70 år efter 2. Verdenskrigs slutning

Ny mindetavle på Axeltorv for BOPA-lederen Børge Thing.

10. januar 2015 blev der afsløret en mindetavle for BOPA lederen Børge Thing på Axeltorv Bodega. Her blev han i maj 1944 arresteret af Gestapo. På mirakuløs vis lykkedes det ham at flygte og fortsætte det illegale arbejde.

Mindetavle

Børge Agergaard Thing, med dæknavnet Brandt, blev født 1917 i Herning. Faren, Niels Magnus Simonsen Thing, var ufaglært tekstilarbejder og moren, Ane Marie Thing, var vågekone på sygehuset. Det var en fattig familie, Børge blev født ind i.

Efter syv års skolegang kom Børge i lære som blikkenslager hos blikkenslagermester H. I. Christensen. Ikke fordi det var hans store drøm, men fordi det var der, han kunne få en plads. I 1936 bestod han svendeprøven med ros. Herefter drog han på valsen.
Da han kom tilbage til Herning, fik Børge plads hos en af de tre lokale blikkenslagermestre. Han var aktiv i en mindre arbejdskonflikt omkring akkordaflønning. Derefter var han uønsket hos de lokale mestre. Som arbejdsløs drog han til København.

Mens han var på understøttelse, tog han et kursus på Borups Højskole i skoleåret 1937-38. Her mødte han Dora Recht, der kom fra et ortodokst, jødisk hjem. Dora var kommunist og medlem af DKU.

En rejse førte Børge gennem Tyskland. Tysklandsrejsen resulterede i artiklen ”Gennem Nazi-Tyskland til Fods”, der blev trykt i Arbejderbladet 30. august 1938. Børge, der tidligere havde været socialdemokratisk præget, var i 1938 gået ind i DKP sammen med Dora Recht.
I 1939 rejste han igen til København, hvor Dora boede. Som arbejdsløs var det hårde tider.

Børge og Dora blev gift i 1942. Da var DKP illegalt, men jøderne kunne stadig leve et normalt liv, selv om Danmark var besat af nazisterne. De delte en lejlighed med Doras søster på Østerbro.

Fra efteråret 1941 havde Børge arbejde på en maskinfabrik i Viborggade. Senere fik han job hos Danske Grundejere på Godthåbsvej – her stoppede han, da han gik under jorden i oktober 1942. Det illegale sabotagearbejde startede med ildspåsættelser.

I april 1943 blev Børge arresteret af det danske politi, anklaget for at være medlem af det illegale DKP. Han blev dømt til 4 måneders fængsel, som han afsonede i Vestre fængsel. Under afsoningen blev han ramt af kraftig hovedpine og blev overflyttet til Kommunehospitalet. Her blev han hentet af sin kone, der medbragte civilt tøj. I det kunne han forlade hospitalet ubemærket!

Da nazisterne slog til mod de danske jøder, måtte Dora flygte. Det blev en noget farefuld og dramatisk flugt, men til sidste lykkedes det hende at komme til Sverige.

I 1944 udførte BOPA nogle store, velorganiserede sabotager. Men det var også et år, der bød på mange arrestationer. Flere ledende medlemmer blev taget, og til sidst endte Børge som leder af hele organisationen. Men det var også nært gået galt for ham.
9. maj skulle Børge mødes med tre andre modstandsfolk på Axelborg Bodega. De skulle mødes til en afslappende tur i byen i en ellers hektisk tid. Som modstandsfolk måtte de altid være på vagt. De vidste aldrig, hvornår Gestapo dukkede op på foranledning af en stikker.

De fire modstandsfolk fandt et bord. Alt åndede fred, men med et var de omringet af Gestapo-folk. Børge fik dog lov at betale modstandsfolkenes regning, inden han skulle føres op til Gestapos hovedkvarter i Dagmarhus 300 meter derfra.

Da Børge blev ført ud af bodegaen, var de tre andre allerede godt på vej mod Rådhuspladsen. Her så han sit snit til at flygte. Børge kastede sig ud foran en sporvogn og slap om på den anden side, hvor Gestapo-manden ikke kunne skyde ham.

Børge hoppede op på trinbrættet af en tilfældig taxa og råbte “Kør for helvede”. Chaufføren fattede situationens alvor og gav den gas. På Amager stoppede Børge taxaen og bad om at få lov at betale. Taxachaufføren afslog. Han havde en bror, der sad i KZ-lejr, og var kun glad for at kunne hjælpe.

Mindetavlen

Mindetavlen er opsat på Axelborg Bodega, Axeltorv 1. Tavlen er udført i bronze af billedhugger Lotte Olsen.

Teksten på mindetavlen er:
“BØRGE THING / “BRANDT” /// BLEV DEN 9. MAJ 1944 ANHOLDT HER AF GESTAPO / MEN FLYGTEDE / OG FORTSATTE SIN KAMP / SOM LEDER AF SABOTAGEORGANISATIONEN / BOPA”

Til afsløringen af mindetavlen den 10. januar 2015 sagde Niels Gyrsting (formand for foreningen Frihedsmuseets Venner) “Vi håber, at mindepladen vil bidrage væsentligt til at skabe interesse for formidling af Børge Things historie, BOPAs historie og hele besættelsens historie.”

Børge Thing er far til forfatter, debattør og forskningsbibliotekar Morten Thing. Sønnen udgav i 2011 bogen “Sabotøren : min fars historie” om Børge Thing.

Kilde: Stræderne i København. 2015, marts.

Ø maraton

Amager. 28. marts 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:39
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt


Ø maraton # 65

  • Arrangør: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Strandvej, Amager Strandpark
  • Distance: 100 km, 80 km, 50 km, maraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, beton
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 71

Ø maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 28.03. 2015

Besøg i flygtningelejren Smara

I uge 9, 2015 rejste jeg til Tindouf – den vestlige provins i Algeriet. Her, langt ude i den golde ørken, har flygtninge fra Vestsahara levet i store flygtningelejre siden Marokko besatte deres land i midten af 1970erne.
I den uge jeg var der, løb jeg Sahara Marathon og boede sammen med en lokal flygtningefamilie.

“Trees can’t grow in the desert, but people flourish”. Billeder er fra flygtningelejren Smara, hvor jeg oplevede en meget stor gæstfrihed i forbindelse med Sahara Marathon.

