Pandekagehuset Kvie Sø: Vi ramte Jylland i slutningen af påsken. Et lynvisit hos Mettes far inden vi skulle løbe i Barrit 2. påskedag.
Hvad skal man så sådan en eftermiddag i påsken? Idéen var først at kører syd på og finde et sted med et traditionelt sønderjysk kagebord. Men alt var booket, så Mette måtte finde en alternativ plan. Det blev pandekager ved Kvie Sø i Vestjylland.
Pandekagehuset Kvie Sø.
Kvie Sø er en lobeliesø. Ifølge Naturstyrelsen henviser navnet “til vandplanten tvepibet lobelie, der har lagt navn til denne sjældne søtype i Danmark. Udover tvepibet lobelie vokser den meget sjældne vandplante gulgrøn brasenføde også i søen”. Lobeliesøer er kendetegnet ved klar vand og et lavt næringsindhold.
Søen er kendt som en børnevenlig badesø og stedets pandekagehus er også berømt. Det til trods, er det mit første besøg i Kvie Sø Pandekagehus.
Pandekage. Foto: Mette Jensen.
Pandekagehuset ligger ved søbredden i søens nordlige ende. Der er parkering for pandekagehuset gæste tæt på indgangen.
Indenfor hænger der gammelt legetøj i loftet og over vores bord hænger et maleri af folkeliv ved søen i gamle dage.
Pandekagehuset har et spændende udvalg af belgisk øl. Men i dag var jeg på vand, kaffe og pandekager.
Stien langs Kvie Sø.
Udvalget af pandekager er stor. Jeg valgte en pandekage med bacon og porrer og til dessert, en pandekage med æbler og kanelsukker. Mette valgte en pandekage med løg og ingefær, efterfulgt at en dessertpandekage med is
Vi ventede med at bestille dessertpandekager til vi havde spist vores madpandekager. Inden vi skulle bestille, havde min mave et vældigt skænderi med mine øjne og smagsløg om størrelsen på dessertpandekagen. Jeg endte med en stor.
To pandekager gør det godt for et helt måltid. Og de smagte. Efter pandekagemåltiden gik vi en tur rundt om Kvie Sø. Nu var min mave sur på øjnene og smagsløgene.
Kvie Sø.
Turen rundt om søen er godt 2 kilometer. Det var en skøn lille tur med masser af natur. En udmærket måde at få gang i fordøjelsen.
Sydvest for søen findes nogle småsøer. De er rester af gamle tørvegrave. Kvie Sø og et 100 meter bredt bælte langs søbredden blev fredet i 1947.
Green Running er et “cannonball løb med fokus på oplevelser i grønne omgivelser” som det hedder på løbets hjemmeside. Løbene afvikles på den københavnske vestegn, i dag i Vallensbæk.
Green Running arrangeres af Jens Lund Møller, der har en løbekarriere på mere en 30 år, hvor han har løbet lidt on and off – og uden mål eller mening ud over at Jens holder af at løbe. Efter at have deltaget i et cannonball-løb på halvmaraton-distancen, faldt Jens for stemningen og fællesskabet, og er nu selv endt som cannonball-løbsarrangør.
Morgenbriefing.
Dagens løb afvikles på en runde på 5,3 km, der starter i Vallensbæk kommune. Runden krydser ind i Høje Taastrup kommune og Albertslund kommune. Den har fået navnet Troldeløbet. Det er fordi vi passere to af Thomas Dambo kæmper: Lille Tilde og Thomas på Bjerget.
Lille Tilde og Thomas på Bjerget er to af de seks kæmper på Vestegnen. Lille Tilde er skabt af genbrugsmaterialer og der er bygget 28 fuglekasser ind i skulpturen. Thomas på Bjerget ligger godt placeret med udsigt til Albertslund.
Lille Tilde, Morten og Gert.
Green Running har i øvrigt to andre faste ruter. Vejleå-løbet som har start samme sted som løbet dag og Historiske fodspor, der afvikles i Høje Taastrup i landskabet omkring vikingebroen.
Mit løb
Dagen startede fint med morgenkaffe og et kys inden jeg forlod hjemmet i Hillerød. Selskabet i målområdet er godt. Gode folk og fin stemning.
Vi sætter i gang og straks snører min vestre læg sig sammen og bliver stenhård. Jeg forsøger at ignorer smerten og heldigvis jeg er i godt selskab. På de første par runder følges jeg med Gert og Morten. Vi får spottet kæmper og taget fotos.
