Regionsløb 2023: For tredje gang deltager Mette og jeg i serieløbet Regionsløb. Som navnet indikerer er det et løb i hver af landet regioner. 5 dage. 5 regioner. Deltagerne har skrevet sig op til at halvmaraton eller et maraton. Jeg snupper 5 maraton.
De foregående 2 år har der været start på det første løb i Nordjylland og det sidste løb er afviklet i Hovedstadsregionen. Det har været dejligt for os, for så har vi ikke haft så langt hjem efter det sidste løb. I år er der bytte om på rækkefølgen. Start er i Gladsaxe, så vi starter hjemme og slutter i det nordlige Jylland med et løb ved Rebild – og en lang biltur hjem. Men en dag af gangen.
Morgenmøde.
I dag starter vi ved Bagsværd Sø i den nordlige ende af Gladsaxe kommune. Vi skal løb i skovene mellem Bagsværd Sø og Furesø. Men først skal vi hamstre i depotet. Det bliver til en sodavand, en banan og en lille pose Pepito.
David og Henrik fortæller lidt om dagens arrangement og ruten vi skal løbe. Den er markeret og det er jo godt, for så farer vi ikke vild.
Grønt er sundt.
Rundt og vend
Vi starter tæt på Danmarks Nationale Rostadion på Bagsværd sø. I dag er der stille på søen, men her kan være hektisk med både eliteroer og motionister på vandet.
Efter fællesfoto bliver vi sendt afsted. Underlaget er en blanding af grusvej og skovveje. Ved bådudlejningen på Frederiksdalsvej rammer vi et kort stykke med asfalt.
En enkelt forhindring på ruten.
Ruten fortsætter mod Furesø og her har Henrik, der er ansvarlig for dagens rute, fundet et vældigt fint spor langs søen. Vi løber først lidt oppe i landskabet med kik til søen mellem træerne og senere nede ved vandet – helt tæt på søbredden. Under løbsbriefingen tidligere fik vi oplyst, at Furesø er Danmarks dybeste sø. På det dybeste sted er der 37,7 meter til bunden.
Vi fortsætter og forlader søen og løber tilbage mod depotet. Det smalle spor bliver til skovvej, der bliver til grusvej, som til sidst ender som asfaltvej. Så er vi rundt. På anden omgang løber vi den modsatte vej rundt. Det giver en masse hyggelige hils og gensidige opmuntringer.
Som udpræget b-menneske er jeg ikke fan af tidlig start – og ja, i min bog er start klokken 08:00 tidligt. Men i dag er det okay, for Kim Henningsen der arrangerer løbet, skal første løbe et maraton og derefter et halvmaraton. I mellem løbene skal der være tid til fest. Mere om det senere.
Jeg har brugt en god del af morgenen på, at diskutere påklædning med mig selv. Vejret er omskifteligt. Der er lidt sol, så er der lidt gråvejr. Solen kommer igen. En sky glider for og så drypper det lidt fra oven.
Jeg er endt i en singlet, med et par løse ærmer i løbevesten. Kim holder løbsbriefing og fortæller, at han har lavet en flad rute, der er markeret med pile på jorden – i hvert tilfælde en del af vejen. Hans kridtspray slap op. På den sidste del skal vi kigge efter grønne flag.
Friske ben på første omgang.
Fællesfoto og så af sted. Vi starter på parkeringspladsen udenfor Ballerup Atletik Stadion. Herfra løber vi ad Harrestupstien. Vi løber i det grønne område mellem Harrestrupvej og Marbækvej. Og der er et cirkustelt. Det er DRs Cirkus Summarum, der har slået teltpælene i jorden i Ballerup. Jeg sender en venlig tanke til Mads Geertsen, imens vi løber rundt om cirkuspladsen.
Vi løber hele vejen rundt og rammer grusstien ved Træsamlingen i Harrestrup Ådal. Her er potentiale for modløb og hej-hilsner senere, når feltet er mere spredt.
En fin rute med masser af grønt for øjnene.