Te

Hos familien, som gav husly til Sahara Marathon-løberne, blev der ofte budt på te. Teen laves over ild eller glødende kul. Det forventes at man altid drikke tre kopper te - eller flere. Teen iltes mange gange og tilsættes sukker kort inden den drikkes.
Hos familien, som gav husly til Sahara Marathon-løberne, blev der ofte budt på te. Teen laves over ild eller glødende kul. Det forventes at man altid drikke tre kopper te – eller flere. Teen iltes mange gange og tilsættes sukker kort inden den drikkes.

Der går let halvanden time fra forberedelser til det første glas te starter og til det sidste glas er drukket.
Der går let halvanden time fra forberedelser til det første glas te starter og til det sidste glas er drukket.

Te

Sahrawi

Sahrawi
Sahrawi er folket der lever i den vestlige del af Sahara, deriblandt det besatte Vestsahara. Sahrawiernes kultur er en mikset kultur med trak fra berber og tuareg-kultur, men også træk fra subsahara afrikansk kultur.

Sahrawi

Sahrawi

y00000171

Sahrawi

Sahrawi

Sahrawi

Sahrawi

Sahrawi

Sahrawi

Børneolympiade

Idrætsdag for børnene i flygtningelejren Smara.
Idrætsdag for børnene i flygtningelejren Smara.

Børneolympiade

Børneolympiade

En af de dage hvor jeg var i flygtningelejren Smara blev der afholdt børneolympiade på en åben plads centralt i lejren.
En af de dage hvor jeg var i flygtningelejren Smara blev der afholdt børneolympiade på en åben plads centralt i lejren.

Børneolympiade

Børneolympiade

Børneolympiade

Børneolympiade

Jeg aner ikke hvem der vandt, men der var mange som havde det sjovt.
Jeg aner ikke hvem der vandt, men der var mange som havde det sjovt.

Nationaldag

På Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republiks nationaldag var der parade i flygtningelejren Smara.
På Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republiks nationaldag var der parade i flygtningelejren Smara.

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Nationaldag

Smara

Smara er en af flygtningelejren i Algeriet, hvor flygtningen fra Vestsahara har levet de sidste 40 år - siden Marokko besatte deres land.
Smara er en af flygtningelejren i Algeriet, hvor flygtningen fra Vestsahara har levet de sidste 40 år – siden Marokko besatte deres land.

Smara

Lejren er opkaldt efter byen Smara i det besatte Vestsahara.
Lejren er opkaldt efter byen Smara i det besatte Vestsahara.

Smara

Smara

Smara

Smara

Smara

Smara

Smara

Smara

Smara

Dromedar

Dromedaren, det er den med én fedtpukkel, men ellers ligner den kamelen en del. Dyret kan leve i månedsvis på det vand det får når det spiser ørkenplanterne. Dromedaren kan desuden tabe 40% af kropsvæsken uden at blive syg. Dromedaren kan blive 2,30 meter høj, den kan veje op til 650 kg og blive 28-30 år gammel.
Dromedaren, det er den med én fedtpukkel, men ellers ligner den kamelen en del. Dyret kan leve i månedsvis på det vand det får når det spiser ørkenplanterne. Dromedaren kan desuden tabe 40% af kropsvæsken uden at blive syg.
Dromedaren kan blive 2,30 meter høj, den kan veje op til 650 kg og blive 28-30 år gammel.

Dromedarens latinske navn er Camelus dromedarius og den tilhøre dyrefamilen Camelidae hvor kameler og lamaer også høre til.
Dromedarens latinske navn er Camelus dromedarius og den tilhøre dyrefamilen Camelidae hvor kameler og lamaer også høre til.

Dromedar

Ørkenskrald

Sahara har brug for et initiativ som Trailskrald.
Sahara har brug for et initiativ som Trailskrald.

Ørkenskrald

Ørkenskrald

Ørkenskrald

Solnedgang

Solnedgang

Se også:
Dagbogsnoter fra Sahara Marathon-rejsen
Sahara Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 25.03. 2015

Dagbogsnoter fra Sahara Marathon-rejsen

Lørdag 21/2

Sahara Marathon

Jeg sidder i lufthavnen i Madrid på vej til Tindouf (Algeriet). Nu skal der løbes Sahara Marathon – to år forsinket, men hvad er to år mod de 40 år som flygtningene fra Vestsahara har ventet uden mulighed for at entrere deres eget land.

Jeg har skrevet en sidste besked på Facebook, hvor jeg sagde tak til dem der har bidraget til min indsamling til idrætsudstyr til skolerne i flygtningelejrene. Jeg skrev på en internetautomat med et tastatur uden ctrl-funktioner og uden mange andre funktioner. Jeg skulle hamre fingrene ret hårdt ned på tasterne for at få en reaktion på skærmen.
Gad vide hvor mange tastefejl jeg fik lavet?

Søndag 22/2

Fra lufthavnen er busserne eskorteret af algiersk politi. Undervejs stopper vi. Den eskorte vi har skal udskiftes ved grænsen til den del af provinsen Tinduouf som flygtningene fra Vestsahara har midlertidig lånt af Algeriet. Herfra er det POLISARIO og det vestsaharanske eksil-myndigheder der har ansvaret for vores sikkerhed.

Sådan cirka 26 timer efter at jeg forlod Brøndby Strand ankom vi til flygtningelejren Smara. Lejren er opkaldt efter en provinsby i Vestsahara.
Efter ankomsten blev vi ledt ind i en åben gård og fordelt i grupper på 4-5 personer. Efter at have fundet min gruppe, blev vi hentet af en kvinde fra den familie som giver os husly.

Jeg er endt samme med fire svenskere. Tre af dem er socialdemokrater, en udsendt af partiet, en udsendt af de svenske socialdemokraters ungdomsorganisation og en udsendt af et socialdemokratisk tidsskrift.

Vi har spadseret en tur i Smara. Masser af simple huse og telte. Ingen vejskilte. Godt vi havde en guide med fra familien.

Det eneste der er på programmet i dag er registrering til løbet mellem 16:00 og 20:00 i Smaras Sportsakademi. Vi er pænt trætte, så det er godt med tid til hvile. Tirsdag løber vi. Jeg kan ikke vurdere hvad den lange rejse kommer til at betyde. Men nu har jeg da en undskyldning for tidstab i det tidsregnskab jeg ikke rigtig har. For hvordan skal jeg sætte en forventet sluttid, når jeg ikke kender terrænet eller ved hvor meget sand der er og ikke ved hvor mange højdemeter der er.

Folk er vældig flinke, men jeg har et sprogproblem. Der er ikke mange lokale der taler engelsk. Spansk er det store andetsprog, efterfulgt af fransk. En af svenskerne kan arabisk. Det er godt for så får vi fat i de vigtigste informationer og han fungere som tolk.
Ærgerligt at jeg aldrig fik lært lidt spansk.

