Hørsholm vil gerne eliten. Derfor har Hørsholm “Team Hørsholm”, der er et eksklusivt erhvervsnetværk, der støtter lokale eliteidrætsudøvere. Netværket består af 19 virksomheder, der støtter eliteudøvere og elitehold på deres vej mod medaljer ved OL, VM, EM og NM.
Hørsholmløbet arrangeres af Hørsholm Rotary. Overskuddet går til “Team Hørsholm”.
Jeg er mødt op for at få en god søndagsløbetur i andre omgivelser. Solen skinner. Det er dejligt.
Friske ben på Rungsted Strandvej.
Inden vi kan få lov at løbe, skal vi hører den lokale borgmester snakke. Han snakker en del, men jeg tror ikke, han siger så meget. Jeg fanger dog, at han løber med på 5 km – iført borgmesterkæden. Efter borgmester Morten Slotveds snak er der fælles opvarmning, for de der havde lyst til det. Jeg trækker lidt væk og møder i stedet Mie Mandix, der er har for at heppe på sin bror. Hyggeligt.
Mange af løberne stiller op for firmaer som Jyske Bank, Liebhaveradvokaten og StockRate Asset Management. Der er også løbere fra idrætsklubber som Hørsholm Svømmeforening, Hørsholm Karateklub og Rungsted Ishockey Klub. Det er hovedsageligt de lokale, der stiller op til dagen løb.
Ved golfbanen.
Klokken halv tre får 5-kilometerløberne lov at starte. Fem minutter efter er det løbere, der løber 10 og 20 kilometer, der sendes af sted. Jeg er med, men jeg må lige kommentere det med distancen.
Da jeg tilmeldte mig på Sportstiming var det til et halvmaraton og det var med forventning om en halvmaratonrute, jeg drog hjemmefra. Jeg havde luret, at den var gal på vej hertil. Overalt i Hørsholm hænger plakater for arrangementet med 5, 10, og 20 kilometer samt børneløb på programmet.
Nu bliver det et 20 kilometerløb. Havde jeg været Klub 100 halvmaraton-løber havde jeg nok været noget mavesur. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil ryge i det røde felt, hvis jeg tilmelder mig et maraton, og det så på startstregen viser sig at være et 40 km løb.
Plakat i Rungsted med de korrekte distancer.
Af sted kommer vi. Vi starter på asfalt ad Rungsted Strandvej og Folehavevej. Efter et et par kilometer entrerer vi Folehaven og så er der skovveje og stier på menuen. Vi kommer godt rundt i Folehaven og Rungsted Hegn, inden vi passerer lidt af den lokale golfbane. Vi slutter rundstrækningen på asfalt ad Rungstedvej og Rungsted Strandvej.
En rundtur er 10 kilometer, så jeg må afsted igen. Der er kun 25 tilmeldt på halvmaraton, så der er god plads på anden omgang.
Resultatvisning på Sportstiming der påstår jeg har løbet et halvmaraton.
Jeg kom i mål i tiden 01:40:34. I følge Sportstiming har jeg løbet med et tempo på 04:44 min/km, men så hurtig løb jeg slet ikke i dag. Det fine tempo der er registret, skyldes at Sportstiming stadig forsøger at bilde os ind, at dagens løb var et halvmaraton. I virkelighedens verden løb jeg 20 kilometer, med et tempo på 05:02 min/km.
Borgmester Morten Slotved med borgmesterkæde kom rundt på de 5 km på 37 minutter og 22 sekunder.
Copenhagen Marathon præsenterede i april en ny brand identitet. Det indbefattede et nyt logo og nye farvevalg på løbets site og SoMe. Jeg synes det nye logo ligner noget der vil være velegnet for en medicinalvirksomhed eller en investeringsbank. Men ifølge Copenhagen Marathon/Sparta forestiller logoet et par løbeben. Når man ved det, kan man godt se det.
23. april lancerede Copenhagen Marathon årets medalje på Facebook med teksten: “Nyt design – og et bevis på din styrke, når du krydser målstregen den 14.05.23.” Medaljen er med løbets nye logo og den gule farve, som er en del af Copenhagens nye brand-identitet.
Nogle af de hurtige. Foto: Mette Jensen.
