Strandeng og skov

Vandring: Dagtur på Ulvshale og Nyord.

På Ulvshalesiden af Nyord Bro ligger en parkeringsplads. Det var der Mette og jeg startede vores vandre tur til Nyord og rundt på halvøen Ulvshale.

Nyord

Efter at vi havde krydset Nyord Bro vandrede vi gennem Nyord Strandenge. De flade strandengene dækker en stor del at øen Nyord. Kun omkring Nyord By rejser øen sig lidt op i landskabet – uden det på noget tidspunkt bliver højt.

Den flade strandeng er henlagt som vildtreservat, så vi måtte blive på asfaltvejen indtil vi nåede til en vandresti der førte os forbi Hyldevang lejrplads og ind til Nyord By via Søndergade.

Vildtreservat er et vigtigt knudepunkt for millioner af svaner, gæs, ænder og vadefugle. Her har fuglene fred til at raste og søge føde.

I Nyord By er en hyggelig lille landsby med små gader og en ottekantet kirke. Efter sigende er kirken hjemsøgt af et spøgelse.

Vi forlod Nyord By ad Nyordvej, passerede Børges Markhus på Ulvshalevej hvor det blæste for meget til at vi kunne spise vores medbragte mad. De opstillede borde var også godt overskidt af svalerne.

Efter en kort visit på den lokale kirkegård vandrede vi samme vej tilbage til Ulvshale som vi var kommet ad. Ved Ulvshalevej står et udsigtstårn. I toppen af tårnet fandt vi læ og kunne spise vores frokost inden vi krydsede Nyord Bro tilbage til Møn.

Ulvshale

Hvor Nyord præsentere den store horisont og et åbent landskab er biotoperne mere blandet på halvøen Ulvshale.

På Ulvshale er strandengen og der er skove og et mindre sommerhusområde. Ulvshale er dannet af materiale fra Møns Klint der er ført rundt om Møn af havstrømmene. Jorden er derfor meget stenet og op igennem 1900-tallet blev der udvundet kugleflint på halvøen.

Fra Nyord Bro gik vi ad Camønoen op til resterne af et skanseanlæg der ligger nord for Ulvshaleskoven. Herfra fortsatte vi til Ekkostenen. En sten hvori der er boret til hul som det er muligt at stikker hovedet ind i. Hvad meningen er med det hele, ved jeg ikke rigtig. Ekke er der ikke noget af.

Ved Ulvshale Naturcenter fandt jeg et rigtigt toilet – lige på det rette tidspunkt. Vi bevægede os videre til sydkysten og gik tilbage til Nyord Bro gennem det lokale sommerhusområde.

Fra det åbne landskab på nordsiden af Ulvshale, bevægede vi os ind i Ulvshaleskoven og fandt nogle af de gamle egetræer der står Festpladsen midt i skoven. Tilbage i 1700 stod der 2.500 store egetræer, men idag er der kune få tilbage.

Alt i alt vandrede vi knap 14 km. På Ulvshaleskoven er der flere korte vandreruter og der er til lidt mere end vi nåede. En oversigt over ruterne ses ved Ulvshale Naturcenter.

Vi gik ikke alle ruterne på Ulvshale og på Nyord kunne vi været gået ud til øens vestkyst. Det må vi have tilgode til en anden god gang.

Nyord og Ulvshale er et flot naturområde. På en forårsdag er der masser af fuglesang på strandengen og er du stille og opmærksom i skoven kan du være heldig at spotte lidt vildt.

Møns Klint

Vandring: Dagtur fra Møns Fyr til Røde Udfald og retur. Frem og tilbage, men to forskellige ture.

Møns Klint er et smukt og unikt naturområde. Her kan du opleve den kridtfundament der ligger under Danmark. Fra stranden tårne kridtskrænterne sig op og afslører de mange flintlag. Er du årvågen kan du finde spændende fossiler fra fortidens dyreliv.

Jeg var afsted med Mette på en tur med start og mål ved Møns Fyr. Vi gik på fossilstranden fra Møns Fyr til Maglevandstrappen der fører op til GeoCenter Møns Klint. Mette fandt vættelys og andre spændende sten på strandturen – jeg fandt et flintesten der ligner en forstenet finger fra en trold, men den er nok ikke ægte.

