Gymnastik for kvinder

Motion er sundt for kvinder og mænd. Men det har ikke altid været lige så let for kvinder som for mænd at få lov til at motionere.

“Man behøver ikke at være saa højt oppe i Aarene for at have oplevet den Tid, da kun særlig frisindede Forældre gav deres Pigebørn Lov til at tumle sig sammen med Drengene i Hjemmet, klatre, springe, balancere paa Plankeværker o. l., og da kun, indtil de kom i de lange Kjoler — saa var Herligheden forbi for stedse.
Ikke fordi Lysten til at røre Lemmerne, prøve sit Mod, sine Kræfter, sin Aandsnærværelse, var udslukket i Kvindekønnet samme Øjeblik, som Læggene blev lagt ned paa Kjolen; men fordi det var en Utænkelighed at tillade en ung Pige, hvad man paa Trods af Skik og Brug dog havde tilladt Børnene.”
(citat: Thora Konstantin-Hansen)

En gymnastiktime.

2. oktober 1886 stiftede en gruppe gymnastiklærerinder foreningen Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG). Det var den første danske kvindelige gymnastikforening.

KKG blev stiftet på opfordring fra Frk. Mimi Strombeck, der var hentet til København fra Stockholm. Her underviste hun unge kvinder i gymnastik. Da hun stoppede oprettede de deltagende kvinder foreningen, så de ikke glemte hvad de havde lært.
Foreningens tidligste historie er beskrevet i jubilæumsskriftet ”Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911” af Thora Konstatin-Hansen.

I de første år optog foreningen kun medlemmer uddannet i svensk gymnastik. Den svenske gymnastik blev skabt af gymnastikpædagog Pehr Henrik Ling. Svensk gymnastik kaldes da også Lingsk gymnastik. Målet for den svenske gymnastik var, at udøverende skulle udføre øvelserne for at styrke muskulaturen, den ranke holdning, selvtilliden og skønheden.

Pehr Henrik Ling hentede inspiration til gymnastiksystemet mange steder. Det var mens han arbejdede som fægtemester på Lunds Universitet, at han udviklede sit gymnastiksystem af rationelle og ordnede legemsøvelser inspireret af medicinsk-fysiologiske tankegange.

Generalprøve i Koncertpalæet.

Fra 1890 blev KKG åbnet for andre end gymnastiklærerinder uddannet i svensk gymnastik. Men foreningen forblev eksklusiv og nye medlemmer skulle gennem en optagelsesprøve.

Fra 1897 oprettede foreningen de første hold uden optagelsesprøve heriblandt aftenhold for arbejderkvinder.
Det var Frk. Gabriele Poulsen der “gjorde det første Skridt i samfundsgavnlig Retning ved at gøre Gymnastik gratis for Fabrikspiger, hvortil hun opnaaede at faa Lokaler i en Frederiksbergsk Kommuneskole.

Det første år med billige gymnastikhold for arbejderkvinder var der tre hold. Deltagerne på disse hold blev ikke medlemmer af KKG og var udelukket fra foreningens kulturelle og sociale aktiviteter, ligesom de var udelukket fra indflydelse via foreningsdemokratiet.

Fra starten af KKGs historie var det praksis, at nye medlemmer skulle bestå en prøve, men på de nye hold var der ingen optagelsesprøve og programmet blev udvidet, så KKG ud over gymnastik med tiden kom til at tilbyde aktiviteter som langbold, svømning, roning, folkedans og håndbold.

Det sociale liv i foreningen omfattede fester, opvisninger, udflugter, foredrag og debatmøder og i 1930 fik foreningen råd til at købe et feriehus – Stjernen – ved Solrød Strand.

Annonce fra avisen Dannebrog 25. september 1893.

Læs mere i jubilæumskriftet Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911 via bibliotek.dk.

Kilde: Stræderne i København. 2018, juni/juli.

Kanonkugle maraton

Ketteholm. 26. juli 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:56:40
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Hedebølge i Danmark. Jeg brokker mig ikke, men satte dog pris på at løbsarrangøren flyttede starten fra 08:00 til 07:30.