Vi fandt et sted med et fungerende WiFi. Der er svenskerne socialdemokrater strandet. De er umulige af få derfra – internetafhængigheden er total. Men WiFi er nu også et hit. Jeg har skrevet en besked til Signe og Rosa, så de ved at jeg er kommet godt frem.

Det vare ikke længe før solen går ned. Det var hårdt at vågne uden Signe og Rosa. Det bliver sikkert også hårdt af falde i søvn uden de to dejlige tøser. Men da jeg har et stort søvnunderskud bliver det næppe et problem at falde i søvn.

Vi besøgte tidligere i dag Smaras offentlige bibliotek. Det var et børnebibliotek med en meget lille samling. Biblioteket har en bogbus tilknyttet. Den kører ud til flygtning der bor langt fra flygtningelejren.

I hele det område som den sahrawiske regering administrere – og som de så at sige har lånt af Algeriet ind til de får deres eget land tilbage – er der tre biblioteker som det i Smara. Bibliotekaren brokkede sig i øvrigt over børnenes manglende læselyst.

Kaffen laves af varm mælk og Nescafe. Der drikkes meget mere te end kaffe. Teen laves traditionel med lang iltning og forberedelse. De obligatoriske tre glas te tager let halvanden time eller mere.

Som en by i ørkenen giver flygtningelejren ikke meget mening. Her er ingen vand og derfor ingen vegetation. Her er meget goldt. Her bor man kun af nød.

Mandag 23/2

Sahara Marathon

En meget rolig dag.

Efter morgenmaden tog de tre svenske socialdemokrater på tur. De skulle møde en repræsentant for POLISARIO. Imens de var af sted var jeg til løbspræsentation. Det foregik i et par store telte. Der var en del information om flygtningelejrene og de leveforhold som flygtningene lever under – herunder udfordringerne med fremadrettet at skaffe fødevare nok.
Der blev også fortalt om de projekter som Sahara Marathon støtter på forskellige måde.

Den senere løbsbriefing var i Klubben – et sted a la et forsamlingshus. Der blev informeret på spansk, italiensk og engelsk. Lydanlægget var ikke på arrangørernes side. Da der også blev snakket en del under briefingen fik jeg ikke meget af den. Jeg fik dog fat i, at der er morgenmad klokken 07:00 og at bussen kører ud til startområdet klokken 07:30. Løbet starter 09:30.

Jeg fangede desuden, at løbet er forholdsvis fladt på de første 20 km. Derefter kommer der nogle sandklitter, hvorefter det igen skulle flade ud – og forblive fladt forholdsvist frem til mål.

Tirsdag 24/2

Store løbedag.

Vækkeuret ringede 06:00. Af vi fem løbere der bor samme er vi to der skal løbe maraton – mig og den ene svensker, Juan Pablo, der ikke er socialdemokrat. Han er er sendt af sted af en svensk solidaritetsorganisation.
De tre andre kan sove lidt længere.

Jeg forsøger ikke at lyse på de sovende svenskere med min pandelampe, ligesom jeg forsøger at holde lydniveauet nede.
Med lidt besvær blive jeg klædt på til løbe og for fundet løbeur, vandflasker og hvad jeg ellers skal have med.

Juan Pablo og jeg går gennem mørket. Ned til Klubben hvor der er morgenmad; lyst brød, marmelade og kaffe.

Bussen kører ikke 07:30 som annonceret. Men klokken otte er vi på vej ud af Smara. Ude i horisonten venter eventyret.

Der er børneløb og underholdning (lokal cheerleading) inden start. Jeg bemærker ingen nedtælling, men nu er løbet i gang. Jeg må se at komme af sted.

Der er en fantastisk stemning og support fra befolkningen. Børneløbet er løbet en kilometer ud af ruten og her står børnene nu og hepper.

Der er skyet fra start af, så jeg giver den lidt mere gas end jeg havde tænkt mig.
Selv om solen kommer frem og temperaturen stiger holder jeg tempoet gennem første halvdel af løbet. Det er den flade del hvor der ikke er mange højdemeter. Til gengæld er der masser af sten. Jeg må hele tiden se mig for, men indimellem nyder jeg det fantastiske, åbne landskab.

På halvvejen møder jeg sandklitterne. Farten må ned, men de er ikke så hårde som frygtet. Med korte skridt kan jeg holde mig løbende op ad klitterne. Sandet er grovere end andre steder som f.eks. Jebil National Park, Tunesien. Jeg synker i, men det er til at arbejde med.
Efter klitterne flader landskabet ud. Jeg løber hen over et plato, op ad en stigning. Endnu et plato, op ad en stigning. En ny horisont. Løber hen over paltoet. En ny stigning. Op. En ny horisont.
Sådan fortsætter det ind mod Smara.

Mål! Sub 4 timer.
En bedre tid end jeg havde regnet med. Tanken er også tom. Der er ikke mere at give af. Jeg finder teltet med forfriskninger og indtager lidt mad inden jeg finder brusebadet. Hvis man altså kan kalde det et brusebad. Står med en bruseslange uden brusehoved. En meget svag vandstråle kommer ud af slangen. Vandet er koldt. Det løber ned på gulvet som er dækket af sand og ud af et rustent afløbet.

Efter løbet rejse to af svenskerne tilbage til Europa. Et vigtigt møde i Paris.

25. februar

Sahara Marathon

En stille dag i Smara.

Efter morgenmaden gik jeg ned og så den sahrawiske kulturfestival; dromedarer, håndarbejde og lokal krims krams.

Sidst på formiddagen var der præmieuddeling. Det var pænt festligt med tilråb og jubel. Herefter gik dagen med ingenting – kun afbrudt af børneolympiade.

Nu går solen snart ned og vi er i gang med teen. Mens vi drikker den søde te, fortæller mormoren i familien om hendes flugt fra Vestsahara. Hun kom til Algeriet sammen med hendes far som 10-årig. Tilbage i Vestsahara efterlod de moren og et par søskende.

26. februar

Det er koldt om morgenen. Det tager lidt tid inden solen får fat, men så kommer varmen også. Op ad formiddagen kan man fysisk mærke temperaturen stige.
De par gange hvor jeg har haft mulighed for at tjekke temperaturen har den lagt mellem 25° og 30°.

Det er selvfølgelig ingenting i forhold til hvad temperaturen er om sommeren. Der kommer den over 50°. Så holder de lokal sig indendørs.

27. februar

Bustur.

