Jeg har løbet Skovmaraton en gang før. Det er et stykke tid siden. Det var i 2012 – og det var mit fjerde maraton. Der er løbet lidt kilometer i benene siden. Dengang baksede jeg med at få min maratontid under de fire timer, hvilket på ingen måde lykkedes den dag.
I dag var tiden ligegyldig, men jeg var spændt på hvordan det ville gå, efter at jeg i torsdags fik markante smerter i lægmusklen til Nighttrail. Fredag var smerterne næsten væk, men musklen var noget hård og den var stadig øm, særligt i den nederste del af læggen. Inden løbet var det ikke noget usædvanligt at mærke, men ville smerterne kommer tilbage?
Lægmusklen mærkede jeg ikke noget særligt til. Men i weekendgave havde jeg fået foræret en forkølelse. Omkring de 30 km satte den sig igennem med feberagtige smerter i hele kroppen. Tak. Heldigvis er Store Dyrehave et smukt sted at gå ned – og ned gik jeg, dog uden at begynde at gå.
Det kan være en store fornøjelse at løbe trailløb i mørket. Torsdag aften var der Nighttrail i Tokkekøb Hegn nær Allerød.
Til løbet er det muligt at stille op på distancerne 7 og 12 km. Jeg løb 12 km med start 18:00. Kæresten var med, men da hun løb 7 km startede hun en halv time senere end mig. Herimellem var juniorløberen starte på deres 7 km løb.
Startnumre og tidtagningschips skulle hentes på Skovvang Stadion. Her var der også løbsbriefing ind vi blev sendt ud på en lille gåtur til start ved Kongevejsskolen.
Jeg havde min egen pandelampe med, men arrangørerne Blovstrød Løverne havde pandelamper som nye nattrailløbere kunne låne.
En del af ruten var den samme for 7 og 12 km løberne. På 12 km ruten var der en ekstra løkke, som arrangørerne beskrev som lidt mere tekniske krævende.
En halv time inden start var der løbsbreafing på stadion. Herefter luntede vi i fælles flok til starten der lå godt 1 km fra Skovvang Stadion.
Starten lød i udkanten af Tokkekøb Hegn ved Kongevejsskolen.
Vi løb fra starten på en bred skovsti. Det gav god mening, så alle kunne finde en plads i feltet der passede til deres tempo, inden vi ramte de mere smalle spor, hvor det kan være vanskeligt at overhale.
Vi farede ud i skoven. Tokkekøb Hegn er en gammel skov med bakker, moser og søer. Skoven rummer mange fortidsminder men dem så jeg ikke så meget til i mørket. Måske fordi de ikke var på ruten, måske fordi jeg bare ikke kunne se dem. Verden bliver fokuseret ned til det lille udsnit som pandelampen lyser op. Det er en del af charmen ned natløb.
Som nævnt skulle ruten være lidt mere krævende på de ekstra kilometer vi fik på 12 km ruten. På intet tidspunkt stillede ruten dog særlig høje krav til teknikken. Det er et trailløb som alle kan klare.
Godt halvvejs gennem løbet hævede jeg tempoet en smule. Det synes højre lægmuskel ikke om og kvitterede straks med tydelige smerter. Ned i tempo igen!. Jeg gennemført i et okay tid, men nok med en lidt besynderlig løbestil på de sidste kilometer.
Mål var på Skovvang Stadion hvor løberne sluttede af med en runde på løbebanen. Speakerne opmuntrede til slutspurt på rundturen. “Du kan lige nå ham foran” eller “i tre damen, hvem af jer skal kommer først…”
Efter målgang var der suppe i klubhuset ved stadion. Der var masser af lodtrækningspræmier, men hverken kæresten eller jeg vandt noget.
Ser jeg bort for smerterne i lægmusklen, var det en fornøjelig tur.
Kanonkugle maraton afvikles på en asfaltrute i Hvidovre. Ruten gennemløbes 7 gange. Den sidste omgang er afkortet for at få det til at passe med maratondistancen. På de først 6 omgange passeres Poppelgård på Byvej.
Poppelgård anno 2018.