Selv om der er meget spændende at kigge på mellem strandens sten, så husk at kig op når du vandre på fossilstranden. Der er nogle fantastiske views hvor de stejle, hvide skrante med grønne træer på toppen knejser over dig.

Mette og jeg bevægede os ikke hurtigt ad stranden. Det er stenet hele vejen og det er hårdt at gå på. Der skulle også søges efter fossiler. Ved GeoCenteret holdt vi pause og spise vores medbragte mad. Brød, pølse og ost. Vi havde ikke fået vores termokande med hjemmefra. I GeoCenterets cafe købte vi en termokande med kaffe for 85 kr. En okay pris, når nu vi var så utjekkede at komme afsted uden termokande.

Fra GeoCenter Møns Klint og videre til Røde Udfald gik vi oppe i kanten af klinten. Klinteskoven bød på udsigt ud over havet og sine stedet kig ned til den stenede strand. Bøgetræerne var stadig forårsgrønne og lyste flot op når solen tittede frem mellem skyerne.

Når du veksler mellem fossilstranden og Klinteskoven på vandringen ved Møns Klint, får du to forskellige oplevelser. Stien langs klinten i skoven bugter sig op og ned. Der er masser af flotte udsigtspunkter hvor du kan skue ud over Østersøen. Turen på stranden er flad og du har lyde af hav som soundtrack.

Ved Røde Udfald tog vi trappen ned til stranden og begyndte vandring retur mod Møns Fyr. Det var tydeligt at der var kommet flere mennesker på stranden. De fleste med bøjet hoved på jagt efter en fossil blandt flintestenene. Ved GeoCenter Møns Klint tog vi igen Maglevandstrappen op. Igen gjorde vi holdt – denne gang for at spise en is.

Resten af turen tilbage til Møns Fyr gik vi oppe på klinten. Ind imellem måtte jeg minde Mette om, at det fra GeoCenteret og til fyret gik mere nedad end opad.

Møns Klint er en flot og unik naturoplevelse som du ikke skal snyde dig selv for. Det skal bemærkes, at turen på stranden kræver at du er rimelig godt gående og at turen oppe i Klinteskoven byder op nogle højdemeter.

GeoCenter Møns Klint

Marokkansk i Vejle

Med to maraton på en uge skal der noget ernæring til. Mette og jeg var endt i Jylland hos min søster. Ragnhild, der bor i Trekantsområdet. Derfor var det oplagt at finde et spisested i Vejle.

Jeg havde på forhånd modtaget tre forslag fra Ragnhild. Der var egentlig ikke så stor tvivl. Restaurant Casablanca der serverer marokkansk mad så interessant ud. Der bestilte vi på forhånd bord. Det er nødvendigt da der oftest er fyldt i den lille restaurant.

Vi indfandt os. Ragnhild havde taget en vin med. Restaurant Casablanca serverer ikke alkohol, men mod betaling af proppenge, kan kunderne selv medbringe vin. Hun fik lov at drikke vinen selv da både Mette og undertegnede hold os til cola og vand.

Menukortet bød på fem forretter, et par supper, en rækker tajine-retter og fyldt marokkansk brød.

Jeg valgte en tajine-ret med kylling, couscous og grøntsager. Mette valgte den samme ret, suppleret med salte, syltet citron. På Restaurant Casablanca kommer tjeneren gerne med anbefalinger, ligesom de tilpasser retterne til de enkelte kunder.

Vi var sultne, så for at have noget at nippe til, mens hovedretterne blev tilberedt, bestilte vi to forretter som vi delte alle tre: Spicy snak-brød og syltet rød- og hvidkål med oliven og brød.
Det var en par lækre appetitvækker.

En tagine er et specielt glaceret lerfad med kegleformet låg som anvendes meget i det marokkansk køkken. Når maden er tilberede holder lerfadet på varmen og den kegleformede låg er med til at bevare råvarernes smag og aroma.

Lokalet er udsmykket med marokkansk nips og lertøj. Vi sidder ved et fire personers bord med brede bænke og en puf. Der er også lidt Humphrey Bogart og Ingrid Bergman på væggene.

Vi havde fået kniv og gaffel. Mens vi ventede på mad, spurgte vi først til marokkanske spisevaner. Det kunne tjeneren ikke svare på, da han var kurder fra Syrien. Så spurgte vi til en tekst på arabisk som stod på væggen ved vores bord. Den kunne han ikke læse, da det var gade-marokkansk.

