Strandparken. 8. august 2021.
Resultat
- Distance: maraton
- Tid: 03:51:51
- Tempo: 05:30 min/km
- Hastighed: 10,9 km/t
Et maraton kan være mange ting. I dag er det mit sidste løb i 40’erne. Det er også et rum hvor jeg kan være med mig selv og klare tankerne efter min mors død i tirsdags.
Min mor, Eva Hundebøll, var en særlig kvinde, en kærlig kvinde. Hun havde sin menings mod. Hun var tolerant og imødekommenden, hun mødte mennesker som de var. Min mor har levet et langt og indholdsrigt liv, med fødderne plantet i det vestjyske.
Et liv, der på trods af at Eva kun kunne to sprog, vestjysk og rigsdansk, skabte venskaber over grænser til mennesker i både Tyskland og Ungarn – sidstnævnte med udgangspunkt i 2. Verdenskrig.
Mor dannede i mange år forstanderpar med min far på Hoven Ungdomsskole og siden gjorde hun sig som galleriejer i Nr. Nebel.
Min mor døde omgivet af børn og børnebørn der kort forinden havde sunget morgensange for hende. Det var roligt og udramatisk. Tænker det er en okay måde at slutte livet på.
Mor. Tak for livet og din kærlighed.
I morgen bliver jeg 50. Det bliver ikke den fødselsdag jeg havde forestillet mig. Men sådan er livet – uforudsigeligt.
—
Skinnermaraton # 161
- Arrangører: Leif Skinnerup
- Land: Danmark
- Start: Klithuset, Hundige Havn
- Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
- Underlag: asfalt, grussti
- Deltagerantal: 14
- Sko: Adidas Ultra Boost 20
Kære Sune
Tillad mig at kondolere!
Det er svært at miste sin mor uanset, hvor gammel man bliver.
Tak for dine prd om din mor. Det er fint skrevet. Jeg har fog ikke kunnet finde ud af at læse avisartiklen om din mor
Du må have det godt og på trods af omstændighederne vil jeg håbe du får en god 50 års fødselsdag i morgen. Tillykke med den runde dag! 🇩🇰
Kh Søren