Poppelgaarden. Matr. Nr. 2a Avedøre, Glostrup Sogn. Købstad København, 11½ km. Jernbanestation Glostrup, 7 km. Ejendomsskyld 53,600 Kr. Jordværdi 35,600 Kr. Hartk. 4 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk. O Alb. Samlet Areal 24¼ Hekt, deraf Ager 16½, Strandeng og Holme 8¼, Have og Gaardsplads ½. Brandassurance for Bygninger 51,400 Kr. Lys fra Nordsjællands Højspændingsværk. Postadr. Glostup. Avedøre Central. Ejeren købte Ejendommen i 1913 af Lars Jørgensen. Bygningen er af Grundmur, Stuehus med Paptag. Avlsbygningerne med Tag af Rør og Straa. Gaarden ligger ved Vejen mellem Avedøre og Gl. Køgelandevej. (Kilde: J. Jespersen. Danske Gaarde i Tekst og Billeder. Bind 3. De forenede Bogtrykkerier, 1926.)
Kilde: J. C. B. La Cour. Danske Gaarde : Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. 3. Samling. Bind 4, Frederiksborg, København, Holbæk, Sorø, Præstø og Bornholms Amter. Dansk Landøkonomisk Forlag.
Kilde: J. C. B. La Cour. Danske Gaarde : Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. 2. Samling. Bind 4, Frederiksborg, København, Holbæk, Sorø, Præstø og Bornholms Amter. Dansk Landøkonomisk Forlag.
I 1959 fik den daværende ejer tilladelse til at bygge badeværelse med wc i den eksisterende beboelseshus. Hvilken luksus!
Kilde: Hvidovre Kommune Byggesagsarkiv. Journalnr. 251.
Fra anden runde og til omkring de 38 km fik jeg lov at ligge alene i spids. Derfra fik jeg selskab af et par løbere, deriblandt Lise Friis. Der gik tempoleg i det. Og vi endte i en spurt ned ad Kettevej og til mål på Ketteholm. Som forventet, blev jeg sat på plads på de sidste par hundrede meter af Lise. Men fedt at der var én der gad give den gas på de sidste kilometer.
Ringsted er kendt for Sct. Bendt Kirke og det er der bussen til Jylland lige svinger af motorvejen og samler et par stykker op ved Føtex inden turen går videre mod vest.
I Ringsted er der også det hyggeligt cannonball-løb Humør maraton og så er der en idrætsklub, Ringsted Motionsklub. De to er gået sammen og har skabt et nyt løb.
Det er åbenbart internationalt og har derfor et engelsk navn: Center of Zealand Marathon (CZM). Intet mindre.’
Løbet bestræber sig “på at give dig som løber en mindeværdig og hyggelig oplevelse i vores gamle by. En varierende og god rute, som kan løbes op til fire gange, to lækre og velassorterede depoter samt en unik medalje.” (citat: arrangementopslag på Facebook)
CZM afvikles på et kvartmaratonrute med start og mål på Ringsted Stadion. Det er et lille hyggeligt arrangement med godt 300 deltager hvoraf 86 løb et maraton. De flest kilometer løbes på cykelstier og fortov i byen. Der er masser af frivillige som hjælper med at holde bilerne tilbage når vejene skal passeres. Ruten er godt markeret med blå flag, så det er svært at fare vild. Stemningen blandt arrangører, frivillige og deltager var til UG.
Ellers er ikke så meget at skrive om ruten. Asfalt, fortov og grussti. Rimelig flad. Efter 5 km, hvor der i øvrigt er et depot, er der et par gode kilometer, som godt lige kan få et par ord. Først et langt, svagt faldende nedløb ad Remmerstien langs Vestmotorvejen. Herefter et venstresving og videre ad Ringsted Åsti til rutens højdepunkt: Bakken op til Bjergbakken. På første runde så jeg ingen gå op. På sidste runde så jeg ingen løb op!
I løbets to depoter var der lidt mundgodt og væske i form af vand, energidrik og sodavand.
Vi, maratonløberne, blev sendt afsted klokken 9 om morgenen. Vejret var med os, løvfaldssommer. Ligeså skønt som det lyder.
Der var lidt vind fra start, som tog til som timerne gik. Det kan godt undre, at der ikke var medvind hele vejen rundt, når nu byens borgmester stillede op og løb sit første maraton. Klokken 11 blev halvmaratonløberne sendt afsted. Hyggeligt med nogle friske ansigter på ruten, som havde lidt mere fart i benene.
Dagens hurtigste maratonmand blev Benjamin Holst Kjeldsen i tiden 03:11:04. Hurtigste maratonkvinde, Jelena Laursen, løb i tiden 03:52:35.
