Kategoriarkiv: Idræt

Cph 6 hour run

Vallensbæk. 29. oktober 2016.

Resultat

  • Startnr.: 52
  • Distance: 6 timer
  • Placering samlet: 12
  • Placering mænd: 10
  • Km: 62,641
  • Tempo: 05:45 min/km
  • Hastighed: 10,4 km/t

Løbsoversigt

28 omgange i hamsterhjulet rundt om Tueholm Sø
28 omgange i hamsterhjulet rundt om Tueholm Sø.
Godt i gang med seks timers løb. Foto: Jens Thomasberg
Godt i gang med seks timers løb. Foto: Jens Thomasberg


Cph ultra logoCph 6 hour run # 8

  • Arrangører: ALOT
  • Land: Danmark
  • Start: Rendsagervej 5, Vallensbæk
  • Distance: 6 timer, maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 89

Cph 6 hour run

Sydkystløbet : På tur med Týr

Strandparken. 16. oktober 2016.

Resultat

  • Startnr.: 3091
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 44
  • Placering mænd: 39
  • Tid: 03:44:37
  • Tempo: 05:19 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt

På en fugtig, blæsend gråvejrssøndag blev det tid til det lokale maraton: Sydkystløbet.  Strandparken lagde stier til maraton, halvmaraton, kvartmaraton – samt et børneløb på 3,9 km.

Løbet startede i sydenden af Strandparken nær Lynghuse. I start- og målområdet var der også depot hvor vi kunne forsynes sig med vand, energidrik, banan m.m. Fra start løb vi i modvind ad Hjelmestien, rundt om ARKEN og videre ad Skovvej.
Vi, der løb det et helt maraton, startede tidligere end halv og kvartmaraton løberne, men vi løbe alle på samme kvartmaratonrute.

De tidligere år har løberne løbet frem og tilbage ad Nældestien mellem Ishøj Havn og Vallensbæk Havn. I år løb vi kun halvvejs fra Ishøj Havn hvor vi drejede fra Nældestien og løb op til Ishøj Strandvej. Der vi løb langs fodboldbanerne og retur til Strandparken via Strandparkstien.

Vi løb ad stierne til Strandvangen hvorefter den anden ruteændring kom. Som noget nyt fortsatte vi videre ad Søvangen. Det var sjovt som det nærmest var vindstille på hvor vi ellers havde medvind.
Vi kom igen i ud Ishøj Strandvej, hvorfra vi løb tilbage til Strandparken ad Hundige Havnevej og videre til start- og målområdet.

5 km og 3,9 km løbene blev afviklet på egne korte rundstrækninger omkring Lille Vejlesø.

På ruten og i depotet var der som altid superflink betjening og god opbakning fra de frivillige fra Greve Trim.

Sønnen, Andreas, satte distancerekord og løb et kvartmaraton. På forhånd var målet at holdt et tempo på 6:00. Han løb 05:49 min/km så det er absolut godkendt.

I øret

På et maraton har jeg gerne musik i ørerne på de sidste 10 km, også i dag. De seneste måneder har jeg foretrukket finske Finntroll mp3-afpillerne. I dag løb jeg i stedet med det færøske metalband Týr i høretelefonerne.

Týr spiller en god gang heavy metal med inspiration fra nordisk folkemusik og med referencer til nordisk mytologi.

Organisationen Sea Shepherd Conservation Society ledet af Paul Watson har fokus på bandet og forsøger at få koncertarrangørere til at aflyse deres show.
Hvorfor det? Det er såmænd fordi Heri Joensen har deltaget i det traditionelle færøske grindefangst.

Som lang flertallet af mine medmennesker er jeg kødspiser. For at spise kød må vi slå dyr ihjel – og her er grindefangst intet mod det der sker på vores industrielle slagtehuse.
Grindefangst er ikke kommercielt. Det ser nok dramatisk ud når hvalerne blod farver havet rødt.

Grindefangst er reguleret og det er kun fangere med en officiel tilladelse der står for fangsten af hvalerne og som slår dyrene ihjel.

Skulle du sidde og være bekymret om dyrene i havets velfærd og naturressourcer, er det mere oplagt at kigge på industriel overfiskeri og plastikforurening af havnen. Her er nogle seriøse problemer.

Spørg du mig, er Sea Shepherd Conservation Society og lignede organisationer mest af alt udtryk fra en forkælet, urban middelklasse der er alt for distanceret fra naturen og den mad vi alle spiser.

Måske var det fugtige gråvejr, blæsten og den færøske metal der gik op en højere enhed. Lige meget hvad, så fungerede Týr  godt om mentalt boost på de sidste kilometer.
De gæve færinger komme helt sikker med på mp3-afspilleren på flere løbeture.

