Freund

Beim Grünen Jäger 23, 20359 Hamburg, tlf. (0)40 439 7322, Tyskland
Denne tekst er et copy&paste fra Brøndby PubSpotters.

Når man træder ind i Freund, er man ikke i tvivl om, at man er gået ind på en fodboldpub. Overalt hænger der fodboldtørklæder. De fleste er fra tyske klubber, men der er også en del italienske og engelske klubber repræsenteret. Her og der hænger der et landsholdtørklæde og i en afkrog på stedet, findes et Danmark-tørklæde fra da dynamikholdet havde sin storhedstid.

Da vi ankom var der enkelte gæster på Freund. De sad alle i baren og hørte en tysk variant af Sport på 3eren, med populærmusik og sportsresultater. Mens de følger med i dagens sportsbegivenheder er der gang i raflebærerne. Over baren hænger en lyskæde med fodbolde.
Baren har et rimeligt sortiment af øl og sprut. Vi købte to Paulander Weißbier til 2,6 € stykket.

Som underholdning er der en spillemaskine og dart. Når der ikke høres sportsradio, er det muligt at vælge musik fra en jukebox.
Ovenover pubben er der hotelværelser. Det er ikke muligt at reservere, men er man havnet i Hamburg uden et sted at sove, kan man jo lige smutte forbi og høre om der er et værelse fri. For et enkelværelse må man slippe 30 €. Et dobbeltværelse koster 60 og et trippelværelse står i 70 €.

Publiceret på sh.newsun.dk 26.06. 2004

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.