Jeg havde været oppe midt om natten for at køre kæresten i lufthavnen. Jeg var tæt fra start. Derfor var det helt efter planen at det var en rolig dag i løbeskoene. Trods trætheden blev en god dag i skoene.
God nok mistede jeg GPS forbindelsen på mit løbeur efter 10 km. Der røg overblik over tempo. Signalet kom dog tilbage da jeg havde tilbagelagt yderlige 5 km. Spørg mig ikke hvorfor, men måske var det bare lidt for centralt til at GPS-systemet kunne følge med.
At det var en god dag, kan aflæses af placeringen efter hver runde.
Placering
Kvartmaraton: 35
Halvmaraton: 33
Trekvartmaraton: 27
Maraton: 16
I mål fik jeg et tillykke fra David Bredo (Humør maraton) der speakede i målområdet. Tillykke blev efterfulgt af et par spørgsmål ud over lydanlægget, som jeg vist ikke fik besvaret alt for intelligent.
Alle deltagere fik en medalje og så var der suppen. Ikke sådan en gang tynd sjaskværk, men en god, kraftig suppe. Lige det vi havde brug for efter en løbetur i efteråret.
Og så lige et stort tillykke til Brian Vernersen, der løb sit maraton nummer 100!
HCA maraton eller H. C. Andersen marathon, er det store maraton i Odense og omegn. H. C. Andersen levede godt nok det mere af sit voksenliv i København, men han blev født og voksede op i Odense. I Odense er han det altoverskyggende når byens skal brande sig selv, åbenbart også når der skal løbes.
Jeg har aldrig helt forstået det store H. C. Andersen hysteri. Jeg synes han er overvurderet langt ud over det rimelige. Når jeg ser en by primært brande sig selv på ham, er min umiddelbare tanke, at så er der nok ikke så meget at kommer efter.
Men lad os komme til det, det drejer sig om: løb. HCA maraton afvikles på en halvmaratonstrækning i det central Odense, med start og mål i Odense Idrætspark. Ud over maraton er det muligt at stille op på distancerne halvmaraton og 10 km. For de mindste løbere er der minimaraton på 4,2 km.
Løbet er vært for de danske mesterskaber i maraton. Ruten brandes som landets hurtigste maratonrute. Den hurtigste maratontid for kvinder blev løbet i 2016 af etiopiske Roza Dereje Bekele, der gennemført på 2 timer 31 minutter og 16 sekunder. For den hurtigste tid for mænd, skal vi tilbage til 2012, hvor Luka Kipkemboi Chelimo fra Kenya løb i tiden 02:10:37 – hvilket er den hurtigste tid løbet på dansk grund.
Løbet afvikles på en halvmaratonrute. Efter én omgang fortsætter maratonløberne til højre, mens halvmaratonløberne løber mod vestre og målet på Odense Atletikstadion. Foto: Mette Jensen.
Årets hurtigste kvinde blev Abebech Etcha Bulbula med tiden 02:42:22. Hurtigste mand blev Paul Katisha Matheka 02:13:18. For 13. gange var HCA maraton vært for DM i maraton. Dansk mester for mænd blev Thijs Nijhuis i tiden 02:19:42. Og for kvinderne, Sandra Hartvich Lorentzen i tiden 02:52:05.
Og min dag? De fleste asfaltmaratonløb løber jeg i tider mellem 03:50 og 04:00. I dag tog jeg chancen og lagde lidt hurtigere ud. Det måtte briste eller bære. Som lovet på løbets site, var ruten ganske flad.
De første 10 km blev de hurtigste med et tempo på 04:53 min/km. Det er jo ikke så godt af de første 10 var de hurtigste 10, når nu det er almen viden, at et maraton skal løbes med negative splits. Halvvejs igennem var jeg da også lidt nærvøs for hvor hvordan det ville går efter de 30 km, hvor maratonløbet for alvor begynder.
Jeg måtte kæmpe for at holder et okay tempo på de sidste 10, alligevel overhalede jeg en del og blev kun overhalet få gange på denne sidste del af løbet. Selv om mit tempo faldt gennem løbet, rykkede jeg fra en samlet placering som nummer 308 blandt mændene efter 10 km til nummer 238 efter de fulde 42,195 km. For en sjælden gang sin skyld sluttede jeg under de 3 timer og 30 minutter og kom i mål i tiden 03:28:52. På trods af det lidt dalende tempo, en godkendt indsats.