Vi løber bagom golfbanen, forbi legepladsen Haren i Ådalen, syd om Svanesøen, under Motorring 4 og her kommer en stor overraskelse. En bakke. Dragebjerget. Det er nu ikke fordi bakken er særlig stort, men når nu løbsarrangøren havde sagt en flad rute, falder der en del kommentar, imens vi nærmere os bakken.
Efter bakketuren løber vi tilbage under Motorring 4, nord om Svanesøen og videre hen over lidt af golfbanen. Så er vi tilbage ved depotet.
Udsigt fra bakken på den flade rute.
Festen
Jeg løber rundt igen, igen, igen og igen. Seks gange i alt, så er der til et maraton. Tørt tøj og slush ice gør godt. Nu starter festen – først med hygge imens vi venter på hovedpersonerne. Der er god tid til røverhistorier fra livet i løbesko.
Der bliver fundet champagneflasker frem. Den første der får et champagnebad er Rikke Cebula, der i dag løber sit maraton nummer 200.
Mere ventetid. Kaffetid og flere røverhistorier. Dagens anden hædersperson er på vej. Nye champagneflasker og et bad til Susanne Wildt, der løber sit maraton nummer 200.
Cirkus Summarum.
Ikke længe efter kommer dagens hovedperson, løbets arrangører Kim Henningsen der løber sit maraton nummer 100! De første hundrede er noget ganske særligt og Kim får dagens største champagnebad.
Efter at de tre jubilarer er i mål, er der kaffe og kage. Gaver og fine taler – flere røverhistorier. Det ender med at det blive en af de dage, hvor kalorieindtaget er en del større end kalorieforbrændingen.
Kim i champagnebad.
De løse ærmer fik jeg ikke brug for. Og vi tager hjem inden Kim starter dagens 2. løb. Et halvmaraton. Kims nummer 200.
I dag var jeg omkring Rebæk Søpark på grænsen mellem Brøndby og Hvidovre kommuner. Det var den sidste vej jeg manglede for at få gennemløbet alle veje i Brøndby kommune.
Brøndby kommune er en god blanding af alt muligt. Brøndby er beton. Velkendt er Brøndby Strands højhuse, men også Brøndby Nord byder på bestandige betonblokke.
Der er landsbyidyl i Brøndbyøster og Brøndbyvester. Kolonihaver i stor mængder, hvor de runde haver i Brøndby Haveby er de mest berømt. Her er Brøndbyskoven og den nye Bakkeskov. Vestvolden bidrager med befæstningshistorie og gode spor til trailløberne.
Brøndby Strand.
Brøndby kommune er også industriområdet. Priorparken er ikke Vestegnen mest spændende lokalitet. Den dag jeg løb Priorparken rundt, vidste jeg heldigvis ikke, det var det jeg skulle. Priorparken er et lukket område med portvagt og det hele. Portvagten lod han mig løbe ind på området. Det første kvarter gik med at være glad for den venlige portvagt. Resten med at få det overstået.
Priorparken er opkaldt efter ingeniøren H. P. Prior, der i 1891 grundlagde virksomheden Nordisk Elektrisk Ledningstraad- og Kabelfabrik i København – i dag NKT.
Brøndby er en ægte Vestegnskommune og som en sådan gennemskæres den af motorveje og jernbaner. Her er Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen og Motorring 3. Der er Roskildebanen og den nye København-Køge-Ringsted-banen.
There are 314,0 streets in Brøndby Kommune, totaling 213,22 kilometers. Your first activity to complete a street in Brøndby Kommune was on July 1, 2012. It took a total of 135 activities to finish, totaling 2.405,8 kilometers. (citat: CityStrides)
Jeg har selv boet en kort periode i et rækkehus i Brøndby Strand. Et udmærket sted at leve. Det er lige ud til Strandparken, med alt det den har at tilbyde. I Brøndby Strand er nogle af de ikoniske højhuse revet ned. Det giver anledning til fornyelse ikke kun nye boligblokke, men visionen er også en nyt bycentrum. Det er tiltrængt.