Modtagelsen af medaljen var ikke videre positiv, jeg citere fra debattråden på Facebook:
“Ej det mener i altså ikke 😵💫 Hold op hvor charmen ved Copenhagen Marathon de sidste mange år er ved at forsvinde 🥺” (citat: Melisa Røntved)
“Der er vist gået lidt rigeligt “design” i den.. Tænker den vækker jubel lidt rundt omkring i Østerbro området…” (citat: Torben Sørensen)
“Hold da op! Godt nok en downgrade af medaljer ved Copenhagen Marathon Det kan I sgu godt gøre bedre!” (citat: Bahram Lotfy)
Gad vide hvor mange brugere Sparta har testet det nye design på, inden de valgte at køre med det?
Til løbet
Det er ikke bare designet omkring løbet der er nyt. Ruten er også ændret. Starten er flyttet fra Islands Brygge til Øster Allé på Østerbro.
Vi kommer med S-tog og går fra Nordhavn. På Klosterfælleden finder vi Klub 100-teltet og hilser på løbevenner og bekendte. Da der kun er maraton på programmet, er Mette med i dag som support – til glæde for mig og en masse andre Klub 100-løbere.
Da træningen ikke har været optimal pga. læg-problemer, har jeg nedjusteret startgruppe og satser på at løbe dagens tur i et tempo på omtrent 05:00 – med mulighed for at nedjustere på de sidste ti kilometer – hvis varmen kræver det – og stadig få en fin sluttid.
Start er tæt på Eventyrkiosken. Herfra vi løber ned ad Øster Allé mod Trianglen. Her plejer der at være fest og der er da også en del mennesker i år.
En sommerfuglsmølf. Foto: Mette Jensen.
Vi fortsætter mod Indre By og kommer forbi Kartoffelrækkerne, hvor vi løber langs søerne. Vi kommer forbi SMK og Rosenborg på vej mod Holmens Kanal, hvor vi drejer rundt og løber tilbage mod Østerbro via Kongens Nytorv og Store Kongensgade. Vi zig zagger rundt i Frederiksstaden og kommer tilbage til Kartoffelrækkerne – nu på indersiden ad Østre Farimagsgade [far i mag].
Vi skal ud på den gammelkendte runde på Østerbro ad Strandboulevarden – som dog er forlænget fra Nordre Frihavnsgade til enden af Strandboulevarden, hvor den bliver til Jagtvej, og vi drejer ned at Østerbrogade.
Efter godt 11 kilometer er vi tilbage ved Trianglen – her er stadig masser af mennesker.
… og tempoet
Vi kommer igen forbi Kartoffelrækkerne. Herfra løber vi igen forbi SMK og Rosenborg. Vi har rundet de 15 km og mine 5 km splittider er: 05:01 min/km, 04:59 min/km og 05:00 min/km. Så langt så godt.
Vi løber mod Holmens Kanal og videre forbi Christiansborg og sætter en noget snørklet kurs mod Nørrebro.
Dronning Louises Bro rammer vi efter 19 kilometer. Her plejere at være en fest. Her er også mange mennesker. Stedet kaldes i dagens anledning “N-BRO Power Zone”. Jeg synes stemningen er flad i forhold til foregående år.
Vi passerer halvmaraton ved flyverlegepladsen i Nørrebroparken. Her hepper yngstearvningen Rosa, ekskonen og Villum. Supersupport.
Efter godt 4 kilometer i det der engang var et stolt arbejderkvarter, passerer vi grænsen til Frederiksberg Kommune. Her løber vi godt 2 kilometer, inden vi kommer forbi Forum og re-entrerer hovedstadskommunen ved Julius Thomsens Gade.
Tillykke til Tor Rønnow der løb sit maraton nummer 400. Foto: Mette Jensen.
Efter Frederiksberg skal vi til Vesterbro. Ud omkring Enghave Plads og tilbage ad Søndre Boulevard. Det plejer at være en festligt gade. Men her er stille i år.
Vi kommer ud til havneløbet og løber ad Kalvebod Brygge. Her er også stille og lidt vind. Det er rart, for forårsvarmen er kommet, som det hører sig til ved Copenhagen Marathon.
Ved de fleste depoter er der vand og High5-energidrik. Jeg har aldrig været vild med High5, så jeg har mine egne geler med. Efter 33 kilometer er et depot med Red Bull. Jeg springer over selv om, jeg er lidt tørstig, men jeg må vente til næste vanddepot.
Vi passerer igen Christiansborg og sætter nok engang kursen mod Østerbro, men først skal vi forbi Kongens Nytorv og Marmorkirken.
Inden vi kommer til Østerbro løber vi nok engang ned ad Østre Farimagsgade. Her er surprise-hep fra yngstearvningen og crew. Og ikke længe efter opdager jeg for første gang Mette. Der er ikke et øje tørt.
