Skodsborg maraton : 42195 hårde meter

Ermelunden, 16. september 2012.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:33:26
  • Tempo: 06:29 min/km
  • Hastighed: 9,3 km/t

Løbsoversigt

Skodsborg maraton – Halvorsen trail blev mit hidtil mest ressourcekrævende løb.

Op og ned, op og ned, stejlt op og ned, op og ned, op og stejlt ned. Grussti, skovsti, næsten ingen sti. Rødder, grene, blade – og en hest.

Bom. Der fangede en rod min fod.

Halvorsen trail blev afviklet i Ermelunden nord for København. I anledning af Jesper Halvorsens 40 års fødselsdag, var Skodsborg maraton et trailløb.

Det var noget helt andet end de flade løb, jeg tidligere har løbet og en anden udfordring. De konstante skift i terrænet gjorde det umuligt at finde en rytme. I stedet måtte jeg løbe et skridt af gangen, som det nu kunne blive, alt efter hældning, underlag, rødder, løse grene mm.

Jeg kom i mål. Løbende. Men der var ikke ret meget mere at give af. Det er første gang jeg i den grad har følt mig tømt efter et løb.

Når det så er sagt, var det en smuk rute. Der var et godt depot og en god stemning. Det var totalt fedt at løbe og komme igennem. Og som ekskonen skrev i en sms; nu er jeg kommet et skridt nærmere Sahara Marathon.

Halvorsen trail
Halvorsen trail
Halvorsen trail
Halvorsen trail
Halvorsen trail

Skodsborg maraton
Halvorsen trail

Publiceret på sh.newsun.dk 16.09. 2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.