Vildtbanestenen markere at vildtbanen (jagtområdet) ved Tranegilde var forbeholdt kongen. Stenen er sat under Christian VIIs regeringstid i 1775 og er i dag et fredet nationalt mindesmærke.
Vildtbanestenen i skoven.
Den kongeligt jagt stammer tilbage fra Christian IV der i 1624 købte 4 gårde for at bruge jorden til jagt.
En vildtbane er et samlet jagtdistrikt forbeholdt kongen. Her afholdte han jagter med hovbøndere som klappere, der også måtte finde sig i at vildtet græssede på deres markerne.
Jagten på vildtbanen var forbeholdt kongen og hans gæster. Blev en adelsmand grebet i at jage uretmæssigt kom han i fængsel, mens alle andre der nedlagde kongens vildt, blev hængt.
Det er over 200 år siden konge har været på jagt ved Ishøj. Vildtbanestenen er der endnu, omend den ikke helt er på dens oprindelige placering.
I forbindelse med motorvejsbyggeriet i 1970 blev stenen flyttet en anelse mod nordvest. Det var en svært tilgængeligt placering og i 1983 blev stenen flyttet over øst for motorvejen. I dag står den i udkanten af Ishøj Dyrepark mellem træerne – helt op ad Motorring 4.
På stenen ses en krone og Christian VII’s navnetræk samt bogstaverne W.P.K.A. og årstallet 1775.
Kronen øverst på stenen.
Få meter bag stenen skærer motorvejen sig gennem landskabet.
Vil du se stenen må du ind i skovens mørke.
Jagthornet i Ishøj Kommunes byvåben henviser til vildtbanen ved Tranegilde.
Jeg husker dengang der var flere forskellige søgetjenester på internettet* og hvor søgeresultatet varierede fra søgemaskine til søgemaskine. Søgetjenesterne konkurrerer på et parameter om at give den relevante information først i et søgeresultat.
Google har for længst udkonkurreret de andre. Vil jeg i dag have et alternative søgeresultat kan jeg ikke skifte til en alternativ søgemaskine men må skifte identitet.
I dag er søgeresultatet på Google personificeret – også når brugerne ikke er logget ind. Google forsøger altid at give brugerne det Google mener interessere brugeren mest. Google pleaser deres kunder ud fra deres kendskab til den enkelte individer. Det er ikke den mest relevante information der præsenteres øverst i søgeresultatet, men den information der forventes at passe bedst til brugeren.
En filterboblen er en boble af information vi præsenteres for på nettet når vi bevæger os rundt i forskellige personaliserede rum. Vi bevæger og så at sige fra boble til boble, når vi flytter som fra Google til Facebook – eller fra MSN til Instagram.
Er jeg logget ind på Google ved de rigtigt meget. De kan analysere mine mails, mine tidligere søgninger, indholdet og de forbindelser jeg har på Google+ og meget, meget mere. Er jeg ikke logget ind brugere Google stadig en masse personlige informationer, når deres beliggende algoritmer skal præsentere et søgeresultat. Hvor sidder jeg rent fysisk. Hvilken maskine/styresystem bruger jeg, hvad ligger der af cookies i min browser og hvad fortæller søgehistorik på maskine etc.
På Facebook og andre sociale tjenester hvor det kun giver mening at være, når vi er logget ind, er filteret der tilpasser hvad vi ser altid avanceret og omfattende. Deres forretning er deres viden om os – deres brugere. Deres succes er afhængig af at please os.
Amerikaneren Eli Pariser har skrevet en bog om de filterbobler der omslutter os når i bruger Internettet. Han præsentere problemstillingen i en TED talk.
Er vi interesseret i at komme ud af boblen? Eller befinder vi os bedst i komfort zonen uden forstyrrende uenigheder – og hvor vi kun præsenteres for “de andres” holdninger når holdningen er så ekstreme eller karikerede, at vi kun kan blive bekræfte i hvor galt afmarcheret “de andre” er. Vil vi overhovedet udfordrende med information og holdninger der kan flytte os?
