Kanonkugle maraton : Maraton i Hvidovre

Ketteholm. 1. februar 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:15:33
  • Tempo: 06:03 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Lørdag var der debut på cannonball-løbet Kanonkugle maraton på Vestsegnen. Sneen lå flot på markerne ved Byvej, og selv om vi skrev februar var temperaturen til at leve med.

Kanonkugle maraton er arrangeret af René Hjorth Olsen der har masser af erfaring med at lave cannonball-løb fra Damhus Cannonball Marathons der afvikles ved Damhussøen.

Det nye løb har start og mål på Ketteholm – her er også depot med cola, romkugler og andet godt. Fra Ketteholm løbes der til venstre ad Kettevej til Byvej hvor der igen drejes til venstre. Ved Brostykkevej drejes der til venstre. Efter få hundrede meter drejes der til venstre ad Bredholtvej. For enden af den, drejes der til venstre ad Krogholtsvej og kort efter til højre ad Rosmosevej. Fra Rosmosevej løbes der tilbage til Byvej ad Kastaienborgvej, herfra til højre ad Byvej og igen til højre ad Kettevej og videre retur ad Ketteholm til depotet.

Ruten er på godt 6 km og gennemløbes 7 gange. På sidste runde skydes der genvej fra via Grænsevej fra Krogholtsvej. På trods at genvejen var ruten godt en km for lang, men det kom vi ikke til at betale ekstra for. Landskabet er en blanding af villakvarter og marker. Højdemeter var der ikke rigtig nogle af.

Løbet var også housewarming for Rene og Christina der har købt hus på Ketteholm. Fik ikke set så meget af huset, men det jeg så, så hyggeligt ud. Tillykke med det.

Jeg havde ikke noget mål inden løbet. Andet end at gennemføre og hygge mig en fire timer tid på Vestegnen. Startede roligt. På de første 30 km øgede jeg tempoet en lille smule. Kort efter at jeg havde rundet de 30 km begyndte det at gøre den anden vej – og faldet i tempo var mere drastisk ende øgning havde været på de første 30 km. På de sidste km kunne jeg næsten lige så godt have gået.

Alt i alt var det en god tur. Jeg nød snelandskabet og ind i mellem en godt gang dødsmetal på mp3afspilleren. Da jeg kom i mål var der både hjemmelavet roulade og en kop varm kaffe.

Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton
Kanonkugle maraton logo


Kanonkugle maraton # 1 – Housewarming

  • Arrangør: Rene Hjorth Olsen
  • Land: Danmark
  • Start: Ketteholm, Hvidovre
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Asics GEL-Nimbus 15
  • Deltagere antal: 36

Damhus Cannonball Marathons

Publiceret på sh.newsun.dk 01.02. 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.