At løbe alle vejen i Brøndby kommune er en varieret oplevelse. De forskelle dele af kommunen byder på forskellige oplevelser. Nogle steder er lidt kedelige. Der er dejlige grønne pletter. Gemt kunst mellem boligblokkene i Brøndby Strand. Villaveje og Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard (tidligere Brøndbyvester Boulevard) der forbinder Brøndby Strand med Brøndbyvester og -øster.
“I den tæt bebyggede Brøndby Kommune skjuler bebyggelse og infrastruktur meget af det landskab, som blev formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Landskabet er en del af den frugtbare moræneslette, som kendetegner trekantområdet Heden eller Hedeboegnen mellem København, Roskilde og Køge.” (citat: Trap Danmark : Bind 31 : Brøndby, Hvidovre, Tårnby, Dragør, Bornholm. Trap Danmark / Gad, 2019.)
Lidt tal
Der bor 37.128 mennesker i Brøndby kommune i 2023. Der er en stigning på 2.038 siden 2020. Til sammenligning bor der 653.664 mennesker i Københavns kommune og 54.159 i Hillerød kommune (2023). Andelen af 80+ årige i Brøndby kommune er 4,9%, hvilket er noget højere end ungdomskommunen København, hvor andelen af 80+ årige er 2,2% (2023).
Hovsa Bodega, klassisk Brøndby-værtshus.
Brøndby kommune er med 21 km² ikke en af landets store kommune. Men i forhold til naboen Vallenbæk der dækker beskedne 9,50 km² er den stor. Begge bliver dog gangske små sammenlignet med Ringkøbing-Skjern kommune med et areal på 1.473,50 km².
Som en del af Storkøbenhavn, er det naturligt at befolkningsandelen i bymæssig bebyggelse er høj i Brøndby kommune. Den er da også på 99,8%. Til sammenligning er den 91% i Hillerød kommune (2022).
En god del af beboerne i Brøndby bor i almennyttige boliger og denne boligtypes andel i kommunen er 62,5%.
Trine Dydensborg fra Kerteminde havde taget turen til Nordsjælland for at løbe et maraton. Det havde hun for at få hakket Gribskov Kommune af på kommunebingopladen – og dermed afsluttet sit projekt med at løbe et maraton i hver kommune i Danmark. 98 kommuner. 98 maraton. En flot præstation som kun få har gennemført før Trine. Stort tillykke.
Salomon Speedcross 6.
Skoene er klar til Cold Hawaii Ultra, så mangler jeg bare formen.
Sidste lørdag var jeg til bryllup på Vestegnen. Det var et par gode løbevenner, der i kærlighed til hinanden gav hinanden en lille del af deres frihed. En smuk gestus, der formelt blev iscenesat hos brudens forældre med efterfølgende fest på Sengeløse Kro. Det var en meget smuk dag, med masser af kærlighed.
Jeg har engang været gift. Der fandt den borgerlige vielse sted i et blomsterbed i en baggård til en medborgerhus i København. Tiden gik og så blev jeg også skilt. Omkring 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Nu har jeg taget én for statistikken, så det behøver Betina og Henrik ikke.
Langt ude i skoven
Søndag var jeg træt, lidt alkohol og få timers søvn mærkes. Det lykkedes mig, at overvinde søndagssløvsindet og komme ud i Gadevang Skov og tilbagelægge knap 20 km uden alt for mange myggestik.
Esrum Sø.
Træningsindsatsen mandag bestod ellers af kropsvedligeholdelse á en times pilates suppleret af en løbebåndsløbetur på 5 km. Tirsdag var jeg i den nordlige ende af Gribskov, hvor jeg startede med at gennemløbe runden til sh løbs løb søndag, fandt en fin grillplads og et lidt skjult fugletårn.
Torsdag løb jeg til Ny Hammershol,t hvor jeg manglede Bæverdalen i min CityStrides-gadesamling og fredag morgen blev det til en kort morgentur rundt om Favrholm.
