Det er lidt en gåde, hvordan det har kunne lade sig gøre, at det først er nu, at jeg løber mit første Fredskov maraton.
Fredskov maraton arrangeres af Aneste (tidligere: Annette) Fredskov. Det var hende der i 2012/13 løb 366 maraton på 365 dage. Det var dengang jeg løb mine første maraton.
For at få nå 366 maraton på 365 dage arrangerede A. Fredskov selv mange løb. Og det fortsatte hun med efter at projektet var slut. I det lys er der forunderligt, at dette er mit debut til Fredskov maraton.
Dagens løb er et basisløb, så jeg har selv det med som jeg vil have i depotet – hvilket i dag er vand og energi-gel. Og en Flipper til efter løbet.
Vi er en fin flok på godt 12 løbere hvor halvdelen er tilmeldt maraton. Sommervejret svigter lidt, men ind imellem skinner solen i det mindste. Der er ingen der kan brokke sig over varmen i dag. Til gengæld er der lidt vind.
Aneste fortæller lidt om ruten og regler. Der tages et startfoto og vi stiller os klar på Marskvej ud for Happy2Fitness, hvor der er depot og mål. Det er ikke downtown Næstved, men stadig indenfor bygrænsen, sådan i den del af byen hvor der er småindustri.
Vi løber ud af byen. Det er omtrent lige så sexet som at løbe ud af en hvilken som helst anden halv stor, dansk provinsby. Det lille felt splittes hurtigt og jeg får lov at løbe alene.
Jeg løber ud af Næstved ad en cykelsti langs en landevej. Først passeres Evegrøft med et fugtigt ådalsmiljø, herefter er landskabet præget af monokulturelle landbrugsmarker. Ved Stenbæksholm forlader jeg landevejen og underlaget skifter snart fra asfalt til grusvej.
Jeg runder Næstved flyveplads og får næsen i retning mod Næstved. Herfra følger jeg kanalen ind mod byen. Efterhånden som jeg nærmer mig Næstved skifter underlaget fra grussti til singelspor omgivet af træer.
Det er nærmest et chok, at komme ud af det grønne ad Lagunestien til Fabriksvej med Jespers Auto, lastbilparkering anden industrirod. Jeg er nu tæt på depotet og så skal jeg bare lige rundt 5 gange mere.
Epilog
Det er hyggeligt at løbe Fredskov maraton. Vi bliver taget godt imod og stemningen er god. Ruten er fin og der er ikke nævneværdigt med højdemeter. Særligt turen langs kanalen er smuk. Ved depotet er der toiletter inde hos Happy2Fitness. For et maraton skal ruten løbes 6 gange, på den sidste omgang skæres der lidt af, så det kommer til at passe med de 42.195 km plus en sjat.
Jeg kom fint rundt på mit første Fredskov maraton, som var min maraton nummer 150.
Ruten til Trivsel 24syv maraton er 14 kilometer lang og gennemløbes tre gange for et maraton. Ruten består i virkeligheden af to ruter. Den hvide rute og Den lyserøde rute, begge to med udgangspunkt ved Havnearkaderne.
Den hvide rute starter ved Havnearkaderne herfra løbes der over Halsskovbroen. På nordsiden af broen følger den Korsør Nor lidt inden den drejer ind i landet og fortsætter ud til den lokale golfklubs baner. Her kommer løberne ud på en lille runden, hvorefter det er samme vej tilbage til Havnearkaderne.
100 x sub 4: Af de 146 maraton jeg har løbet, løb jeg i dag mit maraton nummer 100 med en sluttid på under fire timer. Hvordan gik dagen tur så?
Jeg stod ud af sengen med megaømme BodyPump-ben. Benene var stadig ømme da løbet startede. Efter omtrent 20 minutters tid lettede ømheden. Herfra var det blot at holde et tempo til en sub 4 timer-maraton – og vente på at banen blev til ømme løbeben – hvilket indfinde sig efter 3 timer.
Fra start var temperaturen høj. Den sidste timer var særdeles hot. Varme og ømme ben var ingen undskyldning for at sætte tempoet ned. I mål tjekkede jeg temperaturen. Den sagde 26 grader.
Klokken ni nul dut. Start. “Løb med glæde” løbet er i gang. Vi skal syv gange rundt om Grønnemose og to af søerne i Utterslev Mose.
Jeg fik kysset kæresten inden løbet blev sat i gang så alt er som det skal være. Ruten er afmærket med små, gule flag. Der er også en rute med lyserøde flag, men det er kun halvmaratonløberne som skal bruge den – på deres fjerde runde.
Glade løbere i gang med første runde af dagens løb.