Thomas på Bjerget
Men selv om de to gode gutter løber i et adstadigt tempo, må jeg slippe og finde mit eget tempo, som det er til at holde ud at være i.
Der er en lille bakke ved Thomas på Bjerget. På de første omgange blev der sagt “høp” og vi gik op. Nu hvor jeg løber alene, tager jeg bakken op i rolig løb. Tænker det kan være en bonus på de sidste par runder, at tage bakken i gang.
Lægmusklerne bløder lidt op, men smerterne er konstante og hæmmer mit løb. Nu er jeg kørt hele vejen til Vallensbæk og vi er ikke så mange på maratondistancen. DNF er ikke en mulighed.
Jeg kommer til den store bonus. Gang op ad bakken. Men nej. Lægmusklerne vil kun løbe… i hvert tilfælde gør det mere ondt at gå, end at løbe (i et langsomt tempo). Det bliver også løb op ad bakke på de sidste to runder.
Det går ikke anderledes, end at jeg når i mål. Tiden er ikke værd at skrive om, men jeg notere nok et maraton på cv’et.
Morgenklargøring.Et lille styk med trail. Nogle kaldte det mosen.Blåbjerg på Rendelæggerbakken.Mette og jeg havde fået lov at sætte ruten.Når man var helt færdig, fik man en fin medalje.
Den anden af tre. Den første for mig. Der er Kommneserie-weekend. Tre løb på tre dage i tre forskellige kommuner. Denne gang har Maraton Danmark lagt løbene i Hørsholm, Allerød og Hillerød kommuner.
Fredag var der maraton/halvmaraton i Hørsholm. Jeg var på arbejder og sad i tørvejr, drak kaffe og bildte mig ind, at det var bedre end at løbe rundt i mudderet i Hørsholm.
Tillykke til Lone Friis, der efter dagens løb har gennemført et maraton i alle landets kommuner.
Nu er det lørdag og der løbes i Lillerød. Start er i skovkanten ved Allerød Bibliotek. Her er der, som det nu så ofte er, også depot og mål. Ruten er sat af Benjamin Holst Kjeldsen, som også præsenterer den og de seværdigheder der er langt ruten, inden der bliver taget et gruppefoto og vi sendes afsted.
Vi starter på skovveje og passerer hurtigt Nymøllevej. Benjamin Holst Kjeldsen løber foran og sætter markeringen foran de forreste løbere.
Vi kan vinke til kæmpen Hanna Halerød der står på Mørkebakke i Ravnsholtskov – godt 100 meter fra ruten. Kæmpens navn kommer af, at hun har en 125 meter lang hale. Hanna er en af de mange kæmper skabt af Thomas Damsbo.
En flok friste fyre i fronten af feltet kort efter start.
Skovvejen erstattes af asfalt, der efterfølges af skovvej, som efterfølges af asfalt etc. Vi passere Oxenholm, hvor Aqua-Lene engang boede sammen med Søren Rasted. Det var i en anden tid og siden er Oxenholm solgt for 23,5 millioner kroner.
Vi lader 90’erne være 90’erne og forlader Aqua-land. Løber videre og rammer det Gamle Tipvognsspor som fører op til Blovstrød Teglværk. Teglværket lukkede i 1968 og er i dag hjemsted for foreningen Blovstrød Banen – Dansk Jernbaneklub.
House of Aqua aka Oxenholm.
Herfra er der ikke langt ind til Lillerød og tilbage til skoven ved Allerød Bibliotek. En omgang af tre. Jeg holder tempoet på anden omgang og sætter det snas op på tredje omgang. Et halvmaraton på en dejligt rute. Nærmest ingen regn og læ på det meste af ruten.
Fut fut.
Ved Blovstrød Teglværk var der lavet et selfie spot af rutesætteren. Vi var en del der gjorde holdt og forevigede os selv med Blovstrødbanens tog i baggrunden.
På de sidste meter af dagens løb.
For første gang har jeg løbet et halvmaraton til et Kommuneserieløb. Så kan jeg nå kandidatfest for min datter Tara og hendes kæreste Jacob. I morgen er det mig der sætter ruten i Hillerød og her har jeg ingen bagkant, så der står den på et maraton.
Indtil videre har foråret været lidt en skuffende affære, men i dag er vejret okay til en løbetur. Overskyet, plusgrader og ikke så meget vind. Scenen er Tisvilde Hegn og omegn. Distancen 50 kilometer.