Enhver nation må have et Nationalmuseum. Det har Vestsahara også – selv om museet i øjeblikket ligger i Algeriet.
Nationalmuseet er ikke stort. Indenfor er alt information på arabisk eller spansk, og der er meget mere tekst end der er udstillingsobjekter. Det er ikke et besøg jeg får meget ud af.

Det er bedre på Krigs- og Modstandskampmuseet. Her er der en guide som på engelsk beretter om den krigen og den lange konflikt.
Desværre har guiden en tendens til at begynde hans tale med det samme han kommer til et interessant lokalitet. Det resultere i at 90% af tilhørerne kun hører afslutningerne af hans beretninger inden han igen haster videre.

Højdepunktet på dagen bustur er transporttiden, hvor jeg kan nyde ørkenlandskabet.

Tilbage hos familien ankommer jeg lige til tetid. De tilbageværende svenske bofæller er ude og lave interviews, så der er ingen til at oversætte.
Efter nogen tid, hvor vi ikke forstår en pind af hinanden, men dog har grinet lidt, kommer en pige fra nabolaget forbi. Hun kan lidt engelsk.
Familien kan endelig spørge om jeg ved hvor svenskerne er – og om jeg ved hvornår de kommer tilbage. Det ved jeg desværre ikke.

Jeg snakker lidt om vind og vejr med den engelsktalende nabopige. Da jeg får drejet samtalen ind på Vestsahara lyser hendes øjne op. Der er ingen grænse for hvor vidunderligt der er i det forjættede land bag Marokkos besættelsesmur.

Det er helt rart med en lokal der taler engelsk, men hun skal desværre hurtigt videre.

Mens solen går ned, bevæger vi os ned til at arrangement i den centrale del af Smara. Her er turisterne i klart undertal. Jeg har mit spejlreflekskamera i hånden og en soldat dirigere min ind foran scenen. Sådan et kamera er billetten til VIP-området hvor der er en smule presse og ellers en masse lokale pinger.

Da vi kommer tilbage til familiens hus, er Malin (den svenske pige som er udsent for et tidsskrift) stadig ikke kommet hjem. De lokale myndigheder har tilgengæld opdaget at hun er væk. Det giver værtsfamilien, der har ansvaret for os, en del problemer.
Malin bliver dog fundet og alt ender godt.

28. februar

Sahara Marathon

Nationalparade.

Der er mødt mange frem til sahrawiernes nationalparade. På paradepladsen er der adgang for lokale VIP’er og europæiske gæster.
Efter Malins forsvinden dagen dør, vil Mentu (familiens kvindelige overhoved) ikke lade mig ude af syne. Fra staten af paraden står jeg sammen med en masse lokal og det forekommer, at det er vigtigere for dem, end for mig, at mase sig frem til en god plads med et godt view over paradepladsen.

Undervejs under ceremonien ændre Mentu holdning og hun lader mig slippe. Udstyret med et spejlreflekskamera komme jeg godt rundt på pladsen og fotografere paradedeltagerne – selvfølgelig under guidning af lokale vagter og soldater.

Efter paraden er der ørkentur for løberen. Vi kører af sted i busser til et særligt smukt sted. Det er også et flot landskab arrangørerne har fundet til os.

Om aftenen udveksler vi gaver med familien. Det lader til at familiens far og store dreng synes godt om min pakke med Lego.
Mentu gemmer det meste af papir og skriveredskaber til senere brug i skolen.

29. februar

Rejsedag.

Har pakket. Der er ikke så meget at lave. Om lidt drikker jeg den anden kop mælkekaffe. Hvis jeg har taget på er det kaffen skyld. Kaffen laves på en fed mælk – altså helt uden vand.

Jeg glæder mig til at komme hjem og synes at der uoverskueligt langt til Brøndby Strand.

Vi kører fra flygtningelejren Smara i de samme gamle busser som vi ankom med. Affjedringen er på et minimum. Selv på asfalt må hastigheden holdes langt nede. Hestekræfter er der ikke mange tilbage af i busserne. Alting rasler. Vinduerne kvidre. Vinduesrammen ved siden af mig er løs og slår konstant mod busvægen.

Efter en times kørsel kommer vi til checkpunktet, hvor vi forlader det område af ørkenen i Algeriet, som flygtningene fra Vestsahara har “lånt”.
Vores ekskorte udskiftes. De algierske myndigheder overtager ansvaret for vores sikkerhed fra sahrawimyndighederne.

De primitive huse og telte som karakterisere flygtningelejrene ser vi ikke flere af. Nu er der masser af el-master og fabrikker. Vi kommer forbi fodboldstations og kører gennem flotte rundkørsler. Husene har flere etager og selv om det er lagt fra en villakvarter i Nordeuropa, er det en helt anden boligstandart en det vi kommer fra.

Se også:
Besøg i flygtningelejren Smara
Sahara Maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 30.04. 2015

Sahara Marathon : Billeder

Tindouf, Algeriet. 24. februar 2015.

Resultat

  • Startnr.: 174
  • Distance: maraton
  • Placering: 21 af 119
  • Tid: 03:57:28
  • Tempo: 05:38 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Sahara Marathon er et solidaritetsløb. Løbet afvikles i de flygtningelejre i Algeriet, hvor flygtninge fra Vestsahara har boet siden midten af 1970’erne, hvor Marokko besatte landet.
I 2015 var der over 600 deltagere på distancerne 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton. 119 løbere gennemførte et maraton.

Morgenmad; lyst brød, marmelade og kaffe.
Morgenmad; lyst brød, marmelade og kaffe.
Sahara Marathon
Morgenstemning.
Morgenstemning.
Support i flygtningelejren Laayoune.
Support i flygtningelejren Laayoune.
Sahara Marathon
Løbet er i gang.
Løbet er i gang.
Sahara Marathon
Sahara Marathon
Depot med frugt og vand.
Depot med frugt og vand.
Sahara Marathon
Markering i ørkenen.
Markering i ørkenen.
Support i flygtningelejren Awserd.
Support i flygtningelejren Awserd.
Sahara-selfie.
Sahara-selfie.
Sahara Marathon
Sahara Marathon
Næsten i mål.
Næsten i mål.
Sahara Marathon
Afslapning efter løbet.
Afslapning efter løbet.
Medalje.
Medalje.

