Tag-arkiv: arbejdere

Historie

Oplysning til arbejderne

Skriv en kommentar

Engang lagde arbejderbevægelsen stor vægt på folkeoplysning og på at øge vidensniveauet i arbejderklassen. Arbejdernes Læseselskab, stiftet i 7. oktober 1879, var sat i verden for at understøtte styrkelse af oplysning og viden i den danske arbejderklasse.

Arbejdernes Læseselskab blev stiftet med udgangspunkt i 340 bind fra det lukkede Socialdemokratisk Samfunds bibliotek. Foruden de 340 bind modtog det nystiftede selskab 5,85 kr i kontanter. I 1885 var bogsamling øget til 1.270 bind.

Ekspeditionen i Nansensgade 1898.

“Den faste Tro, at Kundskab er en fortræffelig Ballast paa Sejladsen over Livets vanskelige Farvand, har stedse besjælet de ledende Kræfter i Selskabet, og selv i Brydningstiden var det det samlende Moment, det Bannermærke, om hvilket der med Begejstring er blæst til Samling, selv naar Storm og Modgang truede Arbejdet.”
(citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 7)

Læseselskabet udlånet sine bøger fra Folkets Hus i Rømersgade og arrangerede foredrag, koncerter og museumsbesøg.

Til Nansensgade

I 1889 flyttede Arbejdernes Læseselskab Nansensgade 53 (nu 75). Her havde selskabet domæne i 27 år.

“Indflytningen i Nansensgade var, trods de beskedne Pladsforhold, men ogsaa har maate virke under, dog et Fremskridt, idet Selskabet her befandt sig opppe i Dagens Lys.Tidligere havde man jo gentagne Gange haft til Huse i Kældelokaler, hvad der baade hygiejnisk og æsthetisk var utiltalende.”
(citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 20)

Læseværelset i Nansensgade.

Eget hus

Med støtte fra Københavns Kommune erhvervede Arbejdernes Læseselskab ejendommen Nørre Søgade 27.

I Begyndelsen af Februar 1923 var Lokalerne saavidt færdige, at Indflytningen kunde finde Sted, og den 10. Februar gik Flaget for første Gang til Vejrs paa Arbejdernes Læseselskabs egen Bygning. — Om Aftenen samledes Repræsentanter for Autoriteterne, Pressen, Haandværkerne m. m. fl. til en Festlighed, ved hvilken Lokalerne indviedes. Ved denne Lejlighed blev der af Sangkoret sunget en af Axel G. Hansen forfattet Kantate. Endvidere bragte Raadmand Fr. Andersen en Hilsen fra Københavns Magistrat og Borgerrepræsentation, der omfattede Læseselskabets Virksomhed med stor og velvillig Interesse.
(citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 63-64)

Bestyrelsesværelset i Nørre Søgade 27.

I de samme årtier som Arbejdernes Læseselskab etableres og virker, sker der en stærk udvikling af folkebibliotekerne og en stor del af læseselskabets opgaver overtages af bibliotekerne. I 1932 reorganiseres en rækker københavnske arbejderorganisationer. I den forbindelse afhændes Arbejdernes Læseselskab bibliotek.

Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929 af Georg Bruun og L. P. Hansen. Dansk Andels Trykkeri, 1929.

Historie

Mejeriarbejdernes mindetavle

Skriv en kommentar

EnighedenDet startede med en lockout. Den 16. november 1897 var en god del af mælkekuskene fra A/S Københavns Mælkeforsyning samlet på Gimle. Her talte formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, M.C. Lyngsie, om deres ret til at organisere sig i kampen for bedre arbejdsforhold.

Et flertal af kusken valgte derefter at organisere sig. Blot med det resultat at de blev lockoutet. Nye kuske stillede dagen efter får at køre mælk ud. Det kunne de lockoutede kuske selvfølgelig ikke gå med til, og sammen med mælkedrengene indledte de en strejke. Fem uger efter at kuskene blev organiseret i en fagforening, dannede de deres eget mejeri: Enigheden.

Det først mælkevogne kørte ud fra Enigheden 12. marts 1897. Dengang havde selskabet adresse på Falkoner Alle 8. Senere flyttede firmaet ud på Lygten, Nordvest.

I anledning af selskabets første arbejdsdag skrev “Socialdemokraten”: “Hver kusk får fem drenge til sin assistance under det daglige arbejde i byen, og hele styrken sendtes i går ud til deres respektive kvarter, hvor de præsenterede sig for de gamle kunder og uddelte cirkulærer med anbefalinger af det nystiftede selskab.
De 100 drenge (hele den styrke der før strejken var ansat ved “Kjøbenhavns Mælkeforsyning”) vakte opsigt, hvor de kom.”

Startkapitalen blev rejst med aktier lyden på 10 kr, og indbetalt med 25 øre om ugen af arbejderne. I bogen “Eventyret om mælkeriet Enigheden” der udkom i 1949 står der at “Gennem 50 år er denne spæde kim vokset til en mælkeforsyning, der spiller en betydelig rolle inden for Storkøbenhavns samlede mælkebranche. Den bevægede start og de beskedne kapitalforhold gav de første år en urolig udvikling; men efterhånden blev vanskelighederne overvundet, og selskabet gled ind i en støt og rolig kurs, der har ført det frem til sin nuværende position”.

I 1912 solgte mejeriet 9.628.818 kg mælk og fløde. Det tal var steget til 17.358.447 kg i 1930. Smørproduktionen stig i samme periode fra 41.574 kg til 98.120 kg.

I slutningen af 1940erne modtog mejeriget ca 130.000 liter mælk dagligt, der efter behandling blev emballeret på ca. 200.000 flasker.

Jubilæum og mindetavle

Den 12. marts 1947 havde mejeriet 50 års jubilærum. I den anledning overrakte personalet et tårnur og en mindetavle til firmaet. Tavlen og uret kan stadig ses på enden af Enighedens gamle bygningen på Lygten 39-41.

Om jubilærumsarrangementet berettede Social-Demokraten (13.03. 1947) bl.a.: “Vognene kørte ud som sædvanlig, men Ismejerierne var i Forvejen underrettet om, at baade Kuske og Medhjælpere meget gerne vilde være tilbage paa Mælkeriet senest Kl. 9:30. Ogsaa af den Grund gik Udleveringen ekstraordinært glat og hurtigt, saa samtlige 700 Medarbejdere sammen med tidligere Kollegaer og Ledelsen kunne samles til et festligt Fællesmøde. Personalet overrakte Virksomheden et Taarnur med Slagværk og en Mindeplade med Vers af Oskar Hansen.”

Teksten på mindetavlen er: “MANGE LANGE ARBEJDSAAR / -TIDEN GAAR, TIDEN GAAR- / MERE LYKKE, BEDRE KAAR / MEDENS TIDEN GAAR / – / SKÆNKET AF ARBEJDERE / OG FUNKTIONÆRER / 1897 · 12 MARTS · 1947”

Eventyret om Enigheden sluttede 19. januar 1996. Den sidste mælk var laveret fra arbejdernes mejeri i Nordvest. På det tidspunkt havde MD-FOODS købt produktionen fra mejeriet. Og under påskud af MD/KLØVERs mælkmonopol lukkede de Enigheden ned.

Kilde: Nyt fra lokalhistorien. Nr. 86, december 2011.