Nogle gange bliver vi vidne til noget stort, helt uden at vi på forhånd ved, at det sker.
I dag stod jeg op og tænkte det blev en stille og rolig dag, med en masse ture rundt om Tueholm Sø i løbeskoene. Det blev en dag med masser af runder om søen. Men der var én med ekstra meget fart i fødderne
Allerede fra start var der en ung mand, der gjorde sig bemærket. Han kom piskende forbi i et højt tempo. Igen og igen og igen. Ganske imponerende.
Og efter fire timer var det stadig det samme. I høj fart fór han forbi. Gang på gang. Mod slutningen af dagens 6-timers løbetur, blev der lidt længere mellem hans overhalinger. Men han holdt et højt tempo hele vejen. Et tempo højt nok til at slå Brian Arreborgs 10 år gamle Danmarksrekord på 6 timers distancen.
Kæmpe tillykke til Mads Lund Skaaning. Mads satte 88,416 km på kontoen i dag og er den nye indehaver af Danmarksrekorden for 6 timers løb.
Jeg kom selv ganske fornuftig rundt og endte med 64,942 km i benene. Nok til en femteplads.
Rundt i ring om det der kaldes Danmarks kedeligste sø. Det er i hvert tilfælde lidt en mental udfordring at holde sig igang på den 2.221 meter lange og DAF opmålte rute. 24 omgange blev det til, plus en snas. I alt 55,345 km.
Klokken 09:30. Løbet skydes i gang. Jeg messer for mig selv: “Roligt i starten. Tag det roligt i starten” og forsøger at holde igen. Alt for at undgå, at begejstringen resultere i et for højt udgangstempo.
Grenå 6 timers løbet anno 2018 er i gang. Start og depot er placeret ved Grenå Idrætscenter. Herfra løber vi rundt om fodboldbanerne og videre ud i Grenå Plantage. Vi kommer lidt runde i efterårsskoven, inden vi kommer tilbage til idrætscenteret og løbets depot. I depotet er der vand, energi, sodavand og slik. Der er også kaffe, men tager for lang tid.
Det officielle depot er placeret lige efter start og omgangsmåleren – antal omgang registreres både digitalt og ved manuel afkrydsning. Omtrent 100 meter derefter er et telt til egen forplejning og ekstra udstyr. Her har jeg placeret Powerade, energigel, salt og lidt ekstra tøj.
Ruten er så godt som flad og består af en blanding af asfalt, grussti og en smugle fast skovbud. Alt samme så fint at det ikke giver udfordringer. Kort forinden løbet blev ruten DAF-opmålt af Klaus Egedesø til 3.121 meter.
Jeg holde et fornuftigt tempo fra start. Efter et par omgange får jeg selskab af en løber fra Horsens. Vi snakker lidt om hvad vi tidligere har løbet. Har er en af de rå typer der har løbet Thy maraton med masser af iskold vand på ruten. Ikke lige noget for mig – men stor respekt for de der tager den kuldegysende udfordring.
Tempoet er fornuftigt, men efter 30 km falder det lidt. Det er ikke min hensigt, men på den anden side risikere jeg, at gøre det rigtigt svært for mig selv på de sidste omgange hvis jeg presser for hårdt nu. Jeg acceptere den lidt langsommere hastighed.
Efter to omgange var jeg ned på en samlet 63. plads blandt mændene. Efter ti omgange havde jeg løbet mig på til en 41. plads. På trods af det lille fald i tempo rammer jeg 28. plads efter 16 omgange – hvilket er min langsomste omgang på 19:09 minutter.
Nu er jeg så langt henne i løbet, at jeg tør sætte lidt pres på. De sidste 4 runder løber jeg med negative splits og de sidst to omgange er de hurtigste.
Energien er der, men det er en truende krampe også. Det er hel tiden en balance. Ind i mellem niver det voldsomt i lægmusklen. Hinker en par gange. Lidt ned i tempo et par hundrede meter. Stille og roligt lidt mere pres på. Indtil næste gange det niver lidt for meget i lægmusklen. Hinke. Hinke. Ned i tempo. Videre. Gentag. Videre Gentag.