Kort efter kom chefen for Restaurant Casablanca. Han kunne oplyse, at i Marokko spises manden med hånden, i hver tilfælde af de ældre generationer. De yngre marokkaner bruger ske. Denne oplysning fik Ragnhiold til at udskifte kniv og gaffel med ske.

Teksten på væggen var to marokkanske ordsprog. Den første havde en betydning a la det velkendte ordsprog: “Du kan ikke klippe håret af en skaldet”. Det andet handlede op perspektiv. “Du skal ikke kigge op på de der har mere, når du skal vurdere din velstand, men se på de der har mindre”. Eller noget i den stil.

Min kyllingeret var ganske varm – og ganske velsmagende. Grøntsager og couscous dannede en bund som kyllingestykkerne hvilede ovenpå.

Er du på Vejle-egnen og skal du ud at spise. Så tag på Restaurant Casablanca. Du får en autentisk oplevelse. Maden er god. Servicen er i top. Du går glad og mæt i seng.

Restaurant Casablanca
Vissingsgade 11
7100 Vejle

Randdal Cannonball : løb i Fredericia

Fredericia. 15. maj 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:28
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11 km

Løbsoversigt

Jeg kender ikke meget til Fredericia. For mig er det mest en by toget kører igennem mellem Århus og København – og nogle gange er det stedet hvor jeg skal skifte tog, hvis rejsen f.eks. går til Esbjerg. I bil, er Frederecia et skilt på motorvejen der hvor Lillebæltsbroen rammer Jylland.

I dag stopper Mette og jeg i Fredericia, så vi kan få hakket kommunen af i kommunenmaratonprojektet.

Her er det den lokale løbeklub “Fredericia Løbeklub” der arrangere Randdal Cannonball. Start, depot og mål er ved deres klubhus – som ligger ved FC Fredericias hjemmebane Monjasa Park. (wtf er Monjasa)

En flok friske løbere begiver sig ud i maj måneds efterårsvejr.

Inden løbes sættes i gang er der den obligatoriske løbsbriefing og gruppefoto. Så af sted. Vi løber med uret rundt om stadion til vi er på den modsatte side af idrætsanlægget. Her drejer vi af mod jernbanen og løber op til Vestre Ringvej. Ad ringvejen passeres vi hen over rangerområdet hvor der holder masser af godsvogne.

På den anden side af jernbanen løber vi ned mellem kolonihaverne i Kobbelvænget og videre rundt om Randalhave Sø og Randdal Skov. Dejligt med en grøn rute inde i byen.

Er der ikke en skurk der hedder Randal? Måske i en Olsen Bande Film eller en anden gammel dansk film. Tankerne flyver mens jeg løber rundt i området ved Randal Skov indtil Randall fra Monsters, Inc. dukker op. Det er han der spøger i baghovedet.

To løbere ved Randalhave Sø.

Nord, syd, øst, vest. Uden helt at have fornemmelsen af at have løbet helt rundt er jeg pludselig tilbage ved Vestre Ringvej. Vi skal hen over rangerområde og samme vej tilbage til stadion som vi kom af. Ved stadion fortsætter vi med uret rundt, når vi rammer depotet er vi kommet hele vejen rundt og kan fortsætte ud på næste omgang.

Rundstrækningen er fem komma noget kilometer lang og skal gennemløbes otte gange for et maraton. Jeg vil helst have lidt længere runder og lidt færre omgange, men i dag fungere det fornuftigt. Ruten er afvekslende og der er et par småbakker, så det når ikke at blive kedeligt.

Medaljer til alle.

For et par dage siden løb jeg Juhldal Bjerrede maraton ved Køge. Det blev årets langsomste maraton. I dag var der lidt mere fart i fødderne og Randdal Cannonball blev foreløbigt årets hurtigste maraton.


Randdal Cannonball # 52

  • Arrangør: Fredericia Løbeklub
  • Land: Danmark
  • Start: Vestre Ringvej 100, Fredericia
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus, jord, græs
  • Deltagerantal: 48
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Randdal Cannonball

Juhldal Bjerrede maraton : ad å-stien

Udløbet. 13. maj 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:35:04
  • Tempo: 06:31 min/km
  • Hastighed: 9,2 km

Løbsoversigt

Skøn A til B til A-løb langs Køge Å.