Metal up your …
Med et bryllup sidste lørdag, kan du nok godt regne ud, at jeg ikke var på Copenhell i år. Lige nu debatterer jeg med mig selv, om jeg skal af sted næste år. Det er lidt som om at kvantiteten vokser år for år, mens kvaliteten går den anden vej. Jeg har en klar fornemmelse af, at jo flere “bløde”/bredde heavy metal-bans der kommer på plakaten, jo flere Brian-typer kommer der også – og så ryger lidt af tolerancen. På den anden side er mange gode venner og bekendte på festivalen – det er selvklart et plus.
I 1906 blev Kvindelig Idrætsforening dannet efter uenigheder i Københavns kvindelige Gymnastikforening, men først et hurtig smut forbi det ugymnastiske Østerbro.
I starten af 1900-tallet var Østerbro en ugymnastisk bydel, hvor der ikke fandtes et gymnastikhold for kvinder. Kvinderne i Kvindelig Idrætsforening satte sig for at ændre på dette, men de havde ikke midler til annoncer og anden reklame.
Gymnastik på taget.
Små 20 medlemmer påtog sig at dele programmer ud – derude på det ugymnastiske Østerbro. Gaderne blev fordelt og så gik det op og ned ad de mange trapper. Tusinder af programmer blev uddelt. Lønnen for sliddet var en fælles besøg hos kvarteret bedste konditor. Kalorieregnskabet skal jo holdes i plus.
Gennem en årrække var programrunddelingen på Østerbro en fast tradition i foreningen. Da det endeligt lykkedes at oprette et godt hold i bydelen faldt den bort og medlemmer glippede den årlige trappetræning.
Anekdoten om programuddeling på Østerbro stammer fra bogen Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie udgivet i anledning af Kvindelig Idrætsforenings (KI) 10 års jubilæum i 1916.
Et brud
I jubilæumsskriftet fortælles der også om KIs tilblivelse. Foreningen opstod efter et brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG), hvor et mindretal havde kæmpet for “de viderekomne Holds gennem alle Aar hævdvundne Ret til selv at vælge deres Leder”, som Ester Schrøder skriver i jubilæumsskriftet.
De havde argumenteret godt for deres sag på KKGs generalforsamling. Der dannede sig et flertal på generalforsamlingen for at fastholder holdenes ret til vælge leder og der var et flertal blandt de fremmødte. Men der kom en stak skriftlige fuldmagter på bordet fra medlemmer der ikke var tilstede. Flertallet var væk.
“Saa alvorligt tog “de tretten” det, at de følte det, som var de sat ud af en Forening og et Arbejde, de havde holdt meget af og allerede havde viet mange Kræfter. Men fortsætte under de forandrede Vilkaar, derom kunde der ikke være Tale.” (citat: Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie, side 5)
Gymnastik på taget.
I et jubilæumsskrift for Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG) fremstilles stridspunktet anderledes: “Det har forøvrigt aldrig været Foreningens [KKG] Ønske at stile imod at vinde Pris ved offentlige Opvisninger, da deri en saadan Higen kan ligge en Fare for Overanstrengelse særlig for Kvinder, hvis Iver og Ærgerrighed let driver dem længere frem, end deres Kræfter rækker. Dette Syn paa Foreningens Maal har dog ikke sejret uden Brydninger. En Følge af disse var Oprettelsen af “Kvindelig Idrætsforening” Aar 1906. Den stiftedes af Medlemmer, som mente at kunne naa videre frem under andre Rammer”. (citat: Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911, side 13-14)
Her fremstille det ikke som en konflikt om valg af ledere på de erfarne hold, men et spørgsmål om fastholde en asketisk amatørisme hvor man ikke stillede efter sejre og hæder.
I forbindelse med bogen Den kvindelige Kvinde har Anne Lykke Poulsen skrevet om Kvindelig Idrætsforenings brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening.
I de første år af KKG levetid var der ingen nævneværdige stridigheder. Men da Aage Budtz-Jørgensen overtog træningen af foreningens seniorhold, viste det sig, at hans syn på kvindegymnastik ikke var i overensstemmelse med foreningens opfattelse af legitim kvindegymnastik.