Sydkystløbet
Sydkystløbet
Sydkystløbet logo


Sydkystløbet # 41 – Efterår

  • Arrangører: Greve Trim
  • Land: Danmark
  • Start: Hjelmestien, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 1030

Sydkystløbet

Fruens Bøge maraton : Løbetur i lystskoven

Odense. 18. september 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:53:17
  • Tempo: 05:32 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Fruens Bøge maraton

Løb i Fruens Bøge, under grønne træer. En og hver kan løbe der, ad sti langs åens vande.

Fruens Bøge er en lystskov og et villakvarter i Odense. Her afvikles jævnligt et cannonball-løb hvor deltagerne kan løbe halv- eller helmaraton. Søndag tog jeg turen til Odense og løb med.

Ruten er en linje med en løkke i begge ender. Der løbes frem og tilbage langs Odense Å.
Fra start: Efter en meget kort prolog løbes der mod nord fra broen på Erik Bøghs Sti langs østsiden af åen.
Odense Zoo passeres og en bro forceres. Ruten fortsætte mod Odense C forbi OBs klubhus og træningsbaner.
Ved Filosofgangen drejes der rundt og så løbes der retur på modsatte side af åen. Ved Kastanievej krydses åen igen og løberne rammer samme stier forbi OBs stadion og Zoo som de kort forinden løb den modsatte vej på.
Ved broen på Erik Bøghs Sti passeres løbets depot. Det er her løbet har start- og målområde. Der løbes en rundtur i Fruens Bøge inden depotet passers igen og en hel runde er gennemført. I depotet er der venlig betjening. Løberne kan fyldes vand, cola, banan, slik, chips m.m. på.
Runden er 7 km. Turen gennemføres seks gange.

På første runde har jeg selskab af en levende  reklamesøjle for H. C. Andersen maraton. Han er ikke bare ovenud begejstret for løbet. Han er også typen der møder op på løbsdagen i hjemmegjort HCA-relateret kostume.
Jeg er diplomatisk og lader ham løbe efter den første omgang.

Ruten er flad og byder ikke på de store udfordringer; det skulle da lige være alle de øvrige bløde trafikanter der er ude og nyde denne smukke efterårsdag.
På trods af rutens nemhed er der for mit vedkommende udsolgt på den sidste runde.

Alt i alt et hyggeligt løb i smukke grønne omgivelser centralt i Odense. Der er venlige mennesker og glade løbere.

Der informeres inden start.
Der informeres inden start.
Fruens Bøge maraton
Fruens Bøge maraton
Ruten er godt afmærket.
Ruten er godt afmærket.
Fruens Bøge maraton logo


Fruens Bøge maraton # 80 – Septembermaraton

  • Arrangører: Kevin Vilhelmsen
  • Land: Danmark
  • Start: Erik Bøghs Sti, Fruens Bøge
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grussti, asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 60

Fruens Bøge maraton

Skovløberen : Regnvejrsdag i skoven

Bidstrup Skovene. 4. september 2016.

Resultat

  • Startnr.: 1041
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 16 af 60
  • Placering mænd: 15 af 52
  • Tid: 03:46:05
  • Tempo: 05:21 min/km
  • Hastighed: 11,2 km/t

Løbsoversigt

I skoven ved Hvalsø blev der søndag afviklet Skovløberen. I regnvejret løb jeg et skønt maraton på en rute der med to opstigninger af Gyldenløves Høj.

Både DMI og YR havde flere dage i forvejen varslet regn. Men mængde var noget usikker og forudsigelserne skiftede fra dag til dag. Men regn blev der lovet.
Da jeg tog hjemmefra småregnede det og det regnede da jeg ankom til Hvalsø. Utrolig nok stoppede regnen nærmest som løbet blev sat i gang.

De første 10 km blev løbet uden nævneværdig nedbør, men jorden var så rigelig fugtig. Efter den første times tid var der masser af nedbør, men ikke i de mængder jeg havde frygtet.

Ruten startede med og sluttede i Hvalsø og der er noget asfalt i byen som skal overstås. Efter at løberne ramte skoven bød turen på skovvej, grus, græs og jordsti – nogle steder med mudder og mange steder var det ret fedtet. De løbere der var komme afsted i deres asfaltsko skøjtede ind i mellem lidt rundt, men jeg så heldigvis ingen alvorlige fald.

Store dele af ruten løbes to gange og er den samme som halvmaratonløberne løb. Mit tempo var fra starten moderat, men der var også nogle højdemeter på ruten som skulle medregnes i sliddet.