Vi slutter med rundturen på Østerbro ad Strandboulevarden den ene vej og retur mod mål af Østerbrogade.
Opløbet er langs Kattebakken på Øster Alle. Jeg kommer i mål i tiden 03:30:28. Med et gennemsnitlig tempo på 05:00!
Ruten 2022/2023.
Personliget har jeg ingen holdning til om den nye rute er bedre eller værre end den gamle. Er eliteløberne glade, så er det fint med mig. Og medaljen. Jeg ved ikke om det er den grimmeste medalje Copenhagen Marathon/Sparta har lavet, men det er den kedeligste.
Mig bekendt er der for tiden ikke nogen, der laver cannonball-løb i Herlev. Derfor er det vanskeligt, at få hakken kommunen af på kommunemaratonbingopladen. Min glæde var derfor stor, da jeg opdagede, at Kerteminde Cannonball havde slået et OnTour-løb op i den københavnske forstadskommune.
I dag er det race-dag. Mette (der skal videre til brunch med bacon, æg og pandekager) har kørt mig til Herlev. Vi ankom et kvarters tid inden start.
Jeg er den eneste fremmødte deltager, men dagens løb er også et af de helt små.
Tre fynboer på tur.
Kort inden start ankommer en lille, hvid bil med de øvrige deltagere. De stiger ud. Gør depot klar og forsøger at finde satellitforbindelsen med deres løbeure. Vi har alle vores eget depot med, med hvad vi nu synes er nødvendig for at gennemføre et maraton.
Vi står på parkeringspladsen ved Herlev Hallerne. Vi er tre fynboer og mig. De har alle tre ruten på deres løbeur. Det har jeg ikke. Der bliver enighed om hvilken vej vi skal og løbet sætter i gang.
Bindingsværk.
Ruten er 5,3 km lang, så vi skal rundt mange gange. Først løber vi ad en sti, så rammer vi Tvedvangen. Hvor den slutter drejer vi venstre om ad Gammel Klausdalsbrovej, hvor vi passerer en række kolonihaveforeninger.
Vi krydser grænsen til Ballerup kommune og løber få meter ad Klausdalsbrovej, inden vi løber ned ad Datastien, der bliver til Registerstien. Vi fortsætter nord om Sømosen – herfra er der lidt cykelsti og et par villaveje der skal overstås, inden vi er tilbage ved Herlev Hallen.
Sømosen.
Jeg løber godt 30 kilometer i selskab med fynboerne. Det er vældig hyggeligt. De sidste 10 kilometer løber jeg solo med Solbrud. Det er også fint.
Ruten. Tja, det bliver næppe bedre i Herlev kommune, og nu kan jeg hakke kommunen af på kommunemaratonbingopladen.
Kort er en spændende kilde til at anskueliggøre Københavns udvikling. Kortene viser hvordan kystlinjerne har flyttets sig efterhånden som mere og mere af havneløbet er fyldt op og gjort til land. Det bliver tydeligt hvordan land til bliver til by efterhånd efter at København fra midten af 1800-tallet begynder at vokse ud over byens volde.
Fra 1908 findes en interessant og detaljeret kort over København. Kortet er skabt af civilingeniør Goad, Chas. E., London.
Koret, Insurance plan of Kjøbenhavn, er et forsikringskort har derfor detaljer om beskriver anvendelsen af husene, beboelse, erhverv, antal etager, gadenumre, samt byggematerialer m.m.
Rådhuset på kortet Insurance plan of Kjøbenhavn : Kort 7.
Kortet er skannet af Det kongelige Bibliotek er en del af bibliotekets Digitale samling.
13: Kvarterer i det indre København – Frimands Strand kvarter: Graabrødre Torv, Løvstræde, Kjøbmagergade, Højbroplads, Gammel Strand, Naboløs, Hyskenstræde, Klosterstræde, Valkendorfsgade, Niels Hemmingsensgade, Amagertorv, Læderstræde.
14: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager / Øster kvarter: Gammel mønt, Store Regnegade, Kristen Bernikows Gade, Østergade, Integade, Lille Kongensgade, Nikolajgade, Vingaardsstræde, Fortunstræde, Ved Stranden, Højbroplads, Kjøbmagergade, Kronprinsensgade, Sværtegade, Antonigade, Citygade, Østergade, Pilestræde, Silkegade, Store Kirkestrøde, Lille Kirkestræde, Admiralgade.