Aage Budtz-Jørgensen fik dog lov at oprette et elitehold der trænede tre gange ugentligt. Fra begyndelsen var der modstand overfor projektet i dele af bestyrelsen. I protest mod eliteholdet gymnastik der var for kraftig og mandspræget trak K. S. A. Præstegaard sig som formand ved generalforsamlingen i 1902.
I 1904-1905 diskuterede KKGs bestyrelse eliteholdets forhold og om det skulle nedlægges. Der blev nedsat et udvalg. Udvalget kom med et forslag til nye love gældende lukkede hold. Forslaget blev vedtaget i september, men det stoppede ikke uenighederne i foreningen.
I december samme år, blev der afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger hvor uenigheden igen kom til udtryk. To støtter til Aage Budtz-Jørgensen hold forlod KKGs bestyrelse og et nyt udvalg blev nedsat. Udvalgets mål var at reformulere de nye love og dets flertal havde et ønske om at nedlægge holdet.
Hvile på taget.
“Konflikten kulminerede på en generalforsamling den 21. maj 1906, hvor der blev stemt om, hvorvidt eliteholdet havde ret til selv at vælge en leder. I første omgang blev der kun stemt blandt de fremmødte. Aage Budtz-Jørgensen og hans tilhængere vandt afstemningen. Derefter blev der gennemført en anden afstemning, som inddrog fuldmagter fra fraværende aktive og passive medlemmer. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere fandt den anden afstemning uretfærdig og manipulerende.” (citat: Den kvindelige Kvinde af Anne Lykke Poulsen, side 95)
Den anden afstemning gik mod eliteholdet. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere forlod efterfølgende generalforsamlingen gik op i “a Porta” på Gammel Torv. Stemningen var tung, men skiftede da tanken om at stifte en ny forening opstod.
De erfarnes holds ret til selv at vælge leder, var det konkrete udtryk for elitesholdets stræben efter at dygtiggøre sig.
Engang lagde arbejderbevægelsen stor vægt på folkeoplysning og på at øge vidensniveauet i arbejderklassen. Arbejdernes Læseselskab, stiftet i 7. oktober 1879, var sat i verden for at understøtte styrkelse af oplysning og viden i den danske arbejderklasse.
Arbejdernes Læseselskab blev stiftet med udgangspunkt i 340 bind fra det lukkede Socialdemokratisk Samfunds bibliotek. Foruden de 340 bind modtog det nystiftede selskab 5,85 kr i kontanter. I 1885 var bogsamling øget til 1.270 bind.
Ekspeditionen i Nansensgade 1898.
“Den faste Tro, at Kundskab er en fortræffelig Ballast paa Sejladsen over Livets vanskelige Farvand, har stedse besjælet de ledende Kræfter i Selskabet, og selv i Brydningstiden var det det samlende Moment, det Bannermærke, om hvilket der med Begejstring er blæst til Samling, selv naar Storm og Modgang truede Arbejdet.” (citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 7)
Læseselskabet udlånet sine bøger fra Folkets Hus i Rømersgade og arrangerede foredrag, koncerter og museumsbesøg.
Til Nansensgade
I 1889 flyttede Arbejdernes Læseselskab Nansensgade 53 (nu 75). Her havde selskabet domæne i 27 år.
“Indflytningen i Nansensgade var, trods de beskedne Pladsforhold, men ogsaa har maate virke under, dog et Fremskridt, idet Selskabet her befandt sig opppe i Dagens Lys.Tidligere havde man jo gentagne Gange haft til Huse i Kældelokaler, hvad der baade hygiejnisk og æsthetisk var utiltalende.” (citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 20)
Læseværelset i Nansensgade.
Eget hus
Med støtte fra Københavns Kommune erhvervede Arbejdernes Læseselskab ejendommen Nørre Søgade 27.
