Sidste test inden Hammer Trail: Halvmaraton med masser af mountainbike-spor.
Allerede da jeg gik ud af entredøren i Ishøj, bemærkede jeg at det var en blæsende dag. Og det var ikke anderledes i Roskilde.
Blæsten kølede kroppene ned mens løberne ventede på at komme i gang ved Vikingeskibsmuseet. Endelig blev klokken ti. Afsted. De første tre kilometer langs Roskilde Fjord blev tilbagelagt i modvind, men så nåede vi Boserup Skov.
Da først vi kom ind i skoven var der læ – i hvert tilfælde de fleste steder. Inden afgang havde løbsledelsen opfordrede de langsomme løbere til ikke at trække for langt op i feltet. Så jeg havde holdt mig pænt tilbage. Hele vejen til Boserup Skov og på de første kilometer i skoven måtte jeg overhale mange løbere. Jeg havde åbenbart overvurderet en del af de andre deltagere.
Størstedelen af løbet afvikles i Boserup Skov. Frem til de syv kilometer løbes nær Kattinge Vig.Inde imellem kunne vi mærkes vinden på det stræk. Fra de godt syv kilometer løbes løbet længere inde i skoven. Der er masser af singelspor i skoven. Særligt på sidste halvdel af ruten løbes der meget på mountainbikespor med masser af sving og småstigninger/nedløb. Festlig. Det hele slutter som det startede. Langs Roskilde Fjord, blot i medvind denne gang.
— Garmin Virb Vikingesporet # 3 – Danmarks smukkeste halvmarathon
Tidligt op på morgenen efter at vi er gået over til sommertid er meget tidligt. Op kom jeg og afsted mod Odense for at løbe en maraton.
Toget kørte næsten planmæssigt. Fra Odense Station skulle jeg videre på cykel. Det lykkedes at cykle forkert to gange på vej til startstedet for dagens maraton. Første gang fordi Odense Kommune havde sparet gadenavneskiltet i den ene ende af Tværgade. Anden gang klarede jeg det helt selv.
Frem kom jeg. Fem minutter inden start. Ikke helt tid nok til at nå det hele. Fandt løberygsækken og de to tilhørende vandflasker. Glemte mp3afspilleren i rejsetasken. Gik glip af løbsbreafingen. Afsted!
Løbets start, depot og mål lå i et villakvarter i udkanten af Odense S. Efter et kort stykke på fortov fortsatte ruten ad en velasfalteret cykelsti, der igen blev afløst af en lang, lige markvej. Herefter blev det lidt sjovere. Ind i skoven. Singelspor, skovvej og et kort stykke på græs. Forbi Hollufgård. Mere sti for så at komme tilbage til cykelstien og det korte stykke på fortov i et villakvarter i Odense S. 10,5 km. Det gøres fire gange.
Det var et par meget tunge stænger jeg havde med hjemmefra. Da jeg var ved at være færdig med den første omgang tænkte jeg, at dette kunne ende som årets langsomste maraton.
Jeg må have set slidt ud, for da jeg satte i gang på anden omgang fik jeg en bemærkning fra en medløber: “Du kommer ikke under fire timer i dag!” Jeg var tilbøjeligt til at give ham ret. Hvis jeg fortsatte i samme tempo ville jeg ende på en tid på fire timer og fem minutter. Og det var hvis jeg holdt tempoet hele vejen.
Videre kom jeg. Benene blev aldrig rigtig gode, men det blev lidt lettere at holde de i gang efterhånden som jeg nærmede mig halvmaratondistancen.
Med en omgang tilbage kunne jeg se, at jeg kunne nå en tid på under fire timer hvis jeg gav den lidt ekstra og satte tempoet lidt op. Mp3afspilleren lå i tasken, så jeg havde ingen troldkraft. Det var et spørgsmål om at tage sig sammen i den begyndende regn.
Fremad. Ad cykelstien, markvejen, gennem skoven, forbi Hollufgård. Tilbage mod villakvarteret i Odense S.
Mål. Sub fire. En kop kaffe, tak!
Hollufgård. En gammel hovedgård. Nævnt første gang i 1487.
Skærtorsdag var der arrangeret Gåsetårn maraton i Vordingborg. Efter en togtur og en kort cykeltur fra Vordingborg Station til Sydhavnen var jeg klar til start.
Solen skinnede fra pletvis skyet himmel. Det var ikke så koldt som jeg havde frygtet og stemningen var god, da løbsarrangør Søren Jeppesen bød velkommen og informerede om ruten, regler og andet relevant. Faktisk var stemningen så god, at det var svært at høre hvad han sagde. Men af sted kom vi.