Jeg får ikke rigtig hørt efter løbsbriefingen, men der bliver sikker sagt noget klogt og oplysende om dagens løb: North Coast Ultra. Der er flere distancer, men kun en ultra og vi, der løber den, får lov at starte først. Klokken otte er det af sted fra parkeringspladsen for enden af Hovedgaden i Tisvildeleje.
De første ti kilometer løber vi i den nordlige ende af Tisvilde Hegn. Det er en blanding af skovveje og stier. Ind imellem kommer der nogle stigninger, hvor jeg tænker det er kloget at gå op, så det gør jeg – og det er der i øvrigt mange andre der også gør. Men nu løber jeg jo heller ikke med de hurtigste heste i feltet.
I starten var jeg en del af en større gruppe af løbere. Det ændrede sig.
Lidt efter at vi har rundet de 15 kilometer, er der nogle lokale bæhoveder der har fjernet markeringsflagene. Ruten er ellers godt markeret og det er så godt som umuligt at løbe forkert. Ja, i første omgang tror jeg, at jeg har misset et sving og jeg bevæger mig tilbage, ad den sti jeg er kommet af for at finde tilbage til ruten.
Inden jeg kommer tilbage til et sted med markeringsflag, arrivere en lille flok løbere, der kommer løbende imod mig. En af dem har downloadet en gpx-fil med ruten til sit Garminur. Vi er reddet og i øvrigt på rette vej.
Efter at have løbet et lille stykke passerer vi en stor bunke markeringsflag, bæhovederne har efterladt sig i vejkanten.
Vi passerede Asserbo slotsruin.
Omkring de 24 kilometer inde i løbet finder jeg en vandpyt. Den er ikke stor, men det lykkedes alligevel at få højre fod godt ned i den. En våd sok. Ikke godt for ligevægten! Vi bevæger os efterhånden længere syd på (retteligt sydvest for de pedante).
Der kommer et langt stræk på det lokale mountainbikespor. Med modkørende trafik. Alle tager det med et smil og hilser venligt på hinanden. Det er en sjov passage, men også lidt hårdt. Det går hele tiden op og ned – uden at der er egentlige bakker, hvor jeg kan retfærdiggøre en lille gåtur.
Et roligt sted på mountainbikesporet.
Vi ender helt nede ved Melby Overdrev og Liseleje Plantage. Vi nærmer os de 40 kilometer og vender rundt i klitterne ved Liseleje Plantage. Tilbageturen byder på en del strand- og klitløb. Sten og sand. Vi får også lidt mere skov og mod slutningen får vi fornøjelsen af sukkenes dal. Derefter mangler kun afslutningen på stranden op mod parkeringspladserne for enden af Hovedgaden i Tilvildeleje.
En flot tur er slut. Depoterne var ved 7, 21,5, 26, 33 og 44,5 km. Der var vand, PurePower energidrik, PurePower gel, PurePower energibar og frugt.
I mål venter kys og kram fra kæresten. Gert konstaterer tørt, at i dag var han den hurtigste. Tillykke til ham og alle de andre seje kvinder og mænd der gennemførte North Coast Ultra 2023.
Bække-stenen 1 står i dag ved Søndergade foran Bække Kirke på en gravhøj. Granitstenen er 164 cm høj. Runerne er skrevet i tre lodrette bånd.
Runestenen dukkede op i 1807 da der skulle en ny port i kirkegårdsdiget. Stenen blev placeret på dens nuværende placering i 1923.
Tekst på stenen: “Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.”
Det formodes at den omtalte Thyra er dronning Thyra i Jelling, i så fald er runerne hugget ind i stenen omkring år 925.
“Ravnunge-Tue har været en stormand i vikingetidens Danmark. Hans navn antyder, at han har haft en tilknytning til et sted ved navn Ravninge, og her er det nærliggende at tænke på Ravning Enge ca. 10 km syd for Jelling. Stedet må have haft en central betydning for samlingen af riget i anden halvdel af 900-tallet, idet der omkring 980 blev anlagt en 5 meter bred bro, som strakte sig over mere end 700 meter, et imponerende ingeniørarbejde. Der er ingen indicier, der knytter Ravnunge-Tue til dette brobyggeri, men han må have været en af vikingetidens bedste ingeniører, idet han på en eller to af sine runesten omtaler det at bygge høj. (…) Når man betragter Ravnunge-Thues runesten i et samlet perspektiv, noterer sig, hvor i landet de er rejst, og sammenholder indskrifterne med de oplysninger, vi har fra skriftlige kilder og andre runesten, så er det nærliggende at tænke på Thyra, Gorms kone, og højene i Jelling.” (citat: “Danmarks runesten : En fortælling” af Lisbeth M. Imer. Gyldendal, 2016.)