15: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager kvarter: Møntergade, Kronprinsessegade, Gothersgade, Borgergade, Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Hovedvagtsgade, Østergade, Integade, Kristen Bernikows Gade, Gammel Mønt, Christian IX Gade, Ny Østergade (Lille Regnegade), Store Regnegade, Grønnegade, Ny Adelgade, Citygade, Pistolstræde.
16: Kvarterer i det indre København – Øster kvarter: Lille Kongensgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Ved Stranden, Fortunstræde, Vingaardstræde, Boldhusgade, Admiralgade, Nikolajgade, Dybensgade, Holmensgade, Asylgade, Laxegade, Hummergade.
17: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager / Øster kvarter: Integade, Kristen Bernikowsgade, Østergade, Ny Østergade, Hovedvagtsgade, Ny Adelgade, Gothersgade, Store Kongensgade, Nyhavn, Heibergsgade, Tordenskjoldsgade, Holmens Kanal, Kongens Nytorv.
I den sidste weekend i april var jeg på Bornholm for at løbe et par løb. Der blev også tid til at spotte et par oldtidsminder fra stenalderen, bronzealderen og vikingetiden.
Fandens keglebane
Stor sten med en del skåltegn fra bronzealder. Stenen står i Nexø Lystskov syd for Nexø.
“Paa en Nexø Commune tilhørende Strandmark, sydlig for byen, ligger der helt ude ved en indhegnet Naaletræ-Skov en stor Sten, som kaldes Fandens Keglebane-Stenen. Det er en Helleristningssten med skaalformede Fordybninger, af hvilke de fleste ere anbragte tæt samlede paa Stenens øverste tildels skarpe Kant, medens kun faa Stykker ere anbragte paa Stenens ned mod Jorden skraanende flade og jævne Side.” (citat: Nationalmuseet, Danske Afd., 1876)
Altastenen
Altastenen, aka Offastenen, er en 4,5 meter lang og 2,5 meter bred granitblok. På stenen er ifølge infotavlen på stedet 67 skåltegn. De er ikke særligt tydelige.
Bodilsker runesten
Runestene er i Bodils kirkes våbenhus og indmuret i kirkemuren.
Bodilsker-sten 1 er et lille brudstykke fra en runesten. Stenen blev først fundet i 1843 men forsvandt for at blive genfundet i 1881, kun for at forsvinde en gang til og igen blive genfundet i 1932. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder.
Bodilsker 3-stenen blev fundet i 1882. Dengang sad den højt oppe i kirketårnet i den udvendige mur. Stenen er dateret til år 1025 – 1075. Tekst på Bodilsker 3: “… Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader …”
Bodilsker 4 er indmuret i Bodils kirkes ydremur. Stenen blev fundet i 1883 og runerne er dateret til år 1025 – 1075. Tekst på Bodilsker 4: “… lod hugge stenen efter Thorfast, deres broder, og Gudke.”
Runestenen Bodilsker 5 står i Bodils kirkes våbenhus. Stenen blev fundet i kirken i forbindelse med en ombygning i 1911. Indskriften er dateret til år 1075 – 1125. Teksten på Bodilsker 5: “Esbern lod rejse stenen efter Botfrid sin kone. Gud lette (hendes) ånd for evigt.”
Og undre du dig over at runestene Bodilsker 2 ikke er med, så er det fordi den er gemt i Nationalmuseets magasin.
Stenebjerg
Stenebjerg er en langdysse fra bondestenalderen. Et lokalt folkesagn fortæller, at der under højen er begravet en kæmpe. Stenebjerg finder du i sydenden af Pedersker.
Maraton langs Bornholms kyst. Fra Nexø til Hammer Havn. Alt for meget asfalt til min smag. Turen bød på et par flotte views ud over Østersøen og charmerende havnemiljøer.
Vi er taget til den afkrog af riget, som man ofte tager vejen over Sverige for at komme til. Her er vi taget til den sydlige ende af øen og har indlogeret os på Holsterodde feriekoloni. Vi er på feriekoloni med Klub 100 på Bornholm.
Løbet er i gang. Vi forlader grusvejen og får jord og sand under fødderne.
Klub 100 maraton har sat gang i et initiativ, hvor lokale løbsarrangører opfordres til at gå sammen og lave et fælles løbsarrangement. Første gang var i 2022, hvor der blev afholdt Nordjysk maraton. Her var hverken Mette eller jeg med.
Det er vi i år, hvor Bornholms Cannonball inviterer til løb 2 dage i træk og med fælles middag og social samvær i mellemtiden.