Vi er en fin flok løbere der der har fundet vej til det yderste at Københavns kommune, der hvor den grænser op til Gladsaxe. Det går fint med at følge afmærkningen, så jeg lader tankerne vandre tilbage til dengang jeg boede på Nørrebro og trænede op til mit første maraton.
En del gange kom jeg omkring Utterslev Mose på Spartas åbne søndagstræningerne. Altid i flok, opmærksom på de andre – og årvågen for at samle den viden de erfarne fartholderne fra Sparta måtte dele ud af. Der er sket meget siden og jeg løber sjældent i flok.
Første runde. Depot. Jeg drikker lidt Powerade – en vane jeg fik dengang hvor Powerade var sponsor for Spartas efterårshalvmaraton og som jeg ikke er kommet af med.
Tit løb jeg også alene ud i mose for at få nogle kilometer i benene. Nok især efter at jeg havde gennemført det første maraton. Jeg løb rundt på stierne på må og få, ind til jeg synes jeg havde fået nok og det var tid til at vende snude mod Nørrebro.
WTF! Der er depotet igen. Er anden omgang allerede slut? Jeg kigger på tempo og tid. Jeg er her 10 til 11 minutter for tidligt. I dag skulle jeg ikke løbe på må og få, men følge den afmærkede rute! Jeg må nok hellere fokusere på nutiden og holder øje med hvor jeg er.
Powerade og videre. Ruten er helt flad, der er lidt vinde, men ingen særlige udfordringer på denne halvkolde dag maj. Der er toiletter ved depotet hvilket var ganske godt når jeg nåede den stærke morgenkaffe men ikke toiletbesøget inden vi kørte hjemmefra. Det var før start. Der er også masser af træer på ruten hvor det er muligt at træde af på naturens vegne.
Inden fjerde runde er overstået møder jeg kæresten, men hun er i flow og det er vidst bedst ikke at forstyrre for meget. Jeg fortsætter. Tempoet er stabilt. Jeg fortsætter. Femte gang i depotet står Mette klar med en bar og Powerade. Jeg takker nej. Spiser i stedet en Gu-gel, drikker lidt vand og fortsætter. Ind imellem overhaler jeg nogle af dem der giver sig god tid på ruten. Hilser venligt og fortsætter.
Sjette gang i depot. Jeg tager gladeligt imod Powerade, drikker lidt og afsted igen. Sidste runde og stadig med et stabilt tempo. Regnen truer, men det bliver ikke rigtigt til noget. Jeg fortsætter. Et par af de mange gæs hvæser truende. Jeg fortsætter. Nu kan jeg se depotet. Mette og et par andre løbere klapper anerkendende. Jeg fortsætter – til alles overraskende.
Der er lige et par kilometer fra anden omgang der skal hentes inden jeg kan kalde det et maraton. Jeg løber en god kilometer videre ud ad ruten og vender rundt. Herfra er det retur til depotet og så passer regnskabet.
“Løb med glæde” er et fint løb. Ruten er tydeligt markeret, jeg kan kun klandre mig selv for fejlen på anden runde. Løbet arrangeres af Linda Wind og Martina Müller Holst, der tager 100,- for deltagelse. Medaljerne er lavet af medlemmer fra Nyreforeninger. Foreningen får en andel af deltagergebyret.
Copenhagen Marathon er efterhånden en moden dame og i år var det fyrretyvende gange fyrige mænd og kvinder kastede sig ud på den mytologiske maratondistance i hovedstadens gader.
Til trods for de mange år som gadeløb i København, er det først i år at Copenhagen Marathon har fået officielt label af Det Internationale Atletik Forbund. Men nu kan løbet bryste sig at et Road Race Bronze Label. Tillykke til Sparta med udmærkelsen.
Til det første maraton (1980) i Københavns gader var der 995 løbere. I 1983 var antallet stedet til 3.011 tilmeldt. Men stadig et godt stykke fra de over 13.000 tilmelde i år.
Jeg har på det seneste haft lidt problemer med den højre lægmuskel, så jeg tog den med ro og gennemførte løbet på 03:53:16. Jeg havde en rigtig fin tur på de første 30 km og fik hilst på eks’en og vores datter på Nørrebro. På de sidste 10 følge jeg mig kogt og de blev af den langsomme slags. Heldigvis brokkede lægmusklen sig ikke.
Hurtigste kvinde i dag var Etalemahu Zeleke Habtewold (Etiopien), der løb på tiden 02.29.29. Hun blev dermed den første kvinde der løber under 02:30:00 på dansk grund. Den hurtigste mand blev Jackson Kibet Limo (Kenya) der løb på 2 timer 9 minutter og 45 sekunder – det hurtigste maraton der nogensinde er løbet i Danmark.