Bronzealder møder vikingetiden og køres over af middelalderen.
Klebæk Høje (aka. Bækkemonumentet) ligger nord for Bække. Her er to rundhøje fra bronzealderen, en skibssætning og en runesten fra vikingetiden samt et vognspor fra middelalderen.
De to bronzealderhøje er omtrent 3.000 år gamle.
Nedenfor den største af højene er rejst en 45 meter lang skibssætning med en runesten fra 900-tallet i skibets stævn.
Et hjulspor dateret til middelalderen krydser skibssætningen. Det er Hærvejen der har haft sig forløb her.
Teksten på runestenen: “Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog”.
Skibe var vigtig for folk i vikingetiden – i livet så vel som i døden. Skibssætninger opført på gravene fragtede de døde til dødsriget.
Jeg er flyttet. Jeg bor ikke længere på Vestegnen, men nord for København. Inden jeg flyttede havde jeg løbet alle gaderne i Ishøj og Vallensbæk kommuner. Og jeg manglede få veje i Brøndby kommune.
Vinterstemning. Fra en løbetur i Gribskov.
Jeg mangler stadig få veje i Brøndby kommune. Planen var ellers, at tage et par løbetur efter arbejde og få kommunen gjort færdig.
Jeg har været på Vestegnen for at løbe efter at jeg flyttet. Først var jeg tilbage i Ishøj hvor der var kommet et par hundrede meter ny asfalt. Jeg måtte en tur forbi for at kommer tilbage på 100%.
Jeg har været forbi Vestegnen for at løbe maraton – i Ishøj, i Strandparken og på Vestvolden. Det var alle steder hvor jeg havde løbet utallige gange før.
Udsnit af CityStrides LifeMap: Vestegnen og København.
Ingen fremskridt i registreringen af veje i Brøndby kommune. Projektet venter stadig på at blive afsluttet.
Til gengæld er der sket lidt i Hillerød kommune. På et års tid er jeg gået fra 117 gennemløbede veje til 344.
En bonus ved kommuneprojektet (et maraton i hvert af landets kommuner) er, at vi får set en masse lokaliteter vi ellers ville gå glip af. Det er når vi løber og ofte dagen inden eller undervejs hjem fra løbet.
I går varmede vi op med frokost på restauranten ved Gram Slot. Bakskuld og gammeldags æblekage. Det smagte godt. Kalorier var der så rigeligt af, men nok ikke den mest hensigtsmæssige ernæringsopladning til et maraton. Æblekagen kan godt have den virkning, at vi vender tilbage til Gram Slot en anden dag.
Hvorfor vi var ved Gram Slot, når løbet er på Kruså-egnen? Det var fordi vi overnattede hos Mettes far i Vejen. I det nabolag fik vi i øvrigt spottet et par runesten.
Rend’ og Hønsnap
Til Gummimus cannonball er der forskudt start: Maraton starter 09:00. Deltagere der spadser halvmaratondistancen starter også 09:00. Langsomme løbere der deltagere på halvmaraton starter 09:30, resten af halvmaratonløberne starter 10:00 – her starter 10 km gang også. 5 og 10 km løb starter 11:00. Jeg løber klokken ni – og håber alle kommer af sted til rette tid.
Vi er samlet i landsbyen Hønsnap, hvor Kim har inviteret til cannonball-løb. Under løbsbriefingen får han sagt, at byen består af ca. 60 huse og cirka det samme antal mennesker.
Bystemning i Hønsnap. Foto: Mette Jensen.
Kort efter oplysningerne om Hønsnap, ruten og nogle af reglerne fra Klub 100s løbekriterier får vi lov at løbe.
Fra Bygaden hvor der er start, depot og mål løber vi mod nord ad Hønsnapvej. Vi drejer af ad Byglængvej og underlaget skifter fra asfalt til grus. Hurtigt blive grus til skovvej og vi løber en lille runde i den del af Kelstrup Plantage, der ligger vest for Hønsnapvej.
