Tag-arkiv: Bornholms Cannonball

Bornholms Cannonball : langs kysten

Bornholm. 30. april 2023.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:16:41
  • Tempo: 06:05 min/km
  • Hastighed: 9,9 km

Løbsoversigt

Maraton langs Bornholms kyst. Fra Nexø til Hammer Havn. Alt for meget asfalt til min smag. Turen bød på et par flotte views ud over Østersøen og charmerende havnemiljøer.


Bornholms Cannonball – Regions maraton #2

  • Arrangører: Gurli Hansen
  • Start: Nexø Havn
  • Land: Danmark
  • Distance: halvmaraton, maraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 25
  • Sko: Adidas Energy Boost

Bornholms Cannonball

Bornholms Cannonball : på feriekoloni

Øster Sømarken. 29. april 2023.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 02:04:28
  • Tempo: 05:54 min/km
  • Hastighed: 10,2 km

Løbsoversigt

Vi er taget til den afkrog af riget, som man ofte tager vejen over Sverige for at komme til. Her er vi taget til den sydlige ende af øen og har indlogeret os på Holsterodde feriekoloni. Vi er på feriekoloni med Klub 100 på Bornholm.

Løbet er i gang. Vi forlader grusvejen og får jord og sand under fødderne.

Klub 100 maraton har sat gang i et initiativ, hvor lokale løbsarrangører opfordres til at gå sammen og lave et fælles løbsarrangement. Første gang var i 2022, hvor der blev afholdt Nordjysk maraton. Her var hverken Mette eller jeg med.

Det er vi i år, hvor Bornholms Cannonball inviterer til løb 2 dage i træk og med fælles middag og social samvær i mellemtiden.

Vi ankom fredag, hvor vi kørte lidt rundt og spottede lokale seværdigheder. Nu er det lørdag og første løbedag. Vi har spist morgenmad i fællesstuen, her var fyret godt op i brændeovnen, så nu føles det ekstra koldt. Vi står til løbsbriefing på Poserevænget og venter på at komme afsted.

Vi blev forkælet med en kort passage langs stranden.

Vi starter mellem nåletræer og sommerhuse. Det er overskyet og nærmest vindstille. Grusvej.

For enden af Søvangsvej rammer vi en natursti, som vi følger forbi Slusegård. Dette er rutens seværdige højdepunkt med Øleå, Slusegård, vandmølle, ørredhus og efterfølgende tur langs stranden.

Området omkring Slusegård er fredet. I gamle dage fangede man ørreder på vej til gydepladser længere oppe ad Øleå. Fiskene blev strøget for rogn som blev klækket i klækkehuset, her blev rognen forsynet med frisk vand.
Ørredhuset er bygget i midten af 1800-tallet.

Lidt opad. Det var dog ikke en rute med mange højdemeter.

Vi fortsætter forbi det geografiske knudepunkt hvor 55° nordlige breddegrad skærer 15° østlige længde. Den mellemeuropæisk tid beregnes ud fra 15° østlige længde, så her er klokken 12, når klokken er 12 – med mindre det er sommertid. København er ca. 10 minutter bagefter.

Herefter kommer et længere stykke med asfalt. Vi løber ad Strandvejen, passerer Østre Sømarksvej. Senere forlader vi Strandvejen for at fortsætte ad Baunevej. Undervejs har vi passeret en flot gravhøj.

Vi entrerer det sommerhusområde som vi startede i. Her zig zagger vi rundt til vi kommer til depotet – der senere bliver vores målstreg.

Vandmølle og ørredhus.

Runden er syv komma en lige lovlig lang snas. Tredje runde er derfor afkortet. Og efter tredje runde stopper jeg. I dag blev det til et halvmaraton.


Bornholms Cannonball – Regions maraton #1

  • Arrangører: Gurli Hansen
  • Start: Holsterodde feriekoloni
  • Land: Danmark
  • Distance: halvmaraton, maraton
  • Underlag: asfalt, grus, jord, sand
  • Deltagerantal: 32
  • Sko: Brooks Glycerin 17

Bornholms Cannonball