HCA maraton er et fint arrangement. Der er hvad der skal være. Men det er ligesom det lander lidt midt imellem at være et stort løb med fest og farver, og et lille intimt arrangement. Det er hverken eller.
Trivia: For at afvikle et løb som HCA maraton er omkring 1.000 hjælpere i gang før, under og efter arrangementet. 80 weekendsoldater for Hjemmeværnet er udkommanderet og Fyns Politi stiller med ca. 10 personer.
Copenhagen Half Marathon (Cph Half) promoveres som verdens hurtigste halvmaratonrute. Løbet arrangørerne Sparta og Dansk Atletik Forbund. I formiddags blev der løbet – og der blev løbet hurtigt.
Det københavnske halvmaraton er arrangørerens bud på et dansk løb af international klasse. Og siden første udgave af løbet i 2015 er det kun gået fremad. Løbet har fået Det Internationale Atletik Forbunds Road Race Gold Label, som kun 14 halvmaratonløb har. Copenhagen Half Marathon tiltrækker hvert år et stærkt internationalt felt.
Inden løbet i år udtalte Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund: “I den internationale løbeverden rygtes det, at CPH Half 2018 bliver det mest interessante halvmaraton i årtier. Med intet mindre end 17 mænd, som har tider under 60.00 minutter, tre af de fire hurtigste løbere på distancen de sidste 6 år, og fire af de fem bedst placerede på IAAF’s rangliste i landevejsløb, så er niveauet uset højt.”
Ved de 15 km. Foto: Copenhagen Half Marathon.
Blandt kvinderne havde Joan Chelimo Melly annonceret, at hun gik efter verdensrekorden til Copenhagen Half Marathon. Så der var lagt op til seriøst ræs i Københavns gader.
Copenhagen Half Marathon har start og mål på Øster Allé ved siden af byens grimmeste betonklods. Herfra går ruten gennem Østerbro, Nørrebro via Frederiksberg til Vesterbro. 10 kilometermærket er nærmeste på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro. Fra Vesterbro løbes der via Indre By tilbage til Østerbro.
En verdensrekord blev det ikke til i Københavns gader. Men Sifan Hassan, hollænder født i Etiopien, satte nu europarekord for kvinder i tiden 01:05:15. Joan Chelimo Melly måtte nøjes med en tredjepladsen med tiden 01:06:15.
I år var der ingen mænd der kommer under de 59 minutter, verdensrekorden for mænd er 58:23. Otte mænd løb på tider på under 60 minutter. Daniel Kipchumba vandt løb i tiden 59:06.
Efter en sommer hvor jeg har fokuseret på udholdenhed på de lange distancer og en periode op mod Copenhagen Half Marathon hvor jeg nærmest ikke har trænet, var jeg spændt på hvad der var i benene. Det gik overraskende godt og jeg kom i mål i en tid kun 17 sekunder fra min PR.
Sønnen løb sit første reelle halvmaraton med det mål at kommer under to timer. Den mission blev fuldført med en margen på over fem minutter. Sønnen løb sit første reelle halvmaraton med det mål at kommer under to timer. Den mission blev fuldført med en margen på over fem minutter.
Jeg er opvokset i Vestjylland, hvor mine forældre var forstanderpar på en efterskole. En gang om året tur min far eleverne en tur rundt om Ringkøbing Fjord i bus. Ofte var jeg med. På turen så vi Ringkøbing Museum og vi var oppe i Lyngvig Fyr. I Hvide Sande besøgte vi fiskeauktionen og så sluserne mellem Vesterhavet og fjorden.
Jeg har været en tur omkring Ringkøbing Fjord mange gange. Men for første bliver turen rundt om fjorden gennemført i løbesko. Turen er 100 km lang. Andre nøjes med et halvt eller et helt maraton til løbet Ringkøbing Fjord rundt.
Afsted
Løbet Ringkøbing Fjord rundt har start og mål ved Vesterhavshallen i Ringkøbing. Her starter dagen med kaffe og wienerbrød. Jeg får afleveret drop bags til depoterne ved 50 og 75 km. Løbeskoen er snøret, der er sportstape på brystvorterne og vaseline i skridtet. Jeg er klar.
Efter en kort briefing af løbsarrangør Thomas Lønbæk bliver løbet sat i gang 07:30. Inden vi kommer ud på turen rundt om fjorden løb vi en prolog på 5 km i Ringkøbing.