Adidas Energy Boost


Kanonkugle maraton # 131

  • Arrangører: Rene Hjorth Olsen
  • Land: Danmark
  • Start: Ketteholm, Hvidovre
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Deltagerantal: 6

Damhus Cannonball Marathons

Skinnermaraton : Efter Oure

Strandparken. 22. juli 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:35
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Efter en uge på familiekursus på Oure Højskole var det rart med en formiddag i eget selskab og i ro. Ikke at det ikke var dejligt med en uge sammen med den ene eks og de to mindste børn. Det var også sjovt at træne lidt anderledes og prøve et par nye discipliner. Men et maraton i Strandparken kan noget andet – og det er også noget godt.

Træningsmæssigt og mentalt omkring løb, fik jeg ikke noget med fra Oure. Men nu var det også skolens sommerfamiliekursus jeg var på, så det var måske også for meget at håbe på. Løbetræningen var god, alsidig og ikke mindst hyggelig. Den bød på en sjov leg inspireret af skiskydning en dejlig trailtur i ådalen ved Vejstrup Å.
Børnene var godt underhold på Oure. Prøv det.

Løbet i dag. Det gik egentlig fint frem til de 30 kilometer, men så kom krisen. Det var jo ikke 30° varmt til formiddag, så varmen kan jeg ikke bruge som undskyldning. For lidt væske, måske. Høj luftfugtighed – i den grad. Det var ikke til at komme af med noget som helst og løbetøjet var som en uopvredet klud. Splat.
Jeg fik trods alt sneget den ind under de fire timer.

God 60 løbere var mødt op i Strandparken for at løbe Skinnermaraton.
Min seje søn var taget med og løb et par runder (14+ km).


Skinnermaraton # 116

  • Arrangører: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 69
  • Sko: Adidas Ultra Boost LTD

Skinnermaraton

Sydkysten – en træningstur i sand

Jeg har tidligere bragt en video om en træningstur på Vestegnen med lidt højdemeter. Et andet fint alternativ til de flade veje og cykelstier er stranden.
Jeg tog sydpå til Jersie Strand og løb til Ishøj Strand.

Løbeturen var lige godt 20 kilometer lang med masser af sand og strand. For at kommer fra en naturlige strand i Køge Bugt og om til stranden i Strandparken, løb jeg omkring Hundige Havn. Det er en tur på knap 2 kilometer. Tager du naturstien langs langs Lille Vejlesø i stedet for cykelstien langs Hundige Havnevej, slipper du for asfalt.

Stauning Ø er den ene at to lange halvøer i Jersie Strandpark. Stauning Ø er en halvø der er skabt af vandrende materaler i Køge Bugt, der lægger sig parallelt med kysten som en lang revle. Den tidligere ø er dannet og vokset til i løbet af 1900-tallet.

Trylleskoven er en lille klitplantage ved Karlstrup Strand. Foruden den blandede nåleskov og den gode sandstrand er der åbne arealer med lynghede.
Plantagen blev plantet af Gammel Køgegård ført før 1900. Skoven blev fredet i 1928 og overgivet til Solrød Kommune i 1972.

Mosede Fort (Mosede Batteri) er et kystværk opført med det formål at bekæmpe landgangsforsøg i Køge Bugt. I 1916 stod fortet færdigt.
Det er et rektangulært kasemateret betonanlæg, med fredskasernen liggende modsat kasematbygningen vest for fortgaden. Kasernen var opført til 44 mand.

Strandparken ved er et 7 km langt menneskeskabt strandområde med klitter, søer og enge og der er etableret 4 lystbådehavne. Strandparken blev bygget i årene 1976-1979, indviet i 1980.
Ishøj Strand er den del af Strandparken. Her ligger cafe Ka’nalu hvor du kan købe kaffe og is.

Strand. Sand og vand.

I videoen nævner jeg Erik Høy der vandre og skriver om vandring. Her er hans indlæg om henholdsvis Stauning Ø og Trylleskoven:
Staunings Ø og Ølsemagle Revle
Karlslunde

Toppen af Nokken

København. 11. juli 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:15:54
  • Tempo: 06:04 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

En varm dag ved Københavns Havn.


Toppen af Nokken # 32 – Fyraftensløb

  • Arrangører: Henrik Hoplarik Franijeur
  • Land: Danmark
  • Start: Bakken ved HF Sønderbro
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 26
  • Sko: Adidas Energy Boost

Toppen af Nokken

Skinnermaraton

Hundige Havn. 1. juli 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:56:57
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Unik medalje skab af Ulla Svane Skov.