* Ældre beboere på Internettet (fra dengang Internettet blev skrevet med stort i) vil huske søgetjenester som Hotbot, Lycos, AltaVista og AllTheWeb.
I Ishøj Byhave findes skulpturen Isbjørnen, skabt af billedhuggeren Sven Bovin (1915-2000). Skulpturen er hugget i granit og blev opstillet i 1979.
Sven Bovin arbejdede den vej rundt, at han gik på jagt efter den rette sten, med et bestemt motiv i tankerne. Her skulle han finde en sten der kunne blive til en isbjørn. Den fandt han i en grusgrav i Nordjylland. Stenen som Isbjørnen er hugget ud af, stammer fra Istiden.
Sven Bovin født 1915 i Frederikshavn. Han blev uddannet som stenhugger hos faderen Charles Oluf Frans Bovin, svend 1934, som kunstner er han autodidakt. Da han var 21 år overtog han sin fars stenhuggerværksted i Frederikshavn. Størstedelen af Sven Bovins skulpturer, buster og relieffer er opstilling i Vendsyssel.
Sven Bovin er bror til maleren Karl Bovin.
Isbjørnen i Ishøj Byhave.
Isbjørnen på julemærke
I 1982 udgav SB 50 badminton (Strandens Boldklub 1950) forældreforening det første julemærke til støtte for deres ungdomsarbejde. Motivet på mærket var Ishøj Kirke og det blev tegnet af kunstneren Jørgen Schwaner. I 1983 var det igen Jørgen Schwaner der tegnede mærket, da med motivet Vildtbanegård.
I 25 år udkom Ishøj Julemærkerne med lokale motiver. Og i 1985 var det Isbjørnen i Byhaven som prydede mærket – stadig med Jørgen Schwaner som udøvende kunstner.
Julemærker med Isbjørnen tegnet af Jørgen Schwaner
Sidste test inden Hammer Trail: Halvmaraton med masser af mountainbike-spor.
Allerede da jeg gik ud af entredøren i Ishøj, bemærkede jeg at det var en blæsende dag. Og det var ikke anderledes i Roskilde.
Blæsten kølede kroppene ned mens løberne ventede på at komme i gang ved Vikingeskibsmuseet. Endelig blev klokken ti. Afsted. De første tre kilometer langs Roskilde Fjord blev tilbagelagt i modvind, men så nåede vi Boserup Skov.
Da først vi kom ind i skoven var der læ – i hvert tilfælde de fleste steder. Inden afgang havde løbsledelsen opfordrede de langsomme løbere til ikke at trække for langt op i feltet. Så jeg havde holdt mig pænt tilbage. Hele vejen til Boserup Skov og på de første kilometer i skoven måtte jeg overhale mange løbere. Jeg havde åbenbart overvurderet en del af de andre deltagere.
Størstedelen af løbet afvikles i Boserup Skov. Frem til de syv kilometer løbes nær Kattinge Vig.Inde imellem kunne vi mærkes vinden på det stræk. Fra de godt syv kilometer løbes løbet længere inde i skoven. Der er masser af singelspor i skoven. Særligt på sidste halvdel af ruten løbes der meget på mountainbikespor med masser af sving og småstigninger/nedløb. Festlig. Det hele slutter som det startede. Langs Roskilde Fjord, blot i medvind denne gang.
— Garmin Virb Vikingesporet # 3 – Danmarks smukkeste halvmarathon
Tidligt op på morgenen efter at vi er gået over til sommertid er meget tidligt. Op kom jeg og afsted mod Odense for at løbe en maraton.
Toget kørte næsten planmæssigt. Fra Odense Station skulle jeg videre på cykel. Det lykkedes at cykle forkert to gange på vej til startstedet for dagens maraton. Første gang fordi Odense Kommune havde sparet gadenavneskiltet i den ene ende af Tværgade. Anden gang klarede jeg det helt selv.
Frem kom jeg. Fem minutter inden start. Ikke helt tid nok til at nå det hele. Fandt løberygsækken og de to tilhørende vandflasker. Glemte mp3afspilleren i rejsetasken. Gik glip af løbsbreafingen. Afsted!