Det var en fornøjelse at løbe gennem det smukke og kuperede terræn i Bidstrup Skovene. To gange skulle vi over Gyldenløves Høj, der med en højde på 125,5 m over havoverfladen er Sjællands højeste bakke. De sidste meter henter bakken fra den høj på toppen som Ulrik Gyldenløve anlagde i slutningen af 1600-tallet. Den naturlige højde er 121,3 meter og overgås af Kobanke ved Rønnede.

Første gang jeg ramte Gyldenløves Høj opdagede jeg det først da jeg nærmest stod på toppen. Herfra satte jeg tempoet lidt op. Godt hjulpet på de sidste 10 km af Finntroll holdt jeg tempoet til mål.

Skovløberen er et udfordrende skovløb. Jeg har valgt at kategorisere det som et trailløb. Det selv om der var asfalt og en del skov- og grusvej. Ruten byder nemlig også på flere passager med singlespor. Der er utvivlsom trial-fundamentalister som er uenige.

Magistratsskovene

Kilde: Salmonsens konversationsleksikon
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon

I middelalderen ejede kirken store landområder på Sjælland og skovene hørte under den magtfulde biskop i Roskilde. Navnet Bistrup stammer herfor og var datidens betegnelse for biskoppens borg ved Roskilde.

Efter reformationen konfiskerede kongen kirkegodset. Efter Københavns belejring 1661 skænkede kong Frederik III Bistrup Skovene til byens borgere som tak for “Troeskab og tapper Modighed” under svenskens belejring.

I 1995 solgte Københavns Kommune skovene til staten, men den lange tilknytning til Hovedstaden, har givet skovområdet tilnavnet Magistratsskovene.

En del af skovene er privatejet og tilhøre Skjoldenæsholm.

Læs mere om området hvor Skovløberen blev afviklet hos min vandrende bibliotekarkollega Erik Høy der skriver på Vandringsløse Tidende.

shsite000121
Kilometerangivelser på ruten tæller ned i sted for op. Det giver en god effekt. I stedet for at vise hvor langt løberne har løbet, kommer fokus på hvor kort der er igen.
Skovløberen
Skovløberen
Spor i skoven.
Skovløberen


Skovløberen # 14

  • Arrangører: Hvalsø Løbeklub og Hvalsø Orienteringsklub
  • Land: Danmark
  • Start: Hvalsø Hallerne
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt, grus- og skovvej, jord og græs
  • Sko: Adidas Raven Boost
  • Deltagerantal: 455

Skovløberen

Endure Dynafit Trail : 2 gange over Vejrhøj

Odsherred. 6. august 2016.

Resultat

  • Startnr.: 23
  • Distance: 50 km
  • Placering: 14 af 40
  • Tid: 05:47:23
  • Tempo: 06:57 min/km
  • Hastighed: 8,64 km/t

Løbsoversigt

Lørdag blev der løbet Endure Dynafit Trail, løbet der sidste år hed NDURE Trail. Løbet har også fået nye arrangører.
Endeligt er ruten også ændret. men der er stadig start ved stranden i Ordrup. Der startes stadig med løb langs stranden ud omkring Ordrup Næs. Der er stadig masser af højdemeter og ruten går stadig en tur hen over Vejrhøj.

Endure Dynafit Trail - logo


Endure Dynafit Trail

  • Arrangører: Jacob Juul Hastrup og Jesper Noer
  • Land: Danmark
  • Start: Højbjergvej, Ordrup
  • Distance: 25, 50, 100 km
  • Underlag: sand, sten (rullesten), jord, grusvej, markvej, natursti
  • Sko: Adidas Raven Boost
  • Deltagerantal: 134

Endure Dynafit Trail

Gem

Skælskør maraton : Åhh fristelser

Skælskør. 10. juli 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:52:26
  • Tempo: 05:31 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Søndag var der cannonball maraton i Skælskør – kaldet Solskinsbyen, men solen så vi ikke meget til.

Start/mål/depot ligger centralt i Skælskør. 5 minutters gange fra Skælskør Busterminal.
I depotet var der bananer, appelsiner og vand. Alt andet skulle løberne selv medbringe, men det var kun rimeligt til et løbearrangement som kun kostede 50,- kr.

Ruten er omkring 7 km lang, så der løbes 6 omgange for et maraton. Fra start løbes der på Fodsporet i østlig retning. Da Fodsporet er et tidligere jernbanerute er den anlagt men bløde sving og lange lige stræk.
Retur løbes der også lidt på Fodsporet, men mest på Ladebovej – som også er lange lige stræk eller bløde sving så den motoriserede trafik kan afvikles i god fart.
Der hvor løbet vender drejer ruten rundt om en kirsebærlund. Åhh hvilke fristelse. Hver gang var jeg ved at stå af ræset for at gå på rov. Der var virkelig mange flotte kirsebær!