Juhldal Bjerrede maraton arrangere ind i mellem løb på Køge Å siten med start ved Dyndet nær landsbyen Udløbet.

Dyndet er et smukt moseområde med en badesø som er opstået pga. massiv udgravning af grus. Fra Dyndet løbes ad Regnemark Banke til Vestre Ringvej, videre gennem Regnemark og så følge Køge Å stien til parkeringspladsen ved Ølbyvej i Køge.

Et maraton er som bekendt 42,195 km langt, men med et trail-eventyr i Skovhus Vænge og en egen rundtur i Åsen fik jeg dagens tur op på 44,87 km. Ren skønhedsbonus.


Juhldal Bjerrede maraton # 54 – Køge Å Stien

  • Arrangør: Lars Christensen, Kim Henningsen og Klaus Grønhøj
  • Land: Danmark
  • Start: Dyndet, Borup
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 32
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Juhldal Bjerrede maraton

Taastrup løbet : 550

Vestegnen. 11. maj 2021.

Resultat

  • Startnr.: 54
  • Distance: 10 km
  • Placering samlet: 15 af 40
  • Placering mænd: 12 af 30
  • Nettotid: 00:44:35
  • Bruttotid: 00:44:44
  • Tempo: 04:27 min/km
  • Hastighed: 13,46 km/t

Løbsoversigt

Taastrup løbet er et lille hyggeligt løbearrangement som TIK løberne stå bag.

Tilbage i 1974 fandt nogle lokale ildsjæle sammen og startede et løb der skulle afholdes hver måned.

I dag var det 550. gang der blev løbet Taastrup løbet. Det er det mest afholdte løb i Danmark.

Siden jeg sidst løb med til Taastrup løbet er ruten ændret. Nu afvikles en større del af ruten i det grønne område mellem Taastrup og Ishøj.


Taastrup løbet # 550

  • Arrangør: TIK løberne
  • Land: Danmark
  • Start: Parkvej 78, Taastrup
  • Distance: 10, 5 km
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Adidas Adizero Sub2
  • Deltagerantal: 40

Hareskovby maraton : # 200

Hareskovby. 9. maj 2021.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:33
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km

Løbsoversigt

I dag var min anden deltagelse til Harreskovby maraton. Første gang jeg deltog var i januar 2020 hvor Lise Friis løb sit maraton nummer 500 og Klaus Johansen løb sit maraton nummer 200.

I dag var det mig der løb mit maraton nummer 200 – og Lise Friis løb sit maraton nummer 600!

Fra starten af dagen havde jeg en plan. En fin plan, men det tog ikke mange sekunder at fucke den op.

Planen var en rolig tur på fire timer og noget mere. Det var der to grunde til.
1. Ruten i til dagen løb starter og slutter med lidt byløb i Hareskovby. Størstedelen løbes i Hareskov og der er lidt bakker på den 7,1 km lange rundtur.
2. Det er ikke mange dage siden jeg var i blodbanken for at give blodplasma. Det er i sig selv ikke et problem i forhold til løb. Men da en blodansamling gjorde, at jeg ikke fik mit bold tilbage efter at plasmaet var centrifugeret fra, mistede jeg lidt blod og dermed røde blodlegemer.

En del af planen var. at jeg skulle starte roligt, løbe lidt samme med min skønne kæreste og nyde dagen. Men efter at Klaus havde taget startfoto og sat løbet i gang befandt jeg mig blandt de forreste løbere og langt væk fra Mette.
Lige foran løb Adam Dickmeiss og Betina Sørensen. Det var jo meget hyggeligt så dem fulgte jeg efter de første tre fire kilometer.

Løbet er i gang og der er overraskende mange løbere bag mig. Det var ikke planen.

Efter lidt tid trak Adam og Betina fra. Dog ikke længere, end at jeg fulgte efter dem, da de løb forkert. Så jeg tjente lige en ekstra kilometer inden første omgang var overstået.

Her kunne jeg have sagt, “godt så – nu tager jeg det helt roligt og sætter tempoet lidt ned” til mig selv. Men en ide om en sub-fire sluttid havde sneget sig ind og i stedet tænke jeg: “Nu må jeg løbe lidt hurtigere for at rammen en tid under de fire timer”. Så meget for planlægning.

