Strandparken. 22. juli 2018.
- Distance: maraton
- Tid: 03:58:35
- Tempo: 05:39 min/km
- Hastighed: 10,6 km/t
Efter en uge på familiekursus på Oure Højskole var det rart med en formiddag i eget selskab og i ro. Ikke at det ikke var dejligt med en uge sammen med den ene eks og de to mindste børn. Det var også sjovt at træne lidt anderledes og prøve et par nye discipliner. Men et maraton i Strandparken kan noget andet – og det er også noget godt.
Træningsmæssigt og mentalt omkring løb, fik jeg ikke noget med fra Oure. Men nu var det også skolens sommerfamiliekursus jeg var på, så det var måske også for meget at håbe på. Løbetræningen var god, alsidig og ikke mindst hyggelig. Den bød på en sjov leg inspireret af skiskydning en dejlig trailtur i ådalen ved Vejstrup Å.
Børnene var godt underhold på Oure. Prøv det.
Løbet i dag. Det gik egentlig fint frem til de 30 kilometer, men så kom krisen. Det var jo ikke 30° varmt til formiddag, så varmen kan jeg ikke bruge som undskyldning. For lidt væske, måske. Høj luftfugtighed – i den grad. Det var ikke til at komme af med noget som helst og løbetøjet var som en uopvredet klud. Splat.
Jeg fik trods alt sneget den ind under de fire timer.
—
Skinnermaraton # 116
- Arrangører: Leif Skinnerup
- Land: Danmark
- Start: Klithuset, Hundige Havn
- Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
- Underlag: asfalt, grussti
- Deltagerantal: 69
- Sko: Adidas Ultra Boost LTD