24 timers løbet i Viborg : 12 timers løb

Viborg, 10. august 2013.

Resultat

  • Startnr.: 79
  • Distance: 12 timer
  • Placering mænd: 14 af 34
  • Nettotid: 11:32:16
  • Bruttotid: 12:00:00
  • Km: 91,360
  • Tempo: 07:35 min/km
  • Hastighed: 7,92 km/t

Løbsoversigt

Min hidtil vildeste løbeudfordring: Hvor mange kilometer kunne jeg løbe på 12 timer?

Inden start.
Inden start.

Hvert efterår er der 24 timers løb i Viborg. Løbet afvikles på en 5,7 km rundstrækning omkring Søndersø. Ruten er smuk og højdemeterne er begrænsede Som singleøber kan der løbes 12 timer eller 24 timer, men de fleste stiller op på stafethold med 2 til 24 deltagere på hvert hold.

I år var der 22 mænd og 5 kvinder der løb 24 timer. Flest omgange á 5,7 km fik Jannik Vester Henriksen med 30 og Dorthe Holtet med 24. Der var 34 mænd og 10 kvinder til start på 12 timers løbet. Her vandt Anders Frank med 21 og Dorte Møldrup med 19 omgange.

Efter en lang solrig sommer, kom regnen til Viborg. Ikke at det regnede fra start til slut. Men undervejs var der to store regnskyl og flere små byger. Regnen betød at jeg måtte skifte sko midtvejs i løbet. Temperaturen var løbevenlig.

Løbet er i gang og jeg er stadig frisk.
Løbet er i gang og jeg er stadig frisk.

Jeg havde på forhånd håbet på at runde de 100 km, men selv om det kun blev til 91,36 km, er jeg godt tilfreds med løbet. De første timer gik planmæssigt. Halvt inde i løbet kunne jeg godt se, at det blev svært at runde de 100 km. Jeg satte musik på, men det hjalp ikke på tempoet. Mentalt var jeg i overskud, men benene var tunge og trætte på en helt ny måde.

I mål kom jeg. Jeg fik 16 runder og kom i mål efter 11 timer, 32 minutter og 16 sekunder. Efter 11 timer og 30 minutter måtte man ikke påbegynde en ny runde. Det var jeg egentlig godt tilfreds med. Jeg havde alligevel ikke krudt til at løbe en omgang på de 45 minutter som var påkrævet for at nå det, inden løbet var slut.

Jeg har gennemført mit første 12 timers løb. Med undtagelse af at tempoet faldt mere end jeg havde satset på holdt min strategi. Jeg er godt tilfreds 🙂

Sko- og strømpeskifte.
Sko- og strømpeskifte.

Træningen frem til Viborg

Forårets mål var en bedre tid på maratondistancen. Den plan lykkedes da jeg løb under 3 timer og 40 minutter til Copenhagen Marathon.

To uger efter maratonet i København var det tid til den første test frem mod 12 timersløbet i Viborg. Jeg debuterede på 6 timers distancen til 12Run på Refshaleøen. Det var en varm dag og jeg nåede ikke de 60 km jeg havde sat som mål. Men jeg formåede dog at holde mig løbende i alle 6 timer.

Efter godt syv timer. Er efterhånden lidt brugt.
Efter godt syv timer. Er efterhånden lidt brugt.

Hen over sommeren var planen at få nogle kilometer i benene. Jeg tilmeldte mig forskellige maratonløb, et enkelt 50 km løb og supplerede med træningsløb i Københavnsområdet. Ideelt set burde jeg have spredt kilometerne ud på løbene, så de lange løb var blevet knap så lange og de korte lidt længere. Men det er så hyggeligt at løbe maraton med de andre løbetosser.

Jeg skar ned på fitnesstræningen og trænede kun BodyCombat en gang om ugen, gerne suppleret med en times BodyPump eller 30 minutters CXWorx.

I uge 28 havde jeg ikke noget maraton. I stedet for et meget langt løb og et par korte, løb jeg fem halvlange træningsløb og kom i alt op på 105,05 km. Det var den uge hvor jeg sammenlagt løb længst.
Frem mod løbet i Viborg reducerede jeg antallet af kilometer.

Løbe ind i den afsluttende del af løbet mens natten faldt på.
Løbe ind i den afsluttende del af løbet mens natten faldt på.