Løbets start, depot og mål lå i et villakvarter i udkanten af Odense S. Efter et kort stykke på fortov fortsatte ruten ad en velasfalteret cykelsti, der igen blev afløst af en lang, lige markvej. Herefter blev det lidt sjovere. Ind i skoven. Singelspor, skovvej og et kort stykke på græs. Forbi Hollufgård. Mere sti for så at komme tilbage til cykelstien og det korte stykke på fortov i et villakvarter i Odense S. 10,5 km. Det gøres fire gange.
Det var et par meget tunge stænger jeg havde med hjemmefra. Da jeg var ved at være færdig med den første omgang tænkte jeg, at dette kunne ende som årets langsomste maraton.
Jeg må have set slidt ud, for da jeg satte i gang på anden omgang fik jeg en bemærkning fra en medløber: “Du kommer ikke under fire timer i dag!” Jeg var tilbøjeligt til at give ham ret. Hvis jeg fortsatte i samme tempo ville jeg ende på en tid på fire timer og fem minutter. Og det var hvis jeg holdt tempoet hele vejen.
Videre kom jeg. Benene blev aldrig rigtig gode, men det blev lidt lettere at holde de i gang efterhånden som jeg nærmede mig halvmaratondistancen.
Med en omgang tilbage kunne jeg se, at jeg kunne nå en tid på under fire timer hvis jeg gav den lidt ekstra og satte tempoet lidt op. Mp3afspilleren lå i tasken, så jeg havde ingen troldkraft. Det var et spørgsmål om at tage sig sammen i den begyndende regn.
Fremad. Ad cykelstien, markvejen, gennem skoven, forbi Hollufgård. Tilbage mod villakvarteret i Odense S.
Mål. Sub fire. En kop kaffe, tak!
Hollufgård. En gammel hovedgård. Nævnt første gang i 1487.
Skærtorsdag var der arrangeret Gåsetårn maraton i Vordingborg. Efter en togtur og en kort cykeltur fra Vordingborg Station til Sydhavnen var jeg klar til start.
Solen skinnede fra pletvis skyet himmel. Det var ikke så koldt som jeg havde frygtet og stemningen var god, da løbsarrangør Søren Jeppesen bød velkommen og informerede om ruten, regler og andet relevant. Faktisk var stemningen så god, at det var svært at høre hvad han sagde. Men af sted kom vi.
Ruten var lagt i udkanten af byen. Den første del af ruten går forbi lidt blandet beboelse, småindustri og nogle klassiske kolonihaver. Størstedelen af ruten løbes i smukke omgivelser på Oringepynten, omkring Oringe Sindsygehospital. Fra østsiden af Oringepynten er der kig hen over Vordingborg Nordhavn til Gåsetårnet. Tårnet står tilbage som det eneste af den engang mægtige borg. Den gamle kongeborg var hjemsted for tre Valdemar-konger.
Med otte omgange for et maraton er løbet i hamsterhjul-klassen, men det er et skønt hamsterhjul med masser af variation og kik ud over vandet. Første del er næsten flad, mens den sidste del er mere kuperet og byder på et par småbakker. Undervej kunne der opleves fuglekvidder fra en solrig himmel. Foråret er kommet!
Depotet, som var placeret ved start/mål, var velforsynet med slik, nødder, vand, sodavand, banan med mere. Efter løbet var der god, varm suppe. Det var god plads under de opstillede pavilloner og for de trængende var en toiletvogn.
Cannonball de lux.
Træning
Jeg løber for tiden en del kilometer som forberedelse til Hammer Trail. De mange kilometer sætter sig i benene og benene er tungere end vanligt. Når først jeg er kommet i gang med at løbe forsvinder ømhed og benene bliver lettere. Men jeg har aldrig skullet løbe så mange kilometer før jeg kommer dertil hvor musklerne løsner og trætheden forsvinder.
Jeg glæder mig til de sidste par uger inden Hammer Trail, hvor afstandene jeg løber bliver kortere og intensitet i træningen bliver lidt mindre, og hvor jeg kommer til at opleve hvordan kroppen optimeres og fyldes med overskud.