Af sted gik det. Ind i mellem konstaterede jeg, at måtte trække lidt luft ind end vanligt. Det er prisen for at reducere mængden af røde blodlegemer.

Bakkerne var helt klart flere af på de sidste to runder. De var også blevet større. Desuden blæste helt sikker også mere på de sidste 10 km ende det gjorde om morgenen.

Lækker lagkage.

I mål kom jeg. Og nu tror jeg, at jeg vil citerer lidt fra den tale David Bredo holdt senere, da størstedelen af løberne var kommet i mål:

“Hvis man ser, at Sune står på startlisten, kan man under normale omstændigheder være ganske sikker på, at have en hare til en tid lige under 4 timer.
Fra nr. 100-199 tæller jeg 18 gange på dit fine ark [maraton cv], at du har løbet 3:58 eller 3:59.
Jeg har mange statistikker, men jeg ved dog ikke, om der er flere i Klub 100, der kan præstere at have så mange lige under inden for et spænd af 100 løb. Medregner man ned t.o.m. 3:55 er der yderligere 27 løb, altså i alt 45 af dine seneste 99 løb er mellem 3:55:00 og 3:59:59.

Talen var en del af arrangementet efter løbet, hvor arrangøren have lavet en lækker lasagne og hvor Lise Friis havde bagt helt fantastiske lagkager.
Jeg blev begavet med lidt til ganen, noget til maven og et gavekort til sommerløbetøj. Tak for alle de dejlige gave og tak til alle der var med til at gøre mit maraton nummer 200 til en dejligt dag.

Strengt taget er der ikke den store forskel på at løbe maraton nummer 197 og 200. Og alligevel. De runde jubilæer er noget specielt. En milepæl og en anledning til at fejre at vi stadig synes det er sjovt at løbe godt 42 kilometer gennem landskabet.

Tillykke til Lise Friis med de 600 maraton. Hun er en af de lidt ekstra seje.


Hareskovby maraton # 20 – Lise Friis # 600 / Sune Hundebøll # 200

  • Arrangør: Klaus Johansen
  • Land: Danmark
  • Start: Skandrups Alle, Værløse
  • Distance: maraton / halvmaraton
  • Underlag: skovvej, sti, asfalt
  • Deltagerantal: 29
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Hareskovby maraton

Efter maraton nummer 200. Foto: David Bredo.

Vallensbæk rundt

Coronanedlukning fordrede andre træningsture end normalt. Under den anden corona-bølge kastede jeg min løbekærlighed på CityStrides. Jeg fik løbet en masser gader og veje på Vestegnen og i slutningen af januar fik jeg gennemført Ishøj kommune. Nu er Vallensbæk kommune også fuldført.

7. marts løb jeg det andet maraton i 2021. Det første blev gennemført 3. januar. Det var usædvanlig mange uger uden maraton.

Løberiet nærmede sig noget mere normalt (med et maraton hver anden weekend, plus det løse). Så der er mindre fokus på CityStrides, men ind imellem bliver der stadig samlet gader og veje ind til samlingen.

I dag løb jeg en tur til Vallensbæk Havn og fik fuldført den sidste gade jeg manglede i Vallensbæk kommune: Muslingen.

Vallensbæk kommune

Mål på areal er Vallensbæk kommune den anden mindste i Danmark. Kommunen dækker et areal på 9,50 km². Kun undergået af Frederiksberg kommune med 8,70 km².

Intens stemning i Vallensbæk Nordmark.

I 2020 boede der 16.633 mennesker i kommunen, heraf var 7,9% mellem 0 og 5 år, mens 17% var 67 år eller ældre end det.

Der er ét bibliotek i kommunen, som er placeret ved S-togsstationen i Vallensbæk. Kommunen beboer, særligt dem i Vallensbæk Nordmark, er heldig med, at være nabo til Albertslund kommune, som har et godt biblioteksvæsen.

7,8% af boligmassen i Vallensbæk er almennyttige boliger. Til sammenligning er 48,1% af boligerne i Ishøj kommunen almennyttige boliger.

Til kommunalvalget i 2017 var 37% af de opstillede kandidater kvinder. Det er næsten lige så mange procent som i København kommune (39,7%) og Ishøj (40,4%) Det er markant mere end de 25% kvindelige kandidater der stillede op til kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern kommune og de 27,3% i Varde kommune.

