem træerne.
Navnet Hareskoven (tidigere Harreskov) har ikke noget at gøre med dyret en hare at gøre. “Hare” stammer fra det norrøen ord hörgr – de stenaltre som endnu kan findes i Hareskoven.
Det var mit første Hareskovby maraton, men ikke mit sidste. Det er en fed rute og jeg vil tilbage når skoven er klædt i grønt.
To seje løbere kommer i mål. Klaus Johansen 200 maraton. Lise Friis 500!
Kalundborg Vintermaraton er et asfaltløb med lidt højdemeter. Inspireret af anskuelsesundervisningen har jeg napset en højdeprofil fra 5 tårns motions-site.
Det er altid rart med et lokalt maraton og det plejer at være hyggeligt til Maraton PopUp – der denne gange popper op i Vallensbæk ved Tueholm Sø.
Det er en frostklar søndag med is på vandpytterne. Isen er ikke tyk nok til at kunne holde til noget som helst. Der er nærmest ingen vind, så det er fint vinterløbevejr.
Henrik siger et par ord om løbet og ruten, hvorefter der tages et gruppefoto af de fremmødte løbere. Så er det af sted.
Ruten starter ved parkeringspladsen ved Mosen parkering. Vi løber ned til Tueholm Sø hvorfra vi løber mod syd ad Mosestien og væk fra søen og Vallensbæk Nordmark. På den anden side af Holbækmotorvejren og Ringstedbanen rammer vi et segment af den rute Mette og jeg benytter når vi afvikler løb fra Ishøj Dyrepark.
Et fladt, frostklar landskab.
Ruten fortsætter ad Mosestien til den rammer Lundevækvej der er mere en sti end end vej. Luften er klar og det er en fornøjelse at løbe i den grønne kile mellem Ishøj og Albertslund. Mit hverdagenstræningslandskab.
Lige inden Lundebækvej bliver asfalteret, drejser vi til højre. Vi løber over St. Vejleå og fortsætter ad Vejleåstien. Nu løber vi retur mod Tueholm Sø. Jeg får lov at løbe alene i dag. Foran er en grupper hurtige løbere og bagved er der også en del halv- og helmaratonløbere.
Vi passer under motorvejskryds Vallensbæk og bliver mindet om at infrastruktur er et Vestegnskendetegn.
Tilbage på den anden side af Holbækmotorvejen tager vi den lange vej rundt om Tueholm Sø. Det giver et flach back til at for mange runder om Tueholm Sø til Cph 6 hours-løbet. Særdeles velkendt asfalt.
Tilbage ved start er der sat et par borde op med depot. Her er cola, vand og lidt slik. Jeg drikker lidt energidrik og begiver mig ud af den anden af seks runder.