Træning uge for uge

 UgeTræning
 19Løb: 32,73 km; gennemsnitstempo 05:10 min/km
BodyCombat: 3 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 20Løb: 56,89 km; gennemsnitstempo 05:10 min/km
BodyCombat: 2 x 60 min
 21Løb: 40,57 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
BodyCombat: 2 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 22Løb: 63,66 km; gennemsnitstempo 06:15 min/km
BodyCombat: 2 x 60 min
 23Løb: 65,61 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 2 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 24Løb: 87,79 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyJam: 1 x 60 min
 25Løb: 43,76 km; gennemsnitstempo 06:07 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 26Løb: 59,24 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 27Løb: 59,58 km; gennemsnitstempo 06:00 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 28Løb: 105,05 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 29Løb: 60,91 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km
BodyCombat: 2 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 30Løb: 57,48 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 31Løb: 38,44 km; gennemsnitstempo 06:11 min/km
BodyCombat: 2 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 32BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
12 timer: 91,36 km; gennemsnitstempo 07:35 min/km
Færdig og med en medalje i hånden.
Færdig og med en medalje i hånden.

24 timers løbet i Viborg

Flere fotos fra løbet: 12 timer rundt om Søndersø

Publiceret på sh.newsun.dk 14.08. 2013

Skinnermaraton : Sommermaraton

Hundige Havn, 27. juli 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:57:04
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

For anden weekend i træk løb jeg maraton ved Hundige Havn. Her arrangere Leif Skinnerup Skinnermaraton hver weekenderne hen over sommeren.

Sidste weekends maraton var i høj sol og med en temperatur der sneg sig over de 25 grader. Nu starter Skinnermaraton klokken syv om morgenen, så det var kun den sidste halvdel der blev løbet i rigtig høje temperaturer. Men da var det også tempodræbende varmt.

Dagens løb var også varmt, men en del skyer gav skygge det meste af tiden og det gjorde en stor forskel.

Ruten der løbes til Skinnermaraton er lige godt seks km og gennemløbes syv gange. Start og mål er omkring 400 meter fra depotet, så første og sidste omgang er lidt kortere end de øvrige. Selv om det ikke er den store forskel, er det en rar tanke på sidste omgang, at den ikke er helt så lang.

Omgivelser er smukke med åben landskab, vand og lidt småskov her og der. Får der glor og fugle der kvidre. Højdemeter er der ikke mange af, så den undskyldning kan ikke bruge, hvis tempoet ikke helt bliver som forventet.

I dag holdt jeg et fornuftigt tempo og kunne mod slutningen se, at en sub fire tid var realistisk. På næstsidste omgang lagde Helle Andersson et lille stykke foran mig. Jeg brugte hende til at trække tempoet op og efterhånden som vi kom nærmere depotet og sidste omgang kom jeg tættere og tættere på.

Da jeg var lidt usikker på om det var nok til at komme under de fire timer øgede jeg tempoet på sidste runde, så nu blev det Helle der kunne bruge mig som hare.

Vi kom begge i mål på under de fire timer – og jeg siger tak for hjælpen.

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Sommermaraton

Medaljer

Medaljer til detagere i Skinnermaraton, skabt af Lene Kirk.
Medaljer til detagere i Skinnermaraton, skabt af Lene Kirk.

Skinnermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 27.07. 2013

Vildhøj maraton : Mellem Korsør Nor og Storebælt

Korsør. 6. juli 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Nettotid: 04:28:45
  • Bruttotid: 04:30:00
  • Tempo: 06:20 min/km
  • Hastighed: 9,5 km/t

Løbsoversigt

Lørdag gik turen til Korsør, hvor Elisabeth Vildhøj arrangerede Vildhøj maraton – et socialmaraton i naturskønne omgivelser.

Et socialmaraton, er kendetegnet ved at deltagerne løber i samlet flok og på en fælles tid. Det var på forhånd meldt ud, at Vildhøj maraton løbes på 4 timer og 30 minutter – altså hvis man løber et helt maraton. Ud over maraton, kan deltagerne nøjes med et kvart-, halv, eller trekvartmaraton.

Der var ikke så mange deltagere til start. Men det var måske meget godt når nu vi skulle løbe samlet, for så fyldte vi midre på stierne. Stemningen var fin fra start til slut. I depotet ved start/mål var der cola, vingummi og andet godt.