Referencer

  • Biblioteket i ørkenen af Sune Hundebøll i Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv. 2015, april
  • Marathon i Sahara i en god sags tjeneste af Redaktionen på Løberne.dk. (19.02. 2015)
  • Marathon i ørkenen af Sune Hundebøll i LøbeMagasinet. Nr. 72, juli 2015
  • Maraton til en flygtningelejr i Sahara af Sune Hundebøll på Kondis.no. (18.03. 2015)
  • Sahara-billeder af Sune Hundebøll i Solidaritet. 2015, nr. 2.
  • Sune vil løbe for og i Sahara af Lisbeth Jansen i Vestegnen. 25. februar 2015, uge 9.
Sahara Marathon
Sahara Marathon logo


Sahara Marathon # 15

  • Arrangør: Secretary of State for Sport, Government of the Sahrawi Arab Democratic Republic, Asociación Proyecto Sahara
  • Land: Algeriet
  • Start: Laayoune, Tindouf
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10 km, 5 km
  • Underlag: sand, grus, sten
  • Sko: Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG
  • Deltagerantal: 580

Sahara Marathon

Se også:
Besøg i flygtningelejren Smara
Dagbogsnoter fra Sahara Marathon-rejsen

Publiceret på sh.newsun.dk 02.03. 2015

Opdatering: -1

Tilføjet 15.05. 2023

Da jeg ikke er sikker på distancen, har jeg valgt ikke længere at tælle løbet med i den officielle Klub 100 maraton-statistik.
Med lidt over fem års forsinkelse, blev Socialmaraton 31. december 2017 alligevel mit maraton nummer 100.

Udklip af “Distance Running”. 2023, nr. 2.

På cykel i København

Fortællingen om dengang cyklen kom til hovedstaden.

Intro – rids af cyklens tidligste udvikling

Draisine - Kilde: Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon : 4. Bind. 1895.
Draisine – Kilde: Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon : 4. Bind. 1895.

Omkring 1820 forandrede tyskeren Friherre Karl Wilhelm von Draiser datiden løbehjul ved at gøre forhjulet drejeligt. Det betød at det blev muligt at styre løbehjulet ved hjælp at et styr og det blev lettere at holde balancen.
På løbehjulets ramme blev der anbragt en saddel hvorfra rytterens kunne nå jorden og skabe fremdrift ved at støde fødderne i jorden. Maskine kom til at hedde en draisine.

Omkring 1865 blev velocipeden opfundet. Det var en videreudvikling af Draisers løbehjul, hvor forhjulet blev forsynet med et bevægeligt forhjul. I stedet for at trampe i jorden skabte rytteren nu fremdrift med rundtgående pedaler fastsat forhjulet. Velocipeden var tung og det krævede kræfter at få den i fart. Men nu af blev der trådt i pedalerne.

10 år senere kom en ny form for velocipeden frem. Det var den engelske bicykel (af græst “to hjul”), let genkendelig med dens meget store forhjul og ganske lille baghjul. Hensigten med det store forhjul var, at nå rytteren trådte en omgang, måtte det store hjul også dreje en hel omgang. Det øgede hastigheden.
På grund at højden, var det ikke helt ufarligt at køre på bicykel. Den fik da også kælenavnet væltepeter. Prisen for en bicykel variere fra 100,- til 400,- kr. En tjenestekarls halvårlige løn var til sammenligning 100 kr. Cykling var en fornøjelse for de få.

Der blev eksperimenteret med forskellige stang- og kædetræk. Omkring 1890 nåde fabrikanterne frem til bicykeletten eller safety’en, men to omtrent lige store hjul og et kædetræk med to tandhjul. Det ene store tandhjul med pedaler trak det andet mindre tandhjul ved baghjulsakslen. Det blev den cykelmodel der sejrede og som udviklede sig til de mange varianter af en cykel vi kender i dag.

Cyklen kommer til hovedstaden

Velocipede - Kilde: Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon : 4. Bind. 1895.
Velocipede – Kilde: Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon : 4. Bind. 1895.

I slutningen af 1800tallet begyndte københavnerne at cykle. I begyndelse var det en lille eksklusiv kreds der trådte i pedalerne, men to tekniske forbedringer gjorde cyklen populær i bredere kredse. I 1890 kom de første luftringene til hjulene til byen. Omtrent 10 år senere slog frihjulet igennem – hvilket gjorde det en del nemmere at cykle.

Inden frihjulet blev opfundet, kunne pedalerne ikke holde stille under kørsel. Gik det ned ad bakke måtte benene følge med eller slippe pedalerne og dingle frit ud til siden. Der var nogle som satte fodhvilere på cyklen hvor rytteren kunne placere benene under en nedkørsel.
Det var ikke helt ufarligt, specielt ikke da en del cyklister kørte uden bremser og nøjedes med at træde kontra ved standsning. En del havde dog forhjulshåndbremser.

Fra 4. august 1896 blev det lovpligtigt at køre med lys på cyklen i København når det var mørkt. De første cykellys var olielygter. Senere kom der stearinlyslygter. Endnu senere fulgte elektriske lygter og acetylenlamper (gas).

Gummiringene med luft var en stor forbedring. Inden de blev indført kørte cyklisterne på hjul med massive gummiringe. En noget ubehagelig oplevelse hen ad de københavnsk brosten, der kunne mærkes i bagdelen.

Som det tit er, blev den nye opfindelse mødt med en vis skepsis og i 1890 skrev Cycletidende: “En af de mærkeligste Opfindelser, der har vist sig i den senere Tid paa Cycle-Sportens Område, er den “pneumatiske” Gummiring. Det er en hul Gummiring, ca. 2 Tommer i Diameter og luftfyldt. Efter Sigende skulle Maskiner, der ere forsynede med saadanne Ringe, gaa overordentlig blødt og behageligt. Men skærer en Sten eller et Glasskaar blot et lille Hul paa Ringen, vil al Luften i en Fart slippe ud, og al videre Kørsel er umulig. Opfindelsen vil derfor næppe vinde stor Udbredelse.”

Da gummiringen havde været på det danske marked en tid, blev de populære og inden længe kørte alle på luft.

Det var englænderen Dunlop der i 1888 havde opfundet luftringene. Hans søn havde fået en tricykel men fandt det ikke særligt morsomt at kører på byens ujævne brosten. Dunlop pumpede gasslanger op og lagde dem om fælgene i stedet for massive gummiringe. Resultatet blev forbavsende godt og Dunlop udviklede sin opfindelse til et salgbart produkt.

Hvor mange var de

Der mangler nøjagtige kilde til antallet af cyklister i cyklismens første årtier. Men i året 1890 anslog “Cykeltidende” at der var 5.000 til 6.000 cykler i Danmark. De 2.500 af dem var i København. Samme tidsskrift påstod i 1891 at det eneste land i Europa med flere cyklister end Danmark var England. I februar 1892 anslog tidsskriftet antallet af cykle i landet til et sted 15.000 og 16.000. Allerede i november samme år anslog samme, at antallet alene i København var 20.000 cykler.

“Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon” bd. IV, (1895) skriver at “Antallet af Cyklister i Danmark ansloges For aaret 1895 til 25-30.000.” I 1899 kom dagbladet “Dannebrog” frem til at der var 35.000 cykler i København. Tallet havde de udregnet ved at spørge førende cykelfolk om deres gæt.
Omend tallene er gætværk, er der ingen tvivl om at antallet af cyklerne var i eksplosiv vækst i starten af 1890erne.

Cyklen var populær i Danmark. Måske fordi landet er så fladt og derfor velegnet til tohjulet selvfremdreven transport.

Hæren tog tidligt cyklen til sig. I 1888 anskaffede hæren for første gang cykler, det var de høje bicykler. i 1894 begyndte hærens våbenfabrik af producere cykler. Telegrafselskabet var også tidligt ude og i 1890 anskaffede det cykler til sine folk.
Cyklen blev anvendt som forbindelsesled mellem posthusene og som arbejdstransport ved tømning af postkasserne, men postvæsenet var ikke så hurtigt ude som hæren og telegrafselskabet. I 1899 var Belysningsvæsenet, det københavnske brandkorps, Københavns Amts politi og Københavns Telefon-Kiosker blandt de organisationer der havde taget cyklen til sig. Ligesom mange håndværkere og forretninger lod deres bude kører på cykel.

Lægerne dannede deres egen klub “Lægernes Cykelforening” og i 1893 cyklede omkring 100 læger i forbindelse med deres praksis. Lægerne foretrak modellerne Rover og Triumph, i folkemunde kom de derfor til at hedde “Doktorvogne”.

Kvinderne kom op på cyklen

“Det blev af mange betragtet som uskønt og forargeligt og ukvindeligt, at damer sad overskrævs på en smal sadel og sparkede med benene, mens vinden drilagtigt blæste kjolen op over knæene.” (citat: Cyklens udvikling af L. Andkjær Jensen. Danske virksomheder, 1965)

I det første årtier var der nærmest ingen kvindelige cyklister. De fleste fandt det uklædeligt, ukvindeligt, endda ligefrem upassende for kvinder at cykle. De der vovede sig op på de to hjul måtte finde sig i mange nedladende tilråb.

Omkring 1890 var det blevet mere almindeligt at se kvinder på cykel. Cykelklubberne begyndte at arrangere cykeltur, der også var åbne for kvinder. Ikke mindst “Cycletidende” agiterede for at få kvinderne med på cykelbølgen, og skrev bl.a. om de “gudsjammerlige unge Damer” der ikke cyklede og opfordrede de københavnske cyklister til at opfordre kvinderne til at cykle. Bladet gav også gode råd til, hvordan kvinder kunne lære at køre cykel.

I 1891 var der en hidsig debat om hvorvidt det var foreneligt med en ung kvindes værdighed at cykel. Mange debatører argumentere for at kvinderen skulle lade cyklen stå. Men det var ikke noget at gøre og kvinderne kom også op på cyklen og afsted gennem Københavns gader. Det gik så hurtigt, at cykelhandlerne havde svært ved at følge med efterspørgslen på damecykler.

I 1893 dannede nogle kvinder “Kvindecycleklubben”, der senere ændrede navn til “Damecycleklubben”.

“Cykeltidende” talte 109 kvindelige cyklister ud af 1.885 ved en færdselstælling var Store og Lille Vibenshus, Lygten og Damhuskroen på kristi himmelfartsdag 1893.

Cykelhandel

Cyklist ved Amagertorv, 1907 - Kilde: Københavns Stadsarkiv, Stadsingeniørens fotosamling.
Cyklist ved Amagertorv, 1907 – Kilde: Københavns Stadsarkiv, Stadsingeniørens fotosamling.

På privat initiativ blev de første cykler importeret til København 1870erne. I 1880erne organiserede Dansk Bicycle Club en import af cykler og snart fulgte forskellige firmaer. I starten kom de importerede cykler fra England, senere blev der også importeret cykler fra Tyskland og USA.
Nogle importører solgte selv cyklerne til forbrugerne, mens andre udelukkende importerede cykler men henblik på videresalg til cykelforhandlere.

1889 var det første år, hvor der i Kraks vejviser er en rubrik “Cykler”. Der var to cykelhandlere under rubrikken. Året efter var der fire. I 1894 var tallet steget til 37 og i 1901 var der 70 cykelhandlere listet i Vejviseren.

I 1891 sluttede nogle af cykelhandlerne sig samme. Det var i “Forening til Hævdelse af Standens Interesser”. To år senere, den 28. december 1893 blev “Forening for danske Cykelimportører” stiftet. Den skiftede navn til “Cykelhandlerforeningen” og dannede i 1901 en afdeling for grossister og fabrikanter.

Den første større cykelfabrik i København var Bergmann & Hüttemeiers Symaskinefabrik. Det var typisk for tiden, at det var symaskinefabrikanterne der forsøgte sig med cykelproduktion.
Udenfor symaskinebrancen begyndte mekaniker Einer Marer i 1890 at fabrikere cykler. 1980erne var et vækstårti for cykelproduktionen og over hele landet voksede antallet af cykelfabrikker – ofte knyttet til en anden primær produktion.

Ved århundredet slutning var aktieselskabet Hamlet i Meinungsgade (Nørrebro) landets største cykelfabrik.

I 1898 sluttede fabrikanterne sig samme i “Foreningen af danske Cyclefabrikanter”. Foreningen fik en kort eksisten og forsvandt allerede året efter under den store lockout.
I 1899 stiftedes “Københavns Cycle- og Auto-Industriforening”. Toldlovgivningen var det vigtigste punkt på foreningens program. Samme år stiftede hovedstadsområdets reparatører “Foreningen af Mekanikere i Cykelindustrien”.

I 1894 stiftedes “Arbejdernes Bicycle Club” (A.B.C.) med det formål, at skaffe arbejderne billige cykler.

I 1988 blev foreningen “Mekanikere i Cycleindustrien” stiftet, den fik “Styret” som medlemsblad. I 1901 stiftedes “Centralforening for Danmarks Cykel-Industriforeninger”.

Cykeltyvene

Men den øgede interesse for cykler kom også cykeltyven. “Lænk Maskinerne” skrev “Cycletidende”, men det var en god forretning at sælge stjålne cykler. Bladet oprettede i 1893 en forsikring og gennem “Cycletidende” kunne cyklisterne tegne en cykeltyveriassurance. I 1894 overtog Dansk Bicycle Club assurancen, hvilket året efter medførte et tab på 6.700 kr pga en stigning i antallet af tyverier. 1896 blev assurancen overdraget til det nyoprettede a/s Dansk Cykle Assurance.