Ruten var lagt i udkanten af byen. Den første del af ruten går forbi lidt blandet beboelse, småindustri og nogle klassiske kolonihaver. Størstedelen af ruten løbes i smukke omgivelser på Oringepynten, omkring Oringe Sindsygehospital. Fra østsiden af Oringepynten er der kig hen over Vordingborg Nordhavn til Gåsetårnet. Tårnet står tilbage som det eneste af den engang mægtige borg. Den gamle kongeborg var hjemsted for tre Valdemar-konger.
Med otte omgange for et maraton er løbet i hamsterhjul-klassen, men det er et skønt hamsterhjul med masser af variation og kik ud over vandet. Første del er næsten flad, mens den sidste del er mere kuperet og byder på et par småbakker. Undervej kunne der opleves fuglekvidder fra en solrig himmel. Foråret er kommet!
Depotet, som var placeret ved start/mål, var velforsynet med slik, nødder, vand, sodavand, banan med mere. Efter løbet var der god, varm suppe. Det var god plads under de opstillede pavilloner og for de trængende var en toiletvogn.
Cannonball de lux.
Træning
Jeg løber for tiden en del kilometer som forberedelse til Hammer Trail. De mange kilometer sætter sig i benene og benene er tungere end vanligt. Når først jeg er kommet i gang med at løbe forsvinder ømhed og benene bliver lettere. Men jeg har aldrig skullet løbe så mange kilometer før jeg kommer dertil hvor musklerne løsner og trætheden forsvinder.
Jeg glæder mig til de sidste par uger inden Hammer Trail, hvor afstandene jeg løber bliver kortere og intensitet i træningen bliver lidt mindre, og hvor jeg kommer til at opleve hvordan kroppen optimeres og fyldes med overskud.
– og så glæder jeg mig til jeg har løbet 158 af godt 160 kilometer på Bornholm hvor jeg kan fyre op for Finntrolls Solsagan på mp3-afspilleren og kravle det sidste stykker til mål.
For mine kollegaer på biblioteket er jeg ham der løber lidt længere og mere end de fleste. Så da et gammel foto med nogle løbere dukkede op under en oprydning, endte billedet hos mig.
Billedet – eller retter billederne – forestiller fem løbere der er ved at løbe fra feltet.
Der er tale om to næsten ens foto side om side. Havde jeg de rette briller fra Raumbild-Verlag Otto Schönstein, ville jeg kunne få et 3d-effekt ud af at se billederne med brillerne på, monteret i den rette afstand fra øjnene.
På bagsiden afslører teksten at fotoet er fra starten af maratonløbet afholdt ved OL i Tyskland 1936.
De olympiske Sommerlege 1936 var de elvte moderne Olympiske Lege. Legene blev afholdt i Berlin fra den 1 august til den 16 august 1936. Maratonløbet blev løbet den 9. august.
Olympianden havde stor propagandaeffekt for de nazistiek magthavere der isenesatte legenede på en helt ny måde. Et eksempel herpå er Leni Riefenstahls dokumentarfilm “Olympia” som i to dele 1. “Fest der Völker” og 2. “Fest der Schönheit”. Det var den første film der anvendte avancerede filmteknik med usædvanlige kameravinkler, ekstreme close-ups og andre teknikker som senere indgik i filmproduktionen som en del af de værktøjer instruktørerne kunne gribe til.
Som en del af iscenesættelsen blev en fakkel med den olympiske ild for første gang bragt fra Olympia i Grækenland til olympiadearrangementet i Berlin.
Maratonløbet ved OL 1936 havde start og mål på det Olympiske Stadion. Ruten gik omkring Grunewald hvor løberne løb et halvmaraton ud til et vendepunkt, vendte og løb samme vej. Starten gik fra 100 meter startlinjen på det Olympiske Stadion.
Løbet blev vundet af koreanske Sohn Kee-chung, mens britten Ernest Harper kom ind på andenpladsen. Deres tider var 02:29:19 og 02:31:23. Korea var på dette tidspunkt besat af Japan. Vinderen Sohn Kee-chung står derfor opført som japaner og under det japanske navn Son Kitei.
In the Marathon race, Zabala, the Los Angeles victor, was forced to withdraw before the first part of the course had been covered. Son (Japan) and the Englishman, Harper, ran side by side for a considerable distance, but after 35 kilometres the Japanese runner left Harper behind and continued alone to win the event in 2:29:3 hours. The second place went to Harper, who was followed by the Japanese runner, Nan. (citat: The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport, side 606)
Da den japanske nationalmelodi blev spillet ved sejrsceremonien bøjede Sohn Kee-chung hovedet i skam over at han måtte stille op som løber for besættelsesmagten.
Danmark havde en løber med, Anders Jakob Hartington Andersen. Han kom i mål som nummer 25 i tiden 02:56:31.
Tilbage til billedet som kollegerne fandt under oprydning. Bag på billedet er lidt tekst. Først en overskrift: “Die Olympischen Spiele 1936” efterfulgt af billedets titel “49. Berlin, Wettkämpfe: Marathonläufer kurz nach dem Start”, altså er det maratonløbere kort efter starten. “49” antyder at billedet har været en del af en serie af 3d-fotos.
