Gyldenløves Høj er 125,5 meter over havoverflader og er Sjællands højeste punkt. På maratonruten til Skovløberen passeres højen 2 gange.
På toppen af højen anlagde Ulrik Gyldenløve i 1600-tallet en kunstig høj. Uden den er den naturlige høj kun 121,3 meter over havoverfladen.
Under besættelsen nedkastede allierede fly våben til modstandsbevægelsen ved Gyldenløves Høj. På toppen af højen er der rejst en mindesten for fire modstandsfolk der døde under besættelsen.
Teksten på mindestenen:
“ERIK BRIAND CLAUSEN / F. 24.1.1901 SKUDT AF TYSKERNE 29.3.1945 / POUL KRISTIANSEN / F. 20.1.1897 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 29.3.1945 / GEORG BROCKHOFF QUISTGAARD / F. 19.2.1915 SKUDT AF TYSKERNE 20.5.1944 / HOLGER SØNDERUP / F. 4.3.1901 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 27.1.1945 / DE GAV DERES LIV I KAMPEN FOR DANMARKS FRIHED”
Tekst på stenens bagside:
“MODTOG VAABEN NEDKASTET AF ALLIEREDE FLYVERE / VED GYLDENLØVESHØJ /// KAMMERATER REJSTE DETTE MINDE”
61.000 meter i løb langs Sjællands Nordkyst var dagens hovedret. Ingredienserne var sand, grus, strandsten og kampesten.
Jeg måtte tidligt op for at nå bussen i Helsingør der klokken 6 kørte deltagerne til Ultraløbet Nordkysten til start i Hundested. De fleste i bussen, inklusiv undertegnede, forsøgte at lukke øjnene og hvile lidt på køreturen.
Jeg fik ikke sovet i bussen, men vi kom fint frem omtrent en time før start. På havnen var der uddeling af startnumre. Jeg fik mit nummer og brugte noget af ventetiden på at stå i kø til toilettet.
Ti minutter i start orienterede Moses Løvstad om ruten og regler. Der var debut på løbet som Moses Løvstad og Ravn Hamberg har bruge et par år på at skabe. Moses præsenterede løbet som Ultracuppens hårdest hvorfor der var hele 12 timer til at gennemføre de 61 kilometer.
Strækninger markeret med rødt på kortet er der hvor vi løb med venstre fod i vandkanten. Kort: Moses Løvstad.
Klokken blev otte og løbet blev ringet i gang. Vi startede i sand – og det var der meget af undervejs. Men i første omgang løbe vi ikke langt før vi kom lidt op fra stranden og forbi Knud Rasmussens Mindevarde.
Ruten var markeret med gul og sort stribede plastikstrimler, pinde sat i jorden malet gul og sort i enden og melpile på jorden. På ruten var der nogle lange strandstrækninger. Her var ingen markering. Når vi ramte stranden stod der en skilt med en kilometerangivelse af hvor lang vi skulle løbe med venstre fod i vandkanten.
Første gang vi kom på stranden for alvor, var det en strækning på godt syv kilometer. Her blev vi for alvor præsenteret for de to elementer der definerede løbet: kampesten og sand.
Der var relativt meget kystsikring på strækningen land Nordkysten. Kystsikring med kampesten. På stenene gik det ikke hurtige, især ikke for en teknisk amøbe som mig. I sandet kunne der løbes. Var sandet lidt fast kunne der endda løbes lidt hurtigere end i strandgrus og på passagerne med større strandsten.
Men når jeg løbe i sandet, var det som om sandet trængte ind i skoen og videre ind i foden og op i læggen. For hver kilometer i sandet svandt lægmusklerne ind og blev erstattet af tung, våd sand.
Asfalt var en sjælden ting på turen. Men ved passagen af Gilleleje der et par korte stræk på asfalt. Det var så også stort set det. Kort efter Gilleleje var løbet andet depot. Der var depot ved 20 kilometer og 40 kilometer. I depotet var der vand, cola, appelsin, banan og slik.
Jeg var lidt langsom til at komme ud af det andet depot. Men af sted kom jeg. Strækket mellem 40 og 50 kilometer var det med mindste strandløb. Efter 4 km på en rimelig stenet strand var der en længere passage på grussti. En meget kærkommen pause fra udfordringerne med sand, strandgrus og kampesten.
De sidste otte kilometer ind til mål i Helsingør Havn var med venstre fod i vandkanten. Først en lang og langsom tur på kampesten. Herefter en skiftende terræn mellem kampesten og strandgrus og -sten. Efterhånden som jeg fik kæmpet mig frem ad, ramte jeg sandstranden og kunne løbe med lidt mere flow.
Bum. Hallo. Der var den. Havnen og mål!
Træningen hen over sommer har ikke været optimal. Det vidste jeg godt fra start og tog den med ro fra begyndelsen af løbet. Jeg tror jeg ramte det tempo der var det bedst mulige på dagen. Jeg er i hvert tilfælde tilfreds med at have gennemført Ultraløbet Nordkysten.
Som nævnt overfor, blev løbet præsenteret som det hårderes af de tre løb i Ultracuppen. Jeg har aldrig løbet Ultraløbet Gendarmstien, så jeg kan ikke bekræfte om det var rigtigt. Men det var hårdt – næsten ligeså hårdt som det var smukt. Og det var helt sikker mere udfordrende end Molsruten som løbet afløser – og det var også meget mindre asfalt end der var på Molsruten. Fedt med et godt strandløb på Sjælland.
