Kartoffelhaus i Eisenach kalder sig selv “das total verrückte Restaurant in Eisenach”, og det er et unikt rum, vi entrerede lidt over middagstid en halvkold lørdag i februar.
Efter en køretur fra Albertslund til Eisenach i Thüringen, hvor vi ikke havde fået vådt eller tørt siden færgen mellem Rødby og Puttgarden, var sulten til at mærke.
Inden for entréen var der samlet meget skrammel for at udsmykke Kartoffelhaus. På hylder langs væggen, var gamle kameraer og elektroniske apparater, med ligeså mange år på bagen som mig, udstillet nær døren. Der var stegepander, gryder, blikdåser, emaljeskilte, bøger og meget andet der var skruet op i loftet. Efter kort ventetid, blev vi anvist en plads ikke langt fra indgangen – og da Kartoffelhaus ikke er et lille sted, er der masser af skrammel, som vi ikke fik set.
Vi bestilte begge en “Schnitzeljagd – Teil 1, saftiges Schweineschnitzel mit Bratkartoffeln und zwei Spiegeleiern”. Men der er mange andre appetitvækkende retter på menuen som “Teufelswerk – in der Pfanne serviert, drei Schweinemedaillons mit scharfem Paprikagemüse, Zwiebeln” og “Bratkartoffeln und Pizza “Lauch tut’s auch”, mit Lauch, Schmelzkäse, Rahm, Zwiebeln und Schinkenwürfeln”. Der er også mad til veganere.
Kartoffelhaus’ drikkekort er trykt på en stor grøn flaske. Der var mange spændende øl og drinks. De lokale varianter var markeret med mørk baggrund bag teksten. Vi var begge lidt kedelige hvad drikkelse angik. Jeg bestilte en klassisk cola og min ven en lige så, bare i den sukkerfri variant.
Jeg fik pladsen med ryggen til rummet, til gengæld kunne jeg betragte en væg tilplastret med Gøg og Gokke billeder og merchandise. Imens vi venter på maden – og dette er ikke en fastfoodrestaurant – fandt jeg toilettet, der var oppe på 1. sal. På turen frem og tilbage konstaterede jeg, at Kartoffelhaus var velbesøgt, men der var dog enkelte ledige borde.
Maden kom. Venligt serveret. Den smagte.
Vi kom efter noget autentisk tysk mad. Det fik vi – i en fin kvalitet og nok til at blive mætte af. Om det var den optimale ernæring dagen inden et maraton er tvivlsomt. Men maratonet, der venter efter en nats søvn, er et oplevelsesløb i en saltmine 500 meter under jorden. Og besøget på Kartoffelhaus var en god oplevelse, og i det lys, en god opvarmning til morgendagens løbeoplevelse.