Ved Knoldsborg på Horne Land står tre blotlagte jættestuer fra bondestenalderen. To af jættestuer er tilgængelig, men da alle tre ligger på privat grund er der ikke adgang til den tredje jættestue.
Den nordligste jættestue består af to bæresten og en dæksten.
Tæt ved jættestuerne fra oldtiden, er der en moderne dysse. Den er sat på den højeste bakke af Knoldsborgs ejer og hans far i 1989. Dyssen kan ses på lang afstand.
Skjerninghøj: Svanninge er kendt for sine bakker, men i landsbyen Svanninge skulle der også være en seværdig jættestue.
Jættestuen, der ligger inde i Skjerninghøj, beskrives på VisitFaaborg som en af “de bedst bevarede jættestuer på Fyn”. Naturstyrelsen skriver “Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.” Og der er flere rosende omtaler af denne sydfynske perle på Internettet.
Jeg havde husket både kamera og pandelampe. Skuffelsen var stor da jeg endelig stod der ved Skjerninghøj og indgangen var muret til. Et skilt fortalte: “Livsfare – Adgang forbudt”.
Skjerninghøj blev genopdaget i 1812 da lokale bønder pløjede hen over højens top og stødte på nogle store sten. Gravhøjen blev derefter udgravet. Inden i jættestuen fandt man stenalderredskaber, urner med aske og knoglerester.
Gravhøjen fra ca. 3000 f.v.t. Jættestue er ifølge en skilt ved rundhøjen være omtrent 3 x 2 meter.
Forleden weekend var jeg på kombineret løber- og kærestetur i Faaborg med skønne Mette. Vi boede airbnb i den østlige ende af byen. Det var et udmærket sted udstyret med en kapselkaffemaskine og en seng, hvor madrassene var hårdere i den ende side end i den anden. Der skulle også mad til – og det måtte vi finde ude i byen.
Vi havde tilmeldt os Faaborg Sund maraton lørdag formiddag på henholdsvis halv- og helmaraton. Vi tænkte, at det var fint med pasta aftenene inden.
Vi fik et bord hos Ristorante Roma. Jeg spiste en Penna Amatriciana og tiramisu-is til dessert. Maden var fin nok, men måske en lille smule tungere end italienske pastaretter som regel er – og der var så rigeligt af tiramisuen. Desserten kom med pistacieis og flødeskum som ekstra fyld. Det var nok ikke den bedste preløbsernæring.
Ud og spise ved havnen
Hjemmefra havde jeg reserver bord på Restaurant Heimdal til lørdag aften – efter løbet. Jeg havde først kigget på restaurant Skovlyst i Svanninge Bakker, men stedet meldte alt optaget af et større selskab. I stedet blev det restaurant Heimdal.
Hvorfor så Heimdal. Svaret er simpel. Jeg faldt for, at der var et separat schnitzelkort med Wiener schnitzel, Heimdal schnitzel, Skipper schnitzel og Jæger schnitzel.
Restaurant Heimdal har adresse på Havnegade med udsigt til havnen. Langs vinduerne ud til Havnegade er der traditionelle bodegabåse med fire personers borde. Vi fik et to personers bord ved baren, men sidder dog stadig med mulighed for at kigge ud over havnen – vis vil vel og mærke kigger forbi et par lokale typer på date.
Skib på bardisken.
Indretningen er det maritime tema. Masser af skibsmodeller, blueprints til skive og navneskilte fra ophuggede både og lignende fylder rummet.
Menukortet består i udprægede grad af traditionelle danske retter. På trods af det fine schnitzelkort endte jeg med en omgange stegt flæsk med persillesovs og en Ale no 16 fra fad. Mette valgte en æggekage og en hyldeblomstmost – så var det bestemt hvem der kørte tilbage til vores airbnb.
Huset og maden
Ventetiden var rimelige og gav tid til at observere lidt. Kunderne var ikke unge – det var kvinden der serverer heller ikke. Interiøret ledte tankerne hen på traditionelle værtshuse og kroer.
Bygningen er opført i 1854 og rummede fra start havneværtshuset Ferndale. I starten af 1900-tallet overtog Peter Heimdal værtshuset. Siden da er der gået mange sømænd og havnearbejder gennem døren. I dag er værtshuset blevet til restaurant. Ejerne hedder Jensby til efternavn, men Heimdal-navnet hænger stadig ved stedet.
Maden kom. Æggekagen blev serveret højt belagt med bacon og i rigelige mængder viste det sig. Den stegte flæsk var sprød og persillesovs havde en fin konsistens. Det var ikke den tynde omgang sjask som flere og flere caféer, med stegt flæsk med persillesovs på menukortet, servere.