Dagens desserten var en pizza nr. 23 fra den lokale pizzaria med kebab, grøn peber, bacon og chili.
I fugleflugtslinje er der 15 km mellem Roskilde og Hvalsø. Ad landevejen er godt 20 km. I dag løb vi den smukkeste vej, og så var der 42.195 km.
Løbets blev sat i gang ved Rektorhaven nær Roskilde Domkirke. Herfra løb vi ned til Vikingeskibsmuseet og videre ud langs Roskilde Fjord. Det var solskin og der var godt humør i feltet, der endnu var rimelig samlet.
Navnet til løbet er hentet i Danmarkshistorien, der hvor der bliver lidt uklart hvad der er sagn og hvad der er fakta. Skjoldungerne var konger som var efterkommer af kong Skjold. Kong Skjold var søn af Odin og Rind – så det var en ganske særlige slægt. Skjoldungerne var konger af Sjælland og var fra Lejre. Undervej på ruten om vi forbi Gamle Lejre og de marker hvor kongsgården engang lå.
Turen bød på godt 900 positive højdemeter. De meste interessante passager var de smalle spor i Boserupskoven og igen i Bidstrup skovene. De lå i hver sin ende af løbet og imellem var der masser af spor i markskel, mark- og grusveje, samt skovstier.
Undervejs passerede vi en fjord, syv skove og et overdrev og et par golfbaner. En flot rute der bød på masser af natur, plus en god del historie.
Afmærkningen var god og det var nærmest umulig at komme i tvivl om vejen frem. Alligevel havde jeg lidt svært ved at komme fremad. Efter knap 30 km var jeg helt færdig. Det i en sådan grad at dagens strabadser ikke retfærdiggør det. Men jeg var færdig. Jeg måtte gå en del for at gennemføre og når frem til mål ved Hvalsø Hallen.
Det var selvfølgelig en skuffelse. Tiden er så elendig, at den gider jeg ikke snakke om. Men jeg komme igennem og Skjoldunge maraton sommeren 2017, bliver sådan et løb jeg kan kigge tilbage på en anden dag og tænke: Jeg kom igennem dengang, så kan jeg også komme igennem nu.
Efter løbet skulle jeg hente min datter hos eks’en, så der var ikke tid til at hænge ud i målområdet. Der var eller chips, cola og masser af hygge.
“Skjoldunge Marathon har været afviklet 2 gange, og begge gange har arrangøren ikke overholdt klubbens kriterier for, at et maratonløb kvalificerer til ranglisten. Konkret handler det om resultatlister og diplomer. Første gang rettede bestyrelsen henvendelse til arrangøren, og forholdene blev bragt i orden med en vis forsinkelse. Anden gang var der igen problemer, og bestyrelsen har forgæves forsøgt dialog med arrangøren. Forholdene er ikke bragt på plads.
Bestyrelsen har besluttet at godkende det første løb til ranglisten, idet medlemmer og boblere har været i god tro. Men løb nr. 2 den 15.7.2017 er underkendt som ranglisteberettiget, idet der over 4 måneder efter løbets afholdelse endnu ikke foreligger resultatliste og diplomer. Kommende Skjoldunge Marathon løb vil ikke blive godkendt, medmindre arrangøren demonstrerer overholdelse af klubbens løbskriterier. Man kan således ikke forvente at kunne påføre Skjoldunge Marathon på sit løbs-CV. Alle kan naturligvis deltage i løbet fremover uden ranglistekvalifikation. Der står på løbets hjemmeside, at løbet er “Klub 100 Marathon Danmark validt”. Det er ukorrekt, og bestyrelsen har bedt arrangøren fjerne dette udsagn.” (citat: Klub 100 nyhedsbrev den 28. oktober 2017. Udsendt af Per Hviid)
Når nu den værste skuffelse har lagt sig kan jeg godt få mig selv til at poste et par billeder fra Parken. Brøndby IF spillede godt, men derfra hvor jeg stod så målet til 2-1 alt for nem ud. Men det er trods alt langt sjovere at spille pokalfinale og få sølv i ligaen, end at kæmpe mod nedrykning og frygte konkurs.
Brøndby IF er tilbage i toppen. Selv om ps&e er alle andre danske klubber økonomiske overlegne, er Brøndby IF tilbage i toppen af Superligaen og kan række ud efter guldet i de kommende sæsoner. De har pengene. Vi har hjertet og mentaliteten.
“Alt var godt. Vi spillede bedst, vi havde de bedste fans, det var en fantastisk pokalfinale. Det var bare en skam, at vi tabte. Jeg er meget stolt af holdet. Jeg mener virkelig, at vi spillede bedst. Det fortæller en del, at FCKs målmand blev kåret til kampens spiller”. (citat: Alexander Zorniger. BT.dk 25.05. 2017.)
25.05. 2017: FC København – Brøndby IF 3-1
1-0: Andreas Cornelius
1-1: Teemu Pukki
2-1: Federico Santander
3-1: Andreas Cornelius
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
Skinnermaraton # 104