I Begyndelsen af Februar 1923 var Lokalerne saavidt færdige, at Indflytningen kunde finde Sted, og den 10. Februar gik Flaget for første Gang til Vejrs paa Arbejdernes Læseselskabs egen Bygning. — Om Aftenen samledes Repræsentanter for Autoriteterne, Pressen, Haandværkerne m. m. fl. til en Festlighed, ved hvilken Lokalerne indviedes. Ved denne Lejlighed blev der af Sangkoret sunget en af Axel G. Hansen forfattet Kantate. Endvidere bragte Raadmand Fr. Andersen en Hilsen fra Københavns Magistrat og Borgerrepræsentation, der omfattede Læseselskabets Virksomhed med stor og velvillig Interesse. (citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 63-64)
Bestyrelsesværelset i Nørre Søgade 27.
I de samme årtier som Arbejdernes Læseselskab etableres og virker, sker der en stærk udvikling af folkebibliotekerne og en stor del af læseselskabets opgaver overtages af bibliotekerne. I 1932 reorganiseres en rækker københavnske arbejderorganisationer. I den forbindelse afhændes Arbejdernes Læseselskab bibliotek.
En maraton til statistikken. Mit Green Running-løb nummer 2. Mit maraton nummer 8 i Vallensbæk kommune. Mit maraton nummer 273, nummer 16 i år. Maraton nummer 174 løbet på under 4 timer.
Store Vejleå.
Store Vejleå er en å på Vestegnen med udløb i Køge Bugt i Ishøj kommune. Indtil 1937 dannede åløbet grænsen mellem Ishøj og Vallensbæk kommune. Store del af åens løb er flyttet mod vest, så det er kun fra sydkanten af Vallensbæk Mose og til Strandparken, at den i dag danner kommunegrænsen.
Store Vejleå udspringer i Porsemose i Høje-Taastrup kommune. Åen er omtrent 10 km lang.
Grundlovsdag 1915 gik et optog gennem Hillerød. Optoget entrerede Slotshaven via Møntporten. Der var musik og op mod 3.000 mennesker deltog – kvinderne var i flertal. Anledningen til optoget var den nye Grundlov og den ændring af loven, der gjorde at kvinder og tyende fik stemmeret.
Grundlovsstenen aka Kvindestenen.
I Slotshaven ved Fredspladsen er der et minde fra Grundlovsfesten. Nord for Badstuedammen er Grundlovssten placeret. Stenen bærer følgende tekst: “REJST AF KVINDER / 5. JUNI 1915 /// MAND OG KVINDE – BEGGE LIGE – / GIVER LOV I DANMARKS RIGE.”
Det siges, at vi fik demokrati med Grundloven fra 1849. Men det var kun omtrent 14% af befolkningen, der fik mulighed for at deltage i demokratiet med deres kryds. Blandt dem der ikke fik stemmeret i 1849 var kvinder, børn, forbrydere og tyende.
Efter årtiers pres fra arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen blev Grundloven ændret, så valgret blev for de fleste – og ikke kun for velbjærgede mænd.
I Hillerød gik samtlige politiske partier og byens to kvindeforening (Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen) sammen om at afholde Grundlovsfest i Slotspavillonen i 1915.
Det var kvindeforeningerne, der lod en sten opsætte i anledningen af den nye Grundlov.
Ved afsløringen af stenen talte fru overlærer Johanne Velschou (Dansk Kvindesamfund) og frk. Camilla Petersen. Fru redaktør Hansen fremsagde et digt, skrevet i dagens anledning.
På 100-årsdagen (2015) for kvindernes stemmeret, blev der plantet en kvindeeg ved stenen.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I samarbejde med Sagnlandet Lejre lavede Hvalsø Løbeklub et unikt løb. På en 3,2 km lang runde løb vi gennem stenalderen, jernalderen og 1800-tallet. Selv om det er en kort strækning, nåede vi langt. Og efter en masse omgange fik vi et maraton ud af anstrengelserne.
Kongehallen i Lejre.
Sagnlandet Lejre er et forskning og formidlingscenter. Det åbnede i 1964 som Historisk-arkæologisk Forsøgscenter – i folkemunde Lejre Forsøgscenter.
“Sagnlandet Lejre er et stemningsfuldt udflugtsmål for hele familien. Her er rekonstruerede huse, hytter og haver fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800-tallet samt arbejdende tekstil- og keramikværksteder og gamle husdyrracer” hedder det i en pjece jeg fandt ved indgangen.