Vi ankom fredag, hvor vi kørte lidt rundt og spottede lokale seværdigheder. Nu er det lørdag og første løbedag. Vi har spist morgenmad i fællesstuen, her var fyret godt op i brændeovnen, så nu føles det ekstra koldt. Vi står til løbsbriefing på Poserevænget og venter på at komme afsted.
Vi blev forkælet med en kort passage langs stranden.
Vi starter mellem nåletræer og sommerhuse. Det er overskyet og nærmest vindstille. Grusvej.
For enden af Søvangsvej rammer vi en natursti, som vi følger forbi Slusegård. Dette er rutens seværdige højdepunkt med Øleå, Slusegård, vandmølle, ørredhus og efterfølgende tur langs stranden.
Området omkring Slusegård er fredet. I gamle dage fangede man ørreder på vej til gydepladser længere oppe ad Øleå. Fiskene blev strøget for rogn som blev klækket i klækkehuset, her blev rognen forsynet med frisk vand. Ørredhuset er bygget i midten af 1800-tallet.
Lidt opad. Det var dog ikke en rute med mange højdemeter.
Vi fortsætter forbi det geografiske knudepunkt hvor 55° nordlige breddegrad skærer 15° østlige længde. Den mellemeuropæisk tid beregnes ud fra 15° østlige længde, så her er klokken 12, når klokken er 12 – med mindre det er sommertid. København er ca. 10 minutter bagefter.
Herefter kommer et længere stykke med asfalt. Vi løber ad Strandvejen, passerer Østre Sømarksvej. Senere forlader vi Strandvejen for at fortsætte ad Baunevej. Undervejs har vi passeret en flot gravhøj.
Vi entrerer det sommerhusområde som vi startede i. Her zig zagger vi rundt til vi kommer til depotet – der senere bliver vores målstreg.
Vandmølle og ørredhus.
Runden er syv komma en lige lovlig lang snas. Tredje runde er derfor afkortet. Og efter tredje runde stopper jeg. I dag blev det til et halvmaraton.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I bunden af Isefjord er der en ø. Øen er forholdsvis flad. Det højeste punkt, Stensbjerg; er 28 meter over havoverfladen. Øen er godt 14 km². Der bor knap 1.000 mennesker på øen. Fund af flinteredskaber og gravhøje vidner om at øen har været beboet siden stenalderen. I 1231 hed øen Warthærø, i dag er den kendt som Orø.
På trampestien.
Omtrent hundrede løbere mødte op ved Orø Hallen i Bybjerg. Morten Brogaard havde stillet et fint depot frem. Her var hvad der skulle være af sodavand, slik, frugt m.m. Jeg hapsede en lakridspibe til efter løbet.
Vi fik de nødvendige informationer om ruten, markering og om at vi kom forbi Ishuset ved Orø Strandcamping, hvor vi kunne få en is med to kugler som en del af forplejningen til arrangementet.
Det blå hold.
Gruppefoto taget, og så var det ved at være tid til at komme af sted. Efter et par hundrede meter ned at Brøndevej med asfalt, drejede vi til højre ad Møllebakken. Her fulgte omtrent en kilometer på grus, ad Møllebakken, Pedersmindevej og Vestre Strandvej.
Ved Møllebrovej ramte vi trampestien langs kysten. Så herfra var det græs, sand og sten. I smukke rammer. Højdemeter var nærmeste fraværende på det lange stræk langs kysten.
Vi passerede Nørre Stænge med campingplads og muligheden for is. Her var også et ekstra depot med væske. Dagens rundstrækning var et kvartmaraton, så det var fint med en ekstra vandpost.
En slags doping?
Ikke langt efter Nørre Stænge blev underlaget vådt og mudret. Det var ikke en mulighed at kommer udenom. Det var fremad og så måtte fødderne tørre op på de næste kilometer efter vandgangen på trampestien.
Vi fortsatte bag om Salvig for at ramme asfalten på Næsbyvej. Det hårde asfaltunderlag fortsatte de sidste 2 kilometer til start/mål/depot.
Vandgang.
Efter fire omgange var jeg færdig. 42,195 km knebet ind lige under de fire timer.
Sidst jeg løb maraton var ikke en af de gode dage i løbeskoene. Det var en smertefuld tur, som blev efterfulgt af bekymringer. Nu var det kun muskulære smerter, i venstre læg, og ikke smerter i led eller sener.