Det kan godt være Skælskør promoveres som Solskinsbyen. Men det så vi ikke meget til. Først regnede det. Da vi  var blevet godt gennemblødte holdt regnen op. Vi løb så i gråvejr med vind fra sydvest.
Temperaturen steg til en fugtig og lummer varme. Et par gange var solen lige ved at bryde igennem, men den tabte til skyerne. På det punkt skuffede Solskinsbyen!

HØP

Starter i regn.
Starter i regn.
Stadig fugtigt.
Stadig fugtigt.
Skælskør Maraton
Fristelser.


Skælskør maraton # 5

  • Arrangører: Jakob Dalgaard
  • Land: Danmark
  • Start: Spegerborgvej, Skælskør
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 39

Skælskør Maraton

Ø maraton : Rundtur i Kostræde Banker

Kostræde Banker. 3. juli 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:56:38
  • Tempo: 05:36 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Ø maraton er et Amagerløb knyttet til Amager Strand. Men her til sommer har løbsarrangør Henriette Lisse taget Ø maraton med over Knippelsbro til Sjælland og flyttet det knap 100 km i syd sydvestlig retning.

Godt et snes løbere mødte på til start ved Køng Gårdbutik. Har mellem drivhuse og planter var start, mål og depot på den ca. 7 km lange rundstrækning.

6 gange skulle løberne rundt på den ruten og så slutten af med en 7. runder på en afkorte rute.
De første 2 kilometer blev løbet på cykelstien langs Næstvedvej. Lige ud, asfalt, kedeligt. Men da de var overstået drejede ruten skarpt til venstre og så kom variationen. Stadig asfalt, men også grus og lidt sandet skovvej. Der var sving og stigninger med efterfølgende nedløb. En fornøjeligt tur gennem Kostræde Banker.

Jeg havde ikke min bedste dag. Benene var trætte og stive fra start. Ofte bliver det bedre efter de første 10 km, men i dage blev det ikke bedre.
Hjemmefra havde jeg regnet ud, at jeg kunne nå et tog hvis jeg holdt et tempo til en tid på 4 timer eller der under. Der var ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen og holde tempoet hele vejen igennem.
Jeg nåede toget.

Efter løbet var der grill for de der havde tid og lyst til det. Jeg sprang over for at nå toget og komme hjem til Ishøj. Men det så ellers hyggeligt ud.

Ø maraton
Ø maraton
Ø maraton

Køng Kirke

Køng Kirke

Den karakteristik, gule Køng Kirke som jeg kunne se fra stationen i Lundby og cykle efter den.
I 1792 begyndte en omfattende ombygning af kirken betalt af Niels Ryberg. Tårnets to gavle og saddeltag blev fjernet og erstattet af en udsigtsplatform omgivet af et jernrækværk. På platformen opførtes en firkantet skur med kuppeltag.
Kirken ligger ikke på ruten. På rundstrækningen kan den vist kun ses fra toppen af Køng Møllevej. Men den fortjener et foto.


Ø maraton # 76 – Ø maraton på tur

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Køng Gårdbutik, Køng
  • Distance: maraton, runder á 7 km
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 25

Ø maraton

Gem

Gåsetårn maraton : Løbetur i Vordingborg

Vordingborg. 26. juni 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:18
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

* note to self: Mis ikke toget med 2 minutter i Vordingborg.

Gåsetårn maraton - logo


Gåsetårn maraton # 28 – Sommerferiemaraton

  • Arrangører: Malene Jeppesen og Søren Jeppesen
  • Land: Danmark
  • Start: Vordingborg Sydhavn
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, natursti
  • Sko: Mizuno Wave Rider 18
  • Deltagerantal: 61

Gåsetårn maraton

Gem

Skodsborg maraton : Grundlovsdagsløb

Skodsborg. 5. juni 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:07:33
  • Tempo: 05:52 min/km
  • Hastighed: 10,2 km/t

Løbsoversigt

Skodsborg maraton logo


Skodsborg maraton # 188 – Der er et yndigt land

  • Arrangører: Jerk W. Langer og Morten Walter
  • Land: Danmark
  • Start: Kongestien/Køromvej, Skodsborg
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder  6,2 km
  • Underlag: skovvej og -sti
  • Sko: Adidas Raven Boost
  • Deltagerantal: 78

Skodsborg maraton

Copenhagen Marathon : Løbefotos

København. 22. maj 2016.

Resultat

  • Startnr.: 947
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 2.892 aff 9.382
  • Placering mænd: 2.435 af 6.933
  • Nettotid: 03:58:01
  • Bruttotid: 04:04:43
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Copenhagen Marathon logo


Telenor Copenhagen Marathon # 37

  • Arrangører: Sparta
  • Land: Danmark
  • Start: Islands Brygge, København
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 9.382

Telenor Copenhagen Marathon