– og så glæder jeg mig til jeg har løbet 158 af godt 160 kilometer på Bornholm hvor jeg kan fyre op for Finntrolls Solsagan på mp3-afspilleren og kravle det sidste stykker til mål.
For mine kollegaer på biblioteket er jeg ham der løber lidt længere og mere end de fleste. Så da et gammel foto med nogle løbere dukkede op under en oprydning, endte billedet hos mig.
Billedet – eller retter billederne – forestiller fem løbere der er ved at løbe fra feltet.
Der er tale om to næsten ens foto side om side. Havde jeg de rette briller fra Raumbild-Verlag Otto Schönstein, ville jeg kunne få et 3d-effekt ud af at se billederne med brillerne på, monteret i den rette afstand fra øjnene.
På bagsiden afslører teksten at fotoet er fra starten af maratonløbet afholdt ved OL i Tyskland 1936.
De olympiske Sommerlege 1936 var de elvte moderne Olympiske Lege. Legene blev afholdt i Berlin fra den 1 august til den 16 august 1936. Maratonløbet blev løbet den 9. august.
Olympianden havde stor propagandaeffekt for de nazistiek magthavere der isenesatte legenede på en helt ny måde. Et eksempel herpå er Leni Riefenstahls dokumentarfilm “Olympia” som i to dele 1. “Fest der Völker” og 2. “Fest der Schönheit”. Det var den første film der anvendte avancerede filmteknik med usædvanlige kameravinkler, ekstreme close-ups og andre teknikker som senere indgik i filmproduktionen som en del af de værktøjer instruktørerne kunne gribe til.
Som en del af iscenesættelsen blev en fakkel med den olympiske ild for første gang bragt fra Olympia i Grækenland til olympiadearrangementet i Berlin.
Maratonløbet ved OL 1936 havde start og mål på det Olympiske Stadion. Ruten gik omkring Grunewald hvor løberne løb et halvmaraton ud til et vendepunkt, vendte og løb samme vej. Starten gik fra 100 meter startlinjen på det Olympiske Stadion.
Løbet blev vundet af koreanske Sohn Kee-chung, mens britten Ernest Harper kom ind på andenpladsen. Deres tider var 02:29:19 og 02:31:23. Korea var på dette tidspunkt besat af Japan. Vinderen Sohn Kee-chung står derfor opført som japaner og under det japanske navn Son Kitei.
In the Marathon race, Zabala, the Los Angeles victor, was forced to withdraw before the first part of the course had been covered. Son (Japan) and the Englishman, Harper, ran side by side for a considerable distance, but after 35 kilometres the Japanese runner left Harper behind and continued alone to win the event in 2:29:3 hours. The second place went to Harper, who was followed by the Japanese runner, Nan. (citat: The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport, side 606)
Da den japanske nationalmelodi blev spillet ved sejrsceremonien bøjede Sohn Kee-chung hovedet i skam over at han måtte stille op som løber for besættelsesmagten.
Danmark havde en løber med, Anders Jakob Hartington Andersen. Han kom i mål som nummer 25 i tiden 02:56:31.
Tilbage til billedet som kollegerne fandt under oprydning. Bag på billedet er lidt tekst. Først en overskrift: “Die Olympischen Spiele 1936” efterfulgt af billedets titel “49. Berlin, Wettkämpfe: Marathonläufer kurz nach dem Start”, altså er det maratonløbere kort efter starten. “49” antyder at billedet har været en del af en serie af 3d-fotos.
Blandt de øvrige information på bagsiden er udgiverens navn: Raumbild-Verlag Otto Schönstein. Forlaget gjorde sig i historiske fotos, men forlaget var også en integreret af det 3. Rige og udgav fotoserier der forherligede det nazistiske Tyskland.
For det historienørdede er her et link til den officelle olympiske rapport The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport : Volume I (pdf), side 6-637. – Volume II (pdf), side 642-1223. Ruten, fotos, resultater og mellemtider fra maratonløbet s. 644-647 Indholdsfortegnelse side 1221-1223
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