Som et sted med traditionel mad – som mor og mormor lavede den – ramte Restaurant Heimdal den lige i øjet. Eller i ganen skulle jeg måske sige.
Det er ikke fordi jeg overrender det sydfynske, men det er ikke så længe siden jeg var på weekendtur med kæresten familie i Faaborg. En hygge lille provinsby med godt 7.000 indbyggere.
Navnet Faaborg kendes fra 1200-tallet som Foburgh. Det gammeldanske “fo” betyder ræv og det er så sammensat med borg. Altså rævens borg. Den gamle del af byen ligger mellem Faaborg Fjord og Sundet.
Det er i udkanten af byen ved Sundet, at Ane Marie Veggerskilde, Thomas Schultz Hansen, Jan Jakobsen, Kyri Damgaard, Simon Frandsen, Martin Howmann Poulsen og Signe de´Claville Flarup Holland arrangere cannonball-løbet Faaborg Sund maraton.
Løbet tilbyder start på maratondistancen klokken 09:00 og 10:00 – for halvmaratonløberne er der start 10:30. Jeg er på den tidlige start og det skal vise klogt.
Start, mål og depot er ved det lokale gymnasium. Der stå en kurv til samtlige løbere med vand, juice, slik og chokolade m.m. Her mangler ikke noget. Toilettet på gymnasiet, der normalt er tilgængeligt, er lukket på grund af corona.
Inden vi får lov at løbe af sted, tages det obligatoriske gruppefoto (i coronasikker spredt flok) og der informeres sparsomt om ruten.
Løbet er i gang.
Vi lægger ud med at løbe rundt om Faaborg Gymnasium. Herfra går det mod øst af cykelstien langs Sundvejen og med Sundet på venstre side. Ruten fortsætter østud langs den nedlagte Nyborg-Ringe-Faaborg Banen. Her er landskabet åbent og rutens stigninger er på denne del af rundturen. Vi får lov at mærke vinden der blæser med 12 til 14 meter i sekundet fra øst.
Via en markvej løber vi mod nord til Alléskovvej, som vi rammer nær gården Sofienlund. Nu er der medvind men det får vi ikke så meget ud af da Alléskov giver så rigeligt med læ. Terrænet hælder nedad tilbage mod Faaborg. Vi kommer tilbage til Sundet og løber tilbage til gymnasiet rundt om den del af søen vi endnu ikke har løbet langs.
En runde er omtrent 7 km og skal gennemløbes 6 gange for et maraton.
Faaborg bag Sundet.
For mit vedkommende er det en langsom dag. I september havde jeg uge med influenza, efterfulgt af en uge med sløvsind. Om det var det, eller den Penna Amatriciana plus Tiramisu jeg indtog på Ristorante Roma i aftes – og som morgenkaffen ikke fik sendt ud af system, ved jeg ikke. Men der er ikke meget at skyde med i dag.
Men pastaretten og desserten sidder som en sten i maven fra start. Da jeg har løbet godt 37 kilometer vil Penna Amatriciana ud. Det med det samme. Jeg må gå ind til jeg finder et sted hvor jeg kan komme af det der skal ud – sådan lidt uforstyrret. Et halvt kilo lettere lunter jeg af sted på de sidste 5 kilometer af dagens løbetur. Jeg kommer i mål som dagens langsomste løber på maraton-distancen.
— Faaborg Sund maraton
Arrangører: Ane Marie Veggerskilde, Thomas Schultz Hansen, Jan Jakobsen, Kyri Damgaard, Simon Frandsen, Martin Howmann Poulsen, Signe de´Claville Flarup Holland
På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.
Klekkendehøj
Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.
Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.
Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.
Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.
Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.
Kong Askers Høj
Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.
Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.
“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder. (citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)
Sprovedyssen
Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.
Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.
“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.” (citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)
Underdyssen (også kaldet Hundehoved-dyssen er en flot langhøj tæt på Raklev Kirke, men den har stået endnu flottere. I 1881 noterede Nationalmuseet: “den var velbevaret, indtil Præstegaarden for nogle Aar siden blev ombygget, nu staar kun Randstenene tilbage i Langdyssens n.v. Endeparti. Langdyssens 3 Gravkamre ere bevarede; de ere alle af Kisteform men skævt beliggende for hinanden…”
Vegan Run arrangeres af Jacob Brobæk Kiær – han er veganer, deraf navnet til løbet. I dag afholdt han Vegan Run for niende dag. I dag løb Jacob Brobæk Kiær sit maraton nummer 100.