Skinnermaraton # 111

  • Arrangører: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 25
  • Sko: Adidas Energy Boost

Skinnermaraton

Maraton PopUp : …men hvor er bukserne

Strandparken. 20. juni 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:17
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt

Strandparken er en slags hjemmebane. Her har jeg løbet mange ture med løbevognen når den yngste arving skal sove middagssøvn. Og i den sydlige del er det blevet til en del ture i sandet på stranden mellem Hundige Havn og Ishøj Havn. I dag indbød Maraton PopUp til fyraftensmaraton i den anden ende af Strandparken på stierne mellem Vallensbæk Havn og Brøndby Havn.

Jeg pakkede løbetaske i morges. Jeg huskede mp3afspilleren, et par GU-gel, vand, saltpiller, løbesko og compressionsrør. Jeg  huskede en Matilde kakao til efter løbet og jeg huskede mit løbeur. Men løbebukserne. De nåede ikke længere end spisebordet!

Så er gode råd dyre og da jeg ikke har nogle kontanter med, er der ingen gode råd. Jeg beslutter, at løbe første runde i mine bomuldsbukser. Jeg har trods alt husket at tage løbeunderbukser på om morgenen og tænker at skridtet nok overlever uden alvorlige slidskader.

En runde til Maraton PopUp i Strandparken er 7 kilometer. Det bliver ikke mere fladt end her. Skal der måles op kan det ikke gøres i højdemeter, det skal gøres i højdecentimeter.

Med start, mål og depot ved Vallensbæk Havn løbes der på asfaltstien mellem Ringebæk Sø og havet. Vi fortsætter over broen mellem Ringebæk Sø og Stubbe Sø og videre i retning mod Brøndby Havn på indersiden af Stubbe Sø, Maglebæk Sø og Holmesø.

For enden af Holmsø løbes vi højre om på diget og drejen igen ind på Svingelstien. Underlaget skrifter fra asfalt til grus. Vi løber på grus indtil vi rammer asfaltstykket mellem Ringebæk Sø og havet hvor vi også løb i starten af runden. Vi nærmere os depotet.

Tilbage til bukserne. Skridtet har det fint. Men indersiden af lårene er udfordret. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg fortsætter ender jeg med nogle meget ømme slidskader. Jeg beslutter at være anstændig en anden dag og smider bomuldsbukserne i depotet. Resten af løbet gennemføres i løbeunderbukser og jeg undgår alvorlige slidskader.

Jeg beklager overfor alle jeg har blændet med mine alt for blege lår.

En løber på vej over diget for enden af Holmesø


Maraton PopUp # 20 – Vallensbæk Strand

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Parkeringspladsen ved Vallensbæk Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, asfalt
  • Deltagerantal: 27
  • Sko: Adidas Ultra Boost LTD

Maraton PopUp

Eremitagemaraton : Sommerbilleder

Nordsjælland. 16. juni 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:30:00
  • Tempo: 06:24 min/km
  • Hastighed: 9,4 km/t

Løbsoversigt

Eremitagemaraton afvikles en gang hver sommer som et socialløb. Løbernes følges ad i grupper inddelt efter sluttid. Ruten er et halvmaraton der løbet på tre blade. Hvert blad starter og slutter ved Eremitageslottet, hvor der er depot.
En del løbere stod af efter et halvmaraton. Os der løb et helt maraton, løb det andet halve i modsatte retning af det første.


Eremitagemaraton

  • Arrangører: Malene Aagaard
  • Land: Danmark
  • Start: Eremitageslottet
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 157
  • Sko: Adidas Energy Boost

Eremitagemaraton

Opdatering: Ikke et officielt maraton

Tilføjet 03.03. 2020.

Eremitage Marathon tæller ikke med på ranglisten
Bestyrelsen er af adskillige medlemmer blevet spurgt, om Eremitage Marathon, der er et socialmaratonarrangement, tæller med på ranglisten. Efter dialog med løbsarrangøren kan vi oplyse, at løbet desværre ikke tæller med på klubbens rangliste. Der offentliggøres ikke en resultat liste, og løbsarrangøren ønsker heller ikke at gøre det fremover. Det betyder, at løbskriteriernes §2 ikke er opfyldt.”
(citat: Klub 100 Marathon nyhedsbrev. 2020, nr. 1. – 2. marts 2020. Udsendt af Per Hviid.)

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.