Tag-arkiv: 58 km

Ultraløbet Molsruten : Efterårsultra i Østjylland

Djursland. 27. september 2014.

Resultat

  • Startnr.: 42
  • Distance: 58 km
  • Placering: 93 af 144
  • Tid: 06:28:19
  • Tempo: 06:42 min/km
  • Hastighed: 9,00 km/t

Løbsoversigt

I weekenden blev der løbet ultratrail fra Egå til Ebeltoft. 58 kilometer med omtrent 500 højdemeter.

Dagen i forvejen var jeg rejst til Odder, hvor den éne af mine storesøstre bor. Her overnattede jeg og hun var så venligt at køre mig til startområdet i Egå på løbsdagen.

Efterårssolen strålede smukt fra morgenen. Ved Åkrogen i Egå gjorde halvandenhundrede ultraløbere deres entre. Alle klar på en rask løbetur ud på Jyllands næse.

Ruten var nøje lagt, så vi kom gennem mange naturskønne områder og rundt om Kalø Slotsruin.

Der var højvande så nogle af passagerne langs kysten var ekstra udfordrende. Vi måtte løbe på de store sten der gør det som kystsikring i uvejr.
Et sted var stenene så tilgroede at det var svært at se hvad der var sten og hvad der var dybe huller mellem stenene. Jeg og de der var omkring mig kom sikkert igennem. Jeg måtte et enkelt sted gribe ud efter en gren for at holde balancen. Det svære var det en gren af den slags der har tårne.

På ruten var der to depoter. Et lige før Kalø Slotsruin og et i Mols Bjerge. Da jeg nåede det sidste depot var jeg godt og grundig træt. Tempoet var røget ned, men jeg holdt mig trods alt løbende. Jeg løb meget roligt de næste kilometer og fandt derefter energi til at sætte lidt mere fart i skoene på de sidste 8 km.

At løbe Molsruten er en meget smuk oplevelse. Masser af klassisk dansk natur med strand og skov. Prøv det, og husk: “Det er bare noget vi lejer” som løbsleder Moses Løvstad sagde lige inden start.

Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten


Ultracuppen: Molsruten

  • Arrangør: Moses Løvstad og Thure Kjær
  • Land: Danmark
  • Start: Åkrogen, Egå.
  • Distance: 58 km
  • Underlag: asfalt, skovvej, natursti, strand
  • Deltagerantal: 144

Ultracuppen

Publiceret på sh.newsun.dk 28.09. 2014