Efter 20 omgange passeres jeg mållinjen på en 22. plads blandt de deltagende mænd. Men der er nogle minutter endnu. Jeg har fået en stafetpind jeg kan ligge der hvor jeg ender, når løbet slutter med fire tudehorns tuden forskellige steder på ruten.
Tudehornet lyder. Jeg stopper. Placere pinden på grusstien, så meteropmåleren senere kan finde den og notere min sidste meter på resultatlisten.
Jeg hviler et par minutter. Finder en stor sten så jeg kan strække lægmusklerne lidt ud og vandre roligt tilbage til Grenå Idrætscenter, hvor kæresten og en sandwich venter.
Et par timer senere tigger det endelige resultat ind. En 19. plads og 63,330 km. Ganske fint.
Christina Shifris løb 71,795 km og var den kvinde der nåede længst. Tim-Ole Petersen nåede 73,885 km på de 6 timer og blev den længstløbende mand.
Så er der kun tilbage at sige: Tak for et godt arrangement.
Hvert efterår afholder Albertslund Løb & Triathlon (ALOT) seks timers løb ved Tueholmsøen.
Løbet afholdes på en rundstrækning på 2221 meter. Så der er mulighed for at komme rigtig mange gange rundt om søen og studere alle landskabets detaljer. Når løbet er skudt i gang er det op til den enkelte at få så mange omgange som muligt i løbet af de næste 21600 sekunder.
Min planen var at løbe progressivt og øge tempoet lidt fra time til time. Det gik sådan set fint nok fra til omkring 30 km. Her måtte jeg ændre strategi. Jeg gik ned i tid, men holdt et tempo så jeg ramte en slutdistance på 60+ km.
At runde de 60 km var det vigtige. Planen om at løbe progressivt var et test og en del af forberedelserne til at løbe 24 timer i august 2014. Synes selv løbet gik godt og er tilfreds med de 61,369 km.
Ruten rundt om Tueholmsø var smuk. Træerne stod i smukke efterårsfarver. Gul, rød, brun iblandet en sidste rest af sommergrønt. Vejret var klar. Stemningen var god blandt løberne. De tilskuere der var, var gode til at støtte med klap og opmuntrende kommentar. Det er nok ikke sidste gang jeg har deltaget i et ALOT-løbearrangement.
Lørdag blev der afholdt 12Run på Reshaleøen. Her stille en pæn flok løbere til løb i 6 eller 12 timer. En del stillede også op på hold, hvor deltagerne skiftes til at løbe. Jeg løb solo – dog kun 6 timer.
Den kunstige ø, Refshaleøen, blev anlagt i 1868 af Københavns Havnevæsen. I 1872 flyttede Burmeister & Wain sit skibsbyggeri til øen. Frem til lukningen af skibsværftet i 1996 blev øen udvidet for at gøre plads til værftets vækst.
Løberuten kom gennem den store B&W hal, som i en periode havde sponsornavnet Jubii Hallen, og forbi Danmarks største flydedok. Rundstrækningen var på 2.000 meter. På trods af at runde var kort, bød den for meget forskelligartet underlag: asfalt, grus, asfalt med løse sten, hjulspor og betongulv i B&W hallen.
Det var sommervejr med sol og høje temperaturer. Jeg ramte ikke lige dagen og fandt aldrig det rigtige løb. Det blev derfor mest af alt en hård arbejdsdag. Jeg nåede ikke mit mål på 60 km, men gennemførte løbet og kan sætte nogle pluspoint ind på den mentale konto. Det blev det kun til 56,988 km.
Jeg er megaglad for at have gennemført mit første 6 timersløb. Glæden bliver ikke mindre af at jeg måtte kæmpe lidt ekstra med mig selv undervej.
Den første test frem mod 24 timers løb i Viborg, hvor jeg agter at kaster mig ud i 12 timers sololøb, er gennemført. Nu skal sommeren bruges på at løbe en masse kilometer i benene.