Vi var tidlig oppe og var blandt de første deltagere der ankommer til Kalundborg. Så der var ingen kø til toilettet. Stille og roligt indfandt alle dagens deltagere sig og det var ved at være tid til start.
Der var mål og start ved en villa på Mosevangen. Grundet corona fik hver deltager en plastkasse med vand, chips og slatstænger. Dertil var der banan og æbler og enten en posen lakrids eller vingummi.
Coronasikker depot.
Løbsarrangør Jacob har to ruter at vælge imellem, en kvartmaratonrute og en 7,1 km rute – begge med start på Mosevangen. Til dagens løb blev den korte rute brugt.
Inden start bød Jacob velkommen og fortalte lidt om ruten. En næsten coronasikkert gruppefoto forevigede det morgenfriske løbsfelt. Så var det af sted.
Fra Mosevangen løbes der mod Bredekildevej og videre ad Brandsbjerg. Det viste sig hurtigt, at ruten ikke var af den flade slags. Det var bakker. Ikke kæmpebakker og ikke steje bakker – men så rigeligt af dem. Ved Hestehavebakken drejede ruten til højre for kort efter igen at dreje mod vest ad Raklev Skillevej. Taklev Skillevej blev til Gl. Nyrupvej, ved Nyrup By drejede ruten til venstre og herefter tilbage mod start/mål ad Nyrupvej og Gl. Raklev inden ruten var tilbage på Brandsbjerg, derefter Bredekildevej og endeligt igen Mosevangen. Det var lige godt syv kilometer, så det skulle gentages seks gange for et maraton.
Da jeg nærmede mig mål, nærmede distancen på mit løbeur sig 43 kilometer. Jeg måtte spurtes de sidste 500 meter for at komme under fire timer. Det bekom ikke min mave vel, men efter et toiletbesøg, en Mathilde og vand blev jeg nogenlunde mig selv igen.
En god halv time efter kom Jakob i mål. Et hundrede maraton! Det indbyder til respekt og giver adgang til tosseklubben. Tillykke.
Claus Blaabjerg holdt den officielle Klub 100 Marathon-tale, hvor han blandt andet gjorde opmærksom på at Jacob har løbet alle hans maraton i Danmark og at langt de fleste maraton er løbet på under fire timer.
Jacob skulle have løbet sit maraton nummer 100 i foråret. Men så kom corona, så han har vente længe på denne dag. Det var en rørt Jacob der takkede for alles deltagelse og særdeles kærestens forståelse og støtte til maraton-projektet. Ganske rørende.
Mindetavle for Nicolai Eigtved: Nicolai Eigtved, 1701-1754, var hovedarkitekten bag planerne for Frederiksstaden. Han mindes med en tavle ved Amalienborg.
Nicolai (Niels) Eigtved; født 1701 i Haraldsted og død 1754 i København. Som ung blev Nicolai Eigtved uddannet gartner, hvorefter han rejste til udlandet. Her hentede han en del erfaring og viden.
I 1732 blev Nicolai Eigtved udnævnt til dansk løjtnant og fik bevilget penge til en studierejse til Italien. I 1735 kom han til København, hvorefter han blev kaptajn i ingeniørkorpset og hofbygmester.
De sidste år af Nicolai Eigtveds liv blev dedikeret til Frederiksstadens planlægning og begyndende gennemførelse. Han havde det arkitektoniske ansvar for projektet.
Frederiksstaden var Frederik V.s store prestigebydel opkaldt efter ham selv. Anledningen til at grundlægge en ny bydel var den Oldenborgske slægts 300 års jubilæum som herskere i Danmark i 1748. Bydelen blev påbegyndt i 1749.
Frederiksstaden var den største arkitektoniske opgave i 1700-tallets Danmark. Bydelen er delt af et kors med Amalienborg Slotsplads som midte.
Hovedaksen, Frederiksgade, går fra Marmorkirken gennem Slotspladsen og ned til havnen. Den krydses af Amaliegade. Frederiksstaden nævnes som et højdepunkt i europæisk byplanlægning og rokokoarkitektur.
Mindetavlen
På Frederiksgades venstre side, når man kommer fra Bredgade og går mod Amalienborg, sidder mindetavlen for Nicolai Eigtved i murværket. Tavlen viser Frederiksstadens oprindelige plan i relief.
Mindetavlens tekst: “NICOLAI EIGTVED / FØDT 1701 DØD 1754 / FREDRIKSSTADENS ARKITEKT”