For at hindre tyveriet blev der udtænkt forskellige løsninger. En var cykler forsynet med styr der kunne tages af ved tryk på en fjedermekanisme. Det var nok lidt upraktisk at cyklisten skulle gå rundt med sit styr.

I trafikken

Vejende i og omkring København var ikke noget at råbe hurra for. Men luftringene gjorde det dog lidt mere behagelig for datidens cyklister når du asede afsted på de hulled og ujævne veje.

Dengang var cykelkørsel reguleret af de lokale politivedtægter. Det var primært regler for hvad hvordan cyklisten skulle forholde sig ved mødet med andre trafikanter, om cykelklokker og om kørsel i mørke der var beskrevet.

Reglerne i Københavns politivedtægt var forholdsvis forstående overfor cyklister og andre moderne trafikanter, men det var en anden sag i provinsen.
De fleste steder skulle cyklisterne holde godt øje med hestene. Viste hesten den mindste tegn på at blive sky, eller gav rytteren tegn skulle cyklisten stoppe og stå af cyklen. Nogle steder i forstæderne og i Nykøbing Mors skulle cyklister altid holde stille og vente til ridende eller hestevogne var kommet forbi.

Byens første cykelstier var ganske uofficielle. De fandtes i kanten af af Ridestierne og var blot en smal stribe der var blevet fast af de mange cykler der havde fulgt samme spor.
I 1891 blev der anlagt en cykelsti på Nørre Boulevard (Nørre Voldgade). Hurtig efter kom der cykelstier langs Søerne og på Østerbrogade. Disse stier blev senere kommunale cykelstier.

De fleste steder måtte ryttere og cyklister enes om pladsen på ridestierne. Det gav visse gnidninger. Formelt havde rytterne fortrinsret til stierne. Men en ting er jura noget andet virkeligheden. Det kom ofte til sammenstød og både cyklister og ryttere klagede over hinanden til Brolægnings- og Vejvæsenet i kommunen og til politiet. I enkelte tilfælde blev det til retssager mellem cyklister og ryttere.

Rytternes primære utilfredshed med cyklisterne var, at de fyldte mere og mere på stierne og at hesten blev skræmte når cyklisterne kørte forbi.

I dag er der stadig ganske mange gnidning i trafikken. Men det er dog sjældent, at der er en hesteryttere der brokker sig over cyklisterne på Dronning Louises Bro.

Publiceret på sh.newsun.dk 02.02. 2015

Haslev maraton : 8 gange rundt i Haslev

Haslev. 25. januar 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:45:15
  • Tempo: 05:20 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt

Vintermaraton på Sjælland.

8 gange måtte jeg rundt på den forholdsvis korte rute til Haslev maraton inden jeg kunne sætte et nyt maraton på listen.

Haslev maraton er et hyggeligt cannonballmaraton der løbes på asfalt. Ruten der nem – uden nævneværdige højdemeter og uden tekniske udfordringer.

Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton

Løbet var et fornøjeligt afbræk i min træning til Sahara Marathon i uge 9. Der var vindstille fra start og lidt frost i luften. Undervejs kom temperaturen over 0, og der kom en svag vind.

Frem til afrejsen til Algeriet samler jeg ind til idrætsudstyr til skolerne i flygtningelejrende med flygtninge fra Vestsahara. Jeg bliver glad hvis du giver et bidrag.

Haslev maraton logo


Haslev Maraton # 9

  • Arrangør: Ole Hansen, Brian Lindholm-Larsen
  • Land: Danmark
  • Start: Vibeengskolen, Haslev
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 19

Haslev maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 25.01. 2015

Brøndby Strand fra 1950-1964

Rids af Brøndby Strands udvikling set på kort fra Kraks Vejviser.

1950

Brøndby Strand 1950

Kraks Vejviser: Kort 1950 (pdf)

Fra 1950 er Brøndby Strand med i kortdelen af Kraks Vejvisere. Kortet dækker Avedøre, Brøndbyvester og Brøndby Strand.

Bemærk Rosenåen (tidligere Magleå, Randen eller Bybjergbækken). Det er en å der løber fra Glostrup via Brøndbyvester og ud i Køge Bugt ved Brøndby Strand. Åens udspring er nær Kildevældets Allé.
Spildevandsudledning fra Glostrup medførte omfattende lugtgener og åen fik det ironiske navnet Rosenåen.

I 1950erne blev en del børn i Kirkebjergbebyggelsen ramt af børnelammelse. Det medførte, at man påbegynder en etapevis nedgravning af åen. Det sidste stykke synlig å, blev lagt i rør i år 2000.

Brøndby Strand anno 1950 er for det meste korte sideveje til Gl. Køge Landevej, bl.a. Pilevangen hvor de første rækkehus i Brøndby Strand blev opført i 1944. Det var de ulige numre på vejen. I 1947 kom de lige numre til. Prisen på et rækkehus var ca. 26.500 kr.
På Gl. Køge Landevej lå små forretninger så som slagter, bager og en købmand.

Bemærk i øvrigt:
Kroen overfor Brøndby Allé.
Brøndbyvester Strandvej som en gennemgående vej fra Gl. Køge Landevej til Brøndbyvester.

1952

Brøndby Strand 1952

Kraks Vejviser: Kort 1952 (pdf)

I 1952 er der sket lidt. Silervej er forlænget og den første del af Strandskolevej, fra Gl. Køge Landevej til Brøndbyvester Strandvej, er anlagt.

1955

Brøndby Strand 1955

Kraks Vejviser: Kort 1955 (pdf)

Der er indtegnet en vinkelbygning ved Strandskolevej benægt “Skole”. Det er de første bygninger til Brøndby Strand Skole (I 2010 sammenlagt med Søholtskolen og Langbjergskolen til Brøndby Strandskole). De første bygninger til Brøndby Strand Skole blev opført i 1951.
Skolevang er også tilføjet kortet som en sidevej til Strandskolevej. Markvej er desuden forlænget, så den hænger sammen med Hyttekrogen i Vallensbæk.

1956

Brøndby Strand 1956

Kraks Vejviser: Kort 1956 (pdf)

Ved Gl. Køge Landevej ses en firkant med et 2-tal. Dengang var vejen en del af Hovedvej 2 der løb fra København langs Køge Bugt gennem Køge og endte nordøst for Vordingborg. (I dag benævnes ruten Sekundærrute 151).

Der er kommet kilometerangivelser på Gl. Køge Landevej som viser afstanden til København.

