I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.
Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.
Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.
Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.
I dag poppede Maraton PopUp op i Fredensborg. Det giver ikke meget mening at begynde at beskrive ruten til dagens løb i detaljer. Det er tiende gang jeg løber Maraton PopUp, men første – og sikker også sidste – gang i Fredensborg.
Jeg har deltaget i Maraton PopUp 3 gange i Vestskoven – på to forskellige ruter. Ellers har det været et nyt sted hver gang. Det har været forskellige lokaliteter på Vestegnen, på Amager og en enkelt gang i Gladsaxe.
Henrik, der arrangere Maraton PopUp, er med i kredsen omkring Rigionsløbene og Kommunemaraton arrangeret af Maratondanmark. Efter at der er gået kommuner i Henriks løberliv, bliver Maraton PopUp nok ved med at poppe op helt nye steder.
Der er gerne god stemning til et Maraton PopUp og sådan er det også i dag. Deltagerne er i høj grad the usual suspects. Det er skønt, at vi igen kan mødes og dyrke vores løbepassion sammen.
Normalt er der fin depotbuffet til Maraton PopUp. I dag var den coronatilpasset og der blev uddelt små slikposer, chipspakker, dåsecola og vand inden løbet. Vi fik også medaljen med det samme – så var der styr på det.
Henrik har droppet markeringen på ruten og forsøger at forklare hvordan vi skal løbe rundt i Fredensborg Slotspark. Det er vist ikke alle der hører lige godt efter, men efter et gruppefoto med behørig afstand kommer vi afsted.
Op mod slottet og tilbage til stien ved slotshavens yderkant. Hele vejen rundt – og her går det galt for nogle. Jeg kommer rundt, videre tilbage til parkeringspladsen ved Dronningens Kovang hvor vi startede og en lille tur ad en sti op i Fredensborg Søpark. Omtrent 500 meter. Tilbage. Gentag!
Det er sommer i dag og temperaturen stiger stille og roligt. En af de dage hvor det er vigtigt med salt og vand. Det er få dage siden jeg er blevet tappet for blod, så tempoet er moderat.
Henrik har ikke sparet på højdemeterne. Det er en enkelt gåbakke. Nogle mener der er mere end én. Efter fire timer og en snas er jeg færdig. En fin tur og tak til Henrik for at finde en rute hvor der trods alt var lidt skygge på – det var dejligt på en dag som i dag.
For et års tid siden gik jeg det meste af Gudernes Stræde sammen med Mette. Men vi nåede ikke det hele. Stykket fra Mosede Fort til Gadstrup sprang vi over for at nå turen på to dage. Nu er det tid til det sidste stykke.
Toget fra Ølby ankommer planmæssigt og vi begiver os afsted mod Snoldelev. Det er lige ud af landevejen. Ved Snoldelev har jeg spottet nogle gravhøje som vi lige skal se om vi kan finde. Det giver ekstra kilometer og sender os ud på en vandring i et læhegn, omtrent en km i højt græs og ind imellem krydret med brændenælder. Det er en meget forstående kæreste jeg har.
Jeg bliver færdig med at spotte gravhøje og vi begiver os videre ad vandringsruter. Næste landsby på ruten er Hastrup. I Hastrup splitter Gudernes Stræde sig i to – en nordlig og en sydlig rute der begge ender i Karlstrup. I et håb om at kommer videre ad lidt andet end asfalt tager vi den nordlige rute. Efter at have gået et stykke tid og efter at vi har fortæret vores madpakke får vi lov at forlade landevejen til fordel for en grussti og senere en kort tur gennem Karlstrup Nyskov.
Fra Karlstrup går vi videre mod Karlslunde. Vi kommer ind i et terræn med infrastruktur – Ringstedbanen og Køge Bugt Motorvejen. Men det er også den del af turen hvor der er mindst asfalt og de fineste naturoplevelser.
Inden vi passere under togbanen og motorvejen er det tid til en is ved Korporalskroen. Videre til Karlslunde Mose og Brødmosen. Brødmosen er et lille naturfrimærke med kvækkende frøer, placeret midt inde i Karlslundes villakvarterer. Smukt.
Med vores ekstra vandren rundt efter gravhøje ved Snoldelev kommer turen op på 22,11 km. Vi kan sætte hak ved Gudernes Stræde – fra Køge Bugt til Vellerup Vig ved Isefjorden. Det er en fin tur, men der er for meget asfalt og lidt for langt mellem snapsene efter min smag.
Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.
Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.
Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.
Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj. Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.
For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.
I Indre By, tæt på Christiansborg, kan du møde en gudinde i en baggård.
Den græske gudinde Hebe er datter af Zeus og Hera. Hebe er gudinde for ungdom. Hebe er gudernes mundskænk. Hun skænker udødeligheds-nektar for guderne. En nektar der holder guderne unge.
Hebe i Ny Vestergade 1, København.Hebe i Ny Vestergade 1, København.Medaljon over Hebe-skulptur. Ny Vestergade 1, København.
I en baggård i det indre København står Hebe foran et tempel markeret med fire søjler. Gudinden står med en skål med den værdifulde drik. Koncentreret, stilfuld og med et blottet bryst.
Marmorskulpturen af Hebe er af Bertel Thorvaldsen (1770-1844), skabt i 1806. Oven over Hebe-skulpturen ses et relief af Dagen, i form af en engel der flyver med et lille barn på ryggen. Denne medaljon er fra 1815. I porten ind til baggården ses fire medaljoner. De er også udført af Bertel Thorvaldsen, men noget senere, i 1836.
Medaljon. Ny Vestergade 1, København.Medaljon. Ny Vestergade 1, København.Medaljon. Ny Vestergade 1, København.Medaljon. Ny Vestergade 1, København.
Jeg har forsøgt, at finde oplysninger om hvornår statuen er sat op og af hvem, men uden held. Thorvaldsens Museum kan dog oplyse, at det er “en version lavet efter Thorvaldsens død, og er altså ikke at betragte som et originalt Thorvaldsenværk.” Yderligere oplysninger modtages gerne, f.eks. i kommentarfeltet nedenfor.
Hebe og alt det andet finder du i baggården Ny Vestergade 1.
Klitperlemorsommerfugl i landskabet bag klitterne ved Gammelgab. Fotograferet 30. maj 2020.
Klitperlemorsommerfugl er en sommerfugl i takvingefamilien. Sommerfuglen er knyttet til åbne sandede områder. I Danmark er den talrig i Jylland på heder og i klitter.
Klit-Stedmoderblomst i landskabet bag klitterne ved Gammelgab. Fotograferet 30. maj 2020.
Klit-Stedmoderblomst er en underart der ligner Almindelig Stedmoderblomst.
Klit-Stedmoderblomst kan danner hybrider og mellemformer med Almindelig Stedmoderblomst, og det kan være svært at trække en skarp grænse mellem de 2 underarter.
Efter at have skrevet om de fire gravhøje ved Reerslev fik jeg en anbefaling fra min tidligere kollega Karen Sejerøe. Karen bor i Store Rørbæk og hun gjorde opmærksom på flere lokale oldtidsminder, heriblandt Dødningene.
Dødningene er to flotte langhøje syd for Store Rørbæk ved Store Rørbækvej. Det er de sidste to af 50 storstensgrave i området.
Langhøjen længst mod syd har stadig nogle randsten. I krattet bag høje ligger et par større sten. Højen er noget beskadiget, men den tager sig rigtig godt ud mod vejen med en fin række af randsten.
På toppen af den anden langhøj er to dysser. Den ene dysse mangler dækstenen. Langhøjen har enkelte randsten. Dødningene er to seværdige oldtidsminder.
3 oldtidshøje
På den anden side af Frederikssundsvej, ved Lille Rørbækvej ligger Møllehøj. Møllerhøj er en rundhøj med en stor jættestue. Højen blev udgravet i 1707.
Jættestuer er gravanlæg fra bondestenalderen. Håndværkerne har været dygtige og 5000 år efter at Møllehøj er konstrueret, er der stadig tørt inde i jættestuen. Kammeret bestående af 15 bæresten og 4 overliggere. Møllerhøj blev tidligere kaldt Udleire Steenstue.
100 meter fra Møllehøj ligger en lille langhøj og lidt længer mod nord ses yderligere en rundhøj kaldet Stenshøj.
Jeg havde glemt at få lys med, så optagelsen inde fra Møllejhøj er ikke så god som jeg havde håbet.
Appendix: Karen og Store Rørbæk
Karen Sejerøe havde jeg fornøjelse af at arbejde sammen med gennem en årrække på Københavns Rådhusbibliotek. Hun bor i Store Rørbæk.