Oman. 16.-21. november 2019.
- Startnr.: 508
- Distance: 165 km på 6 dag
- Placering samlet: 18 af 50
- Placering mænd: 15 af 35
- Tid: 28:07:56
- Tempo: 10:14 min/km
- Hastighed: 5,9 km/t
Jeg landede fredag morgen i Muskats lufthavn. I ankomsthallen var der allerede samlet en flok løbere. Snakken gik på italiensk, fransk og ukrainsk. Snart skulle vi afsted i bus mod ørkenen, hvor en løbetur på 165 kilometer over seks dage ventede.
Vi blev kørt til base camp i udkanten af sandørkenen uden for landsbyen Al Hawiyah. Base camp bestod af en række permanente telte med en central bygning i midten som bl.a. benyttes til fællesspisning. Her havde vi en enkelt overnatning inden Oman Desert Marathon startede.
Først skulle udstyret kontrolleres og nummerudleveringen overstås. Vi mødtes i den centrale bygning. Inden vi fik vores nummer blev udstyr efterset. Det var en lang rækkes krav til ting alle deltagere skulle medbringe. Beholdere til vand, kompas, førstehjælpsgrej, mad og en pandelampe var blandt det obligatoriske udstyr.
Til selve løbet ville arrangørerne stille telte til rådighed. Desuden ville der være vand tilgængelig – i et vis tidsrum varmt vand til madlavning. Alt hvad vi ellers ville have med under løbet, måtte vi selv medbringe.
1. etape – 16.11. 2019
- Start: 08:00
- Distance: 20 km
- Placering samlet: 19 af 50
- Placering mænd: 17 af 35
- Tid: 03:00:27
- Tempo: 09:01 min/km
Vågnede i base camp. Det var snart tid til den første etape. For sidste gang i seks dage bestod morgenmad af æg, baked beans, lyst brød og honning.
Fra base camp blev vi kørt ind til landsbyen Al Hawiyah, Bidiyah. Her var der åbningsceremoni og fejring af Omans 49. nationaldag med traditionel musik og dans.
Starten gik. Vi blev sendt afsted sammen med en masse børn der løb 3 km og lokale motionister der løb et halvmaraton (10,5 km ud og hjem). Det gav masser af trafik på første halvdel af ruten.
Løbet startede med signing på de første 4,5 km. Sandet var løst, solen stod højt og flade passager var der ikke mange af. Løbet sluttede med en udfordrende stigning op af en høj sandklit.
I lejren blev vi placeret i fællestelte. Jeg fik en plads ved siden af Dörte fra Tyskland, samt nogle løbere fra sydeuropa. Dörte havde expresso-sticks med og invitere på kaffe! Helt fantastisk at sidde i ørkenen og drikke expresso efter en god løbetur.
Aftensmaden var som alle aftner frysetørret mad fra Trek’n Eat.
2. etape – 17.11. 2019
- Start: 06:30
- Distance: 25 km
- Placering samlet: 20 af 50
- Placering mænd: 17 af 35
- Tid: 04:28:01
- Tempo: 10:43 min/km
Klokken halv syv var det stadig køligt, men varmen kom hurtigt. Det gjorde sandklitterne med løs sand også. Først efter 20 km fik vi lov at løbe 3 km i et relativt fladt landskab, men jeg var så brugt, at jeg stadig måtte skifte mellem løb og gang på det flade stykke. Inden mål ramte vi atter sandklitterne.
Teltlejrene var ikke sat op da vi nåede i mål. Den var heller ikke umiddelbart på vej. Lastbilerne der transporterede lejrene fra stede til sted havde svært var at komme frem. Oven i det var én af vognene punkteret i sandet Det gav et par timers ekstra forsinkelse. Da lastbilerne med lejren endelig kom frem var der ikke længe til solnedgang.
Lejrens sene ankomst giver lidt kaos omkring indflytningen i teltene og vi ender ikke op med de samme beboersammensætning som første nat i lejren. Engelsk Rob flytter ind sammen med Dörte og mig og vi etablere et hygge-house i den ene ende at teltet.
3. etape – 18.11. 2019
- Start: 06:30
- Distance: 27 km
- Placering samlet: 21 af 50
- Placering mænd: 17 af 35
- Tid: 04:24:20
- Tempo: 09:47 min/km
Jeg brokkede mig ikke over, at der var lidt skyer på himlen fra morgenstunden. Ruten bød på 3 store klitsystemer med masser af op- og nedløb i den løse sand. Der var også et par passager med et mere jævnt terræn, hvor jeg kunne løbe med noget der lignede en fast rytme.