Men alligevel. Kunne jeg få læggen til at blive “god” igen indenfor en overkommeligt tid og hvor meget skulle jeg reducere træningstide i løbeskoene og intensiteten i træningen?
Jeg startede med tre træningsfri dage, med to gåtur på en times tid. Fra den første dag til den tredje dag var der fremgang, men læggen var stadig ganske øm, når jeg gik. En times bearbejdning af kroppen hos Kristian, Body SDS Parken, satte skub i processen.
De kan noget med bynavne på egnen omkring Barrit. Jeg nævner blot Stakrode, Breth og Klejs.
På fjerdedagen føltes læggen næsten normal og jeg vågede en træningstur med løb og lidt gang. 10 kilometer omkring Esrum blev det til. Jeg kunne mærk læggen, men det var ikke i nærheden af hvordan den føltes på den sidste gåtur inden behandlingen hos Kristian.
Inden i dag blev det til yderligere to rolige løbeture.
Løbet
Nu er det spændende hvordan det går i dag. Menuen står på maraton, to gange rundt på en halvmaratonsløjfe omkring landsbyen Barrit i Hedensted kommune. I Barrit bor der knap 800 mennesker. De har 26 kilometer til Vejle og 23 kilometer til Horsens.
I dag skal vi løbe FunRun Barrit. Det er Flemming der afholder løbet. Han beskriver sig selv om motionsløber, der aldrig bliver “hurtig, men jeg kan løbe både kort og langt. Jeg løber glad, både for mig selv og i socialt selskab med andre løbere. Løb og fællesskab motiverer og inspirerer mig.”
Vi er fem på startlisten til maraton, så DNF er ikke rigtig en mulighed. Halvmaratonløberne er der en del flere af. Efter den obligatoriske løbsbriefing er det af sted. Os på maraton starter 1½ time før halvmaratonløberne. Hvad skete der i øvrigt med startfotoet? Vi kom i hvert tilfælde af sted uden.
Helt efter planen ligger jeg bagest i feltet og efter knap en kilometer ligger jeg alene. Det er som planlagt. En rolig tur.
De første par hundrede meter hang jeg på Thomas Krabbenhøft. Derefter så jeg ikke noget til de øvrige maratonløbere.
Den første sløjfe på ruten er 14 kilometer og den anden 7. De første 5 kilometer løber vi ned ad mod Vejle Fjord. Det går ikke hele tiden ned ad. Der er flade stykker og ind i mellem lidt stigninger. Men primært ned. Mod fjorden.
Vi forlader asfaltvejene og entrerer Staksrode Skov. Her bliver vi underholdt af godt en kilometer med skærver, der er lagt på skovvejen efter at den er blevet kørt i smadder af store skovmaskiner. Vi bliver også forkælet med et enkelt væltet træ.
Vi er ikke helt nede ved fjorden, men løber i skoven langs Vejle Fjord. Klart den smukkeste og meste interessante del af ruten.
For at komme tilbage til start, mål og depotområdet i Barrit må vi forlade skoven. Den er for øvrigt blevet til Barrit Sønderskov. De sidste par kilometer af den første sløjfe er en tur op gennem Barrit ad Barrit Langgade – der i sandhed er lang.
Den anden sløje er nord for Primærrute 23, her på egnen kendt som Vejlevej. Det er en rundtur rundt om en masse marker og gennem et par småbyer. På denne del af ruten er der også et par småbakker, mest markant er bakken ved Barrit Kirke.
Som der står i den officielle beskrivelse af ruten: “Området er kuperet hvilket giver nogle gode udsigter, skønne nedløb og lækre opløb. Ingen stejle stigninger, med mindre man er fra det flade Midt- og Vestjylland.”
Manegen.
Hvordan gik det så med det rolige tempo og en sluttid på omkring 4½ time? Der er noget med cirkusheste og manegen.
Jeg holdt det rolige tempo de første 5 kilometer. Men da jeg ramte det, nogle vil betegne som lorteunderlaget med det væltede træ i skoven, skete der noget. Benene satte tempoet op. Selv om det faldt lidt igen, kom tempoet ikke ned, hvor jeg havde tænkt det.
Det samme skete på anden omgang. Tempoet røg op i skoven. Ikke fordi jeg ville. Det skete bare.
Læggen? Den har det overraskende godt. Kan godt mærke at den er øm på en anden måde end træthedsøm, men det er på ingen måde hæmmende som for en uge siden.
Planen hold så langt, at jeg blev den langsomste maratonløber, til trods for at jeg løb en halv time for hurtigt.