Blandt de øvrige information på bagsiden er udgiverens navn: Raumbild-Verlag Otto Schönstein. Forlaget gjorde sig i historiske fotos, men forlaget var også en integreret af det 3. Rige og udgav fotoserier der forherligede det nazistiske Tyskland.
For det historienørdede er her et link til den officelle olympiske rapport The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport : Volume I (pdf), side 6-637. – Volume II (pdf), side 642-1223. Ruten, fotos, resultater og mellemtider fra maratonløbet s. 644-647 Indholdsfortegnelse side 1221-1223
Gartneriet Rosmosegård. Da København i sidste halvdel af 1800-tallet voksede eksplosivt, blev fødevarerefterspørgslen større. På Vestegnen blev der derfor anlagt en messe gartnerier. Senere, da Hovedstaden og dens forstæder voksede ud over Københavns grænser forsvandt mange af gartnerierne igen, men enkelte er tilbage.
Eller hvordan jeg kørte 234 km for at træne en time i FitnessDK og løbe en tur i Strandparken.
Sidste dag i januar. Sidste dag i den første måned med fokus på forårets store udfordring; Hammer Trail. Den dag havde jeg længe tænkt skulle bruges til et roligt maraton.
Og længe havde jeg hold øje med diverse løbekalendere og Facebookgrupper i håb om at der dukkede et cannonball maraton op i Hovedstadsområdet. Det skete bare ikke og så måtte jeg kigge længere ud i landet.
To muligheder: Lolland eller Odense. Jeg valgte Radsted maraton der afvikles lidt uden for Sakskøbing. Jeg fik lånt en bil, så det kunne lade sig gøre at komme af sted.
I morges stod jeg tidlig op. Gjorde mig klar og kørte afsted i den til lejligheden lånte bil. Det var noget af en blæsevejrstur. Særligt ved Farøbroerne kunne jeg mærke vinden rive i bilen.
Frem kom jeg til Radsted Langet 5 hvor der ifølge løbets site var start og depot. Men har var ikke en sjæl og jeg var ikke specielt tidligt på den. Der ankom en løber mere, som havde taget turen fra Ringsted. Jo, vi var begge rimelige sikre på at det var her løbet skulle starte, men klokken var ved at være otte og vi var de eneste der var mødt frem.
En kvinde, der ikke ligefrem lignede en maratonløber, dukkede frem fra huset. Er Kenni ikke dukket op? spurgte hun. Det var han jo tydeligvis ikke. Hun ringe og kunne fortælle at løbet var aflyst. Noget med at én af de tilmeldte havde meldt fra. Det var kommet en anden løber fra København for øre, som så havde ringe for at får bekræftet af vi andre havde i sinde at dukke op.
Da Kenni ikke kunne garantere at vi andre dukkede op, havde løberen fra København vendt bilen og var kørt tilbage. Det havde så fået Kenni til at aflyse løbet mens løberen fra Ringsted og jeg intetanende drønende ad motorvejen mod Lolland.
Til dem der ikke ved den slags og for at forstå løberen der gav op og vendte om på vej ud af København, så er der en regel i Klub 100 maraton, om at en cannonball-løb kun tæller i statistikken hvis fem løbere stiller til start. (Var løbet ikke blevet aflyst, havde vi været fem!)
Jeg havde stået længe nok ud i blæsten i Lolland til at blive gennemkold. Når det var afklaret at der ikke blev noget løb satte jeg mig ind i bilen, tændte for sædevarmen og kørte tilbage mod Ishøj.
Efter at have tilbagelagt godt 230 km i bilen var jeg tilbage ved udgangspunktet. Efter den lange tur og med erindringen om hvor hurtig jeg blev kold i vinden på Lolland havde jeg mistet lysten til at løbe. Men jeg havde på den anden siden en masse energi i kroppen som jeg skulle af med.
Når nu jeg jeg var i besiddelse af en bil og hvis jeg skyndte mig op i lejligheden, smed et par indendørs sko og shots i tasken, kunne jeg lige når en times BodyCombat i FitnessDK Vallensbæk. Efter en godt omgang BodyCombat kørte jeg hjem igen. Spiste lidt frokost og drak en kop kaffe. Men jeg havde jo ikke fået løbet og det var efterhånden nogle timer siden jeg havde stået på Lolland og frosset. Løbelysten kom så småt tilbage.
Jeg klædte om igen og tog løbeskoene på og så ud af døren. Det blev ikke til et maraton, men til 25 km i Strandparken, hvor jeg igen kunne mærke vinde rive. Denne gang i mig i stedet for bilen. God tur!
Der går nok en rum tid inden jeg igen har mod på at tilmelde mig Radsted maraton. Men så er der heldigvis mange andre gode cannonball-løb.
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