På vej ud af Ringkøbing.
Efter en halv times tid er prologen overstået og vi kan komme afsted på turen rundt om fjorden. Vi løber ud af Ringkøbing i sydøstlig retning ad Fjordstien mod Stauning. Uden for byen rammer vi asfalten og de første 30 km er hovedsageligt asfaltløb. Der er en fint udsyn over Ringkøbing Fjord og over på Holmsland Klit hvor vi ved, at vi senere skal kæmpe os gennem løbets sidste del.
Strækket fra Ringkøbing til Skjern enge er den mindst inspirerende del af ruten. men jeg har ind imellem selskab af en Århus-løber og vi rammer Skjern å sammen. Her passere vi åløbet to gange i trækfærger. Det er helt rart at bruge armene i stedet for benene.
Regn
Efter å-deltaet fortsætter vi ad en natursti langs fjorden. Det regnede lidt ved start, men ellers har vejret artede sig. Ved Bork Havn kommer regnen. Sådan rigtig regn. Meget vand på kort tid, inklusiv hagl.
Alt bliver vådt. Enkelte løbere forsøger at finde læ under træerne. Tvivler på at det hjælper og jeg vælger at løbe videre på trods af regnen. Er overbevist over at jeg bliver for kold hvis jeg står stille. I Nymindegab vendte tørt tøj i depotet.
Åløb mellem Bork Havn og Nymindegab.
Strækningen mellem Bork Havn og Nymindegab byder igen på lidt asfalt – men også en kort tur på en sandet markvej. Ved Nymindegab Camping er 50 km depotet og min drop bag med tørt tøj. I mellemtiden er jeg soltørret så meget at jeg droppen tøjskiftet. Som noget særligt tilbydes der hotdogs i depotet. Jeg takker nej og nøjes med et pølsebrød sammen med den Powerade jeg har i drop baggen.
Efter Nymindegab skal vi nord på. Op ad Holmsland Klit, der ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Med en længde på ca 40 km og en bredde på 1 til 2 km er Holmsland Klit noget helt specielt. Området er præget af store klitter omgivet af lyngsletter med enkelte sandede marker og ud mod fjorden frodige enge.
Bag klitterne
Ruten følge Vestkystruten der snor sig gennem landskabet bag klitterne. Underlaget skifter mellem grus- sandsti og grusvej. Her er skruet helt op for naturoplevelsen og de sommerhusområder der passeres kan ikke ødelægge oplevelsen. Løb den, cykel den eller vandre på den. Men snyd ikke dig selv for Vestkystruten.
Kort efter Nymindegab. Her ses rasterne af en anti-tankmur fra 2. Verdenskrig.
Det første stræk efter Nymindegab byder på nogle små bakker. De er ikke særligt høje, men insisterende. Selv om det er lidt hårdere at løbet her, er det meget mere inspirerende end de asfaltkilometer der var på de første 50 km.
I Hvide Sande runder vi 75 km. I depotet får jeg en hyggelig snak med depotbestyreren der ligger garage til løbernes drop bags. Måske bruger jeg lidt for lange tid her – og i et par af de andre depoter på Holmsland Klit, men en decideret depotbums er jeg ikke.
På Holmsland Klit var der ingen markering, ruten fulgte Vestkystruten.
Ved det næste depot efter Hvide Sande rammer jeg vendepunktet for maratonløberne. Et tegn på at jeg nærmer mig afslutningen af løbet. Maratonløberne og halvmaratonløberne starter så sent på dagen, at vi møder dem på de sidste kilometer.
Modløbere
Jeg fortsatter og kort efter Lyngvig Fyr møder jeg den første maratonløber. Det giver et boost og jeg holder en lille indre fest. Herfra er der jævnligt nogle modløbere at hilse på.
Inden vi ramte Ringkøbing passere vi Bagges Dæmning. Og her har modløberne virkelig fart på, men de skal også kun løbe et halvmaraton. I mødet med dem, kan jeg godt føle at jeg nærmest står stille.
Modløber med Ringkøbing i baggrunden.
Helt stille står jeg ikke og efter 12 timer krydser jeg mållinjen ved Vesterhavshallen. Træt, med ømme benmuskler, knæ og en mærkelig summen under fødderne. Tilfreds. I den grad tilfreds. Tilfreds med mig selv og dagens oplevelse.