1957

Brøndby Strand 1957

Kraks Vejviser: Kort 1957 (pdf)

Strandfogedvej og Riggervej er tegnet ind på kortet, men uden vejnavn. Det samme gælder første del af Bådmandsvej.
Forlængelsen af Strandskolevej fra Brøndbyvester Strandvej til Maglegårdsvej er markeret med en stiplet linje.

1958

Brøndby Strand 1958

Kraks Vejviser: Kort 1958 (pdf)

Hyttebovej er forlænget fra Vallensbæk til Ny Mæglergårds Allé der er forlænget vest for Markvej hvor den slår et knæk mod vest.
Ved Strandskolevej er der kommet to sideveje: Hasselvang og Lindevang. Forlængelse af Strandskolevej øst for Maglegårdsvej er markeret med en stiplet linje.
Der er kommer vejnavne er på Riggervej, Sejlmagervej, Strandfogedvej, Matrosvej og Bådsmandsvej.

Gården Lagesminde er markeret på kortet. Gården har navn efter dens ejer i perioden 1823-1856, strandfoged Henrik Lage. I dag holder Brøndby Ny Rideklub til på Lagesminde.
Gartneriet Rheum, der senere har lagt navn til Rheumpark, er markeret på kortet. På gartneriet blev der hovedsageligt dyrket rabarber. Det forsvandt i slutningen af 1960erne.

1959

Brøndby Strand 1959

Kraks Vejviser: Kort 1959 (pdf)

Markvej er forlænget ned til Strandskolevej. Skolevang er forlænget op til Markvej.

1960

Brøndby Strand 1960

Kraks Vejviser: Kort 1960 (pdf)

Der er kommet farve på kortet! Der er mere tydeligt hvad der er land og by. Kroen ud for Brødnbyalle er fjernes for kortet.
Kortopslagets hovedtitel er ændret fra Avedøre til Brøndby Strand.

1961

Brøndby Strand 1961

Kraks Vejviser: Kort 1961 (pdf)

Den planlagte jernbanelinje til Køge er tegnet ind på kortet. Køge Bugt-banen er en betegnelse for S-banen, der går fra København til Køge. Første etape fra København H til Vallensbæk blev indviet 1. oktober 1972.
Fra Brøndby Strand station er der 11,9 km til Hovedbanegården.

1962

brøndby Strand 1962

Kraks Vejviser: Kort 1962 (pdf)

Bovang er tilføjet som sidevej til Maglegårdsvej.

1963

Brøndby Strand 1963

Kraks Vejviser: Kort 1963 (pdf)

Første del af Skibsbyggervej er tilføjet. Den fremtidige linjeføring for Køge Bugt Motorvejen, Motorring 3 og Holbækmotorvejen er markeret med stiplede linjer.

1964

Brøndby Strand 1964

Kraks Vejviser: Kort 1964 (pdf)

På den sydlige side af Søndre Ringvej er Langengvej forlænget og Haveforeningen markeret med grønt.

zoom

1950

Brøndby Strand 1950 zoom

1959

Brøndby Strand 1959 zoom

1964

Brøndby Strand 1964 zoom

Publiceret på sh.newsun.dk 21.01. 2015

Skodsborg maraton

Skodsborg. 16. januar 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid:03:55:30
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Skodsborg maraton logo


Skodsborg Marathon # 163 – Basic

  • Arrangør: Jerk W. Langer og Morten Walter
  • Land: Danmark
  • Start: Kongestien/Køromvej, Skodsborg
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder  6,2 km
  • Underlag: skovvej og -sti
  • Sko: Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG
  • Deltagerantal: 9

Skodsborg maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 16.01. 2015

Statistik 2014

Besøgsstatistik for sh site

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
 Januar 2.669 4.619 86 149 1,5
 Februar 2.428 4.042 78 144 1,5
 Marts 2.644 4.991 85 161 2
 April 2.351 3.510 78 117 1,5
 Maj 2.671 4.329 86 140 1,5
 Juni 1.926 2.912 64 97 1,5
 Juli 2.166 3.924 70 127 2
 August 2.252 3.865 73 125 1,5
 September 2.703 4.339 90 145 1,5
 Oktober 2.560 4.118 83 133 1,5
 November 2.485 4.321 83 144 1,5
 December 2.205 3.392 71 109 1,5

Mest besøgte sider: sh site

 # side visninger
 1 Danske dagblade på nettet 19.510
 2 Løbsoversigt 2.669
 3 sh site [forside] 1.945
 4 Danske Mestre siden 1913 1.553
 5 Løbelinks 906
 6 Truppen 2005 518
 7 sh site – Sport 467
 8 En tur i skoven 415
 9 Assistens Kirkegård 402
 10 Københavnske lokalaviser på nettet 381
 11 Tyske mestre siden 1903 364
 12 Efterårsultra i Østjylland 332
 13 Truppen 2004 311
 14 sh site – Billeder 280
 15 sh site – Billeder – Arkiv 275
 16 Tidslinje 271
 17 Historisk oversigt på Danske Nazister 265
 18 sh site – Historie 195
 19 Pokalvindere siden 1955 187
 20 Brøndby-trænere siden 1964 179
 21 sh site – Kultur 169
 22 Sjostakovitj & Sovjetstyret 167
 23 100 km del Sahara 160
 24 Fodbold – Fokus på Brøndby IF & FC St. Pauli 153
 25 Polsk øl på dåse 153
 26 Nakskov 1931 147
 27 sh site – eKommentar – Arkiv 136
 28 sh site – Andet 133
 29 Ægyptentur 133
 30 Sightseeing på Vestegnen 132
 31 sh site – Fra Print – Arkiv 130
 32 Den ægyptiske mytologi 127
 33 Copenhagen Marathon 122
 34 Stormsangen 120
 35 Fotos fra løbet 100 km del Sahara 118
 36 BIF i Europa 107
 37 sh site – Fra Print 104
 38 The BIF-File 2013-2014 102
 39 9 gange rundt om Damhussøen 101
 40 Tunesien 98
 41 Dromedar-tur 97
 42 En tour de metal med genreafstikkere 95
 43 Nakskovsagen : Redegørelse for de faktiske omstændigheder ved begivenhederne i Nakskov d. 2. Februar og d. 1. og 2. Maj og den paafølgende retsag og dom 94
 44 Barcelona 93
 45 Rejser 90
 46 Arbejderhistorie 89
 47 Kronologisk oversigt 89
 48 Maraton i Barcelona 88
 49 Skarabæ 88
 50 Dan Turèll 86

Publiceret på sh.newsun.dk 06.01. 2015

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.