Hvorfor?
Hvorfor nu et løb i Sagnlandet Lejre? Det skyldes Morten Brogaard Jakobsen, der som så mange andre er røget på CityStrides-projektet med at løbe veje fra ende til anden.
I sine bestræbelser på at gennemløbe alle gader og veje i Lejre kommune, stødte Morten på den barriere, at det sidste stykke af Slangealleen ligger bag Sagnlandets Lejres betalingsmur.
En glad mand, der har løbet alle veje i Lejre kommune.
For at få gennemført Slangealleen var Mortens løsning, at lave et cannonball-løb i Sagnlandet. Det er vi 100 løbere, der er glade for. Tak Morten. Og tillykke med at du nu kan hakke Lejre kommune, med sine 759 veje a 655,7 kilometer, af.
Dagens løb
Vi kom alle lidt sent ind gennem entréen til Sagnlandet. Men vi var der også inden den officielle åbningstid og Sagnlandet havde sin debut som med-arrangører af løb. Alle kom ind, fik løbenumre og Morten nåede at give en løbsbriefing og tage startfoto, inden starten gik klokken 09:00.
Vi startede nær Hvidesøhus og løb mod Jernalderlandsbyen Lethra. Efter få hundrede meter er vi 2.000 år tilbage i tiden. Lethra er en landsby, som en landsby tog sig ud i perioden mellem 200 f.v.t og 200 e.v.t.
I jernalderen.
Vi nåede knap nok ud af Lethras tilstødende marker, inden vi røg yderligere nogle tusinde år tilbage til stenalderbopladsen Athra – en hytte a la ertebøllekulturen (ca 4.500-3.900 f.v.t). Ertebøllekulturen var en kystjægerkultur og der lå da også en køkkenmødding med skaldyr ved hytten.
Herefter fulgte, på lidt afstand, stenalderhytten Traha (maglemosekulturen), inden det gik ned ad bakke til istidsjægerteltet Ranaa. Vi var omtrent 13.000 år tilbage i tiden – og vi have kun løbet 1 kilometer!
Stenalderbro. Dagens balanceudfordring.
Videre over Stumpbroen og snart passerede vi startstedet, hvor der var depot med masser af slik, frugt og væske.
Ruten var en sløjfe, så fra depotet fortsatte vi forbi Hvidesøhus, hvor vi drejede til højre og fortsatte ad Slangealleen.
Vi passerede arkæologiske værksteder samt forlystelser som spydkast og bueskydning. Efter rundens mest seriøse stigning, endte vi i 1800-tallets bondekultur.
Inden vi var hele vejen rundt, passerede vi Sagnlandets ikoniske Kongehal – Danmarks største vikingehal.
Det var 3,2 kilometer. Jeg måtte gennem tidsrejsen 13 gange, inden jeg næsten var færdig med dagens maraton. Der manglede lige lidt og løbet blev afsluttet med en epilog i jernalderen.
Stumpbroen.
De mange runder til trods, blev det aldrig kedeligt. Den første time kunne vi i ro lære runden og landskabet at kende. Så kom der folk i de forskellige tidsaldre. Hr. og fru Sten i stenalderen, en bondefamilie i 1800-tallet, beboere i Lethra osv.
Som timere gik kom der flere gæster – som undrende betragtede os – og som vi gen-betragtede og ind imellem hilste høfligt på.
Underlaget på de to runder var forskellige. Den første runde var sjovest med trailspor. Her løb vi på grus, jord og græs. Der var en underholdende stenalderbro med mulighed for våde fødder. På den anden del af sløjfen, var underlaget jævn og stabil grus – lidt kedeligt hvis du spørger mig.
Sagnlandet Lejre ligger i det smukke landskab i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Sagnlandet
Sagnlandet Lejre er et fint sted. Det er god formidling af en fjern fortid og der er oplevelser for store og små. Selv om Mette og jeg gik en lille turisttur efter løbet, kom vi ikke det hele rundt. Vi skal tilbage og se det resten en anden dag.