Nok om tal.

Geografien

Vallensbæk kommune er en smal kommen der ligger mellem Ishøj og Brøndby kommune. Mod nord grænser Vallensbæk kommune op til Albertslund kommune.

Den del af kommune der grænser op til Albertslund kommune hedder Vallensbæk Nordmark. Her er hvad der føles som endeløse rækker af villaer og rækkehus – og et beskedent rekreativt område omkring Tueholmsøen. Mod syd afgrænse Vallensbæk Nordmark af Holbækmotorvejen.

Mellem Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen strækker den grønne kile sig ind. Her ligger Vallensbæk Landsby, Vallensbæk Idrætscenter og Copenhagen Golf Center.

På den anden side af Køge Bugt Motorvejen ligger Vallensbæk med S-togstation og Rådhus. Som i nord, mest villa og rækkehus. Endeligt er der Vallensbæk Havn og en lille snas af Strandparken indenfor kommunens grænser.

Vallensbæk kommune har nok den tvivlsomme ære, at være den meste kedelige af Vestegns-kommunerne. Og det er ikke kun som løbelandskab.

CityCtrides
Vallensbæk Kommune

Stendysserne ved Tustrup

Ved Hevring Å findes nogle fine monumenter fra Tragtbægerkulturen. Et seværdigt sted i smukke omgivelser.

Tragtbægerkulturen har navn efter periodens tragtformede keramik. Skulle du være i besiddelse af en 50 kr-seddel, kan du se et eksempel tragtbægerkulturens keramik. Motivet på 50 kr-seddel er en gengivelse af Skarpsallingkarret fra Himmerland.

Gravene og kulthuset ved Tustrup blev udgravet af Moesgaard Museum i 1954-1957 og efterfølgende restaureret. Ved Moesgaard Museum findes en rekonstruktion af kulhuset fra Tustrup.

Omkring kulthuset opførte stenalderfolket to runddysser og Østjyllands største jættestue.

Fritstående dyssekammer

Resterne af kammeret fra en rundhøj. Syv bæresten bevaret, hvoraf to i gang. En sten i kammer mangler.

Kulthus

Hustomt efter kulthus med hesteskoformet stensætning Det er det første kulthus der blev udgravet i Danmark. Siden er et lignende anlæg udgravet syd for Ålborg ved Ferslev. I dag kendes omtrent 10 kulthuse i Danmark fra Tragtbægerkulturen.

“Gennem tolkningen af Tustrup-fundet som en kultbygning har det givet arkæologien ny viden om jættestuetidens åndsliv, men det er ikke det eneste. Det store keramikmateriale, der var henstillet i bygningen og var dækket af dens mure, er nemlig det største samlede keramikfund fra stenalderen, så fundet vil ogsåaa kunne blive af væsentlig betydning for vurderingen af jættestuetidens vanskelige kronologiske spørgsmål.”
(citat: Tempelhus fra Stenalderen af P. Kjærum, 1955)

Runddysse

Efter udgravningen i 1950’erne blev de væltede randsten genrejst. I 1994 restaurerede Naturstyrelsen tørmuren mellem randstenene.

Jættestue

Jættestuen, bondestenalderens store fællesgrav, med en knap 10 meter langt gravkammer. Kammeret er bygget af 16 bæresten og 5 dæksten, hvoraf en mangler.

Artikler om Stendysserne ved Tustrup

Storstensgrave ved Tustrup (pdf) af P. Kjærum i Kuml, 1957
Tempelhus fra Stenalderen (pdf) af P. Kjærum i Kuml, 1955

Rimsø-sten

Rimsø-stenen er en runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på en rundhøj ved Rimsø Kirke. Rundhøjen er flad og ikke speciel høj, men vurderet ud fra omkredsen har den været høj engang for længe siden.

Runestenen blev opdaget i kirkens sydmur i 1832. Den blev udtaget af muren i 1875 og rejst på gravhøjen i 1889.

Rimsø-stenen er over 2 meter høj og flad. Runerne er placeret på en ene flade side og på stenens smalsider.

Tekst: “Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og … [moderens] død er værst for sønnen.”

Tydningen af runerne tvivlsom. Dele af runerne på bredsiden er beskadiget og en del af teksten mangler pga. et brud på stenen.

Danske Runeindskrifter: Rimsø-sten

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.