Vi kommer ud til Hønsnapvej igen og løbe lidt længere mod nord, inden vi drejer inde i Kelstrup Plantage øst for Hønsnapvej. I denne del af skoven er der lidt højdemeter. Dog ikke noget der for alvor udfordre.
Løbere i gang med første runde på maratondistancen.
Efter en god tur i skoven kommer vi retur til Hønsnapvej og løber tilbage til Hønsnap og vender i depotet. Første gang vi passerer depot, har vi løbet et kvart maraton.
Undervejs er der masser af løbere der overhaler, eller som bliver overhalet. Der er løber som hilser de steder på ruten, hvor der er modløb. Det er vældig hyggeligt med de mange forskudte starter.
I alt bliver det til fire runder, inden jeg kan sætte mig og nyde en kop varm suppe. Det er luksus efter en lidt kold dag i løbeskoene.
Som så ofte ved de mindre cannonball-arrangementer, er der ikke mulighed for bad. Selv om jeg skifter til tørt tøj, lugter jeg stadig af gnu på turen hjem. Det må vi så håbe, de kan leve med på Den gyldne Måge.
Ekstra depot ude i skoven. Foto: Mette Jensen.
Skulle du, som jeg, undre dig over arrangementets navn: Gummimus cannonball. Så kan jeg oplyse, at Gummimus er kælenavnet på arrangørens gamle hund. Om det giver mening at opkaldet et cannonball efter sin hund ved jeg ikke. Men det er et navn, som springer i øjnene og skiller sig ud.
Aabenraa kommune afgrænses mod syd af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. Mod øst ligger Sønderborg kommune, mod vest Tønder kommune og mod nord Haderslev kommune. Kommunen blev dannet i 2007 ved en sammenlægning af Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa kommuner.
Kommunen dækker et areal på 940,70 km² og der bor 58.693 mennesker (2022). Det er 907 færre end i 2012. Til gengæld er andelen af ældre borgere (65+) vokset fra 19,3% i 2012 til 24,6% i 2022. Til sammenligning, er andelen af ældre 11,7% i Københavns kommune i 2022. Jeg ved godt, hvor jeg vil foretrække at bo som ung.
“Sydligst i Jylland ligger Aabenraa Kommune med hovedbyen Aabenraa i bunden af fjorden af samme navn. Kommuneområdet har været beboet siden 1200-tallet f. Kr., hvilket rigdommen af fortidsminder fordelt over hele kommunen vidner om. Kortlægningen af disse viser bl.a., hvordan området i stigende grad blev bebygget frem mod midten af 500-tallet, hvor pludselige klimaforandringer og hungersnød afstedkom en kraftig befolkningsnedgang. Ved vikingetidens begyndelse var dette dog vendt igen, og Hærvejens passage ned gennem kommuneområdet fik betydning for placeringen af de mange nye bopladser. (citat: Trap Danmark : Bind 17 : Tønder, Aabenraa, Sønderborg. Trap Danmark / Gad, 2021. Side. 129.)
Folk der er til sport og idræt har det lidt lettere i Aabenraa kommune, end i København. F.eks. er der seks atletikanlæg i København og tre i Aabenraa. I Aabenraa er de (kun) 19.564 indbyggere om at dele et atletikanlæg mod 107.405 personer pr. anlæg i Københavns kommune.
To løbere på næstsidste omgang. Foto: Mette Jensen.
Der er 112 registrerede fitnesscentre i København mod beskedne 18 i Aabenraa. Men det giver stadig et forhold, hvor der er 3.260 personer om et center i Aabenraa og 5.754 personer i København.
Fodboldspillerne i Københavns kommune må også kæmpe mere om pladsen end i Aabenraa. I hovedstaden er der 13.787 indbyggere pr. anlæg, mod beskedne 4.041 indbyggere pr. anlæg i Aabenraa kommune.
Runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på kirkegården i Års i Himmerland.
Stenen er 160 meter høj og den står på en rundhøj ved Års Kirke.
“Omtalt 1654, placeret i våbenhuset i 1838. I dag rejst på en høj vest for kirkens tværskib. Runerne løber på begge sider af stenen.” (citat: Kulturstyrelsen/Kulturarv.dk, 2015)
Teksten på stenen: “Asser satte denne sten efter sin herre Valtoke. Stenen forkynder, at den længe vil stå her; den skal nævne Valtokes varde”.
Det menes, at runestenen er knyttet til Jellingdynastiet.
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