På de to første etaper var luftfugtigheden lav. Det gjorde varmen behagelige. Men vi var kommet nærmere kysten og luftfugtigheden steg for hver dag. Det gør det endnu sværer at præstere i varmen – og sveden begyndte at hænge i tøjet. Sandet klister til sveden.
4. etape – 19.11. 2019
- Start: 06:30
- Distance: 28 km
- Placering samlet: 25 af 50
- Placering mænd: 21 af 35
- Tid: 05:02:41
- Tempo: 10:49 min/km
På et tidspunkt rammer ørkenen. I dag ramte den mig. Sol fra morgenstunden og højere luftfugtighed end den foregående dag gjorde sit. Det var en hård omgang der sled på kroppen og det mentale.
Etapen startede med lidt sandklitter efterfulgt af en længere passage der var forholdsvis flad, hvor der kom noget der lignede fart i skoene.
Efter det første depot ved 10 km kom vi op i klitterne igen. Det var tungt og jeg holdt ikke det tempo jeg ønskede.
Mod slutningen kom der igen en fladere passage, i mellemtiden var varmen gået helt i top, godt hjulpet af at vi løb i lavning mellem to klitsystemer.
For første gang under Oman Desert Marathon løb jeg med lyd: Solbrud. Det af to omgange. Første gang var en kuldegysgivende fornøjelse, anden gang var overlevelse på vej ind mod målstregen.
Dagens etape var den eneste, hvor jeg løb tør for vand mellem to depoter
5. etape – 20.11. 2019
- Start: 16:00
- Distance: maraton
- Placering samlet: 16 af 50
- Placering mænd: 15 af 35
- Tid: 06:34:33
- Tempo: 09:24 min/km
Der var så rigeligt med stejle sandklitter i terrænet til Oman Desert Marathon. Men på den lange etape var det mere rullende bakker der dominere landskabet. Sandet var stadig løst og trak kræfterne ud af benene.
Med start klokken fire var der omtrent et par timer med lys, inden pandelampen måtte findes frem. Med mørket faldt temperaturen og sandet blev lidt mere fast. Fint for mig.
Jeg holder mig løbende på stort set alle 42 kilometer. Hurtigt gik det ikke og på de sidste 7 kilometer tænder jeg op for mp3-afspillerne og Solbrud. Det holdt mig løbende.
Jeg har sjældent været så øm i krop og ben som efter at jeg kom i mål. Vablerne begyndte at finde vej til mine fødder. På venstre storetå konstaterede jeg en vabel under en vabel. Etagevabel.
Lejren lå spredt i mørket mellem sandklitterne. Den var sat mere halvt end helt op. Jeg fandt et tilfældigt telt, pakkede soveposen ud og kryb ned i den. De næste tre timer blev jeg holdt vågen af en lastbil som åbenbart skulle stå til tomgang. Efter at motoren var blevet slukket havde jeg svært ved at falde i søvn og kunne følge med efterhånden som de sidste løbere ankom og fandt en ledig plad i et telt. Der var ikke længe til det atter var morgen.
6. etape – 21.11. 2019
- Start: 08:00
- Distance: 23 km
- Placering samlet: 20 af 50
- Placering mænd: 17 af 35
- Tid: 04:37:54
- Tempo: 12:05 min/km
Efter en nat uden meget søvn blev det morgen og tid til sidste etape. 23 kilometer til mål og til stranden ved Det Arabiske Hav.
Etapen startede som maraton-etapen sluttede – med rullende bakker.
Sandklitterne kom. Sandklitter; det var vel nærmere sandbjerge der tårnede jeg op i landskabet. Høje og med stejle stigninger med løst sand der skred under fødderne. Selvfølgelig lå rutens sværeste 13 kilometer til sidst på den 165 kilometer lange løbetur.
Jeg kom igennem – vi kom næsten alle sammen igennem. Kun seks måtte udgå. Jeg bruget i alt 28 timer, 7 minutter og 56 sekunder på turen. Hurtigste mand, Rachid Almurabity, kom i mål i tiden 15:47:14, mens langsomste løber, Massimiliano Pandini, brugte over 47 timer på Oman Desert Marathon 2019.
Øm i hele kroppen drak jeg en cola og spise mad der ikke var frysetørret. Opløftet og glad. Det var en fantastisk tur der rensede krop og sind.
—
Oman Desert Marathon # 7
- Arrangører: The Adventurer
- Start: Bidiyah
- Land: Oman
- Distance: 6 etaper på i alt 165 km
- Underlag: sand
- Deltagerantal: 50
- Sko: Salomon S/Lab Sense 7 med Raidlight Desert Gaiters