Ruten er en godt 10 km rundstrækning med start i Korsør. Fra starten løbes der ud mod Korsør Nor hvor der er et par km langs vandet. Herfra går løbet hen over landet mellem Korsør Nor og og Storebælt. På højderyggen der imellem er det minidepot med vand, saft og lidt slik.

Turen retur til Korsør går gennem skov og langs strand. En ganske smuk rute, der også byder på nogle højdemeter undervej.

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Min sluttid blev 04:28:45 og det er tæt på det 4 timer og 30 minutter som løbes skulle tage. Der er vist ikke andet at sige, end tak for en dejlig dag til arrangøren og de andre løbere.

Vildhøj maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 06.07. 2013

Storebælt Naturmaraton : Der er så smukt ude på landet

Vestsjælland. 16. juni 2013.

Resultat

  • Startnr.: 1566
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 89 af 193
  • Placering mænd: 81 af 159
  • Nettotid: 03:59:11
  • Bruttotid: 03:59:28
  • Tempo: 05:41 min/km
  • Hastighed: 10,59 km/t

Løbsoversigt

…også selv om det regner lidt. Et par ord og billeder fra Storebælt Naturmaraton.

Weekendens lange tur var henlagt til Vestsjælland, hvor der blev afholdt naturmaraton. Med start i Slagelse gik ruten via Korsør til målet i Skælskør, undervejs passerede løberne tre skove og tre strande.

Den første halvdel fra Slagelse til Korsør var en tur på landet, løbet på landevej. For mig der bor på stenbroen i København var det måske lidt en naturoplevelse, men det var ikke rigtig noget særligt.

Anden halvdel var en større naturoplevelse, her der blev løbet på skovstier og langs havet hvor vinden virkelig kunne mærkes. Her var langt mindre asfalt og meget federe natur. Det var virkelig en oplevelse.

Kommer man for naturoplevelsen kan man godt nøjes med at løbe halvmaratonet fra Korsør til Skælskør. Jeg kan dog ikke udelukke, at man sætte mere pris på sceneriet når man har ydet lidt for at komme frem.

Nogle varmede op.
Nogle varmede op.
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
3 ⋅ 2 ⋅ 1. Start.
3 ⋅ 2 ⋅ 1. Start.
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
Tur på landet...
Tur på landet…
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
I skovens dybe stille ro, eller måske bare i skoven.
I skovens dybe stille ro, eller måske bare i skoven.
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
Mål!
Mål!
Storebælt Naturmaraton

For mig var de første km lidt hårde. Benene var tunge og trætte, men efter 5 km begyndte løbet at føles lettere. Herfra gik det fint, omend jeg måtte kæmpe for at komme op i tempo efter et par km i modvind langs stranden mellem Korsør og Skælskør.

Det hele tog fire timer [03:59:11], hvilket jeg er ganske tilfreds med.

Dagens minus var den elendige returtransport med bus fra Skælskør til Korsør/Slagelse. For meget ventetid og for ringe information. Det må kunne gøres bedre.

Storebælt Naturmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 16.06. 2013

Running2venus : Det smukke maraton

Værløse. 8. juni 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:48
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Running2venus er et cannonball maraton, der løbes i smukke omgivelser ved Værløse. Kan anbefales.

I dag var det tid til at teste Running2venus. Løbet afholdes på en rute rundt om Søndersø. Fra starten er der et langt stykke, som løbes i skoven ned mod søen. På en solskinsdag giver træerne god skygge. Efter skoven passeres en mark, hvor der nogle gange er urokser, men ikke i dag. Herfra er ruten mere åben og der kommer nogle småbakker.
Den sidste del af ruten starter med lidt træer efterfulgt af to korte stykker asfaltvej. Og så er man rundt.
For at nå op på en helt maraton skal ruten gennemløbes 8 gange.

På et højdepunkt på bakken er der en ruin fra 2. Verdenskrig. Dengang brugte tyskerne Flyvestation Værløse som Luftwaffes skydeskole. Tyske piloter trænede flyvning og målskydning. Ved Søndersø opførte flyverenhed 103/III en bygning – det er den ruin man i dag løber forbi på ruten i Running2venus. Bygningen var piloternes officersmesse samt spise- og udskænkningssted for det tyske personale. Her har officererne drukket tysk hvidvin og hørt musik fra hjemstavnen på optræksgrammofoner.
Under den Kolde Krig blev bygningen brugt til soldaternes uddannelse i nærkamp. I 1990´erne fjernede man taget og huset fremstår derfor i dag som en ruin.

Tilbage til løbet. Jeg havde en god løbedag. Lagde roligt ud og hold et stabilt tempo på første halvdel af løbet. Efter de fire først runder satte jeg tempoet lidt op. De stigninger der er på ruten, er ikke rigtig noget at snakke om, så der er ikke de store udfordringer. Det er bare fremad og så er det med at nyde de smukke omgivelser. Og de er virkelig smukke.

Og slutspurten. Den tabte jeg til en svensker. Men god, spontan spas.

Information om hvordan man løber rundt og hvad man kan se undervejs.
Information om hvordan man løber rundt og hvad man kan se undervejs.
...og så afsted.
…og så afsted.
Running2venus
Ruin fra 2. Verdenskrig.
Ruin fra 2. Verdenskrig.
Running2venus
Running2venus
Running2venus
Running2venus
The usual suspects.
The usual suspects.
Running2venus
Depot.
Depot.
Medalje: Venus og Amor.
Medalje: Venus og Amor.

Running2venus
Cannonball Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 08.06. 2013

12Run : Rundt i ring på Refshaleøen

Refshaleøen. 1. juni 2013.

Resultat

  • Startnr.: 101
  • Distance: 6 timer
  • Placering mænd: 7 af 16
  • Km: 56,899
  • Tempo: 06:20 min/km
  • Hastighed: 9,5 km/t

Løbsoversigt

Sune

6 timers løb – og hvor langt nåede jeg så?

Lørdag blev der afholdt 12Run på Reshaleøen. Her stille en pæn flok løbere til løb i 6 eller 12 timer. En del stillede også op på hold, hvor deltagerne skiftes til at løbe. Jeg løb solo – dog kun 6 timer.

Den kunstige ø, Refshaleøen, blev anlagt i 1868 af Københavns Havnevæsen. I 1872 flyttede Burmeister & Wain sit skibsbyggeri til øen. Frem til lukningen af skibsværftet i 1996 blev øen udvidet for at gøre plads til værftets vækst.

Løberuten kom gennem den store B&W hal, som i en periode havde sponsornavnet Jubii Hallen, og forbi Danmarks største flydedok. Rundstrækningen var på 2.000 meter. På trods af at runde var kort, bød den for meget forskelligartet underlag: asfalt, grus, asfalt med løse sten, hjulspor og betongulv i B&W hallen.

Det var sommervejr med sol og høje temperaturer. Jeg ramte ikke lige dagen og fandt aldrig det rigtige løb. Det blev derfor mest af alt en hård arbejdsdag. Jeg nåede ikke mit mål på 60 km, men gennemførte løbet og kan sætte nogle pluspoint ind på den mentale konto.
Det blev det kun til 56,988 km.

Jeg er megaglad for at have gennemført mit første 6 timersløb. Glæden bliver ikke mindre af at jeg måtte kæmpe lidt ekstra med mig selv undervej.

Den første test frem mod 24 timers løb i Viborg, hvor jeg agter at kaster mig ud i 12 timers sololøb, er gennemført.
Nu skal sommeren bruges på at løbe en masse kilometer i benene.

Løb på Refshaleøen

12Run

12Run
Your Challenge

Publiceret på sh.newsun.dk 03.06. 2013

Copenhagen Marathon : Planen lykkedes

København. 19. maj 2013.

Resultat

  • Startnr.: 994
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 2681 af 9480
  • Placering mænd: 2500 af 7450
  • Nettotid: 03:38:49
  • Bruttotid: 03:42:58
  • Tempo:  05:12 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Mellemtider

5 km [5 km]: 00:25:40 / 00:25:40 / 05:08 min/km
10 km [5 km]: 00:51:16 / 00:25:37 / 05:08 min/km
15 km [5 km]: 01:17:13 / 00:25:57 / 05:12 min/km
20 km [5 km]: 01:43:42 / 00:26:30 / 05:18 min/km
25 km [5 km]: 02:09:43 / 00:26:02 / 05:12 min/km
30 km [5 km]: 02:35:50 / 00:26:07 / 05:14 min/km
35 km [5 km]: 03:01:58 / 00:26:09 / 05:14 min/km
40 km [5 km]: 03:27:43 / 00:25:45 / 05:09 min/km
maraton [2,195 km]: 03:38:49 / 00:11:07 / 05:04 min/km

Løbsoversigt

Cph marathon

Copenhagen Marathon var det andet storbymaraton i foråret. Det første var Hamburg Marathon i april. Begge løb indgik i en større plan.

Inden Hamburg Marathon, der blev afholdt 21. april, var min bedste maratontid 4 timer og 48 sekunder, løbet i Kalundborg i januar. Jeg havde flere maratontider der lå lige over de fire timer. Det skulle der gøres noget ved. I sin enkelhed lagde jeg en planen, der gik ud på, at løbe 03:50:00 i Hamburg. I København skulle den tid så igen forbedres med 10 minutter, så jeg endte på en sluttid på 03:40:00.

Første del af planen var Hamburg. Her løb jeg i mål på tiden 03:49:57. Tre sekunder hurtigere end de 3:50 som var målet. En fejlmargen der er til at leve med 😉

Copenhagen Marathon blev en våd omgang, til gengæld var der ingen problemer med varmen. Lige inden startskudet lød kunne vi fra startfeltet kigger på nogle faretruende, tunge skyer. En løber sagde hvad vi alle tænkte: “Om lidt begynder det at regne”. Hvortil hans kammerat svarede: “Men så er det godt det kun er en byge”. Måske var det en byge, men så havde den taget alle dens byge-venner med, for det regnede stort set fra start til slut.

Tilbage til planen og de 03:40:00. Jeg startede med fartholdernes der løb mod sluttiden 03:40. Så langt så godt. For at får lidt luft omkring mig og undgå den værste crowd overhalede jeg ballonerne inde 5 km-mærket og lage mig foran 03:40:00-gruppen. Den position holdt jeg hele vejen.

Et par gange kom fartholderne op og åndede mig i nakken, men hver gang kunne er forcere en smugle og trække fra. Det var superfedt og jeg følte jeg var i kontrol hele vejen – og så nåede jeg ovenikøbet at holde en tissepause uden at blive overhalet af 03:40:00-gruppen.

Sluttiden blev 03:38:49. Jeg tog igen 10 minutter af min PR. Nu kan jeg sige farvel til et (for mig) hurtigt forår og sige goddag til en langsom, men lang sommer.

Trøjen er klar
Trøjen er klar

Copenhagen Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 19.05. 2013

Hamburg Marathon : Løbetur i Hamburg

Hamburg. 21. april 2013.

Resultat

Startnr.: 9511
Distance: maraton
Placering samlet: 4359
Placering mænd: 3877
Nettotid: 03:49:57
Bruttotid: 03:59:25
Tempo: 05:26 min/km
Hastighed: 11,01 km/t

Mellemtider

  • 5 km [5 km]: 00:27:36 / 00:27:36 / 05:32 min/km
  • 10 km [5 km]: 00:54:50 / 00:27:14 / 05:27 min/km
  • 15 km [5 km]: 01:21:54 / 00:27:04 / 05:25 min/km
  • 20 km [5 km]: 01:49:06 / 00:27:12 / 05:27 min/km
  • 25 km [5 km]: 02:16:18 / 00:27:12 / 05:27 min/km
  • 30 km [5 km]: 02:43:34 / 00:27:16 / 05:28 min/km
  • 35 km [5 km]: 03:10:50 / 00:27:16 / 05:28 min/km
  • 40 km [5 km]: 03:38:20 / 00:27:30 / 05:30 min/km
  • maraton [2,195 km]: 03:49:57 / 00:11:37 / 05:18 min/km

Løbsoversigt

Veludført løb. Startede med en intention om at løbe på 3 timer og 50 minutter. Kom i mål på tiden 03:49:57.
Hamburg Marathon, 21. april.

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Medaljen

Hamburg Marathon

Haspa Marathon Hamburg

Løbsrapport Marathon i den nordtyske hovedstad i: LøbeMagasinet. Nr. 47, juni 2013.

Publiceret på sh.newsun.dk 23.04. 2013

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.